Sponsoreret

Er ferien aflyst? Få rejseeksperts bedste tip til oplevelser i nærheden

Danske seniorer er glade for rejsen sydpå, men denne sæson skal der tænkes alternativt. Og der er heldigvis mange skønne muligheder i og tæt på Danmark. Shutterstock
Rejselandet Tyskland logo
Betalt partnerskab med Rejselandet Tyskland

Danske seniorer rejser helst sydpå, men der er mange fordele ved at holde ferie i nærområdet. Få rejseekspertens bedste tip her.

Planerne for sommerferien endte for mange danskere et andet sted end forventet, da flyrejserne ud i verden for en tid blev sat på pause.

Seniorerne holder ellers helst ferie i udlandet. Badeferier, oplevelsesferier og storbyferier topper listen for danskere på 60 år og derover. Det viser en undersøgelse fra YouGov fra 2019.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Rejselandet Tyskland

I serien stiller TV 2 og Rejselandet Tyskland skarpt på spændende ferieformer og aktiviteter, som kan opleves lige syd for grænsen. Der er god inspiration at hente til både par, børnefamilien og voksne.

Men du behøver ikke at rejse langt væk for at få spændende ferieoplevelser, hvis du spørger rejseekspert og -journalist Anne-Vibeke Isaksen fra Anne-Vibeke Rejser.

Hun har rejst i over 100 lande. Alligevel synes hun, at Danmark og vores nabolande kan noget særligt.

– Vi er vanvittig privilegerede i Danmark, for vi har så mange smukke steder og oplevelser inden for rækkevidde, forklarer Anne-Vibeke Isaksen.

Hun fremhæver for eksempel Dodekalitten på Lolland, Rubjerg Knude og udsigten fra Bramslev Bakker ved Mariager Fjord, hvor hun netop selv har gået Panomara-ruten.

Og med bare en lille køretur får du ligeså imponerende natur i nabolande som Sverige og Tyskland med masser af muligheder for både at vandre og cykle.

På kanten af Vesterhavet står det berømte Rubjerg Knude Fyr, der blev flyttet 70 meter ind mod land i 2019.

Tid til fordybelse

Ifølge rejseeksperten er der mange fordele ved at gøre noget andet i ferien end at hoppe på et fly og rejse sydpå.

– Hvis corona-pandemien har lært os noget, så er det, hvor godt det er for os ikke at have så meget planlagt og bare tage én ting ad gangen – og det gælder også på ferien, forklarer hun.

Tag cyklen med på ferie i Nordtyskland

Cykelferie er en fantastisk og jordnær måde at opleve en destination på. Og er man aktiv i sin dagligdag, behøver man faktisk ikke at have trænet i månedsvis for at cykle strækninger på op til 50 km om dagen.

I den nordtyske delstat Schleswig-Holstein kan du vælge mellem 13 langdistanceruter, der snor sig gennem enestående naturlandskaber.

Derudover er der en lang række småruter, der lægger vejen forbi både historiske seværdigheder og hyggelige byer. Disse er gode til kortere dagsture.

Find en cykelrute, der passer til dig og din ferie.

For det første er det ikke så udmattende at rejse, når du kan nå din destination inden for nogle få timer, så du kommer mere veloplagt frem. Derudover styrer du selv tempoet.

– Mange vælger kør-selv-ferie eller camping, og det giver en enorm frihed at tøffe rundt på må og få og lige holde ind, når man kommer forbi noget spændende, forklarer Anne-Vibeke Isaksen.

Det giver en frihed at tage i egen bil ud i det blå. For eksempel kan man slå lejr, og få et hvil i hængekøjen.

Endelig er det også nemmere at komme afsted lidt oftere, hvis du blot tager to-tre dage frem for tre uger på den anden side af jorden. Og så kan du måske også et snuppe et barnebarn eller to med på turen.

