Sophie Fjellvang-Sølling i 'Korpset'.
Korpset

Da hun blev fanget i mange timers støjhelvede, vidste hun præcis, hvad hun skulle gøre

Tidligere skiløber Sophie Fjellvang-Sølling har altid valgt at have en positiv indstilling til livet. Også selvom den er blevet udfordret mange gange.

Hendes makker kiggede beundrende på hende.

- Jeg elsker din overnaturlige egenskab til at holde humøret højt, sagde han.

Sammen med komiker og forfatter Mazen Ismail havde den tidligere skiløber Sophie Fjellvang-Sølling netop kæmpet sig gennem endnu en benhård øvelse i 'Korpset'.

På dag syv med minimal søvn og indtag af mad skulle de sammen bære store dæk, tunge træstammer og fyldte dunke ned af en stejl skråning – og op igen.

Mens Mazen Ismail blev mere og mere udmattet, kørte 39-årige Sophie Fjellvang-Sølling på. Da øvelsen var gennemført, udbrød hun sågar: "Ej, det var dejligt, hva'?".

Chefinstruktør og tidligere jægersoldat Thomas Rathsack fulgte de to aspiranter tæt på den skråning. Og på baggrund af Sophie Fjellvang-Søllings præstationer på kursets første syv dage, tøver han ikke med at sige, at hun er den aspirant, der imponerede ham mest.

- Hun er en teflon-kvinde, der – uanset hvad man byder hende – møder modstanden og modgangen med et stort, bredt smil. Og ikke nok med det. Hun har også evnen til at kanalisere den positive attitude ud i sin fysik, siger han til TV 2.

Efter øvelsen på skråningen manglede stadig halvandet døgn, før 'Korpset' blev afgjort.

Men hvordan havde Sophie Fjellvang-Sølling indtil da haft overskud til at smile sig gennem de mest modbydelige situationer af kurset?

Hvor kommer hendes "overnaturlige egenskab til at holde humøret højt" fra? Og hvordan har den hjulpet hende til at leve videre, selv med barske erfaringer i bagagen?

Her er Sophie Fjellvang-Søllings historie, fortalt gennem fem situationer fra 'Korpset'.

1: Fan af action

- Wuuhue!, jublede hun.

- Hvor var det fedt at hoppe ud derfra!

Sophie Fjellvang-Sølling sad i lastbilen, helt høj efter at have gennemført første øvelse i 'Korpset'. Et spring på 7-8 meter, fra en klippeskrænt ned i Opalsøen.

Hun elskede den svævende fornemmelse. Den mindede hende om den tilstand af vægtløshed, hun var vant til fra hoppene på skicrossbanen.

Sophie Fjellvang-Sølling

Født i 1981.

Tidligere professionel ski- og skicrossløber.

Begyndte med alpint skiløb som 12-årig og blev udtaget til det danske juniorlandshold tre år senere.

Flyttede Norge som 16-årig for at forfølge en karriere på ski. Her boede hun fra 1997 til 2005.  

Har vundet 21 danmarksmesterskaber og deltaget i en lang række world cups, verdensmesterskaber samt OL i Vancouver 2010, hvor hun bar den danske fane.

Hendes bedste placering er en fjerdeplads i worldcuppen i San Candido i Italien i 2009, hvor hun gjorde comeback efter at have brækket ryggen.

Gennemførte i 2017 tandlægestudiet og arbejder i dag som børnetandlæge. 

Privat er hun gift med manden Casper Barfoed og mor til tre. 

Og faktisk havde den tidligere skiløber holdt begejstringen inde, indtil hun var ude af instruktørernes åsyn. For dem, der kender hende, havde givet hende et råd, inden hun satte kurs mod de otte dages prøvelser på Bornholm.

- Husk at dæmp dig lidt. Du må ikke være for overskudsagtig, havde flere sagt til hende.

Det var vigtigt at udvise ærefrygt for instruktørerne, mente de. Og Sophie Fjellvang-Sølling havde taget rådet til sig. Men i lastbilen kunne instruktørerne jo ikke se hende. Derfor lukkede hun begejstringen ud.

For altid har hun været vild med aktiviteter, der lugtede lidt af fare, adrenalin og action.

Da hun som toårig selv fik lov at vælge legetøj fra en legetøjsbutik, kom hun ud med et sværd i stedet for en dukke. Til hendes fars store begejstring.

Vildskaben resulterede også i, at hun på ét år formåede at brække både en fod, en tå, et haleben, en finger, en arm og et håndled. Blandt andet fordi hun faldt ned fra et tag i et forsøg på at hente en bold.

