I uge 6 sættes sex på skoleskemaet – hvor meget ved du?
Hvor ofte har danskerne sex, og hvad er en krummerik? Test din viden om sex nederst i artiklen.
Sex.
Hvad er det, hvem har det, og hvad følger egentlig med, når man bliver seksuel aktiv?
I denne uge står seksualundervisning på skoleskemaet hos omkring halvdelen af landets folkeskoleelever.
Det gør det i forbindelse med Uge Sex, der årligt afholdes af Sex og Samfund.
Pernille Ane Egebæk, der er lærer og projektleder hos Sex og Samfund, forklarer, at kampagnen har til formål at sætte fokus på det drønvigtige emne, som sex egentlig er. Et emne, der dog ofte bliver overset:
- Børn og unge har ret til information om køn, krop og seksualitet, men vi er ikke gode nok til at snakke om det, siger Pernille Ana Egebæk.
I år er Uge Sex derfor også en oplagt mulighed for forældre til at komme på banen, når undervisningen alligevel - på grund af coronavirus - foregår online hjemme i privaten, lyder det fra Pernille Ane Egebæk.
For sex og seksualitet hænger sammen med menneskers generelle trivsel, og det er derfor vigtigt at lære og tale om - også hvis man er voksen.
Tag quizzen her, og genopfrisk din viden om sex og alt det, der følger med: