Fire danskere deltog i et forsøg i programmet 'Kan man tænke sig rask?'.
Kan man tænke sig rask?

Fire danskere forsøgte at tænke sig raske – sådan gik det

Fire kronisk syge havde svært ved at sove, tænde for vandhanen og sætte håret op. Nu har de fået bedre livskvalitet.

200.000 danskere lider af hudsygdommen psoriasis, mens omkring 50.000 har leddegigt.

Begge sygdomme er kroniske sygdomme, som påvirker patienternes livskvalitet.

Derfor undersøger TV 2 i programmet 'Kan man tænke sig rask?', om et forløb med mentale øvelser og social støtte kan gøre en forskel for mennesker, der lever med en kronisk sygdom.

I seks måneder fulgte en gruppe på 17 psoriasis- og leddegigtpatienter derfor et kursus med fokus på meditation, yoga, psykologsamtaler og uddannelse i, hvordan krop og psyke hænger sammen.

Og selvom ingen af patienterne oplevede, at deres fysiske sygdom blev kureret, fik flere af dem det bedre.

Faktisk fik 41 procent – eller 7 af de 17 patienter – en betydelig forbedret livskvalitet efter kursets første 12 intensive uger. Sammenholdt med forsøgets kontrolgruppe svarer dette til en stor klinisk effekt, hvis resultatet kan bekræftes i et større studie.

Her kan du møde fire af testpersonerne og læse, hvordan forløbet har påvirket deres liv.

- Jeg kan mærke, at det virker

Karsten Deutschbein blev ramt af psoriasis for 16 år siden.

Karsten Deutschbein, 56 år. Lider af psoriasis

Hvordan påvirker din sygdom dig?

Min hud kan skalle, og jeg får store hvide plamager, der kløer, svier og sprækker, så det bløder.

Når det er rigtig udbredt, har jeg det både på knæ, hænder, albuer, underben, bagdel, ryg og mave. Da det var værst, kunne det være svært at sove en hel nat, fordi det kløede ad Pommern til.

Jeg havde lange bukser på, selvom solen skinnede, fordi jeg var blufærdig

Karsten Deutschbein

Faktisk føles min psoriasis, som hvis man har brændt sig på en brændenælde på hele kroppen. Eller at man har 10.000 myggestik på én gang.

Hvornår blev du ramt af sygdommen?

Det er 16 år siden, jeg fik psoriasis. Der fik jeg nogle piller for en diskusprolaps, der aktiverede sygdommen.

I begyndelsen var det rigtig irriterende, fordi det kom mere og mere. Og folk glor jo, fordi det ser anderledes ud. Så jeg gik med hænderne i lommen eller holdt dem på ryggen. Jeg havde også lange bukser på, selvom solen skinnede, fordi jeg var blufærdig. Det var træls.

Karsten Deutschbeins underben har været meget plaget af psoriasis. Derfor gik han i mange år helst i lange bukser.

Hvorfor sagde du ja til forsøget?

Jeg tænkte, det der meditation var noget hokuspokus. Jeg er ret jordbunden og har altid haft det sådan: "Arh, kan det nu også passe, at det kan hjælpe". Men jeg sagde ja, fordi jeg har utroligt meget psoriasis og tænkte, at det kunne være spændende at prøve.

Hvilke forandringer mærkede du under forsøget?

Det skal ikke lyde som et vækkelsesmøde, for jeg blev ikke helbredt. Men jeg kunne mærke, at det havde en effekt. Efterhånden som vi kom ind i det, fandt jeg ud af, at min psoriasis kan holdes i ave og sættes i bero ved at meditere.

Når jeg lavede de dybe vejrtrækninger kom min krop helt ned og fik fuldstændig ro og slappede af. Så forsvandt den her kløen og svien, og jeg skallede heller ikke så meget. Jeg vil faktisk sige, at det virkede bedre end den creme, jeg ellers har fået mod min psoriasis.

Karsten Deutschbeins hænder før forsøget.
Karsten Deutschbeins hænder efter forsøget.

