Tekst
Livsstil

Klimaforsker tester børnefamilie fra Aalborg: Hvor meget CO2 har de sparet?

Annoncørbetalt indhold: Da Louise og Stefan fik deres datter begyndte at leve klimavenligt. Nu tester en forsker om deres livsstil sparer klimaet.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er produceret i samarbejde med Danish Crown.

Forældreparret Louise og Stefan Houmann levede et andet liv, før deres datter, Lily, for lidt over to år siden kom til verden.

- Da Lily blev født, satte det nogle tanker i gang hos os om, hvilken verden vi var med til at efterlade til hende, siger Louise Houmann.

De tanker satte skub i det nye forældrepar, der i dag begge er 30 år gamle, og den lille familie bevægede sig derfor i en ny og mere grøn retning.

Når Louise Houmann tænker tilbage, ser hun parret gøre ting, de aldrig kunne finde på i dag.

- At få et barn har en kæmpe betydning for, hvordan man tænker. Det blev starten på mange af de ting, vi gør for miljøet og klimaet.

I dag er Stefan og Louise Houmann ikke i tvivl om, at de påvirker klimaet mindre end for to år siden. Men de har også indset, at det ikke altid er nemt at få en hverdag med arbejde, studie og børnepasning til at hænge sammen med en mere bæredygtig livsstil.

Og særligt ét spørgsmål brænder sig på hos familien:

Om partnerskabet (DC)

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med Danish Crown.

Gennem en række artikler sætter TV 2 og Danish Crown fokus på, hvordan vi kan bidrage til en mere bæredygtig livsstil ved at kigge på vores madvaner. Vi møder danskere, der har truffet bæredygtige valg til inspiration for andre, og vi guider læserne til, hvad man selv kan gøre for at spise mere klimavenligt i hverdagen.

Hvor meget batter de grønne initiativer egentlig i éns personlige CO2-regnskab, og er det besværet værd?

Miljø- og klimaekspert Kåre Press-Kristensen, der også er ekstern underviser ved DTU og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, har lagt tallene sammen i familiens CO2-regnskab fra tiden før Lily og sammenlignet dem med tallene fra 2020.

- Hver enkelte dansker udleder i gennemsnit 12 ton CO2 i atmosfæren om året. Hvis vi sammenligner, hvordan familien Houmanns livsstil og forbrug var for bare to år siden med nu, kan vi allerede se en kæmpe forskel i, hvor meget CO2, de producerer, siger Kåre Press Kristensen.

I ovennævnte eksempel er udslippet ved såkaldt 'offentlig forbrug' ikke medregnet. Det udgør årligt cirka 4.500 kilo CO2. Det er CO2-udledningen forbundet med offentlig transport, strøm og varme til offentlige bygninger mm.

Dette er historien om, hvordan man finder balancen mellem livet som børnefamilie og klimavenlige ambitioner. Det er historien om et forældrepar fra Nordjylland, der har ændret deres hverdagsvaner for datteren og ikke mindst klimaets skyld.

Lange rejser og røde bøffer

Før Louise og Stefan blev forældre, boede de i en lejlighed i Nyboder i København. Dengang matchede deres CO2-regnskab den typiske dansker, der udleder cirka 12 ton CO2 om året.

Parret udledte dengang tilsammen 23.372 kilo CO2. Altså lige under gennemsnittet.

- Vi har altid tænkt over klima og miljø, men da vi boede i København og endnu ikke var blevet forældre, var det ikke noget, der havde rodfæstet sig i vores hverdagsvaner, siger Louise Houmann.

I den lille lejlighed i Nyboder følte parret, at det var for bøvlet at sortere bioaffald. Så plastik, emballage, madrester og alt andet end glas og papir røg hver dag i samme skraldespand.

- Vi spiste mere kød dengang. Aldrig økologisk. Halvdelen af retten skulle helst bestå af kød. Både når vi lavede mad og spiste ude, fortæller 30-årige Louise Houmann, der i dag arbejder som psykolog.

I tiden før Lily blev født var en af parrets hobbyer blandt andet at rejse. Så de brugte penge på længere rejser ud i verden. Flyrejser til fjerne feriedestinationer som Sydafrika og Bali.

I dag, to år senere, har parret stadig fjerne feriedrømme fra deres nybyggede køkken lidt uden for Aalborg, hvor de er flyttet hen for at komme lidt tættere på den nordjyske familie i Frederikshavn.

Parret drømmer fortsat om at komme ud og opleve verden langt fra Danmark, men drømmene ender tit med et: ’Uha, må man overhovedet sige det højt?’

