Han skjulte sin største hemmelighed for alle – nu vil han bevise, at det ikke er nogen svaghed
Frederik Nonnemann har et håb for sin medvirken i 'Korpset'. Nemlig at gøre op med fordommen om, at han ikke skulle være lige så stærk som alle andre.
Frederik Nonnemann kan ikke engang huske, hvad han gjorde den dag i gymnasiet, men alligevel har oplevelsen sat sig i ham.
Måske drillede han sin klassekammerat ved at prikke ham uskyldigt i siden. I hvert fald vendte vennen sig pludselig om på gangen.
- Stop så, din svans!, sagde han hårdt.
Reaktionen fik Frederik Nonnemann til at klappe fuldstændigt i.
Havde vennen sagt "idiot", havde det ikke rørt ham. Men den unge danser kunne høre hadet i sin klassekammerats stemme. Han kunne se afskyen i hans øjne.
Lige der følte han sig gennemskuet. Ramt på sin skyggeside – og sin allerstørste hemmelighed.
En vanvittig udfordring
I dag er 30-årige Frederik Nonnemann kendt fra sine syv sæsoner som professionel danser i 'Vild med dans'.
Men i efteråret kastede han sig ud i "det mest vanvittige", han i sit liv har været med til. Sammen med 11 andre kendte danskere medvirker han i den nye sæson af 'Korpset'.
Her tager tre tidligere jægersoldater aspiranterne gennem otte dages benhårde prøvelser, og Frederik Nonnemann er ikke bleg for at italesætte det, han tror, mange tænker.
At en "regnbuedreng som ham" ikke passer ind i militæret.
- Kan ham bøssen overhovedet klare det?, spørger han retorisk i det første program, der ruller over skærmen mandag aften.
Men Frederik Nonnemann gik ind til 'Korpset' med et håb. Nemlig at han kan modbevise dem, der tænker sådan. Prove them wrong, som han siger.
Danseren vil gerne gøre op med forestillingen om, at han skulle være svagere end andre mænd, bare fordi han er til mænd.
At han ikke kan løbe lige så langt eller bære lige så tunge ting, fordi han viste sig at være dét, han blev kaldt den dag på gangen i gymnasiet.
Men det har taget tid for Frederik Nonnemann at nå dertil. Gennem hele sin ungdom benægtede han nemlig, hvis nogen spurgte: "Nonne, er du gay?".
- Tænk hvis det ændrede sig
Frederik Nonnemann begyndte at danse, da han var otte år gammel. I gymnasiet var han blevet så god, at han trænede latindans op mod 30 timer om ugen og deltog i turneringer over hele verden.
Det betød også, at hans hud stadig var gylden af selvbruneren, når hverdagen ramte igen. Men ellers lignede han sine bedste venner.
De var en stor drengegruppe, som Frederik Nonnemann elskede at være en del af. De spillede computer og dyrkede parkour.
Men fordi Frederik Nonnemann dansede og ikke kunne finde ud af at være "drengerøvs-agtig" som nogle af de andre, var der mange i gymnasiet, der spurgte, om han var til fyre.
Selv benægtede han det. Og vennerne havde hans ryg. "Nej, dét er han ikke," sagde de.
Men i virkeligheden havde Frederik Nonnemann nok vidst det siden puberteten. Selvom han var sammen med og fascineret af kvinder, var det fyre, der kunne få hans mave til at slå knuder.
Men hver gang han mærkede det, gemte han følelserne væk, fordi han ikke ville afsløres.
Han frygtede at blive ekskluderet fra drengejargonen. Det med at være "en af gutterne", blive inviteret til lan-parties og uden problemer kunne tage et bad i omklædningsrummet efter parkour.
- Tænk hvis det ændrede sig, og hvis jeg mistede nogle af mine bedste venner, fordi de ikke kunne stå ved mig. Hvor stod jeg så?, siger Frederik Nonnemann.
Det var i de år, han nogle gange blev kaldt "svans" eller "tøs".
Men selvom han følte sig gennemskuet, sagde han ikke noget til nogen.
