Maria og Nikolaj med datteren Solvej.
Årgang 20

Deres lille pige var bare en måned gammel, da de pludselig frygtede at miste alt

For Maria Skødt Hansen og Nikolaj Bek har 2020 været den ultimative prøvelse. Her fortæller 'Årgang 20'-familie deres historie.

Maria Skødt Hansen og Nikolaj Bek blev forældre til Solvej én måned før, coronavirussen ramte Danmark og lukkede meget af landet ned. Herunder Nikolajs restaurant.

Det blev begyndelsen på et svært år hos familien fra Mørke.

Her svarer forældrene fra 'Årgang 20' på personlige spørgsmål om deres liv. De fortæller blandt andet, hvordan deres forhold begyndte som en hemmelighed, og hvordan det går med restauranten i dag.

Hvordan fandt I sammen?

Nikolaj: Jeg var i lære som kok på restaurant Thors Mølle i Aarhus og havde lige været på skole for at få min afsluttende eksamen. Da jeg kom tilbage, var der startet en høj, lyshåret, smuk reservetjener. Hende skulle jeg bare have fingrene i, tænkte jeg – og det var så det, jeg fik (griner, red.).

Maria: Jeg gik på universitetet på det tidspunkt og fik det her job ved siden af. Og ret hurtigt begyndte vi at se noget til hinanden. Men der var en uskreven regel om, at vi ikke måtte være kærester indbyrdes på restauranten for at undgå unødvendigt drama. Så der var jo ikke nogen, der måtte vide det.

Der gik nogle uger, hvor vi faktisk formåede at holde det hemmeligt. Hvis vi cyklede på arbejde sammen, stoppede Nikolaj lige, lidt inden vi var fremme, så jeg kom ud til restauranten ti minutter før ham. Ellers splittede vi op, så jeg kom den ene vej fra og han den anden. På arbejdet gik han nogle gange rundt i køkkenet og sang 'Smuk som et stjerneskud', når jeg var der. Og så var det smart, fordi der var en grøntkøler udenfor, hvor vi kunne mødes for at aftale, hvornår vi havde fri.

Det hele gik meget godt, lige indtil vores chefer en dag så os gå rundt i byen sammen. Så var det ligesom ude. Men det fik ikke nogen konsekvenser.

Nikolaj: Tværtimod tror jeg, de synes, det var meget sødt. De havde jo set, at vi godt kunne administrere det.

Hvornår vidste I, at I ville skabe en familie sammen?

Nikolaj: På vores anden date spurgte Maria mig om to ting: "Skal du have børn? Og vil du giftes?".

Maria: Ja, og ville du ikke det, så var den lukket der. Det betød også, at vi ret hurtigt havde en snak om familie, og vi blev enige om, at vi også skulle have nogle børn engang. Men der har også været drøn på i vores liv.

Jeg skulle have min uddannelse, og Nikolaj fik sin egen restaurant og havde en 70-80 timers arbejdsuge, mens jeg fik arbejde som børnesygeplejerske. Så idéen om, at vi skulle have familie var der. Men det var ikke sådan, at der var et kæmpe stort akut behov. Jeg synes egentlig, der skete meget i vores liv. Men da vi begyndte at nærme os de 30, kom vi til at snakke om, om der nogensinde ville være et godt tidspunkt? Så vi besluttede os for at prøve og se, hvad der skete. Og ja... så blev det så Solvej.

Hvorfor vil I gerne være med i 'Årgang 20'?

Nikolaj: Jeg vil gerne vise, at man godt kan være en god far, der er noget for både sit barn og sin kæreste, selvom man er meget væk, fordi man har mærkelige arbejdstider.

Maria: Ja, det betyder ret meget for os. Da vi fortalte, at vi skulle være forældre, var der nogen, der reagerede med en forventning om, at så måtte vi også lægge vores liv fuldstændigt om. Fordi det ville da ikke gå, når Nikolaj arbejdede hver weekend fra morgen til aften. Og der tænkte vi: "Hvorfor ikke?" Vi mener, at vi kan skabe en mindst lige så god hverdag for Solvej og en mindst lige så god familie, selvom vi ikke begge to arbejder 37 timer i ugen fra mandag til fredag.

Nikolaj: Vi har altid været gode til at finde tid til at være sammen på andre tidspunkter end fredag-lørdag, som alle andre gør. Det er vi sikre på, at vi også kan med Solvej. Og det, synes vi, var spændende at vise alle de mennesker, som sidder i samme situation som os.

