Han undertrykte sine følelser i 25 år: - Jeg tænkte hele tiden: Hvornår bliver jeg opdaget?
Deres forhold var en hemmelighed, indtil der kom uventet besøg. Læs historien om Kaspar og Lambangs konfliktfyldte vej til at blive en familie.
Fem dage.
Længere tog det ikke, fra Kaspar og Lambang Arianto mødte hinanden for første gang, til de besluttede at kalde sig kærester.
En onsdag i 2012 så de for første gang hinanden til badminton i Pan Idræt – en idrætsforening for LGBT-personer. Den følgende fredag drak de sig fulde og havde deres første kys. Lørdag var de på deres første rigtige date. Søndag gik de en lang tur sammen, satte sig på en mole og blev enige om at prøve at være kærester.
De havde begge været i lange forhold før. De gad ikke datingspillet, hvor man skulle fortolke hvert et ord i sms’erne, vente et vist antal timer med at svare og endelig sørge for ikke at virke for interesseret.
De var begge så fascinerede af hinanden og tiltrukkede af hinandens forskelligheder, at de var klar på at satse på forholdet fra starten.
Der meldte sig dog hurtigt en kæmpe udfordring. Ikke langt inde i deres forhold lod Lambang nemlig en skelsættende bemærkning falde over for Kaspar:
- Jeg kommer aldrig til at springe ud for min familie.
Kaspar og Lambang Arianto er aktuelle i TV 2-programmet 'Sommerdrømme'.
Og det her er deres historie om en stormende forelskelse, som skulle vise sig at være fuld af konflikt og forviklinger.
Forelsket fra første møde
Selvom de fra første møde forelskede sig hovedkulds i hinanden, kunne Kaspar og Lambang Arianto nærmest ikke have et mere forskelligt udgangspunkt.
Den vej, der havde ført dem begge til den badmintonhal i København, kunne ikke have set mere forskellig ud.
Kaspar Mørk Arianto, der arbejder som presse- og kommunikationsrådgiver, er vokset op i en forstad til København og sprang ud som homoseksuel i de tidlige teenageår.
Først for de nærmeste venner som 12-årig og for sine forældre som 15-årig.
Forældrenes reaktion var temmelig afdæmpet:
- Det ved vi godt. Gider du tømme opvaskemaskinen?
Han meldte sig til badminton efter et stort tab, der resulterede i en personlig krise for den dengang 24-årige Kaspar.
Hans mormor, som han havde et utroligt tæt forhold til, gik bort. Og i tiden efter sad Kaspar mest bare hjemme på sofaen. Hverdagen gav ikke mening for ham, og han følte sig tyk og ugidelig.
Han ville gerne ud og røre sig, møde nye mennesker og forsøge at komme ud af den dårlige rytme. Derfor meldte han sig til badminton i Pan Idræt.
Da han mødte op til første træning, stod Lambang og bød velkommen.
Han var tårnhøj og hærdebred, husker Kaspar. Og så var han det mest smilende og imødekommende menneske, han havde mødt.
Kaspar havde altid forestillet sig, at han skulle finde sammen med en dansk ”arkitekt-type”. En, der helst skulle minde lidt om ham selv. Men mødet med dansk-indonesiske Lambang fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, han troede, han ønskede sig.
- Han var bare alt det, jeg ikke vidste, at jeg gik og manglede, siger Kaspar.
Familiens stolthed
Lambang Ariantos historie er en ganske anden.
Han er født og opvokset i Danmark af indonesiske forældre, der kom til Danmark som immigranter, da de var unge.
Lambangs familie var meget præget af indonesisk kultur, hvor prestige og ydre ting tillægges stor værdi. Alt, man gør, gør man for at gøre familien stolt.
Samtidig er det en kultur, der betragter homoseksualitet som en sygdom. Som noget unormalt og skamfuldt. Som noget, der helst ikke skal findes.
Og det vidste Lambang udmærket godt.
Hans mor gik bort i 2001, og hans far havde magtfulde forbindelser på den indonesiske ambassade i Danmark og i det kristne indonesiske miljø. Familien havde høj status i Danmark, og det var de stolte af. En homoseksuel i familien kunne spolere alt.
Derfor undertrykte Lambang sine følelser for mænd de første 25 år af sit liv. Han fik styr på de ydre værdier og udmærkede sig ved først at uddanne sig til læge og senere tage en ph.d.
Han havde lange kæresteforhold med kvinder og var endda forlovet med en indonesisk kvinde i en årrække.
