Har livet ændret sig så meget på 20 år? Syv klip viser de store forskelle
Her fortæller forældre fra 'Årgang 0', hvordan de har oplevet udviklingen frem til 'Årgang 20'.
Det var i 1999 og på tekst-tv, at Theresia Treschow-Kühls mand for første gang læste om dokumentarserien 'Årgang 0'.
I dag har seriens arvtager 'Årgang 20' taget over – og mange ting har ændret sig på de 20 år, der er gået.
Eksempelvis ved den 55-årige sognepræst ikke længere, hvordan man kommer på tekst-tv fra sit fjernsyn. For hun har ikke brugt det i årevis.
Og hos Lene og Poul-Erik Josefsen fra Tarm blev det første billede af datteren Emma offentliggjort i lokalavisen i stedet for på Facebook, som et hold nybagte forældre gør i 'Årgang 20'.
Så forbered dig på en tur tilbage i tiden, for her fortæller tre af hovedpersonerne fra 'Årgang 0' gennem syv nedslag, hvordan de har oplevet udviklingen fra 2000 til 2020.
Første tur til fotografen
Da Lene og Poul-Erik Josefsen fik deres første barn, skulle den lille familie foreviges med et familiefoto taget af en rigtig fotograf i Skjern.
- Vi var megastolte, så det var hyggeligt at få sådan et billede. Og hvis man skulle have et ordentligt et, så skulle man jo til en rigtig fotograf, siger Lene Josefsen.
Så Emma kom i sin fine kjole, og familien fik sit foto, som i mange år stod indrammet i stuen.
Hos en familie fra 'Årgang 20' blev det første familiefoto dog allerede taget, før sønnen Louie var født. Nemlig for at forevige den gravide mave.
Dét skænkede Lene Josefsen aldrig en tanke i 2000. Havde nogen foreslået, at hun fik taget et lignende billede, havde hun sagt: "Nej, dét behøver vi ikke forevige, for det var ikke særlig kønt", griner hun.
- Jeg husker et frygteligt billede af mig, hvor jeg maler og ligner en, der vejer 250 kilo. Det er sådan nogle billeder, vi har fra slutningen af min graviditet, siger hun.
- Og de har aldrig været oppe at hænge, tilføjer Poul-Erik med et grin.
Parret tror, at nutidens vordende forældre dokumenterer langt mere af graviditeten, end de gjorde – og samtidig de har flere muligheder for at involvere familie, venner og bekendte via sociale medier.
Men trods det blev familieforøgelsen alligevel delt med omverden i 2000.
Emma i avisen
Selvom det ikke var formålet med familieportrættet, blev billedet af Lene, Poul-Erik og datteren Emma vist i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Familier i Skjern og omegn kunne nemlig få et familieportræt gratis på den betingelse, at det blev offentliggjort i den lokale avis.
- Det var sådan noget mange gjorde, husker Poul-Erik Josefsen.
Og sådan gik det til, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern kunne berette om, at Emma kom til verden 22. februar 2000 med en vægt på 4650 gram og sine 57 centimeter.
Det skete flere måneder efter fødslen, hvor alle i den lille vestjyske by allerede kendte til familieforøgelsen hos købmandsparret.
I 'Årgang 20' går der modsat ikke mange timer, fra et af børnene er født, til der ligger et billede på de sociale medier.
Og Lene og Poul-Erik havde gjort det samme, hvis de var blevet forældre i dag. De mener, at Facebook gør det nemt at opdatere andre – og holde sig opdateret. Men omvendt er nogle ting måske også blevet lidt for nemt, påpeger Lene Josefsen.
- Nogle af de hyggelige og lidt mere formelle traditioner, kan let blive glemt, fordi vi "bare" gør det på Facebook. For eksempel en fin invitation. Det, synes jeg, er lidt skræmmende, siger hun.
Men det er ikke kun de sociale medier, der skaber forskelle mellem 2000 og 2020.
Fra fødsels-stress til sansestue
I 'Årgang 20' kommer et af børnene til verden på en såkaldt sansefødestue.
Det sker i behageligt blåt lys og til lyden af beroligende bølgeskvulp, som kan indstilles fra en touch-skærm. Det har været en mulighed på Nordsjællands Hospital siden 2013, og forskning har vist, at beroligende lys og lyd mindsker risikoen for, at en fødsel ender i akut kejsersnit.
