Mikkel Beha fik en vigtig påmindelse om sit liv, da Danmark lukkede ned

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Coronavirus gjorde, at vi pludselig stoppede op og sagde: "Hov, nu kan vi ikke det, vi er forvænt med". Vi skulle ned og sejle vores skib Havana, som i øjeblikket ligger i Nordspanien, sydover. Som alle andre kunne vi dog ret hurtigt se, at verden lukkede i, og at det nok aldrig ville blive den her sommer, vi skulle ligge og sejle rundt til spanske havnebyer.

Så vi måtte ændre vores planer. Og det var her, idéen om at sejle en tur rundt i Danmark opstod, og det er vi bestemt ikke kede af at skulle. Tværtimod var det dejligt at blive givet den mulighed og blive mindet om, at det er dejligt i Danmark.

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark lukkede ned?

Jeg oplevede nedlukningen af Danmark som et virkelig historisk øjeblik. Siden Anden Verdenskrig har vi ikke haft en tilstand, hvor vi af udefrakommende omstændigheder pludselig er blevet så begrænset. Det fortalte også om en vis sårbarhed og om et opgør med den forventning, man jo hurtigt får, når man lever i en fri verden, hvor vi kan rejse stort set, hvorhen vi vil.

Jeg var i Struer og holde et foredrag den aften, hvor Danmark lukkede. I pausen havde der været snak om Mette Frederiksens pressemøde, og da jeg kom ud i min bil ved 22-tiden, kunne jeg høre i radioen, at der nok ikke kom flere foredrag i det her forår. Først tænkte jeg "pis også", for det er jo i høj grad det, jeg lever af. Men så tænkte jeg: Gud, tænk alt den tid, vi pludselig får. Tid er jo den største gave.

Derfor ser jeg det heller ikke kun som noget negativt. For hver gang man er i en krise – og det var vi jo sammen med resten af verden – så kommer man ud på den anden side af krisen på et tidspunkt, og så er noget forandret.

Forandring er i sagens natur noget nyt. Og det er jo det i det nye, at meget af eventyret gemmer sig også. Så på den måde var jeg ikke ked af det. Samtidig tænkte jeg, at vi er dygtige os mennesker, så selvfølgelig skal vi nok få styr på den coronavirus på et tidspunkt, og indtil da har vi så lukkede grænser.

Kan du huske, hvad du tænkte og følte, da det skete?

Jeg sad med en følelse af taknemlighed over, hvor fantastisk verden er normalt. At vi kan rejse, som vi gør. For når den frihed, der betyder, at jeg kan sætte sejlene på mit skib og sejle lige hen, hvor jeg vil, ikke er der mere, så værdsætter jeg den også pludselig meget mere.

Tænk lige et privilegium: Siden jeg blev født i 1966, har jeg aldrig oplevet, at jeg ikke kunne rejse ud af Danmark og gøre i store træk det, jeg havde lyst til eller drømte om. Og når man så pludselig ikke kan det, så værdsætter man det. Tænk den frihed, vi normalt har.

Så for mig var det en påmindelse om, hvor fedt det bliver, når vi kan alt det igen. Og så tror jeg, at jeg vil værdsætte det endnu mere.

Hvilke konsekvenser har corona haft for dig og din familie?

I vores familie har det haft størst indflydelse for Alfred. Han var sammen med sin kæreste på vej ud i Stillehavet, hvor han skulle være førstestyrmand og siden skipper på en båd i 13 måneder. De var begge ved at uddanne sig til dykkerinstruktører på Bali, da coronaen begyndte at tage fart - og de nåede lige at komme afsted mod Danmark, før alt lukkede ned.

Derudover betød corona, at vi alle isolerede os hver især, fordi vi har et familiemedlem i risikogruppen, som vi skal passe rigtig meget på. Marian og jeg så derfor ikke nogen i halvanden måned - heller ikke vores børn og børnebørn. Det var da ærgerligt, og vi savnede dem. Men så kan man heldigvis Skype, og så sidder de små der og griner, når de får øje på en.

Vi fandt ud af, at det faktisk ikke var så svært at være isoleret for os. Seks uger svarer til en sejltur fra Panama til Tahiti, hvor man heller ikke taler med andre. Så jeg synes heller ikke, det er synd for os, at vi måtte ændre planer. Det er vi jo vant til. Pludselig blæser det helt vildt, og så må man sejle til en anden ø, end man havde tænkt.

Hvad har været den største ændring for dig efter corona?

For mig var det et wakeupcall om: "Hold kæft, hvor er det fedt at være dansker".

Hvor er det fedt at bo i et land, hvor vi holder hånden under hinanden. Et land, der sørger for at bevare arbejdspladser, sørger for at ældre får den bedst mulige hjælp i en svær tid, sørger for at virksomheder kommer igennem krisen, og sørger for at vores hospitaler pludselig kan stille om til et nødberedskab.

Jeg fik sådan en følelse af fællesskab: Her står vi sammen - skulder ved skulder. Og det er meget unikt for Danmark, synes jeg.

Mens vi har rejst rundt i Danmark, har vi spurgt stort set alle, vi har besøgt: "Hvad har coronaen gjort ved dig?" Og til det har mange svaret: "Man kan komme igennem rigtig meget, når man ikke er alene".

Vi lever i et forpligtende fællesskab – og det er en af de største gaver, man kan få som mennesker, fordi så hører man til, og så bidrager man.

Dét forpligtende fælleskab blev vakt til live igen under corona. Og lige der blev jeg altså skidestolt af at være dansker.

Mikkel Beha og familiens rejse rundt i Danmark kan opleves i 'Kurs mod danske kyster'. Første program sendes torsdag 16. juli på TV 2 PLAY og på TV 2 klokken 20.