- Det var først, da vi flyttede ind her, at vi begyndte at sortere vores affald. Der fulgte jo nye skraldespande med lejligheden. Det var vildt at se, hvor meget plastik vi smed ud i dagligdagen. Det var vanvittige mængder, fortæller Stefan Rysgaard Houmann, der til dagligt læser til ingeniør på Aalborg Universitet.

Affaldssortering begyndte derefter at spille en større rolle. Og sådan blev en mere grøn hverdag stille og roligt introduceret for familien, der langsomt tog den nye livsstil til sig – dog ikke uden udfordringer.

Flere danskere vil leve grønnere

Den lille familie uden for Aalborg står langt fra alene om at ville leve lidt grønnere.

En analyse lavet af Landbrug og Fødevarer fra 2019 viser, at 96 procent af danskere er villige til at ændre mindst ét aspekt af deres adfærd for at leve mere klimavenligt.

Afstemning

Forsøger du at nedbringe din mængde af CO2-udslip i hverdagen?

Næsten halvdelen er villige til at undgå madspild i husstanden, sortere affald, bruge egne indkøbsposer og skære ned på flyrejser til fjerne feriedestinationer af hensyn til klimaet.

Men hvor meget kan man egentlig mindske sit CO2-aftryk? Og hvor meget har Stefan, Louise og Lilys nye vaner og livsstil mindsket deres?

Fordærvet frugt og rådne grøntsager

I den nybyggede lejlighed uden for Aalborg, der i dag er Louise, Lily og Stefan Houmanns hjem, lugtede der i en periode af rådne grøntsager og fordærvet frugt.

- Det skete, fordi vi begyndte at sortere affaldet så meget, at der kom for lidt i nogle af vores affaldsposer. De få madvarer, vi smed ud, begyndte at lugte, inden vi fik fyldt skraldeposerne op, siger Louise Houmann.

- Vi ville jo ikke smide en affaldspose ud, før den var fyldt op, bare fordi den lugtede. Så vi måtte købe den her lille kompostspand med filter, siger moderen.

Dermed blev det næste naturlige skridt at købe så lidt plastik som muligt.

Dunke med shampoo og sæbe blev droppet til fordel for sæbebarer, og familien forsøger i dag at undgå plastik så vidt som muligt, når de køber ind.

- Det kan være lidt bøvlet, men vi har fået det til at fungere på vores egen måde med forskellige tips og tricks, siger Stefan Rysgaard Houmann.

Familiens gode råd til en grønnere hverdag

  1. Forsøg at undgå plastik

    Louise og Stefan har udskiftet de klassiske affaldsposer af plastik med bioposer. De er lidt dyrere, men fungerer fint, fortæller parret.

  2. Skær ned på flyrejser

    Familien i Aalborg har skåret ned på flyrejser. De udelukker ikke, at de en dag igen vil afsted til et fjernt land. Men det sker sjældent.

  3. Tag et lille skridt ad gangen og opbyg nye vaner

    - Det er det her med at tage små skridt og holde fokus. Og hele tiden træffe små valg. Det virker, fortæller parret.

  4. Sorter affaldet og planlæg indkøb

    Når først affaldssortering er en vane, så er det ikke til besvær, fortæller Stefan og Louise Houmann. Her kan man med fordel uddele opgaverne i familien.

     

    - Det er jo forskelligt, hvad man er godt til. Jeg er god til at huske forskellige systemer, så vi bruger de rigtige skraldespande. Og Louise er bedre til at lægge nye planer, når vi handler, hvis vi ikke kan få det, vi har planlagt, fortæller Stefan Rysgaard Houmann.

  5. Varier kosten

    Især økologi kan være en stor udgift i budgettet. Hver måned bruger Stefan og Louise mellem 4.000-5.000 kroner på kød og mad.

     

    - Vi har altid tænkt meget over at strække kødsovsen med grøntsager. Men det er der jo også noget økonomi i. Vi køber nærmest kun datomærket kød, men når det er der, så ryger der altså også en masse i vognen og i fryseren derhjemme, fortæller Louise Houmann.

Kilde: Louise og Stefan Houmann

Men nogle ting har de nægtet at lave om på.

Hårlak, tandpasta og sæbebar

Ifølge den lille familie er der produkter, som er svære at droppe eller skifte ud.

- Der er mange ting, som jeg har svært ved at undvære! Sådan nogle basale ting som hårlak. Det synes jeg, at jeg har brug for, så jeg kan se ordentlig ud, når jeg går på arbejde. Men det er jo ikke særlig klimavenligt, siger Louise Houmann.

Til gengæld har familien planer om at bruge en bestemt type sæbebar frem for kemisk vaskepulver.

Her er problemet, at barrene ikke fjerner pletter lige så godt som det kemiske alternativ. Og plettet tøj ender nemmere i skraldespanden, inden det når at blive slidt ned. Og sådan kan man igen komme til ligge klimaet unødigt til last.