- Det var total fornægtelse. Jeg vidste, at det slet ikke var en mulighed at være homoseksuel, og at det ville gøre mine forældre enormt kede af det, siger Lambang.
Jo ældre han blev, jo sværere blev det dog at ignorere hans følelser for mænd. Han fik ofte følelser for sine drengevenner. Han var fascineret af dem og havde lyst til at være tæt på dem. Lyst til at kysse dem.
Selvom han ikke brugte ordet homoseksuel over for sig selv, vidste han godt, hvad de følelser betød.
Men han vidste, at han aldrig ville kunne handle på dem, hvis hans forhold til familien skulle forblive intakt.
Ud af skabet - ind i dobbeltlivet
Første gang han delte sine følelser med nogen, var under en samtale med en studenterpræst på medicinstudiet, da var han 25 år gammel. Kort tid efter delte han det med sin gamle folkeskolelærer. Derefter med et par af de nærmeste venner.
Det var de første spæde skridt, som Lambang tog ud af skabet.
Da han nogle år senere meldte sig til badminton i Pan Idræt, var det første gang, at han deltog i et offentligt arrangement for homoseksuelle. Det var også begyndelsen på et dobbeltliv, hvor han var ude af skabet, når han var til træning.
Det var med bævende hjerte og sitrende nerver, at han mødte op til første badmintontræning i Grøndal Centret i København.
Han så sig konstant over skulderen for at sikre sig, at der ikke var andre indonesere i nærheden.
- Jeg var så bange. Jeg følte mig helt eksponeret, og jeg tænkte hele tiden: ”Hvornår bliver jeg opdaget?”, siger Lambang Arianto.
Det skete dog ikke. Og som tiden gik, slappede han mere og mere af til træningen. Fællesskabet i Pan Idræt gav tryghed, og for første gang fik han homoseksuelle venner. Han holdt dobbeltlivet kørende.
Men en dag mødte Kaspar op til badmintontræning. Og det kom til at ændre alt.
Forholdet kunne være slut
Kaspar og Lambang datede halvt i smug de første måneder.
Lambang blev hurtigt introduceret for Kaspars familie og venner, og parret lavede alting sammen. Men de holdt i ikke i hånd offentligt, og i Lambangs families øjne var Kaspar en ven.
Som en, der selv havde været ude af skabet længe, var det i starten hårdt for Kaspar, at hans forhold var noget, der skulle holdes delvist skjult.
Men hans følelser for Lambang var stærke nok til, at han ville forsøge at få det til at fungere.
En måned inde i deres forhold tog Lambang sig mod til at fortælle sin far, at hans ven fra badminton faktisk var mere end bare en ven. Men faren gik i baglås og lukkede ned for samtalen med det samme.
Forholdet forblev en hemmelighed til både Lambang og Kaspars store fortvivlelse.
- Vores forhold kunne godt have være sluttet der. Men jeg kunne mærke, at her var der noget, som jeg ikke havde mærket før, siger Kaspar.
Han havde ikke lyst til at bede Lambang vælge mellem ham eller sin far. Og samtidig vidste han, at det kunne have konsekvenser for Lambang, hvis Kaspar slog op med ham.
- Hvis jeg efterlod Lambang, ved jeg ikke, om han ville komme til at kunne få det liv, han gerne vil have.
Altså et liv med en mand, der accepterede og elskede ham. Derfor fortsatte de deres forhold uden at involvere faren i det.
Og sådan fortsatte det, indtil Lambangs far en dag kom på uanmeldt besøg i Lambangs lejlighed.
Overraskelsesbesøg endte i konflikt
En tidlig morgen i 2013 var Kaspar i brusebad i Lambangs lejlighed i Valby i København.
Lambang var allerede ude af døren, og Kaspar skulle lige have et hurtigt bad, inden han selv skulle på arbejde. Mens han stod under bruseren, hørte han pludselig døren gå ude i gangen.
Hans blod frøs til is, og hans hjerte sprang op i halsen på ham.
Han vidste, at det ikke kunne være Lambang. Han vidste også, at faren havde nøglen til lejligheden.
Han skyndte sig ud og ganske rigtigt: Der stod Lambangs far, tydeligt overrasket over at se ham.
Kaspar sagde “godmorgen” og skyndte sig at tage tøj på. Men Lambangs far var oprevet.
Faren overfaldt Kaspar verbalt.
Han kaldte Kaspar ulækker og forbød ham at se hans søn igen, inden han kylede ham ud af lejligheden.
Kaspar husker i dag ikke, hvordan han selv reagerede i situationen.