Derfor følte hun allerede som barn, at hun kunne vælge mellem to fortællinger om sig selv. Enten at hun altid var "hende den uheldige". Eller at hun "selvfølgelig måtte brække et eller andet" i jagten på at finde grænsen for sin egen formåen.

Hun valgte den sidste.

Da Sophie Fjellvang-Sølling som 12-årig begyndte at få smag for at stå på ski, var det da også action-delen, der tiltalte hende. Sammen med de smukke naturoplevelser hun kunne få på bakkerne.

Men hun måtte i en ganske ung alder tage et stort spring. For bjergene kom jo ikke til hende.

2: De bevidste valg

- Nummer 7, du ligner en, der er på badeferie! Det er bare lige dig, det der, konstaterede instruktøren på kursets dag to.

Sophie Fjellvang-Sølling måtte forsikre ham om, at hun trods sit smil ikke nød den såkaldte "pause" i det 10 grader kolde vand. Hun og de andre aspiranter sad der omkring 10 minutter og af flere omgange end den ene, der blev vist på tv.

Og i virkeligheden havde Sophie Fjellvang-Sølling svært ved at holde masken, fordi situationen virkede så komisk.

I flere timer var aspiranterne blevet tæsket rundt i et granitbrud. Og da de endelig blev tilbudt en pause, viste den sig at være endnu værre. For vandet både føltes og lugtede som kloakslam, og det smattede mudder gled ind mellem fingrene, når de stødte hænderne mod bunden.

Vi havde jo hele tiden valget om at tage nummeret af

Sophie Fjellvang-Sølling

Det hele var så klamt, at Sophie Fjellvang-Sølling ikke kunne lade være med at grine af, at hun faktisk udsatte sig selv for det her.

Men det var også et bevidst valg at lade tankerne gå i den stik modsatte retning af selvmedlidenhed. For hvorfor vælge at synes, at noget er frygteligt?

- Vi havde jo hele tiden valget om at tage nummeret af. Et alternativ, der sagde: "Hvis vi ikke syntes, det var sjovt, hvorfor søren gjorde vi det så?", siger hun.

At perspektivere oplevelsen på den måde, mindede Sophie Fjellvang-Søllings om de mange gange, hun måtte hanke op i sig selv som ung.

For hun var bare 16 år, da hun i 1997 flyttede til Lillehammer i Norge for at forfølge sin skidrøm.

Hun gik på Norges Topidræts Gymnasium og boede bogstaveligt talt på et skisportsområde. Og selvom det var hendes eget valg og hendes store passion, husker hun også, hvordan hun flere gange havde følelsen af at sidde mutters alene på en bjergtop og synes, at det hele kunne være lidt op ad bakke.

Ville hun ringe hjem, måtte hun gå en kilometer ned til telefonboksen i minus 20 grader, putte mønter i og håbe på, at nogen derhjemme tog den. Gjorde de ikke det, var der ikke andet at gøre, end at gå tilbage igen.

Hver gang Sophie Fjellvang-Sølling mærkede ensomheden, måtte hun arbejde med, hvor meget hun rent faktisk ville sin sport. For alternativet var at tage hjem, og det ville hun i hvert fald ikke. Slet ikke, når hun kunne mærke progressionen og udviklingen.

Det svære var dog at blive ved, selv når det ikke gik hendes vej.

3: Talent for at øve

- Jeg hader at være dårlig til noget, udbrød Sophie Fjellvang-Sølling på dag fire i 'Korpset'.

Hun og aspiranterne var netop kommet hjem til basen efter en såkaldt "drukneøvelse", hvor de skulle bevæge sig op og ned mellem vandoverfladen og svømmehallens bund i to minutter. Til trods for at de var bundet på hænder og fødder.

For Sophie Fjellvang-Sølling gik det "overhovedet ikke", som hun siger. Hun var ude af sit element og måtte hives ind til kanten af instruktøren.

Hvis jeg ikke får tid til at øve mig, så kan jeg ikke blive god til noget

Sophie Fjellvang-Sølling

Men hvad man ikke så i 'Korpset' var, at den tidligere skiløber faktisk spurgte om lov til at prøve igen. Fordi hun gerne ville øve sig.

Selv mener Sophie Fjellvang-Sølling faktisk ikke, at hun nogensinde har haft et særligt talent. I stedet har hun med egne ord altid bare været god til at øve sig.

Det viste sig på skiene, hvor hun – til trods for at hun startede i en sen alder – hurtigt blev lige så god som de bedste og konkurrerede i verdenseliten.

