Sponsoreret

Familieterapeutens 5 tip: Det her giver den bedste ferie

Nærvær og masser af tid sammen skaber de bedste betingelser for en skøn familieferie, fortæller en familieterapeut.  Pexels
Rejselandet Tyskland logo
Betalt partnerskab med Rejselandet Tyskland

En god ferie handler om nærvær, ro og god tid sammen, mener familieterapeut. Og det er der masser af fine muligheder for inden for kort afstand.

Langsomme dage med god tid til at dase, grine og hygge sig sammen.

Sådan lyder opskriften på en dejlig ferie set med de fleste børneøjne, og så betyder det ikke så meget, om familien befinder sig på en græsk middelhavsø, en amerikansk storby eller hjemme i Danmark med mulighed for et smut over grænsen.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Rejselandet Tyskland

I serien stiller TV 2 og Rejselandet Tyskland skarpt på spændende ferieformer og aktiviteter, som kan opleves lige syd for grænsen. Der er god inspiration at hente til både par, børnefamilien og voksne.

Så når vi i denne tid ikke har samme mulighed for at flyve ud i verden på ferie, er der ifølge familieterapeut Fie Hørby ingen grund til at gå i panik.

– Mange af os har haft travlt med at vise vores børn hele verden eller give dem en masse oplevelser, men det vigtigste for dem er, at vi er glade og har overskud til dem, forklarer hun.

Tid til grin og leg med forældrene står højt på listen over børns ønsker

I den forbindelse kan det ligefrem være en fordel, at flyrejsen er taget ud af ligningen. For selvom det er dejligt at skulle på ferie, er det også en stressfaktor at skulle pakke til en hel familie, have alle gennem lufthavnen, flyve i mange timer og finde den rigtige restaurant.

Det kan hurtigt skabe uro, og når mor og far stresser, smitter det af på børnene.

Tag på familieferie i Nordtyskland

Der er ingen grund til at gøre det mere besværligt, end det er at tage på familieferie – slet ikke med små børn!

Den nordtyske delstat Schleswig-Holstein er en oplagt familiedestination, og det gælder både seværdigheder og aktiviteter. Her kan I opleve den dansk-tyske historie i børnehøjde, nyde en badeferie i nogle af Nordtysklands bedste badelande eller blot slappe af sammen i den smukke natur. 

Og det bedste af det hele er, at det ligger blot Ein smuttur fra Danmark.

Få inspiration til en familievenlig ferie i Schleswig-Holstein

– Jeg har talt med flere familier, der fortæller, at corona-restriktionerne har taget stressen ud af ferien, for nu skal de bare i sommerhus eller være hjemme og tage på små ture, der planlægges dag for dag, forklarer Fie Hørby.

En god ferie for alle i familien

Så hvordan skaber du de bedste rammer for en god ferie for alle i familien, tænker du måske? Ifølge Fie Hørby gælder det, at jo lavere vi sætter barren, jo bedre forudsætninger er der ofte for en god ferie.

– Vi kommer nemt til at pakke ferien for hårdt, men i corona-tiden har mange familier fundet ud af, hvor godt det er for dem ikke at have så mange planer eller se så mange mennesker, som de plejer, fortæller hun.

Lad alle i familien komme til orde, hvad angår deres ønsker for ferien sammen. Sådan lærer I også hinanden bedre at kende.

Hun opfordrer også til at holde et lille familiemøde inden ferien.

Sæt jer sammen, og tal om, hvad I hver især har af ønsker. Hvad er vigtigt for jer, når I er på ferie? Hvad vil I gerne lave? Og hvad vil I helst ikke bruge tid på?

– Det er selvfølgelig mor og far, der bestemmer, men et familiemøde, hvor vi lytter til hinanden, er en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende i familien og skabe plads til alle, forklarer Fie Hørby.

Nærvær giver glade børn

Uanset hvad I vælger at lave på ferien, er ro og nærvær afgørende for, at ferien bliver en succes. Og forældrenes evne til dette smitter af på børnene, så de også selv slapper af.

Rejs med god samvittighed i Schleswig-Holstein

Første skridt på vejen til en bæredygtig ferie er at vælge et rejsemål tæt på.

I kan også tage skridtet videre og bo miljøbevidst på destinationen eller gå efter bæredygtige spisesteder med lokale råvarer på menuen.

I Schleswig-Holstein er flere aktører gået sammen om at skabe en bæredygtig udvikling i ferie- og oplevelsesbranchen.

Krydret med fantastisk natur er scenen sat til en bæredygtig ferie på mere end en måde.

Få inspiration til bæredygtige oplevelser i Nordtyskland.

Når der kommer fred over nervesystemet, giver det mulighed for, at de kan koncentrere sig om deres selvudvikling. Så bliver de måske optaget af at lære at binde snørebånd, blive bedre til at slå vejrmøller eller lære at hoppe i sjippetov.

– Ro, nærvær og glæde er det bedste, vi kan give for at støtte vores børns trivsel og selvværd. Og det er langt vigtigere end nogen udlandsrejse, slår Fie Hørby fast.

5 TIPS TIL FERIEAKTIVITETER FOR HELE FAMILIEN

  1. Tag på kanotur

    Planlæg en to- eller tredages kanotur på en af de mange smukke åer, jeres nærområde byder på.

    – Det giver mange af os en særlig oplevelse at være på vandet, og det er befordrende for nærværet, som er det, der binder os sammen i familien, forklarer Fie Hørby.

     

  2. Kom ud i skoven

    Generelt er det en god ide at bruge naturen så meget som muligt. Tag ungerne under armen og smut en tur ud i skoven.

    – Naturen beroliger vores nervesystem, så når vi er ude i naturen sammen, bliver vi alle typisk mere balancerede på alle måder, forklarer hun.

  3. Tag på eventyr lige om hjørnet

    I virkeligheden behøver vi slet ikke at rejse langt ud i verden for at opleve eksotiske steder. Et smut til Sverige eller Tyskland kan give store oplevelser.

    – Pak bilen, og kør ud på eventyr. Der findes så mange smukke steder og muligheder lige i nærheden, hvor der samtidig er masser af ro til at være forholdsvis alene som familie, forklarer Fie Hørby.

     

  4. Sov under åben himmel

    Uanset om I er på ferie i et sommerhus eller bare er derhjemme, så tag en aften, hvor I hiver madrasserne ud på terrassen og sover under stjernerne. Eller slå telt op et smukt sted.

    Så kan I ligge og hyggesnakke og kigge på stjerner, inden I falder i søvn.

  5. Se solnedgang på stranden

    Når det er ferie, kan det være fedt at slække lidt på sengetiderne, og tage ungerne med ud til stranden og se solen gå ned.

    I kan også stå rigtig tidligt op, pakke dyner og varm kakao ned og i stedet se solen stå op.

Kilde: Fie Hørby