Hvordan har du det i dag?

Jeg mediterer gerne hver dag eller flere gange om ugen. Men da børnene blev sendt hjem under coronanedlukningen, havde jeg ikke så meget tid til det, og så kom psoriasissen virkelig igen. Det bredte sig også.

Men i løbet af den måned, hvor jeg er begyndt igen, mærker jeg allerede, at det ikke kløer og svier ligeså meget. Så jeg kommer ikke til at give slip på at meditere, for jeg kan mærke, at det virker.

Jeg tror aldrig, psoriasissen forsvinder helt, men den er mere til at leve med. Og det er jo fantastisk, at man kan flytte sig så meget. Nu kan jeg sove, hvornår det skal være. Og rent psykisk har jeg også fået det bedre med min sygdom. For jeg har lært bare at lade folk kigge.

Fakta om forsøget

  • Forsøget er et videnskabeligt pilotprojekt lavet i samarbejde med Fonden Mental Sundhed samt læger fra henholdsvis Gentofte Hospital og Aarhus Universitetshospital. 
  • I alt medvirkede 34 psoriasis- og leddegigtpatienter. De blev inddelt i 2 grupper af 17 ved hjælp af randomiseret lodtrækning – en metode der kan bruges til at bevise en behandlingseffekt. 
  • Den ene gruppe deltog i et kursus af seks måneders varighed med fokus på meditation, yoga, psykologsamtaler og uddannelse i, hvordan krop og psyke hænger sammen.
  • Den anden gruppe var en kontrolgruppe, som gennem hele perioden fortsatte med deres normale behandling. 

- Jeg tror helt sikkert, man kan tænke sig til bedring

Da Tina Nielsen fik konstateret leddegigt, fik hun samtidig at vide, at hun nok måtte skifte jobbet som anæstesisygeplejerske ud.

Tina Nielsen, 35 år. Lider af leddegigt

Hvordan påvirker din sygdom dig?

Smerterne sidder i alle fingerled, mine håndled, mine skuldre og mine fødder.

Da det var værst, havde jeg svært ved at tage tøj på, tænde vandhanen og jeg måtte eksempelvis åbne skruelåget på mælken med mine tænder. Ledsmerterne, hævelsen og stivheden føles som nåle, der stikker ind i leddene.

Det er dog ikke kun smerterne, der er generende. Noget af det, man ikke taler så meget om, er den træthed, man kan blive ramt af, når man har en autoimmun sygdom. Det kaldes 'fatigue' og er en sygdomsrelateret mental og fysisk træthed. Det kan føles lidt som at have influenza. Man bliver fuldstændigt udmattet.

Når jeg havde ondt i leddene, blev mit humør ikke ramt af det. Jeg blev ikke på samme måde påvirket af de dårlige dage.

Tina Nielsen

Jeg var 32 år, da jeg fik diagnosen. Jeg fik samtidig at vide, at jeg nok ikke kunne blive ved med at arbejde som anæstesisygeplejerske, fordi det er for hårdt for leddene i fingrene. Arbejdet besidder jeg fortsat, men bliver muligvis nødt til, at finde mig noget andet eller videreuddanne mig på sigt.

Hvorfor sagde du ja til at være med i forsøget?

Jeg har altid været nysgerrig på meditation og dyrker selv yoga. Og så har jeg erfaret, at alternativer til medicin kan hjælpe på sygdommen. For eksempel har jeg oplevet, at en ændring i kosten har hjulpet. Derfor tænkte jeg: "Gad vide, hvad hjernen kan, hvis man giver den ro og plads gennem meditation?"

Noget af det Tina Winther gør for at slappe af, er blandt andet at gå ture. Kursisterne har lært, at man kan meditere mange steder, både derhjemme eller på en gåtur.

Hvilke forandringer mærkede du under forsøget?

Jeg oplevede at få mere energi og overskud. Mine led blev mindre hævet, hvilket dog kan skyldes flere ting.

