Sponsoreret

Undgå flyrejsen: 5 tip til en romantisk miniferie

Rejselandet Tyskland logo
Betalt partnerskab med Rejselandet Tyskland

Nye oplevelser giver nyt liv til parforholdet. Få fem tips til romantiske aktiviteter, hvor I kan genopdage hinanden.

Drømmer du om at tage din kæreste eller ægtefælle under armen og tage på en tiltrængt miniferie til en romantisk storby langt væk, kan det have trange udsigter i øjeblikket.

Tysk Turist OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Rejselandet Tyskland

I serien stiller TV 2 og Rejselandet Tyskland skarpt på spændende ferieformer og aktiveter, som kan opleves lige syd for grænsen. Der er god inspiration at hente til både par, børnefamilien og voksne.

Men I behøver ikke nødvendigvis at rejse med fly i mange timer for at få romantiske oplevelser sammen som par. Oplevelserne kan sagtens findes i nærheden eller med en mindre biltur over grænsen.

– Det handler primært om at være sammen på nye måder, forklarer parterapeut Daisy Løvendahl.

Der er mange måder at få romantikken til at blomstre på, selvom I ikke kan tage på en eksotisk storbyferie.

I sin praksis har hun stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere.

Særligt er det vigtigt at opleve nye ting sammen.

Det bidrager ifølge Daisy Løvendahl til samhørighed, gør jeres parhold mere levende og giver en følelse af eventyr, hvor I kan genopdage hinanden – og måske blive lidt nyforelskede.

Tysk Turist impact 3

Start bilen og tag en tur over grænsen til Tyskland. Blot få timer fra Danmark venter Nordtyskland med masser af romantiske smutture for dig og din partner.

Få inspiration til en romantisk smuttur her.

Hverdagen kan godt blive lidt ensformig, hvor I hele tiden møder de samme sider af hinanden.

I ved, hvordan den anden reagerer, når I skal ud ad døren om morgenen, lave mad og putte ungerne, men nye oplevelser giver plads til, at nye sider af os selv kan komme frem.

Måske skulle I prøve at besøge den bar, hvor I første gang var på date?

– Det er vigtigt i et langvarigt forhold at få et nyt blik på hinanden, hvor I ser hinanden fra en ny vinkel, forklarer Daisy Løvendahl.

Derfor gælder det om at skabe små pauser, hvor I kan lave noget sammen uden at forholde jer til hverken børn, arbejde eller opvasken derhjemme.

Det kan være en fordel, at flyrejsen er taget ud af ligningen, for så slipper I for at stresse ude i lufthavnen og spilde tid på at flyve, finde hotel og restaurant.

Tysk Turist - impact 3

Savner du inspiration til den næste kærestetur? Så bliv inspireret af kæresteparret Mette og Michael, der tog på en romantisk mini-roadtrip til Heiligenhafen, Lübeck og Femern i den nordtyske delstat Schleswig-Holstein. 

Læs om deres smuttur her.

– Det giver mulighed for at sætte tempoet ned og få tid til fordybelse. Vi kan bare blive siddende lige her på den her bænk, hvis vi har lyst til det, forklarer Daisy Løvendahl.

Her kommer hun med sine bedste tips til romantiske oplevelser i nye omgivelser, der er let tilgængelige og ikke kræver den store rejseaktivitet.

PARTERAPEUT DAISY LØVENDAHLS 5 TIP TIL ROMANTISKE OPLEVELSER

  1. Rejs tilbage i tiden

    Tag på en tur tilbage i tiden ved at besøge et sted, der har haft betydning for jeres forhold.

    Det kan for eksempel være den bar, hvor I drak en øl sammen for første gang, det hospital hvor jeres barn kom til verden eller den første lejlighed I boede i sammen.

    – Det er en sjov oplevelse at gå tilbage, men I kan også bruge det til at tale om, hvem I var dengang – og hvem I er nu? Hvilke tre værdier er vigtige for jer i dag? forklarer Daisy Løvendahl.

  2. Gør noget, I aldrig har gjort sammen før

    Find på en aktivitet, som ingen af jer har prøvet før. Er I vant til at tage på restaurant sammen, så tag ud i skoven og lav mad over bål.

    Det kan også være en tur på et SUP board, en spinningtime eller en spontan køretur over grænsen til Tyskland eller Sverige.

    – Der sker noget, når vi får en fælles oplevelse, hvor begge er på udebane. I hverdagen er vi i vores komfortzone, og det er fedt at se hinanden uden for den, forklarer Daisy Løvendahl.

  3. Gå op i et tårn

    Der findes masser af smukke tårne i både Danmark og landene omkring os. Tag din partner under armen, og gå op i tårn. Spørg hinanden: Hvad vil du gerne opleve sammen med mig?

    Ved at gå op i et tårn, træder I ud af jeres normale rammer og kan tale om ting, I måske ikke lige vender en almindelig tirsdag aften i sofaen.

    – At snakke om jeres drømme er en vigtig samtale, der giver saft og kraft til jeres forhold, forklarer Daisy Løvendahl.

  4. Hold en sexet velværedag

    Parforhold handler jo om kærlighed, så dyrk intimiteten med en skøn velværedag med tre trin.

    Trin 1: Lav en fysisk aktivitet sammen. Det kan være en tur i havet, en løbetur eller dans til jeres yndlingssang i stuen.

    Trin 2: Tag hjem på badeværelset under den varme bruser, giv hinanden lidt massage, og skab et sansende rum til hinanden.

    Trin 3: Læg jer sammen i solen eller i sengen, og slap af. Nyd, at I ikke skal noget, men bare kan være. Det er et magisk rum for et par, hvor gode samtaler kan opstå.

  5. Tag på nattevandring

    Hvornår har du sidst oplevet din bydel om natten? Taget ud til vandet, når solen var gået ned? Pak en taske med en flaske vin og nogle snacks, og tag ud i aftenmørket.

    – Få oplevelsen, som du ville have gjort, dengang du var 17. Det er sjovt at gøre noget sammen, som ikke umiddelbart giver mening, forklarer Daisy Løvendahl. 

     

Kilde: Daisy Løvendahl