Hvad er det sværeste, I har været igennem som par?

Nikolaj: 2020 har været rigtig svær.

Maria: Det er jo en udfordring i sig selv at blive forældre. Men det blev jo kombineret med, at coronakrisen ramte og med den angsten for, hvad der skulle ske med Nikolajs restaurant. Det var virkelig hårdt.

Nikolaj: Vi havde lige købt hus og havde lige fået Solvej. Så den økonomiske side gjorde mig helt vildt nervøs. Vi har haft mange søvnløse nætter, fordi vi tvivlede på, om vi havde penge nok i forretningen til at komme igennem en krise som den her. Jeg hæfter personligt for mange af tingene. Så selvom man har noget at stå imod med, ville de altså komme og rippe hus og bil, hvis alt gik galt.

På en eller anden måde skal vi skal nok komme igennem det

Nikolaj Bek

Maria: Du havde også noget personale, som du havde et ansvar for. Blev du nødt til at fyre dem? Vi anede ikke, hvordan fremtiden ville se ud. Og så er man ekstra sårbar, når man også har en baby, der ikke engang er en måned gammel.

Men jeg tror, at vi er kommet ekstremt styrket ud af det år her som par. Det har været den ultimative Ikea-test, hvor vi har fundet ud af, at hvis vi kan komme igennem det her og alligevel have det så godt, så er vi sgu meget godt rustet.

Nikolaj: Ja, det er vi. Vores forhold er blevet noget stærkere.

Hvordan går det med restauranten - og bekymringerne - her under anden nedlukning?

Nikolaj: Lige nu er status, at restauranten er fuldstændig lukket. De fuldtidsansatte er sendt hjem på lønkompensation. Og det er sådan set det. Vi har valgt ikke at have take away, for der var for mange timers arbejde for mig ene mand i forhold til, hvad jeg tjener på det.

Men vi havde en fantastisk sommer, og lokalsamfundet har virkelig støttet op om vores restaurant, så det skal nok gå. Men det er meget underligt at have sin egen forretning, når andre pludselig kan sige: "Nu må du ikke holde åbent".

Jeg var meget i chok første gang, og jeg var meget bange og ked af det. Denne gang har jeg taget det mere roligt, fordi jeg vidste, at staten ville lave hjælpepakker – og at på en eller anden måde skal vi skal nok komme igennem det.

Vi plejer at sige, at Nikolaj er kvinden i forholdet, og jeg er manden

Maria Skødt Hansen

Maria: Nu er jeg lige startet på arbejde, og så blev vi enige om, at det en mulighed for, at Nikolaj kunne få holdt noget barsel, mens jeg kunne få en mere rolig opstart, fordi han så kunne tage teten lidt herhjemme. Og så er der en masse kontormæssigt arbejde, som så kan planlægges nu.

Nikolaj: Ja, for jeg går ud fra, at vi får travlt, når vi må åbne op. Men lige nu nyder jeg at gå hjemme sammen med Solvej. Jeg har altid haft det der huslige i mig. At få gjort rent og vasket tøj og alle de der ting.

Maria: Det er lidt joken med os. Vi plejer at sige, at Nikolaj er kvinden i forholdet, og jeg er manden. Fordi Nikolaj er den, der går op i tøjvask, at bøgerne står i alfabetisk rækkefølge, og at tingene ligger i farvekoder i skabet (griner, red.)

Hvad har I lært om jer selv ved at blive forældre?

Nikolaj: At trække vejret og sætte pris på nogle af de ting, man har, i stedet for kun at have drømme om, at man skal have mere. At det hele tiden skal være større, vildere og gå hurtigere.

Maria: Jeg har lært, hvor meget man kan på meget lidt søvn. Jeg har et kæmpe sovehjerte, og før i tiden var jeg et forfærdeligt menneske, hvis ikke jeg fik min søvn. Men nu – hvor jeg snart ikke har sovet i et år – har jeg fundet ud af, at man faktisk godt kan være et ordentligt menneske, selvom man ikke får sin søvn.

Hvordan vil I beskrive Solvej?

Maria: Hun har ekstremt meget appetit på livet. Hun vil så gerne opleve og opdage og være med. Der skal ske noget hele tiden. Og så rummer hun store følelser. Lige så glad hun kan være, lige så sur kan hun blive, hvis der er noget, hun ikke må få. Så smider hun sig og skriger. Det hele får frit løb. Så hun lever livet med foden på speederen.