Han husker kun, at han febrilsk fik samlet sine ting, mens han gentog ordet ”undskyld” igen og igen.
Lambang, der var på arbejde, modtog et opkald fra en grædende Kaspar, der fortalte, hvad der var sket i lejligheden.
Lambang tog med det samme hjem til Kaspar, som lå og rystede og græd i fosterstilling.
Den voldsomme handling fra hans far chokerede Lambang. Men mest af alt gjorde den ham ked af det.
- Det var der, det hele vendte. Nu kunne vi ikke længere lade som om, der ikke var en konflikt. Vi var nødt til at tage den, siger Lambang Arianto.
- Vil du ikke have, jeg er glad?
Efter sammenstødet mellem faren og Kaspar tog Lambang sin far med på en gåtur i Valbyparken.
Her insisterede han på at få faren i tale om sit forhold. Han fortalte faren, at Kaspar var den person, som han ville tilbringe resten af livet med.
Han rådede sin far til at tale om det med sine venner og med Lambangs bror, som på det tidspunkt også kendte sandheden om forholdet til Kaspar.
- Vil du ikke have, at jeg er glad?, spurgte Lambang sin far.
- Hvorfor er det kun dig, der skal være glad?, svarede han.
Faren valgte dog at følge Lambangs råd og begyndte langsomt at tale med omgangskredsen om det. De beroligede ham med, at homoseksualitet ikke bliver set som et problem i Danmark.
Med tiden begyndte Lambang og Kaspar også at ses mere og mere med faren igen. Dog uden at tale om hverken konflikten eller at italesætte forholdet mellem dem. Men de kunne sameksistere, og det var vigtigt.
Da Kaspar og Lambang blev gift på parrets treårsdag i 2015, var det dog uden Lambangs far.
Han havde hjulpet parret med forberedelserne og med at pynte op i festlokalerne i Kødbyen, men han var ikke klar til at deltage.
Faren havde dog i stedet indtalt en hilsen til Kaspar, som Lambang spillede for ham til brylluppet.
- Jeg er så ked af, at jeg ikke kan være der, men det er jeg ikke klar til endnu, sagde faren blandt andet i sin hilsen.
Parret husker tydeligt, hvordan den gestus fra faren rørte hele bryllupsselskabet til tårer.
Brylluppet endte med at blive endnu et vendepunkt for parret og forholdet til faren.
Under samme tag
Faren tøede langsomt op i årene efter brylluppet, hvor de begyndte at ses mere og mere som familie.
Da Lambangs far en dag bad Kaspar om hjælp til at pakke sin kuffert inden en rejse til Indonesien, var det et tegn på, at de var ved at være landet et godt sted.
Da Kaspar og Lambang allerede året efter brylluppet satte sig for at opfylde drømmen om at få børn, solgte de deres villalejlighed for at få råd.
Og da faren tilbød at overlade sin store lejlighed i Valby – Lambangs barndomshjem – til parret for selv at rykke ind i den mindre nabolejlighed, så Kaspar og Lambang det som endnu et tegn på, at faren langt om længe havde accepteret dem som par.
Da tvillingerne Java og Atlas var kommet til verden i år 2018, foreslog Kaspar at vælte væggen mellem de to lejligheder og leve tre generationer sammen.
Sådan lever de i dag, i hvad Lambang og Kaspar betegner som ”total symbiose”.
De passer på og tager sig af faren, der nærmer sig 80 år, og han hjælper til med børnepasning og oprydning.
Konflikten har parret valgt at tilgive og lade gå i glemmebogen, og i dag er Lambangs far ifølge sønnen ”fuld af beundring” over Kaspar, som har lært indonesisk for at kunne tale med sin mand og svigerfar på deres modersmål.
Faren har ved en lejlighed også fortalt Lambang, at han ikke kunne forestille sig, at der findes en kvinde, der ville være et ligeså godt match for sønnen, som Kaspar er.
Selvom det er den måske største kliché af alle, mener Kaspar og Lambang, at den modstand, de har været igennem, har gjort dem stærkere som par.
- Vi har kunnet tage den her kæmpe konflikt og vende det til noget godt. Det har vi gjort ved ikke at skubbe den fra os, men ved at gå ind i den, siger Kaspar Mørk Arianto.
Parret håber, at andre familier kan lære af deres historie.
At konflikter i familien ikke behøver at føre til et brud eller til, at man slår hånden af hinanden. Men at det faktisk kan føre til, at man ender et endnu bedre sted, end man startede.
Se 'Sommerdrømme' på onsdag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.