Et uskarpt foto var det bedste spor, men var det nok til at finde hendes far efter 19 år?
Jennifer Nielsen ville finde sin far for at lukke et kapitel. Hun vidste ikke, at det i stedet ville blive begyndelsen på et helt nyt.
Siden hun var barn, har 19-årige Jennifer Nielsen gemt et uskarpt foto i en skuffe.
Billedet viser en mand, der sidder i bar overkrop i solen. Man kan lige ane, at han smiler hen mod kameraet. Resten af ansigtet er kradset væk.
Hvem der har gjort det eller hvorfor, ved Jennifer Nielsen ikke.
Det eneste, hun har fået at vide, er, at manden på billedet hedder Claus Jensen. At han har boet i Køge. Og at han er hendes far.
Så længe hun kan huske, har hun forsøgt at finde frem til ham. Men indtil videre har det været forgæves.
Når Jennifer Nielsen kigger på billedet, mærker hun små stik i hjertet. Et savn og en masse spørgsmål, der har fyldt mere og mere, som årene er gået.
Derfor besluttede hun i april 2021 at gøre et sidste forsøg på at finde ham.
Og i jagten på svar viste der sig at være flere ting, som hun aldrig havde kendt til.
Hvem er min far?
De få spor, som Jennifer Nielsen havde at gå efter, kom fra hendes mor.
Billedet af sin far fik hun, da hun begyndte at spørge efter ham. Det var også her, at hendes mor fortalte, hvad han hed, og hvor han havde boet. Flere detaljer enten ville eller kunne moren ikke fortælle hende. Hvorfor ved Jennifer ikke.
Hun ved bare, at hun manglede ham.
Jennifer Nielsen husker især en skolefest, hvor fædrene skulle danse ballondans. Hun var den eneste, der ikke dansede med nogen, og hendes klassekammerater kiggede undrende på hende og spurgte: "Hvor er din far?".
Jennifer vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Senere fik hun billedet, og så blev det hendes svar.
- Her er min far, sagde hun og viste fotoet frem, hvis hun havde det i nærheden.
Jennifers mor havde også fortalt hende, at faren havde forladt dem, da hun var bare fire måneder gammel. Men hver gang hun fik en ny detalje, voksede spørgsmålene bare.
Hvem var hendes far? Hvor var han? Og hvorfor ville han ikke have noget med hende at gøre?
Svarene udeblev, og i takt med at Jennifer Nielsen blev ældre, bebrejdede hun sig selv. Hun begyndte at føle sig "ensom, dum og grim" og tænkte, at det måske var hendes skyld, at hendes far ikke ville have noget med hende at gøre.
Som 14-årig fyldte savnet og tvivlen så meget, at hun meldte sig til DR-programmet 'Sporløs'. Men fordi hun havde så få informationer om sin far og var så ung, kunne de ikke hjælpe hende.
I 2018 medvirkede hun i stedet i en artikel i håb om at finde ham. Men også uden held.
Siden har alle spørgsmålene om hendes far derfor været et stort mysterium. Som et puslespil, der ikke er samlet rigtigt.
Jagten på far
Behovet for at kende sine rødder blev stærkere, da Jennifer Nielsen sidste år selv blev gravid. Her kunne hun mærke, at hun havde brug for at lukke kapitlet om sin far for at komme videre med sit eget voksenliv.
- Det kan godt være, at min mor prøver at beskytte mig ved ikke at fortælle det hele, men jeg føler også, at jeg har min ret til at søge de svar, siger Jennifer Nielsen.
Derfor tog hun i april 2021 en beslutning. Hun ville gøre et sidste forsøg på at finde sin far.
TV 2 ECHOs journalist Cecilie Henriette Nøhr havde læst om Jennifer Nielsens søgen efter sin far i artiklen, og hun ville gerne forsøge at hjælpe hende.
Deres søgen begyndte i CPR-registeret. Men i stedet for hendes fars CPR-nummer, fandt de bare en række nuller. 000000-0000.
På billedet af Jennifer Nielsens far bemærkede journalisten dog en detalje, som Jennifer ikke selv havde tænkt over. Han havde en tatovering på højre arm. Måske kunne den oplysning hjælpe dem videre.
Journalisten lagde også tråde ud til forskellige personer, der havde været tæt på Jennifer Nielsen som barn. Derefter tog de til Køge for at finde flere informationer. Og faktisk troede de på et tidspunkt, at de var tæt på at finde Jennifers far.
Med hjælp fra en slægtsforsker fandt de nemlig frem til en Claus Jensen, der havde boet i Køge omkring det tidspunkt, hvor hun blev født. Da Cecilie Henriette Nøhr kontaktede ham, fik hun dog en nedslående melding.
Han kendte hverken til Jennifer Nielsen eller hendes mor.
Jennifer Nielsen var skuffet. Endnu engang var sporene endt blindt og havde ikke bragt dem tættere på målet. Hun begyndte at tænke, om hendes far overhovedet hed Claus Jensen.
Og senere samme dag tikkede der et anonymt tip ind, der pustede liv i den teori.
Hedder han ikke Claus?
Tippet kom fra en kilde, der havde hørt, at Jennifer Nielsen ledte efter sin far, fordi journalisten havde lagt tråde ud i Jennifers netværk.
Kilden henvendte sig, fordi vedkommende ikke troede på historien om, at Jennifers far hed Claus Jensen.
I stedet pegede kilden på en anden mand. En mand med brune øjne - ligesom Jennifers - der angiveligt havde været i morens liv på det tidspunkt.
Manden hed Per Sebens.
