Sponsoreret

Klar til skolestart: Sådan hygger I med børnene om madpakkerne

Tulip Pålækker logo
Betalt partnerskab med Tulip Pålækker

Det kan være ensomt at stå alene i køkkenet og smøre madpakker. Heldigvis kan det nemt forvandles til en hyggelig familiestund.

Tulip / Pålækker - om partnerskaber

Gennem en række artikler sætter TV 2 og Tulip Pålækker fokus på vigtigheden af den gode frokostpause, der både kan samle familien og give vigtig energi og afbræk i en travl arbejdsdag. 

De fleste forældre har prøvet at stå alene i køkkenet efter en lang arbejdsdag eller småstressede om morgenen for at smøre madpakker til børnene.

Og nu hvor sommerferien er forbi, er madpakkeproduktion igen blevet en fast del af mange forældres hverdag.

Mere end otte ud af 10 danske børn i alderen 6-15 år får madpakke med mindst fire dage om ugen.

Langt de fleste skolebørn får madpakke med i tasken hver morgen.

Endnu flere smurte madder finder man i skoletaskerne hos børn i 6-10 års-alderen, hvor otte ud af 10 får madpakke med hver dag.

Det er til trods for, at kun cirka hvert tiende barn hjælper forældrene med at smøre madpakke, viser en undersøgelse fra 2019 foretaget af Radius for Arla MADmovers.

Forældre i Danmark har altså travlt med at fylde madkasserne på egen hånd. Men det skal der laves om på, lyder det fra en ekspert.

Det skal være sjovt

Det er nemlig enormt vigtigt at få børnene med ind i køkkenet og give dem selv- og medbestemmelse over deres madpakker, så de opnår et ’mentalt ejerskab’, lyder det fra Karen Wistoft, der er professor i smagsdidaktik og sundhedspædagogik på DPU, Århus Universitet.

Pålækker faktaboks 1

Tulip Pålækker er lavet af udvalgte råvarer og efter stolte håndværksmæssige pålægstraditioner, så du kan være sikker på, at både smag og kvalitet er i orden.

Se det store udvalg af Tulip Pålækker-produkter her.

- Hvis man skal involvere børnene i madpakkesmøringen, så skal de opleve det som sjovt og føle ejerskab over deres madpakker. Forældre skal gå fra at bestemme til at være børnenes assistenter, siger Karen Wistoft.

Det er både hyggeligt og lærerigt at tage børnene med i køkkenet så tidligt som muligt.

Hun påpeger også de sociale fordele, der er ved at give børn mere ejerskab over madpakken.

Pålækker faktaboks 2

Mangler du spændende idéer til en sund og velsmagende madpakke?

Se udvalget af lækre opskrifter og få inspiration til madpakken fra Tulip Pålækker.

Se mere her.

Børn, som selv har besluttet og bestemt deres madpakker, laver som regel lidt ekstra, som de kan bytte med eller give til deres venner, fortæller hun.

- Det er meget hyggeligt, når børn er stolte over deres madpakker. For så får ’Frederik’ fra klassen også en mad, som han lige kan smage. Og så bliver det også en måde at være venner på.

Karen Wistofts 5 bedste bud på at få børn med i køkkenet

  1. Afsæt tid til at smøre madpakker

    Første ekspertråd lyder, at madpakken ikke skal laves som den sidste ting, inden man går i seng eller som det første, når man står op om morgenen.

    - Der skal være tid til at gøre sig umage med madpakken. Den må ikke være ligegyldig. Og endnu vigtigere skal der være tid til at involvere børnene og gøre madpakkerne til deres, siger hun.

    Den ekstra familietid, der bruges, og den ekstra kærlighed, der lægges i at smøre madpakken, giver nemlig et bedre produkt. Og det kan smages.

  2. Madpakken skal være kreativ og varieret

    Fantasien skal findes frem i køkkenet. Både når de klassiske rugbrødsmadder med pålæg skal smøres, og andre råvarer skal bruges.

    - Det er vigtigt, at der ikke står en forælder og hele tiden siger ’pas på, pas på ’eller en, der hele tiden vil rydde op og tørre op, fortæller hun.

    Og så skal man huske at præsentere sit barn for forskellige rå- og fødevarer og lære dem lidt om dem.

    - Hvis et barn for eksempel godt kan lide æg på en bestemt måde, så kan man jo også vise dem alle andre muligheder, der er med æg.

    Karen Wistoft sætter dog samtidig en tyk streg under, at børn aldrig skal presses til at skulle smage på eller spise noget, de ikke kan lide.

    - De negative oplevelser, som børn har med mad, bliver til kræsenhed, selektiv smag eller ligegyldighed over for mad.

  3. Forældrene hjælper børnene - ikke omvendt

    At invitere sine børn til at hjælpe til med madpakker som forældrene bestemmer over, giver ingen mening, mener eksperten.

    - Når forældrene tager hovedansvaret for madpakken, så opfatter børnene det som om, at de kun hjælper til. Ligesom når de bliver bedt om at dække bord. Og det er ikke så sjovt, og så ryger interessen, siger Karen Wistoft.

    Hun anbefaler, at man allerede inddrager børnene tidligt i processen, når der skal købes ind til madpakken.

    - Og så man kan jo godt frygte, at det går op i mælkesnitter og ostehaps, hvis børn får lov at bestemme. Men det er faktisk ikke tilfældet. Smag og sundhed behøver ikke at være en modsætning.

    Her lyder metoden at lave simple aftaler om, hvornår på ugen madpakken for eksempel må være lidt usund.

  4. Indpakningen er vigtig

    Det er vigtigt, at børn får noget at skulle have sagt i alle stadier af madpakken: Dens udseende, indhold, størrelse og emballage.

    Skal maden måske deles i tre, fordi de skal spise i tre frikvarterer? Eller er der kun tale om et enkelt?

    Forældre kan så byde ind med viden om, hvordan maden opbevares bedst. Og man kan så sammen finde ud af, hvilke muligheder der er for få madpakken til at se lidt sejere ud.

  5. Børn skal tidligt med ind i køkkenet

    Sidste råd lyder, at børn skal med i køkkenet fra starten. Allerede fra 2-årsalderen.

    Det er desuden vigtigt at lade dem få simple opgaver og små valg om maden. Alt imens man lader køkkenet være et kreativt rum fuld af ros og hygge, hvor børnene føler sig dygtige.

    - Man tror, at børn skal være 6-7 år, før de kommer med i køkkenet, men man kan gå i gang langt tidligere. Der kan de smage til og arbejde med små skåle og simple, selvstændige opgaver, allerede når de går i vuggestue.

Kilde: Karen Wistoft