Ikke før den dag han indså, hvad det rent faktisk kostede at lyve.
Endte i fosterstilling
Frederik Nonnemann var 20 år og lige flyttet i sin første lejlighed i København K. Den lå i Studiestræde.
- The gayest street overhovedet, siger han i dag med et grin.
Og selvom det var tilfældigt, at han endte med at bo lige overfor en homobar, vidste Frederik Nonnemann også, at det bare var et spørgsmål om tid, før han måtte stå ved, hvem han var.
Men på det tidspunkt manglede han stadig skubbet.
Da han fik arbejde på en danseskole, svarede han som så mange gange før "nej", da en af de andre dansere spurgte, om Frederik også var til fyre.
- Nå øv, var kollegaens reaktion. Og da de en aften var i byen med de andre instruktører, så Frederik Nonnemann ham kysse med en anden fyr. Og dér gik det op for ham.
- Havde jeg sagt ja, var det mig, der havde stået der, siger Frederik Nonnemann.
- Det gjorde rigtig nas. Mit hjerte eksploderede bare.
Dagen efter lå Frederik Nonnemann i fosterstilling i sin seng og lyttede til sangen 'Skinny love', mens han havde ondt af sig selv. Og der indså han, at den følelse ville han aldrig have igen.
Men han vidste også, at det kun var ham, der kunne sørge for det.
Derfor gik Frederik Nonnemann i gang med at lave en liste med navne over alle dem, der skulle have sandheden at vide.
Øverst på listen skrev han sin brors navn. Derefter skulle han have fat i alle gutterne.
- Jeg er gay
Dagen efter havde Frederik Nonnemann en aftale om at game med sin storebror, der er halvandet år ældre end ham selv og altid har været hans nærmeste ven.
Og allerede inden de fik flyttet Frederiks computer til brorens lejlighed, tog han mod til sig.
- Christian, der er noget, jeg skal fortælle dig. Jeg er gay, sagde han.
Det var bare én stavelse, der skulle ud. Gay. Og Frederik Nonnemann holdt vejret i sekundet efter, den var sagt. Men hurtigt affødte ordet et kæmpe kram fra hans bror.
- Det er helt okay, sagde han.
Reaktionen betød alverden for Frederik Nonnemann.
Da han nogle dage senere skulle fortælle det samme til sine venner, købte han en ramme øl og lovede sig selv, at han ville sige det, når de havde taget hul på den fjerde. Så var hæmningerne ligesom sluppet, tænkte han.
Men allerede inden de fik åbnet den første, spurgte en af vennerne: "Nonne, er det rigtigt, at du er til mænd?".
De havde allerede hørt lidt om det, for nyheden havde spredt sig hurtigere, end Frederik Nonnemann havde regnet med. Også selvom han var forberedt på, at det ville gå stærkt.
Tøvende svarede han "ja" og begyndte at forklare, at han selv ville have sagt det.
- Du ved godt, at jeg er røvligeglad, ikke?, sagde vennen så.
Aldrig havde Frederik Nonnemann forestillet sig, at det kunne være så udramatisk at springe ud. Og fra den dag tænkte danseren, at det skulle være slut med at lyve.
Hvis folk spurgte, fik de det ærlige svar.
Og langsomt begyndte han at finde sig til rette i sit nye ståsted.
Ejer man sin skam, gør det ikke ondt
I begyndelsen gik Frederik Nonnemann ellers meget op i, om folk hældte nok kærlighed over ham, når han sagde, at han var til mænd. Gjorde de ikke det, blev han usikker på, om de virkelig mente det.
Han var også bekymret for om, han ubevidst ville blive mere feminin eller flamboyant, fordi han nu havde sat ord på, hvem han i virkeligheden var.
- Men der var jo ikke noget, der ændrede sig, siger han.
Han blendede stadig ind, som han plejede. Og med tiden synes Frederik Nonnemann, det blev sjovt at overraske og teste folks reaktioner af.
Samtidig fandt han også ud af, hvordan han skulle håndtere de ord, der engang ramte ham.