Sådan holder Hans Verner og Inge-Lise ferie i Nordtyskland

Efter mere end 45 års ægteskab og mange rejser sammen har ægteparret Hans Verner og Inge-Lise fået en stor kærlighed til Rejselandet Tyskland.

Parret er levende eksempler på, at man ikke behøver at rejse jorden rundt for at få store ferieoplevelser.

Netop nu er parret igen på vej til Nordtyskland – denne gang til Bremen. Sidste år gik turen til de nordtyske byer Mölln og Ratzeburg i delstaten Schleswig-Holstein, der ligger blot et par timers kørsel fra den dansk-tyske grænse eller færgehavnen Puttgarden.

Læs deres rejseberetning.

– Jeg håber personligt, at vi snart får mulighed for at rejse ud i verden igen, men indtil da har vi rig mulighed for at udforske alle de smukke steder i vores nærområde, slår Anne-Vibeke Isaksen fast.

REJSEEKSPERTENS 5 BEDSTE TIP TIL FERIEOPLEVELSER MED TID TIL FORDYBELSE

  1. Find ro i naturen

    Du behøver ikke at rejse langt væk for at finde smuk natur.

    Der venter et væld af gode oplevelser i nærheden – uanset om du tager til Rold Skov i Himmerland, Skåne i Sydsverige eller Harzen i Nordtyskland.

    – Det giver ro at være i naturen, og der er tid til at fordybe sig. Det er en befriende kontrast til en travl hverdag, hvor du fysisk kan mærke, det gør dig godt, fortæller Anne-Vibeke Isaksen.

    Du kan for eksempel tage ud i skoven med et tæppe og en picnickurv, gå en tur med bare tæer i vandkanten på stranden eller vandre i bakker og bjerge.

     

  2. Tag på museum

    I en tid, hvor vi ikke kan komme i teatret eller til koncerter, kan vi heldigvis fordybe os i kulturen på andre måder.

    Der findes så mange spændende museer inden for en radius af få timer, så find et spændende tema, og brug tid på at dykke ned i det og blive klogere.

     

  3. Smag på de lokale skikke

    Find en lille hyggelig café eller restaurant, og nyd en specialitet fra netop det område eller land, du besøger.

    – Der er så meget livskvalitet i god mad, og det aktiverer vores sanser i både næse, mund og øjne, forklarer Anne-Vibeke Isaksen.

    Samtidig bliver du klogere på det sted, du er. Hvorfor er de mon så gode til at lave hvidvin lige her? Eller hvordan mon de bager det særligt sprøde brød her?

  4. Bliv klogere på naturen

    Anne-Vibeke Isaksen opfordrer også til at bruge naturskolerne. De findes over hele landet og tilbyder et væld af spændende ture, hvor du kan blive klogere på naturen.

    – Jeg har for eksempel været fisker for en dag på Samsø og samlet muslinger ved Vadehavet. Det var helt fantastisk, og du bliver virkelig overrasket over, hvor meget viden, du får med dig, forklarer hun.

    Det er også en god aktivitet at lave sammen med børnebørnene, da det styrker relationen at fordybe sig i noget sammen.

    Og uden for landets grænser venter store naturoplevelser. Forhør dig f.eks. hos de respektive landes turistbureauer, hvis du vil med på guidede ture. 

  5. Nyd en spadag

    Forkæl jer selv med en tur et wellness-sted.

    Sæt jer i en svedehytte sammen, nyd et saunagus med udsigt over vandet, eller få gang i blodomløbet med et dyp i iskoldt vand.

    – Det er ikke noget, seniorerne har tradition for at gøre, men det er så skøn og afslappende en oplevelse, som der er rig mulighed for at få, opfordrer Anne-Vibeke Isaksen.

    Det behøver ikke nødvendigvis at være på et femstjernet hotel eller et fancy badehotel. Mange campingpladser har også fået lækre wellness-afdelinger, hvor det er til at komme til for penge.

Kilde: Anne-Vibeke Isaksen