Når jeg havde ondt i leddene, blev mit humør ikke ramt af det. Jeg blev ikke på samme måde påvirket af de dårlige dage. Jeg lærte at tillade de dage med smerter og træthed og indrette min dag efter det samt give mig selv omsorg.

Ydermere lærte jeg, at meditation også hjælper på trætheden. Hvis jeg kom træt hjem fra arbejde, kunne jeg meditere en halv time, og så havde jeg givet mig selv to-tre timer mere om aftenen, hvor jeg var frisk og kunne holde mig oppe. Alt det gør jeg stadigvæk den dag i dag.

Hvordan har du det i dag?

I dag har jeg ikke de stærke smerter, som jeg havde i begyndelsen, da jeg er opstartet andet medicin til behandling af leddegigt.

Trætheden er der fortsat ind imellem, men jeg er blevet meget bedre til at mærke mig selv og lytte efter, hvad min krop har brug for. Jeg mediterer fortsat gerne 10-30 minutter dagligt.

Tror du, at man kan tænke sig rask?

Jeg tror ikke, man kan tænke sig rask, men jeg tror helt sikkert, man kan meditere sig til bedring.

Det viste forsøget

41 procent – eller 7 af de 17 patienter – der fulgte kurset med mentale øvelser og social støtte, oplevede en forbedret trivsel og livskvalitet. 

Det blev målt med trivselsindekset WHO-5. 

Det et af de mest brugte værktøjer til måling af generel trivsel og består af fem spørgsmål, hvor testpersonen løbende skal vurdere sin oplevede trivsel de seneste to uger.

Oplever en person en stigning på mindst 10 pointtal på skalaen under et forsøg, vurderes det, at vedkommende har haft betydelig gavn af behandlingen. Og det gjaldt altså for de syv personer. 

Det skal sammenholdes med, at 12 procent i kontrolgruppen - eller 2 ud af de 17 personer - oplevede det samme.

Det kan skyldes naturlige udsving i sygdomsforløbet, eller fordi patienterne ubevidst har steppet up, fordi de medvirker i et forsøg.  

Kilde: Robin Christensen, professor i biostatistik og klinisk epidemiologi 

- Der kom ingen nye udbrud

Sigrid Kindberg Skytte fik sit første psoriasisudbrud for 21 år siden.

Sigrid Kindberg Skytte, 53 år. Lider af psoriasis

Hvordan påvirker din sygdom dig?

Det er meget irriterende at have psoriasis. Jeg har det bag ørerne, oppe i håret og på albuerne.

Når min psoriasis er værst, er der åbne sår bag mine ører. De kommer, fordi det klør, og jeg ikke kan lade være med at klø. Når det ser sådan ud, kan jeg ikke lide at gå med hestehale.

Jeg kunne mærke en ændring på min psoriasis. Det havde jeg egentlig også forventet. Der kom ro på det

Sigrid Kindberg Skytte

Jeg har også undgået at gå i sort tøj, fordi hudflagerne drysser ned på tøjet. Det kan godt være, at det er et luksusproblem, men jeg synes, sygdommen i dårlige perioder kan påvirke mit selvværd. Der kan jeg føle mig mindre feminin.

Hvornår fik du din sygdom?

Min psoriasis kom i 2000 efter fødslen af mit første barn. Der var min krop maks stresset, og jeg fik brystbetændelse. Jeg tror, det var det forløb, der triggede sygdommen.

I begyndelsen kom det og gik, men i 2015 blev jeg ramt af stress på mit daværende job i Københavns Lufthavn, og så blev psoriasissen pludselig konstant.

Hvorfor sagde du ja til at være med i forsøget?

Jeg så overskriften 'Kan man tænke sig rask?', og det kunne jeg allerede svare ja til, for det tror jeg på. Jeg har før mediteret og oplevet, at jeg fik det bedre, så jeg tænkte, at forløbet kunne være rigtig godt for mig.

Sigrid Kindberg Skytte beskriver forsøget som en genbekræftelse af mange ting, hun har lært af tidligere meditationsforløb.

