Livsstil

Skuespiller har droppet bh’en – og den tendens ser vi også i Danmark

Bryster er kontroversielle, og hver generation har deres opfattelse af, hvad brystholderen i virkeligheden repræsenterer, forklarer ekspert.

Hvad er Gillian Andersons yndlingstøj under coronanedlukningen?

Det var et af de mange fanspørgsmål, skuespilleren for nylig besvarede i en video på sin Instagram.

Svaret havde hun nok ikke forudset ville skabe overskrifter i nyhedsmedier verden over.

Gillian Anderson er især kendt for at spille FBI-agenten Dana Scully i sci-fi-serien 'The X-Files' fra 1990’erne.

De seneste år er der nok mange, der kender hende som sexterapeuten Dr. Jean F. Milburn i serien 'Sex Education' fra 2019 samt i rollen som Margaret Thatcher i serien 'The Crown', der havde premiere i 2016.

Hendes Instagramkonto har næsten to millioner følgere, og opslaget, hvor hun taler om sit forhold til bh’er, er blevet set over 600.000 gange.

Bryster, der når navlen

Hvorfor dette opslag nok har fået lidt flere visninger end ellers, finder vi svaret på cirka 19 minutter inde i videoen.

Her svarer Gillian Anderson, at hun går i det samme tøj både under og efter coronanedlukningen, hvorefter hun fortsætter med:

- Jeg er bare blevet så doven. Jeg går ikke med bh længere. Jeg kan ikke. Jeg er ked af det, men jeg er ligeglad, om mine bryster når ned til min navle, jeg går ikke med bh længere, det er simpelthen bare for fucking ukomfortabelt.

Havde Gillian Anderson sagt, at hun ikke længere gik med strømper, var det nok ikke blevet til en overskrift.

Kvinders bryster er bare kontroversielle. De har og vil altid være til debat, forklarer kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen, der har specialiseret sig i køn og seksualitet.

For når Gillian Anderson ikke længere vil gå med bh, udfordrer det normerne for, hvordan man "rigtigt" klæder sig, kontrollerer og perfektionerer kroppens former.

- Det er et statement på lige fod med, at man ikke barberer sin kønsbehåring. Hun står ved, at hun er en kvinde, og at kvinder ældes, forklarer Mette Byriel-Thygesen.

Bh’en bliver gjort til synderen

Mette Byriel-Thygesen forklarer, at brystholderen ofte er blevet et symbol på andre tendenser i samfundet. Nogle gange bliver den også gjort til synderen.

Brystholderen kom til verden i starten af 1900-tallet, og den har ændret sig mange gange siden da.

Det var amerikaneren Mary Phelps Jacob, der var den første til at tage patent på den moderne bh.

Den bestod af to stykker sammensyet stof, der kunne snøres rundt om overkroppen, og den fik langsomt, men sikkert afløst korsettet.

I 1920'erne gik mange kvinder efter et slankt og drenget look. Bh’en havde den fordel, at den spændte brysterne ind og gjorde brystkassen fladere.

Men så kom bøjle-bh’en. Den passede godt til 1940'erne og 1950’ernes skønhedsideal om husmoderen med timeglasfigur og en fyldig barm. I samme periode blev de spidse bh’er også populære.

I 1970'erne blev bh’en udskældt af Rødstrømpebevægelsen. Brystholderen blev anset for at være undertrykkende og et bevis for, at kvinder er underlagt skønhedsidealer, der kun eksisterer for at glæde mænd. Brystholderen blev genstand for kvindernes ligheds- og frigørelsessag.

Det hele blev dog vendt på hovedet i 1980'erne. For der skulle undertøj være sexet og med blonder. Kvinderne var begyndt at gå helt anderledes klædt end i årtiet før.

Moden var mere uniformsagtig med habitter, skjorter og skulderpuder. Så der var mere behov for at undertøjet holdt formerne mere på plads.

I dag er tendensen dog en helt anden.

Vil ikke pakke brysterne væk

Der er to afgørende ting lige nu, der er afgørende for bh’en, forklarer Mette Byriel-Thygesen.

På den ene side tror hun, at tiden med coronavirus får en indvirkning på det tøj, vi går i på arbejdspladsen. Og på den anden side foregår der et opgør med seksualiseringen af bryster.

Mange unge kvinder vælger helt at droppe bh’en, og i modebilledet er der et stort fokus på, at bh’er skal være rare at have på. Derfor er der endda nogle, der mener, at bøjle-bh’en er ved at uddø.

- Corona har haft indvirkning på, at flere ikke tager bh’en på. Mange anser den som en beklædning, der automatisk hører til, når man forlader hjemmet og iklæder sig præsentabelt tøj eller klæder sig professionelt i forbindelse med arbejdet.

- Når man har siddet derhjemme i afslapningstøjet og opdaget, hvor rart det er, at man ikke skal skynde sig i bad og lægge makeup på om morgenen, så tror jeg, det ændrer vores holdning til, at tøj godt må være behageligt, siger Mette Byriel-Thygesen.

Mange af de studerende, hun møder igennem sit arbejde på Nationalmuseet, går ikke med bh, forklarer hun. De repræsenterer en generation af unge, der er meget bevidste om deres krop og deres rettigheder.

De bestemmer selv, hvordan de vil se ud, og de reagerer imod et seksualiseret og medieskabt billede af, hvordan bryster skal se ud, forklarer kulturhistorikeren.

- Bryster er ikke ens, men når man kommer dem ned i en bh, former man dem, så de bliver æbleformet og måske endda større. Tendensen er tydelig, at unge kvinder tager afstand fra mediernes objektivisering af bryster, siger Mette Byriel-Thygesen.