Det nye navn åbnede nye muligheder. Journalisten Cecilie Henriette Nøhr besluttede sig for at tjekke tippet, før hun fortalte det til Jennifer.
På Facebook fandt hun en kvinde med samme efternavn som Per. Og på kvindens profil var der tilmed et billede af en mand med en tatovering på højre arm.
Kunne det virkelig være ham?
Der var ingen anden vej end at ringe og spørge ham.
Afgørende telefonopkald
Manden i den anden ende af røret lød først afvisende, da Cecilie Henriette Nøhr ringede.
Han fortalte dog, at han havde kendt Jennifer Nielsens mor for mange år siden. Han kunne også godt huske, at hun var blevet gravid, men han havde forstået, at faren til barnet var en mekaniker.
Der blev stille et øjeblik i telefonen, da Cecilie Henriette Nøhr fortalte Jennifers alder.
Per Sebens forklarede først, at han havde en familie, og at han ikke havde lyst til at blande sig. Men kort tid efter ringede han tilbage.
Hvis Jennifer havde lyst, var hun velkommen til at kontakte ham, sagde han.
Da Cecilie Henriette Nøhr videregav den besked, blev Jennifer overvældet og rørt.
Hele sit liv havde hun troet, at hendes far hed Claus Jensen. Hun havde haft forskellige forestillinger om ham, lige fra at han kunne være forretningsmand til rocker. Men nu kom det hele pludselig meget tæt på det.
Derfor var Jennifer Nielsen også nervøs, da hun selv tastede Per Sebens nummer ind på telefonen.
Hun blev dog med det samme beroliget af hans rare stemme. Hurtigt sagde Per Sebens også, at han var klar til at tage en faderskabstest. For han forstod godt hendes behov for at finde sin far.
Jennifer var lettet. Og den følelse varede ved.
Da hun få dage senere mødte Per Sebens første gang, var deres kemi endnu bedre, end hun havde turdet håbe på.
De talte sammen i fire timer og græd af grin flere gange. Hurtigt spottede hun også flere ligheder - blandt andet de brune øjne og deres næser, som var næsten identiske.
Jennifer Nielsen vidste det ikke med sikkerhed, men hun håbede og tænkte, at det måtte være ham.
Først ti dage senere kom det endelige svar på faderskabstesten.
99,999 procent
Jennifer Nielsen sad ved siden af Per Sebens på en bænk i solen den dag i juni 2021.
Per havde fået svaret i sin e-Boks og sad med det udprintet i hånden. Begge smilede nervøst, da han med en let rystende stemme læste op fra papiret:
- Sandsynligheden for, at Per Sebens er far til Jennifer Nielsen, er 99,999 procent, sagde han og smilede med tårer i øjnene.
Jennifers øjne lyste op i glæde. Hendes smil bredte sig, og pludselig kunne hun ikke længere holde tårerne tilbage.
- Det er hermed bevist, at Per Sebens er den biologiske far til Jennifer Nielsen, tilføjede Per.
Hans stemme knækkede over, idet han forsøgte at sætte to streger under det, som brevet sagde:
- Den er god nok, fremstammede han så og smilede.
- Ej, så har jeg fundet dig, mand, sagde Jennifer og omfavnede sin far.
- Det må man sige. Det har ikke været forgæves, at du har ledt, svarede han og tørrede sine øjne.
Jennifer spurgte, hvordan han havde det med svaret.
- Jeg er glad og overhovedet ikke negativ på nogen måde. Man kan sige, at det er lidt ærgerligt, at jeg ikke har vidst det noget før, svarede han.
Jennifer nikkede.
De var dog også begge enige om, at det ikke var for sent at lære hinanden at kende.
Derfor lovede de hinanden at holde kontakten. Og så tog de et nyt billede med et polaroidkamera. Af far og datter sammen på bænken.
Senere samme dag mødte Jennifer også Per Sebens kone. Og da hun kørte hjem om aftenen, havde hun ondt i begge kinder, fordi hun havde smilet så meget.
Smilet blev ikke mindre, da der tikkede en besked ind fra Per Sebens kone.
Det fik Jennifer til at føle sig ønsket.
- Efter 19 år kender jeg nu min far. Det er jo helt vildt. Nu ved jeg, hvor jeg kommer fra, og jeg kan fortælle mit barn, hvor hun kommer fra. Jeg kan næsten ikke få armene ned, siger Jennifer Nielsen.
Det uskarpe billede af manden, der sidder i solen, har hun stadig. Men det har ikke længere samme betydning.
Da Per Sebens så billedet, kunne han nemlig afvise, at det var ham. Hvem det så er, ved ingen af dem. Men det er heller ikke vigtigt, er de enige om. I stedet for at placere en skyld eller være bitre over fortiden vil de hellere fokusere på fremtiden.
Bag på Jennifers iPhone sidder nu det nye billede fra den dag på bænken, hvor hun fandt sin biologiske far.
Hun satte det dér i coveret, fordi det ikke måtte blive væk på hjemvejen den junidag i 2021.
Nu har hun ikke lyst til at fjerne det igen.
For når det sidder der, er det hele tiden tæt på hende. Og hvis folk skulle spørge, har hun nu et rigtigt svar.
For det ér hendes far.
TV 2 ECHO har løbende været i kontakt med Jennifer Nielsens mor. Hun udtaler, at resultatet kommer bag på hende, og at hun i god tro fortalte Jennifer, at hendes far hed Claus. Men hun er glad for, at Jennifer nu har fået svar.
Jennifers mor har ikke ønsket at medvirke i programmet eller i denne artikel.
Begge afsnit af 'Jagten på far' kan ses på TV 2 PLAY.