Hvilke forandringer mærkede du under forsøget?

Jeg kunne mærke en ændring på min psoriasis. Det havde jeg egentlig også forventet. Der kom ro på det, og der kom ingen nye udbrud. Jeg tror, det var, fordi jeg blev tvunget til at holde pauser. Min psoriasis gik jo ikke helt væk, men det blev heller ikke værre, og på et tidspunkt kunne jeg faktisk sætte håret op, fordi det ikke var så slemt. Og jeg havde det rigtig godt i den periode.

Hvordan har du det i dag?

I dag glemmer jeg nogle gange de gode ting, jeg har lært. Jeg kunne godt have tænkt mig, at forløbet blev ved, fordi jeg ikke er så god til at holde det ved lige.

Sigrid Kindberg Skytte har skiftet hverdagen i Københavns Lufthavn ud med et job som kordegn. Derudover prøver hun at skabe tid til pauser, så der eksempelvis er plads til at nyde udsigten fra haven.

Min psoriasis er hverken blevet værre eller bedre, og jeg får stadigvæk udbrud, når jeg bliver stresset. Men jeg ved, at tanker og sind er vigtigere, end man tror. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan tænke sig rask. Og jeg prøver på at skabe pauserne inde i hjernen ved at meditere en gang imellem.

- Forsøget gav mig håb

Helena Kambskarð gik på lærerseminariet, da hun begyndte at få ondt i sine led. Hun endte med at stoppe på uddannelsen.

Helena Kambskarð, 74 år. Lider af leddegigt

Hvornår påvirker din sygdom dig?

Leddegigtsmerter kan bedst beskrives som en dunkende tandpineagtig smerte i hele kroppen. Når det gør rigtig ondt, kan jeg ikke sidde stille. Så sidder jeg og rokker frem og tilbage. Et anfald tager ofte et døgns tid.

Når jeg har det psykisk dårligt, kommer udbruddene oftere

Helena Kambskarð

Selvom min sygdom gør fysisk ondt, så påvirker den mig mest indeni. Jeg har generelt forsøgt at fortrænge sygdommen. Når nogen siger: "Hvordan går det med din leddegigt", så siger jeg: "Det er ikke MIN. Jeg vil ikke have den".

Hvornår blev du ramt af sygdommen?

Jeg begyndte at få ondt i leddene, da jeg var i 40'erne og troede først, det var overgangsalderen. Men det blev ret voldsomt. En dag kunne jeg slet ikke komme op ad trapperne på lærerseminariet, hvor jeg læste, og jeg endte faktisk med at stoppe på uddannelsen til sidst.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i forsøget?

Jeg har selv mærket på min krop, at når jeg er lidt ude i torvene, så får jeg det også fysisk dårligere. Når jeg har det psykisk dårligt, kommer udbruddene oftere, og jeg må sættes op i medicin. Og jeg synes, det skulle være mærkeligt, hvis psyke og fysik ikke hænger sammen.

Helena Kambskarð under et af kursets 12 gruppemøder.

Hvilke forandringer mærkede du under forsøget?

Forsøget gav mig håb. Det var dejligt at tale med andre, fordi de vidste, hvordan det var at have sygdommen, uden at vi behøvede at tale om det hele tiden.

Jeg oplevede en psykisk forskel. Jeg blev mere rolig indeni. Jeg var ikke så panisk og fik styr på mine katastrofetanker, der både kom på grund af sygdommen, og fordi min mand var syg. Der kom ikke så mange udbrud i sygdommen i den periode.

Hvordan har du det i dag?

Jeg har mistet min mand siden forsøget. Derfor har jeg det ikke særlig godt i dag. Jeg har også været nødt til at gå op i medicindosis, fordi der kom så mange udbrud. Men jeg håber på, at der kan komme mere ro på det hele, og jeg igen kan få tid til at meditere, så jeg kan få det bedre.

Følg forsøget fra start til slut i 'Kan man tænke sig rask?'. Første program vises 3. juni klokken 20.50 på TV 2 og TV 2 PLAY.