Det viste sig også, da hun i 2011 vandt 'Vild med dans' med Silas Holst. For selvom Sophie Fjellvang-Sølling havnede i top tre af dommernes karakterskala nærmest hver fredag, var det aldrig givet i begyndelsen af ugen.

Faktisk fik den professionelle danser Marianne Eihilt sig noget af en overraskelse, da hun i en af de sidste uger skulle øve en holddans med Sophie Fjellvang-Sølling.

- Hun fik et granatchok, da hun så, hvor blank jeg var. Og sådan var det hver lørdag, hvor vi skulle lære noget nyt. Fuldstændig, jeg fattede intet, siger hun.

Men til gengæld terpede skiløberen sine trin otte timer hver dag. Hun blev i træningslokalet, selv når Silas Holst gik hjem. Og øvede alle mulige andre steder, når hun fik en lille chance.

Sådan har det altid været med Sophie Fjellvang-Sølling.

- Hvis jeg ikke får tid til at øve mig, så kan jeg ikke blive god til noget. Så det var det, jeg manglede lige der i 'Korpset'. Og det var det, der var irriterende bagefter, siger hun.

Men få dage senere ventede en øvelse, hvor Sophie Fjellvang-Sølling i den grad fik brug for at trække på noget, hun har øvet rigtig meget.

4: Alt sidder i hovedet

Det var en forholdsvis rolig orienteringsmarch, der pludselig blev afbrudt af et bagholdsangreb på sjettedagen i 'Korpset'.

Sophie Fjellvang-Sølling og de andre aspiranter fik sorte sække over hovedet, og de næste otte timer gennemlevede de et helvede af høje lyde, krigsstøj, babygråd og pinefulde stresspositioner for kroppen. Uden at ane hvor de var, eller hvornår det ville stoppe.

Øvelsen simulerede en tilfangetagelse, som soldater risikerer at blive udsat for under krig. Og for Sophie Fjellvang-Sølling var det den mest voldsomme oplevelse på kurset.

Hun mærkede dog også, at hun var i stand til at udholde smerten og styre de negative tankemønstre, der nemt kan tage styringen under den form for uvished.

Men faktisk var det ikke nogen overraskelse for den tidligere skiløber.

Siden begyndelsen af sine 20'ere har Sophie Fjellvang-Sølling arbejdet meget med mentaltræning. Hun har sågar læst psykologi i tre år ved siden af skikarrieren, fordi hun altid har interesseret sig for det mentale.

Derfor vidste hun også, at hun skulle koble gode billeder på de hæslige lyde, hun blev udsat for.

Blandt andet forestillede hun sig, at støjen under torturøvelsen kom fra en havemand, der var ved at ordne hendes græsplæne med en løvsuger.

Det handler bare om at acceptere at skulle udholde det

Sophie Fjellvang-Sølling

Hun flygtede undervejs også til sit mentale "happy place", nemlig det bindingsværkshus med den nærliggende blomstermark, der har været i familien i generationer, og hvor hun har tilbragt mange somre som barn.

Hvis hun mærkede, at negative tanker alligevel kom til hende, forestillede hun sig, at hun lossede dem ud af sit system, for eksempel med en tennisketcher.

For Sophie Fjellvang-Sølling vidste, at det ville virke for hende netop at gøre tankerne fysiske og forestille sig, hvordan hun kunne undgå dem.

Som sportsudøver har hun nemlig været helt nede at vende mange gange på grund af skader. Og også her har hun prøvet at kontrollere sine tankemønstre.

Mest nødvendigt var det, da hun i 2009 fik et 130 kilo tungt stativ ned over sig og brækkede ryggen – bare ni måneder før OL i Vancouver, som hun havde drømt om at kvalificere sig til.

Men ikke engang der knækkede hun.

Da hun vågnede fra narkosen, var hun bare taknemmelig for, at hun ikke var blevet lam. Og herfra var hendes eneste tanke: "Hvordan kommer jeg hurtigst tilbage?".

Fra hospitalet besvarede hun mails om, hvilket tøj hun ville have på fra OL-kollektionen. Og fra sengen arbejdede hun på at forfine sin teknik mentalt, indtil hun kunne træne fysisk igen.

For eksempel ved igen og igen at tænke sig igennem, hvordan hun skulle aktivere musklerne i den helt rigtige rækkefølge, så hun kunne få det bedst mulige afsæt fra startboksen, når hun igen kunne køre.

Og Sophie Fjellvang-Sølling blev klar til det OL, måske fordi det aldrig var en mulighed for hende ikke at blive det.

