Kan kronisk syge få det bedre ved tankens kraft?

Mere end en million danskere lider af kroniske sygdomme, som giver dem vedvarende smerter og gener i hverdagen.

Men har vores sind større betydning – også på kroppens fysiske symptomer – end vi faktisk går og tror?

I programmet 'Kan man tænke sig rask?' undersøger TV 2, om kronisk syge patienter kan få det bedre ved hjælp af mentale øvelser og social støtte. Og forsøget viser en klar tendens.

Ingen af patienterne oplevede, at deres fysiske sygdom blev kureret. Men der var målbare forbedringer i gruppen af patienter, som i seks måneder fulgte et kursus med fokus på meditation, yoga, psykologsamtaler og uddannelse i, hvordan krop og psyke hænger sammen.

41 procent af patienterne oplevede en betydelig forbedret livskvalitet efter kursets første 12 intensive uger.

Sammenholdt med forsøgets kontrolgruppe svarer dette til en stor klinisk effekt, hvis resultatet kan bekræftes i et større studie. Sådan lyder det fra professor i biostatistik og klinisk epidemiologi Robin Christensen, der har designet forsøget og analyseret datamaterialet.

- Alle pile peger i retningen af, at det går patienterne bedre, så det vil være uetisk og uforskammet, hvis vi ikke skynder os at forske mere i det her, siger han.

Samme melding lyder fra Lone Skov, der er overlæge og professor i hudsygdomme på Gentofte Hospital og Københavns Universitet og har taget initiativ til at skrive videnskabelig artikel om forsøget.

Hun er læge for de patienter med psoriasis, der deltog, og ifølge hende vidner resultatet om, at der kan være noget at hente i et lignende tilbud, når det gælder behandlingen af kronisk syge.

- Det her er nogle redskaber, der ser ud som om, at de kan hjælpe nogle patienter. Ikke som behandling alene, men som en hjælp til at leve med en kronisk sygdom, siger hun.

Kronisk syge er psykisk belastet

Men hvorfor kan nogle kronisk syge få gavn af stressreducerende behandling som i dette forsøg?

Christian Gaden Jensen stod for kurset til patienterne. Han er ph.d. i psykologi og administrerende direktør ved Fonden Mental Sundhed, som arbejder for at fremme den mentale sundhed i den danske befolkning.

Ifølge ham er der gode grunde til, at kroniske patienter har behov for mental og social støtte.

- Patienterne, jeg talte med, har ikke fra sundhedsvæsnet modtaget noget dyberegående tilbud, som anerkender, at deres kroniske sygdom også er psykologisk belastende. Og hvorfor egentlig ikke? siger han.

- Ethvert menneske håber på et godt liv. Så hvis man bliver ramt af en kronisk sygdom, som for eksempel ødelægger ens hud, giver smerter og risikerer at sende dig i kørestol, er det jo forståeligt nok, at der er brug for mere end en medicinsk behandling, siger han.

Derfor mener Christian Gaden Jensen, at den psykologiske del bør tages med i behandlingen af kronisk syge, samt at området bør være et sundhedspolitisk satsningsområde.

Medicin ændrer ikke livskvaliteten

Gigtpatienterne, der medvirkede i forsøget, bliver til daglig behandlet af læge og professor Bent Deleuran fra Aarhus Universitetshospital.

Han deltog også selv ved at observere testpersonernes gigtaktivitet under forløbet. Og selvom han hverken forventede at se – eller så – nogle fysiske bedringer, er han alligevel glad for, at de medvirkende følte, de havde fået et bedre liv efter at have deltaget i kurset.

- Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at mange af de behandlinger, vi giver i dag, er rigtig gode. Men de ændrer ikke altid folks livskvalitet, siger han.

Bent Deleuran mener derfor også, at forsøget kan være med til at udbrede, at patienter ikke bliver raske af medicin alene. Men også af at de lærer at kapere den situation, de står i. Og ifølge Bent Deleuran er den evne vigtig for patienternes sygdomsforløb.

- Jeg synes, det er virkelig godt, hvis terapeutiske tilbud kan give folk øvelser, så de lærer at slappe af, så smerten og gigten ikke overmander dem. Og så de føler, at de selv kan gøre noget og har kontrol over deres eget liv, selv når de er pressede, siger han.

Fortsat træning er vigtig

Dog ser begge læger også problemer i at få et kursus som i forsøget til at fungere i praksis.

Bent Deleuran tvivler på, hvor mange af hans patienter der rent faktisk vil benytte sig af det, da den psykologiske og sociale støtte kræver møder med en terapeut. Her har det eksempelvis en betydning, om patienten har lang rejsetid til behandlingen, og om der er egenbetaling.

Professor og overlæge Lone Skov mener derudover, at det kræver meget, før de mentale øvelser fra behandlingen bliver til gode vaner i hverdagen. Og først hvis de bliver det, vurderer hun, at roen kan føre til en positiv effekt på patienters fysiske psoriasis.

- Mange patienter siger, at stress får deres psoriasis til at blusse op. Derfor vil jeg tro, at det vil give færre udsving i sygdommen, som er lettere at behandle medicinsk, hvis man tager noget af stresstoppen, siger hun.

Se også

Fire danskere forsøgte at tænke sig raske – sådan gik det

Efter forsøget havde nogle patienter dog svært ved at fortsætte øvelserne i hverdagen, og herefter klingede effekten af. Derfor handler succesen af den mentale træning ifølge Lone Skov også om længden af kurset, hvor motiveret patienten selv er, og hvor meget der følges op på behandlingen efterfølgende.

- Det går godt, når man arbejder meget intensivt med det og bliver holdt i hånden, siger hun.

Hvad så nu?

Lone Skov mener, at forsøget fra 'Kan man tænke sig rask?' lægger op til, at der laves en optimeret version af studiet med fokus på erfaringerne fra dette forsøg og en langt større patientgruppe. Samtidig bør langtidseffekten af forsøget også undersøges nærmere.

Og det er netop, hvad Fonden Mental Sundhed arbejder på i øjeblikket. Håbet er at komme et skridt nærmere målet.

Nemlig at et tilbud om psykologisk og social støtte i fremtiden kan blive til et alment tilbud for kroniske syge patienter i det offentlige sundhedssystem. Dog er der stadig lang vej, understreger ph.d. og tidligere lektor i sundhedspsykologi, Christian Gaden Jensen.

- Vi skal bruge lang tid, måske tre år, på at finde ud af, hvilket tilbud vi kan bruge med størst mulig fordel til specifikke kroniske sygdomme som disse, og hvornår og hvordan det skal implementeres, siger han.

Derfor var succeskriteriet for dette forsøg heller ikke at bevise, hvor godt kurset rent faktisk virker, lyder det fra Christian Gaden Jensen.

- Det vigtige er, at det viste, at det her kan lade sig gøre. Og at den effekt, vi kunne måle, var positiv, siger han.

Se 'Kan man tænke sig rask?' torsdag 3. juni klokken 20.50 på TV 2 og TV 2 PLAY.