Øjnene stiller skarpt på den lille rødhals. Få sekunder senere bliver den flået levende
De danske haver er ikke kun det, der kunne minde om et fredeligt paradis med uskadelige dyr. Der er også koldblodige jægere på spil.
Det er en dejlig dag for den lille rødhals. Den har netop fundet frem til buffeten af kerner og frø midt i haven. I ro og mag sidder den nu på foderbrættet og spiser lystigt.
Men ud af øjenkrogen opfanger den lille spurvefugl en skygge, der farer gennem haven med 50 kilometer i timen.
Hvad var det?
Den lille rødhals aner uråd. Men inden den når at flygte, kommer skyggen farende nedefra som et missil og griber fat om rødhalsen med et ordentligt ryk.
Og pludselig ligger den fastklemt nede på jorden.
To sylespidse kløer borer sig ind i kroppen på den. Og mens livet langsomt forlader kroppen, kan rødhalsen mærke, hvordan den allerede bliver flået i stykker.
Nu er det spisetid for spurvehøgen. Havens akrobatiske snigskytte.
Spurvehøgen
Det virker brutalt, men sådan er naturen altså – også i Danmark. For det her er historien om spurvehøgen. Snigskytten på vinger.
Den lille rovfugl er helt almindelig i de danske haver. Men da den lever sit liv i det skjulte, er det en fugl, som de færreste mennesker nogensinde ser.
Derfor er det også fuglen, som biolog Anders Kofoed sammenligner med ikonisk krigsmateriel fra USA.
- Spurvehøgen benytter faktisk de samme tricks som et stealthfly. Den sniger sig simpelthen hurtigt og uset ind på sit bytte ved at gå ned under radaren, fortæller Anders Kofoed.
Og da småfuglene er vant til at se rovfugle cirkulere i luften, er taktikken ikke helt dårlig.
I femte afsnit af 'Havens hemmeligheder' folder spurvehøgen sine vinger helt ud og viser præcist, hvor fantastisk en dræber, den er.
Angrebsruten
Med sine store, orange øjne ligner det, at spurvehøgen kan kigge lige ind i din sjæl.
Og det kan den næsten også. Især hvis du er en lille spurv på et foderbræt. Fra sit camouflerede skjul i et træ eller en busk kan spurvehøgen spotte et potentielt bytte op til 100 meter væk, hvis der altså er frit udsyn.
- Spurvehøgens øjne er helt fantastiske. De har en opløsning, der er 1000 gange bedre end de bedste kameraer. Den kan se mange flere lysspektre, end vi kan, blandet andet UV-lys. Og så har den endda evnen til at zoome ind, siger Anders Kofoed.
Og netop de evner bruger den gråbrune rovfugl til at scanne hele haven. Minutiøst planlægger den en så kringlet rute som muligt, der går gennem, over og under havens mange forhindringer.
Spurvehøgen er fuldt fokuseret, og så er jagten i gang.
Jagten begynder
Når først ruten er planlagt, afviger spurvehøgen ikke fra den. Og det er selvom, at ruten virker helt umulig. Den angriber nemlig ofte nedefra, og ikke oppefra, som stort set alle andre rovfugle.
- Spurvehøgen er så sindssygt manøvredygtig en flyver. Det er den rovfugl, der manøvrerer bedst af alle rovfugle, siger biolog Anders Kofoed.
Den sublime flyveteknik gør spurvehøgen til en unik jæger i haven. Det fortæller Steen Kryger, der er ornitolog og har spurvehøgen som sin helt store interesse.
- Den udnytter simpelthen terrænet ved at flyve helt tæt på tingene i haven. Den er helt nede i en meter over græsset, fortæller Steen Kryger.
Spurvehøgens våben er nemlig det samme som et B-2 bombefly på vej i krig. Overraskelsesangrebet.
Vingerne
Spurvehøgen flyver hverken hurtigst eller højest. Til gengæld er dens vinger perfekt udformede til at kunne manøvrere hurtigt og præcist i høje hastigheder.
Men lad os først lige dykke ned i en lille smule teori.
For hvordan er det egentlig, en fugl flyver? Det har Mac Gaunaa et svar på. Han er nemlig seniorforsker hos DTU Vindenergi og ekspert i aerodynamik.
- Fuglens vinge fungerer faktisk fuldstændig på samme måde som en flyvinge. Den har en let kurve på oversiden, som gør, at luften rejser hurtigere hen over vingen end under vingen, forklarer Mac Gaunaa.
Det betyder, at der over vingen bliver skabt et lavere tryk og et højere tryk under vingen. Og ganske simpelt forklaret er det trykforskellen mellem vingens over- og underside, der bliver til den løftekraft, der holder fuglen flyvende.