For Theresia Treschow-Kühl var der ikke nogen sansefødestue, da hun fik datteren Rachel på Nykøbing Falster Sygehus i 2000.
- Jeg tror faktisk ikke, der var meget mere på stuen end lattergas, hjertemåler og en varmelampe, siger hun.
Alt gik dog, som det skulle. Rachel blev født på to timer – men i stedet for at blive beroliget af lys og lyd, stressede Theresia op til fødslen over, om hun nåede at få fat i sin mand. For der var "ingen forbindelse til mobiltelefonen", som hun prøvede at ringe til via hospitalets fastnettelefon.
- Hvis du ringede til eller fra en mobiltelefon, kostede det jo det hvide ud af øjnene. Så det kunne man ikke. Hospitalets telefon var ikke sat op til det. Det sagde de i hvert fald til mig, siger hun.
Eksempelvis var det ifølge Ritzau dengang i den billige ende, at man hos selskabet Tele2 kunne ringe fra en mobiltelefon for 2,50 kroner i minuttet.
I dag havde Theresia måske overvejet en sansefødestue, hvis det var muligt. Men hun har også sin skepsis.
- Jeg tror, det er sådan noget, der lyder enormt lækkert, inden man skal føde. Men jeg er ikke sikker på, at jeg ville have sanset så meget undervejs, griner hun.
Den næste store begivenhed for 'Årgang 0'-forældrene var, at Rachel og Emma skulle døbes.
Barnedåb i hver sin tidsalder
I Tarm havde Lene Josefsen brugt lang tid på at undersøge, hvilken pynt hun skulle lave til Emmas barnedåb. Bordet skulle selvfølgelig dækkes i lyserødt, nu hvor de skulle fejre en lille pige.
Og derudover faldt valget på bamser, hun selv klippede ud i karton købt fra en fysisk butik. Idéen havde hun set i et blad eller en hobbybog om pynt.
Modsat til barnedåbene i 'Årgang 20' blev der ikke serveret en kage, der dyrkede Emmas navn.
- Alle kendte jo hendes navn i forvejen, siger Lene Josefsen.
Men var Emma blevet døbt i dag, havde det været anderledes, forsikrer hun. Hun var gået all in på både kage og matchende pynt – faktisk havde hun nok brugt måneder på nettet, for intet skulle være overladt til tilfældighederne.
- Det er også blevet så meget nemmere at gøre noget ekstra, indskyder Poul-Erik Josefsen.
Hos Rachel, der dengang boede på Lolland, var der faktisk en kage med hendes navn på til barnedåben. Den havde hendes bedsteforældre fragtet med fra København, men i det endelige program blev kagen aldrig vist.
- Jeg tror, den store forskel var iscenesættelsen. Der er en helt anden æstetik i dag, siger Theresia Treschow-Kühl.
- Alle kager fra 'Årgang 20' kunne være lagt direkte på Instagram, men der var vores fokus slet ikke. Det var bare hyggeligt at mødes med venner og familie, siger hun.
Men ud over æstetikken er der også mange ting, der er blevet både flottere – og smartere – end i 2000.
Gadgets i hjemmet
Theresia Treschow-Kühl plejer at sige, at 'Årgang 0' var fra den tid, hvor tv'et var lige så bredt, som det var dybt også selvom det var fra B&O.
Af dokumentarholdet fik familien optagelserne til første år af serien på VHS-bånd. De er for længst smidt ud – for de fyldte en hel reol. Og hverken internet eller mobiltelefoner var allemandseje.
Faktisk havde Theresia endnu ikke internet i præstegården, da Rachel blev født. Og hun havde ikke prøvet at sende en e-mail før efteråret 2000.
- Jeg tror ikke, der var nogen, der dengang havde forestillet sig, at vi ville have alt i vores telefoner, som vi har i dag. Der er sket teknologiske kvantespring, siger hun.
Det stationære monstrum af en computer, som Poul-Erik Josefsen havde stående på sit kontor, var ellers topmoderne.
- Det kan bare være svært at forstå, siger han.
Skulle man på internettet, ringede man op til modemmet med en skrattende lyd, inden der kom forbindelse via telefonstikket.
Det betød dog også, at internettet for mange blokerede telefonlinjen, så man ikke kunne tale i telefon og være på nettet samtidig – med mindre man som Poul-Erik og Lene havde to linjer.