Nikolaj: Ja, hun kan ikke bare sidde og lege. Når hun har gjort det i fire minutter, så er det nærmest en rekord.

Maria: Det har hun slet ikke tid til. Og så sover hun heller ikke vanvittigt meget. Vi har haft mange af de aftener, hvor vi sidder i stuen efter lang tid, hvor vi virkelig har prøvet at putte hende, og så kan vi lige pludselig høre hende inde fra værelset. "Wuhue. Wuhue," ligger hun så og siger. Og så kan vi jo ikke lade være med at grine. Det er som om, hun siger: "Hallooo, mor og far, er I der?".

Hvilke egenskaber håber I, hun arver fra jer hver især?

Maria: Jeg håber, hun får dit drive og min ro. Jeg er nok mere groundet, hvor Nikolaj er typen, der gerne vil ride dagen før, han sadler. Det kan kun gå for langsomt. Og han er også det eneste menneske, jeg nogensinde har mødt, der syntes, det var fedt at gå med aviser som dreng. Jeg synes jo bare, det var åndssvagt, men du fik ekstra ruter og alt muligt.

Nikolaj: Ja, jeg synes jo, det var en god idé, når man nu alligevel var vågen. Så kunne man da lige så godt tage ud og tjene sine penge om morgenen og tage rundstykker med hjem til familien i weekenden. Og jeg har det stadig sådan, at jeg slapper bedre af i en time om dagen, hvis jeg ved, at alt er ordnet. Maria vil hellere slappe af først, og så ser hun, om hun når det andet.

Maria: Men det er fordi, jeg har den filosofi, at det er rigtig vigtigt at få slappet af i den her stressede verden, vi lever i. Så jeg tror, at kombinationen af min ro og dit drive ville være god. Men sådan tror jeg ikke, det bliver. Jeg tror, hun bliver ret meget en kopi af dig.

Hvad er det vigtigste for jer i opdragelsen af jeres barn - og hvad er absolut no go?

Nikolaj: Det vigtigste for os er, at vi er enige i, hvad vi gør.

Maria: I og med at det er mig, der kommer til at være primus motor i hverdagen, så er det rigtig vigtigt, at det ikke bliver mig, der er den sure forælder, der altid siger "nej" og Nikolaj, der kommer hjem som en hygge-onkel og altid siger "ja".

Vi har også snakket meget om, at vi får en kæmpe opgave i at tøjle hendes temperament på nogle punkter, fordi vi synes, det er vigtigt, at hun bliver et kærligt menneske, der er god ved andre.

Og så det er vigtigt for os at give hende nogle ordentlige, sunde madvaner med på vejen. Vi har begge døjet med lidt overvægt i vores opvækst. Og det er bare aldrig sjovt, når man ikke ligner de andre eller kommer til sundhedsplejerske og får at vide, at man vejer for meget. Det ville være meget rarere, hvis hun ikke skal igennem det.

Hvad er jeres største ønske lige nu - og hvorfor?

Maria: Vi har stor drøm om, at corona snart giver slip. Men hvis 2020 har lært os noget, er det, at vi kan planlægge meget lidt. Vi er blevet bedre til at tage tingene, som de kommer. Men vi håber jo, at Nikolaj kan blive ved med at have restaurant – og på sigt måske kan holde lidt mere fri.

Nikolaj: Ja, min personlige drøm er, at restauranten kører syv dage om ugen og giver et pænt overskud. Og at jeg stadigvæk selv kan holde fri engang imellem, så vi nogle gange kan tage til noget en lørdag aften.

Maria: Og så skal vi jo giftes til september, hvis corona tillader det. Det er en kæmpe drøm for mig. Jeg plejer at sige, at der er to slags mennesker: Dem, der da godt kan blive gift. Og dem, der har drømt om det for evigt. Og jeg har klart drømt om det for evigt. Jeg har altid været en prinsessepige – og jeg har serveret til så mange bryllupper, så jeg glæder mig så meget, til det bliver min egen tur.

Vi har booket Thors Mølle, hvor vi mødte hinanden for otte år siden. Det er helt kliché-agtigt. Men selvfølgelig skulle det være der.

Se 'Årgang 20' torsdag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.