- Opdriften er der også, selvom fuglen ikke basker med vingerne. Fuglen bevæger faktisk kun vingerne for at komme fremad, hvor et fly bruger en motor i stedet, siger Mac Gaunaa.
Mere end bare en fugl
Jagten er i gang. Hele naturens måde at indrette spurvehøgen på, kommer nu til udtryk.
Spurvehøgen følger præcist den rute, den har planlagt. Og da spurvehøgens bedste våben jo er overraskelsesangrebet, skal den gøre fuldt brug af både hale og vinger for at forblive under radaren.
For det, der adskiller spurvehøgen fra mange andre fugle, er nemlig dens design. Set fra siden er den rund foran og spids bagtil.
Ifølge Mac Gaunaa er det dog blot naturens måde at mindske luftmodstanden og gøre den mere aerodynamisk på.
Det, der reelt giver fuglene deres manøvredygtighed, er vingerne og især halen. Og hos spurvehøgen er vingerne relativt korte, men brede i forhold til kroppen.
- Og det giver den en akrobatisk flyvefordel i forhold til, hvis den for eksempel var udformet som en albatros. Albatrossen har lange, tynde vinger, der giver den mulighed for at svæve i lang tid, uden at bruge energi. Ligesom en svæveflyver, siger Mac Gaunaa.
Men hvor spurvehøgens vinger altså er korte i forhold til kroppen, så er halen lang og meget fleksibel. Og ligesom flapperne på bagenden af flyvinger samt haleroret på flyvemaskinerne, så kan spurvehøgen manøvrere med perfekt præcision, når den kombinerer sit eget fleksible haleror med vingerne.
Og alt det får den brug for.
Angrebet
Ruten hen til den lille rødhals på foderbrættet går langs hegn og gennem de allersværeste forhindringer i haven. Og for at afslutte flyveværket helt, har naturen givet spurvehøgen en lille fordel mere.
Helt forrest på vingerne har spurvehøgen – og langt de fleste andre rovfugle – nemlig lillevingen, som er tre meget stive fjer, der giver rovfuglen fuldstændig kontrol i luften.
- De tre fjer holder deres form selv i meget store hastigheder. Og derfor kan den hele tiden bruge vingerne til at lave meget små justeringer med, siger ornitolog Steen Kryger.
Netop lillevingen bruger spurvehøgen til sin anden jagtteknik, hvor den kredser højt oppe i luften. Når den så sætter i et næsten lodret dyk, styrer den udelukkende med lillevingen og halen.
- Det skal altid gå hurtigt, for hvis ikke den overrasker sit bytte i første forsøg, så taber den ofte forfølgelsen mod de små, hurtige spurvefugle, der kan gemme sig i hække, buske og så videre, siger Steen Kryger.
Angrebsruten går derfor blandt andet gennem et træs knudrede grene. Her ville meget få rovfugle vælge at flyve igennem.
Men ved hjælp af de avancerede vinger og hale, så er det ingenting for spurvehøgen. Den kan endda rotere 360 grader om sin egen akse uden problemer.
Og denne gang giver angrebet pote.
Da spurvehøgen rammer den lille åbning på foderbrættet med kirurgisk præcision, er kløerne allerede strakt frem og klar til at gribe fat om den lille rødhals.
Kløerne er kraftfulde, så når først en fugl er fanget, er spillet ude.
- Hannerne hos spurvehøgen kan tage fugle op til en solsort. Hunnerne er større, så de kan overmande størrelser helt op til en due, fortæller biolog Anders Kofoed.
For at være sikker på at rødhalsen ikke flyver væk, borer spurvehøgen sine sylespidse kløer ind i kroppen på den.
Og nu, ved jagtens ende, gør spurvehøgen brug af den sidste del i den perfekte rovfuglpakke. Det barberbladsskarpe næb med en kraft som en lille boltsaks begynder først at plukke fjerene af byttet.
- De små fugle dør relativt hurtigt, men de større fugle kan sagtens være i live i noget tid, siger Anders Kofoed.
For ligesom vingerne er næbbet kort, men perfekt designet til opgaven. Nemlig at kunne rive friske kødstrimler af en lille fuglekrop.
Så i takt med at livet slutter for den lille rødhals, plukker spurvehøgen både fjerene og kødet af sit bytte, der ellers startede dagen så godt med en buffet midt i haven.
Se 'Havens hemmeligheder' klokken 20.00 på TV 2 eller se snigpremieren på afsnittet med spurvehøgen lige nu på TV 2 PLAY.