Coronavirus

Hvilken af de syv coronatyper er du?

Typerne skal hjælpe os med bedre at forstå os selv og hinanden, forklarer antropologen bag.

Efter et år med corona er det blevet tydeligt, at vi danskere håndterer krisen på meget forskellig vis.

Det mener i hvert fald antropolog og lektor på Roskilde Universitet Christian Groes, som ved blandt andet at studere danskerne på sociale medier har kunnet definere syv coronatyper på sitet kommunikationsforum.dk.

Han mener, at vi blandt andet kan bruge coronatyperne til at forstå os selv og hinandens reaktionsmønstre bedre.

- Vi skal prøve at forstå de andre typer og måske også gøre lidt grin med os selv. Ellers ender det i vredesudbrud af had, der opstår mellem de her grupper og som ødelægger familier og vennegrupper, fordi folk håndterer krisen meget forskelligt, forklarer han i 'Go’ morgen Danmark'.

Man kan dog godt være en blanding af flere typer, tilføjer han:

- Man kan sagtens veksle over en dag. Man starter ud som rationalist, og så bliver man oprører om aftenen, eller hvad ved jeg. Så det skal ikke ses sådan, at man kun kan være en type. Man kan være lidt af det hele.

Herunder kan du se de syv coronatyper, som Christian Groes har defineret:

Afstemning

Hvilken coronatype er du?

De syv coronatyper

  1. Rationalisten

    Rationalisten.

    Rationalisterne er ifølge Christian Groes den største gruppe.

    I denne gruppe følger man retningslinjerne, og man synes, det er vigtigt, at de bliver overholdt. Disse mennesker vil også gerne påpege, at de synes, at andre skal huske at bære mundbind og følge retningslinjerne.

    Denne grupper mener, at vi som samfund skal indrette os på de forhold, der er, og de er generelt tilfredse med regeringens håndtering af krisen. 

    Rationalisten ender typisk i konflikt med oprøreren, vitalisten og skeptikeren.

     

  2. Oprøreren

    Oprøreren.

    - Mange kender til 'Men in Black' og de her demonstrationer, men der findes rigtig mange ude i landet, som er rigtig trætte at den måde, som regeringen håndterer krisen på, forklarer Christian Groes.

    Denne gruppe bygger ikke på en bestemt politisk ideologi, men de mener, at regeringen er blevet for totalitær. Denne gruppe er vokset i takt med, at tiden går. De ser sig selv som en del af en modstandsbevægelse, og ifølge Christian Groes ser de lige nu deres snit til at udtrykke en generel frustration over samfundet og politikerne. 

    Christian Groes beskriver dem som mennesker, der ikke er autoritetstro, men som generelt er meget selvrådende. 

    - De lever måske et liv, der er lidt mere ustruktureret end de fleste, og de bryder sig ikke om de her strenge strukturer, vi lever under lige nu, forklarer han. 

    Oprørerne bryder sig ikke om rationalisterne, og rationalisterne bryder sig ikke så meget om dem. Derudover vil oprøreren typisk ende i konflikt med reformisten. 

     

  3. Vitalisten

    Vitalisten.

    Vitalisten er typen, der siger: "Vi skal ikke bare overleve, vi skal også leve", fortæller Christian Groes.

    De mener, at ungdommen skal tilbage på banen og udfolde sig. "Nu er det nu. Nu skal vi tilbage og have gang i butikken".

    Vitalisten er impulsiv, kreativ og frygtløs, og mennesker i denne gruppe tænker, at nu skal der gang i musikken og festivaler, fordi ungdommen mister nogle dyrebare år lige nu. Det er deres fokus. 

    Vitalisten ender typisk i konflikt med rationalisten, pessimisten og reformisten.

     

  4. Skeptikeren

    Skeptikeren.

    Skeptikerne kan kendetegnes ved at være pragmatiske, trodsige og utålmodige. 

    Skeptikeren kan eksempelvis være den selvstændige erhvervsdrivende, som mener, at der skal gang i butikken igen. De er opmærksomme på, at nogle skal betale regningen for den krise, vi står i. Skeptikeren mener derfor, at der skal gang i samfundsudviklingen hurtigst muligt.

    Skeptikeren kan ligesom vitalisten let ende i konflikt med rationalisten, pessimisten og reformisten.

     

  5. Drømmeren

    Drømmeren.

    Drømmeren er kendetegnet ved at være optimistisk, konfliktsky og fremadsynet. 

    Drømmeren forbereder sig mest af alt på, at krisen er overstået, og alt bliver godt igen. Det er dem, der tænker, at nu skal vi snart holde en rigtig fin familiesammenkomst, forklarer Christian Groes.

    Drømmeren er typisk en person, der efterhånden bare ignorerer alt, der sker, fordi vedkommende ikke kan overskue det, så de drømmer sig hen til den uklare fremtid, hvor alt bliver godt igen.

    Imens går de og sætter deres lejlighed i stand eller skriver en bog, lyder det.

    Drømmeren ender typisk i konflikt med pessimisten og oprøreren.

     

  6. Reformisten

    Reformisten.

    Reformisten er meget optimistisk. Reformister ser denne krise som en mulighed for at reformere deres liv. "Kan jeg leve på en helt anden måde?", eller "kan vi som samfund løse alverdens problemer?". 

    "Nu har vi vist, at vi i Danmark og andre steder i verden kan løse en krise sammen. Så kan vi også gøre det på klimaområdet eller andre områder", tænker reformisten.

    Reformisten ser eksempelvis positivt på sit hjemmearbejde og tænker, hvordan han kan ændre nogle ting fremadrettet. Reformisten håber på at blive et bedre menneske, og at vi bliver et bedre samfund.

    Reformisten kommer typisk ikke godt ud af det med skeptikeren, vitalisten, pessimisten og oprøreren.

  7. Pessimisten

    Pessimisten.

    Pessimisten er der få af, ifølge Christian Groes, men dog nogle stykker, lyder det.

    Pessimisterne er dem, som nærmest har givet op og ikke tror, at tingene bliver gode igen. Denne gruppe ser faresignaler overalt og frygter i højere grad end andre nye mutationer og farlige vacciner. 

    Denne gruppe har ifølge Christian Groes givet op på deres eget liv og resignerer midt i krisen. 

    De ender typisk i konflikt med drømmeren, reformisten og skeptikeren.

Kilde: Christian Groes, antropolog og lektor ved Roskilde Universitet.