Kaldte nogen ham for "pikslikker" i byen, afmonterede han det med et muntert: "Ja, det er jo faktisk spot on". Og var han en "klam svans", lød hans hurtige modsvar: "Jeg ved ikke, hvor klam jeg er. Men du har ret i, at jeg i hvert fald er svans".
Og da Frederik Nonnemann på den måde begyndte at eje sin skam, oplevede han pludselig, at andre ikke kunne ramme ham på samme måde længere.
- Folk bruger den slags ord, fordi de tror, det er det værste, de kan kalde én. Men hvis man ejer det selv, så mister ordene deres kraft. Og så gør de ikke ondt, siger danseren, der i dag hviler 100 procent i sin seksualitet.
Faktisk ser han det nærmest som sin største styrke og befinder sig godt i, at han kan være sig selv et sted midt imellem det maskuline og feminine.
Et sted, hvor han både kan tale om mænd med kvinderne og om kvinder med mændene, mens han i sit arbejde som agent for en række kendte danskere også oplever en tillid til, at han kan rådgive dem både om hårde tal og algoritmer, lige så vel som han kan tale om mode og udseende.
Men der er stadig ét ord, Frederik Nonnemann har det ambivalent med, og som han gerne vil undgå – særligt efter sin deltagelse i 'Korpset'.
Det værste vil nemlig være, hvis nogen mener, at han er svag.
For selvom Frederik Nonnemann sjældent oplever, at nogen kommenterer på hans seksualitet i dag, kan han stadig føle sig sat i bås af den måde, andre taler om eller joker med homoseksualitet.
- Normen siger, at når du er homoseksuel, så er du lidt svagere. Det ligger i luften og i de skældsord, folk bruger, når de siger, at noget er "bøsset", "tøset" eller "svanset", siger han.
- Når de ord bliver brugt negativt, er det som om, at ens seksualitet stadig er et svaghedstegn, en begrænsning eller det, der er forkert, fortsætter han.
Det er derfor, Frederik Nonnemann håber, at han med sin deltagelse i 'Korpset' kan være med til at vise, at "man i hvert fald ikke er svag, hvis man er svans", som han udtrykker det.
Selvom danseren ikke er typen, der får et kick af at løfte jern i træningscenteret, så fandt han under optagelserne til 'Korpset' alligevel ud af, hvor stærk han var – og at der var meget teknik fra hans sport, han kunne bruge i de hårde øvelser.
Eksempelvis da aspiranterne skulle flytte en 50 kilo tung dukke et ukendt antal kilometer i kuperet terræn.
Med det samme tænkte Frederik Nonnemann, at hvis bare han kunne bære dukken med sin krop, som var det en partner, han løftede i 'Vild med dans', så ville han naile øvelsen. Og det lykkedes netop af den grund.
- Ret hurtigt fik jeg kastet dukkens ben op på nakken og bar den afsted – fordi jeg ved, at man kan bære meget mere med sit skelet, end man kan med musklerne, siger han.
Og den øvelse er bare en af mange, Frederik Nonnemann har haft kørende rundt i hovedet, siden han vendte hjem fra 'Korpset' i efteråret.
Lykkedes det?
For det er først nu – flere måneder efter han stod over for de tre tidligere jægersoldater – at han får lov at se sig selv i aktion.
Og det er først, når alle programmerne er rullet over skærmen, at han med sikkerhed kan vide, om han er lykkedes med at modbevise de fordomme, han ville gøre op med.
- Det er det, jeg kan få ondt i maven over, siger Frederik Nonnemann.
- Og det er ikke, fordi det handler om mig som person. Men nu har jeg jo en chance for at vise, at vi faktisk kan alt mulig sejt. Og opnåede jeg så det?, siger han spørgende.
I hvert fald var det vigtigt for Frederik Nonnemann at forsøge, fordi der måske sidder nogen derude og ser programmet, som endnu ikke selv er sprunget ud.
Og som gennem 'Korpset' vil indse, at deres seksualitet ikke er en begrænsning – men at de kan præcis det samme som alle mulige andre.
Også selvom nogen kalder dem for "svans".
Se premieren på 'Korpset' mandag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.