I lyset af den proces var hun heller ikke på noget tidspunkt ved at give op under torturøvelsen.

- Jeg synes, det var virkelig frygteligt. Men jeg tænkte også, at der var grænser for, hvor lang tid det kunne tage. Og alting er relativt.

- Hvis man har noget andet hårdt at holde det op imod, så kan det godt være, at det er ubehageligt. Men det handler bare om at acceptere at skulle udholde det, siger Sophie Fjellvang-Sølling.

Alligevel var hun dog ikke forberedt på, hvad der ventede hende, da hun tog de sorte briller af efter de otte timer som fange.

5: Forandret for altid

Sophie Fjellvang-Sølling kiggede søgende rundt på sine medaspiranter. Hun kunne ikke få øje på den tidligere svømmer Sarah Bro, som hun havde holdt sammen med helt indtil nu.

Da det gik op for Sophie Fjellvang-Sølling, at makkeren ikke havde klaret sig gennem torturøvelsen, blev hun ked af det og kiggede ned i jorden.

- Hun havde også et godt humør, og vi havde løftet hinanden undervejs, så det føltes som et tab, siger Sophie Fjellvang-Sølling i dag.

- Og det der med at miste er jeg blevet særlig sensitiv omkring, fortsætter hun.

For i 2012 braste skiløberens verden sammen, da hendes mand Nikolaj døde pludseligt.

Han havde mærket trykken for brystet, som han var blevet medicineret for. Men en måned senere skete det, man kun ser på film.

Politiet bankede på døren og fortalte, at han var død af et akut hjertetilfælde. Fra den ene dag til den anden stod Sophie Fjellvang-Sølling alene med deres søn på halvandet år.

At navigere i det, er det sværeste, hun nogensinde har prøvet. Faktisk tror Sophie Fjellvang-Sølling, at hun lukkede ned for at overleve.

- Man er bare, indtil det bliver bedre. Det var egentlig mere tiden, der gik, siger hun, om hvordan hun kom gennem de år.

- Verden går videre, og så må man bare vælge, hvordan man er i verden. Vil man hægte sig på og få det bedste ud af det, eller vil man give op?, fortsætter hun.

Sophie Fjellvang-Sølling stoppede med at køre ski på højeste niveau efter Nikolajs død. Blandt andet fordi hun ikke ville rejse væk fra sin søn. Og hun lægger ikke skjul på, at det er den af alle oplevelser, der har forandret hende mest som menneske.

Samtidig er det også den livserfaring, der – mere end noget andet – har formet det livssyn, som skinner igennem i 'Korpset'.

Selvom man ser lyst på livet, behøver alting ikke være perfekt. Tingene er bare forandrede

Sophie Fjellvang-Sølling

Her lærte hun for alvor kun at tænke på at ændre de ting, hun kunne ændre. Og acceptere de ting, hun ikke kunne gøre noget ved.

Nogle dage havde hun ressourcerne til stadig at se lyst på de små ting. Andre dage havde hun ikke. Og det var okay. Hun måtte også erkende, at hun ikke kunne skynde sig igennem bearbejdelsen af det, der var sket.

Derfor kom det heller ikke bag på Sophie Fjellvang-Sølling, at det var en situation i relation til tabet, der fik følelserne frem hos hende i 'Korpset'.

- Jeg tror, det er klart, at det kommer frem, når jeg bliver helt hudløs, siger hun.

- Det er jo et kæmpe traume, og det har jeg ikke ambitioner om, at jeg nogensinde slipper erindringen om.

- For selvom man ser lyst på livet, behøver alting ikke være perfekt. Tingene er bare forandrede, og så må man forholde sig til det. Til det nye, siger hun.

I dag har Sophie Fjellvang-Sølling tre børn, to af dem med sin nye mand Casper Barfoed. Hun arbejder desuden som børnetandlæge, hvilket hun også altid har drømt om at blive.

Og så prøver hun hver dag på at dele ud af det overskud, hun har fundet frem mange gange i livet.

For hun tror på, at det smitter, når hun kommer ind på sit arbejde hver dag og råber "godmorgen" med en glad, frisk stemme.

Hun tror også på, at andre kan mærke, at hun er autentisk. Og at de kan blive løftet af styrken, der lyser ud af hendes øjne.

Den støbning har i hvert fald gjort indtryk både på den hårdeste instruktør og de øvrige aspiranter i 'Korpset'. Og det er Sophie Fjellvang-Sølling stolt af.

Se ‘Korpset’ mandag klokken 20 på TV 2 PLAY.