I dag har familierne i 'Årgang 20' smartphones, tablets, smart-tv, bærbare computere, robotstøvsuger og -plæneklipper. Og både i Tarm og i Felsted er de enige om, at mange af de ting havde gjort livet lettere. Men der er også en bagside.
- Vi sidder jo – mig selv inklusiv – med næsen nede i hver vores telefon-computer, siger Theresia Treschow-Kühl, og Lene Josefsen er enig.
- Selvom der er mange ting, der havde været smart at have, er det også rart at have levet uden, siger hun.
Og nu vi snakker om sunde vaner, så er der også sket meget på den front siden 2000.
- Vi er på skrump
Lene og Poul-Erik Josefsen har efter eget udsagn kørt slalom mellem sund og usund livsstil i 20 år. Det betyder, at de jævnligt har haft perioder, hvor de skulle "på skrump".
Det skulle de også i 2000, hvor der eksempelvis blev smurt sandwich af grovbrød til den store guldmedalje. Dengang tænkte de nemlig, at de var ganske sunde, hvis bare de fik groft brød og fuldkornspasta.
- Livsstil var slet ikke så hypet, som det er nu, siger Poul-Erik og begynder at remse op.
- Skyr, proteinpulver, juice-kure. Der er jo sket så meget. Og så er man jo blevet lidt klogere.
I 'Årgang 20' viser udviklingen sig eksempelvis, da en af fædrene er på vej på arbejde. Med sig har han fået "to go"-morgenmad med fra køkkenet, som blandt andet består af "en form for smoothie-juice med ingefær, rødbede og lidt hindbær", som han beskriver det.
Det var der ikke noget af i 2000.
- Dengang var juice jo bare æblejuice eller appelsinjuice, konstaterer Lene Josefsen.
- Men vi har da både fået slowjuicer og alt muligt nu – vi er sgu blevet så moderne, fortsætter Poul-Erik.
Derfor bliver der i dag presset både frugt og grøntsager i Tarm, og så er der generelt kommet meget mere grønt på tallerkenen.
Men uanset hvor meget, der er sket på 20 år, så ændrer det ikke på, at verden hurtigt kan forandre sig.
Når krisen rammer
I 'Årgang 0' oplevede familierne en skelsættende historisk begivenhed: 11. september 2001.
Dokumentarholdet var tilfældigvis på besøg for at optage hos Lars og Theresia, da de tændte for fjernsynet og så World Trade Center kollapse. Lene og Poul-Erik så de samme billeder fra deres stue.
I 'Årgang 20' er familierne vidne til en anden historisk begivenhed – nemlig det pressemøde, der 11. marts 2020 sendte danskerne ud i den første nedlukning under coronapandemien.
Men er der – trods de 20 års forskel – ligheder mellem de to oplevelser foran tv'et? Det mener Poul-Erik Josefsen.
- Når vi om fem år ser tilbage, vil det også være en dag, man husker som en, der hindrede os i det, vi gerne ville. Og ændrede måden, vi gjorde noget på.
- Efter 9/11 blev det sværere at flyve. Det er det også nu. Landenes økonomi blev også ramt i begge henseender, siger han.
For Theresia er der dog en stor forskel. Forud for pressemødet 11. marts var der i medierne rygter om, hvad der ville ske. 11. september ramte som et lyn fra en klar himmel.
- Vi tænkte: "Hvad i alverden skete der?". Vi anede jo ingenting, og vi kunne ikke gå på nettet og følge den nyeste udvikling. Vi måtte vente til næste nyhedsudsendelse eller til dagen efter, hvor vi fik avisen, siger hun.
Lene Josefsen er dog ikke sikker på, at det er entydigt godt, at vi hele tiden kan følge med i den nyeste nyhedsudvikling.
- Man bliver hele tiden bombarderet med nyt om coronavirus, og der kunne det måske være meget godt nogle gange at få en pause, siger hun.
Så selvom vi nu har været igennem et udpluk af de seneste 20 års udvikling, så er der én ting, der ikke har ændret sig synderligt. Også selvom det kan være svært at tro.
- Jeg havde aldrig tænkt, at der igen ville komme noget udefra, som vi ikke havde styr på. Og det har vi alligevel ikke med coronavirus, lyder det fra Poul-Erik Josefsen.
Se næste afsnit af ‘Årgang 20’ torsdag klokken 20 eller nu på TV 2 PLAY.