- Der er veje, som vi har svært ved at bevæge os ud af for at tage det grønne alternativ. Jeg tør for eksempel heller ikke at skifte tandpastaen ud til en mere miljøvenlig. Jeg vil gerne, men jeg er for bange for huller i tænderne, fortæller Louise Houmann.

Familiens gamle plastiktandbørster er til gengæld skiftet ud med mere bæredygtige af bambus.

Seks ud af syv dage om ugen er der også stadig kød på aftensmadstallerkenen. Mest økologisk kylling, gris og fisk, men også hakket oksekød, som de så til gengæld blander op med mere klimavenlige grøntsager.

Om lørdagen står den stadig på røde bøffer.

- Vi bilder os selv ind, at vi kompenserer på andre punkter, så vi kan tillade os det, fortæller parret.

Stor effekt i 2020

Kåre Press-Kristensen har sammenlignet familiens tal fra før og efter de begyndte at have fokus på klimaet.

Og deres indsats har virket.

I 2018 udledte de lidt under gennemsnittet for et par, cirka 23 ton CO2 om året. I 2020 er deres CO2-udslip reduceret til cirka 18 ton.

- De har klaret det skidegodt fra 2018 til 2020, hvor de har barberet cirka 25 procent af deres forbrug på egen hånd. Det betyder, at de ligger godt under gennemsnittet, siger klimaeksperten.

Og rosen fra forskeren falder i god jord hos familien, der er meget positivt overrasket over resultatet.

- Det er så dejligt at vide, for vi føler også, at vi gjort en indsats for klimaet, lyder det fra Louise Houmann.

En endnu grønnere fremtid

Ud fra familiens CO2-data er miljø- og klimaeksperten dog ikke i tvivl om, hvor familien stadig kan forbedre sig for at mindske CO2-aftrykket.

- De kan selvfølgelig ikke komme ned på 0 ton CO2, men hvis de fremadrettet spiser kødfrit hver anden dag, skifter bilen ud med en elbil og holder sig til fisk, kylling og svinekød frem for oksekød, så kan de komme 20 procent længere ned i deres CO2-udslip, siger Kåre Press-Kristensen.

Lykkedes det for familien at få de sidste klimavenlige vaner ind i deres hverdag, så står de til at kunnet mindske deres CO2-påvirkning med yderligere tre ton.

Det betyder, at familien potentielt kan ende med at udlede cirka 15 ton CO2 om året. En del mindre end det danske gennemsnit på 36 ton for familier på tre personer.

Et helt nyt tiltag for at leve mere grønt er opstået på bagkant af Coronaepidemien.

Familien købte sig til en plads i den lokale kolonihaveforening i sommeren 2020 efter tre måneders indespærring, da covid-19-krisen sendte dem alle hjem fra arbejde, studier og institution for første gang.

Den grønne kolonihave med to æbletræer, fem højbede spækkede med jordbærplanter, hindbær, ribs, solbær- og stikkelsbærbuske, et legehus med rutsjebane og en gammel ladcykel ligger kun fem minutter fra den nybyggede lejlighed.

De har ingen planer om at forsøge at leve af jorden. Det ville også blive svært at brødføde tre mennesker derfra. Men at kunne komme lidt tættere på naturen og det grønne er bare et af familiens tricks til et afbræk fra hverdagen – og en nem, lille ferie, der ikke starter i en flyver.

- Vi skal have skiftet taget på huset med nogle genbrugstagplader, vi har hentet og pillet af et sommerhus ude i Hals, fortæller Stefan Rysgaard Houmann.

Når familien gør sig tanker om, hvad der skal til for at komme yderligere ned i CO2-udledning, er de ikke afvisende over for klimaekspertens råd.

- Jeg havde godt tænkt, at det sikkert ville hjælpe at få en elbil. Men det handler jo også om økonomi. Man køber ikke bare lige en ny bil, siger Louise Houmann.

Som hendes mand, Stefan Rygaard Houmann, siger:

- Man kan jo ikke gøre alt grønt og revolutionere verden. Men vi kan da gøre det så godt, vi kan, for os selv og vores datter her, hvor vi bor.

Parret står tilbage med en følelse af, at deres indsats har virket. Og det gør dem glade og håbefulde for fremtiden. Så deres konklusion er, at affaldssortering, færre flyrejser, varieret og økologisk kost samt mindre plastik i hverdagen kan godt betale sig.

Sponsoreret indhold

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med en virksomhed eller organisation. Indhold af denne slags er markeret som 'Sponsoreret indhold', ligesom det fremgår, hvem indholdet er sponsoreret af.

Sponsoreret indhold produceres af den selvstændige afdeling TV 2 Branded Content uafhængigt af TV 2s øvrige redaktioner.