Toppen af poppen

Hun troede, at hun ville blive en del af 'club 27'. Da hun ramte bunden, blev alvoren umulig at ignorere

Mathilde Falch har kæmpet sig ud af et destruktivt mørke, som, hun mener, er vigtigt at tale om. Selv manglede hun beviset på, at det kunne ske.

Den unge musiker hadede, at hun ikke kunne stoppe.

Det var så utaknemmeligt. Hun havde koncerter at spille og folk, der elskede hende. Og så kunne hun ikke stoppe.

Denne gang betød rommen og de mange øl, at hun gik på scenen med de værste tømmermænd nogensinde. Det var så slemt, at hun næsten ikke kunne stå op.

- Alle må da kunne se det nu, tænkte Mathilde Falch.

Samtidig var der noget ensomt over følelsen. For det var alligevel som om, ingen rigtigt så, hvor dårligt hun havde det.

Udefra virkede det nok til, at den dengang 25-årige musiker bare elskede at feste hele natten.

Men hun havde ikke lyst til stå alene tilbage, helt dum og fuld, når de andre gik hjem.

Hun havde heller ikke lyst til at drikke sig ned på sit hotelværelse forud for en koncert.

Og hun havde slet ikke lyst til at holde ind på en tankstation i Karlslunde på vejen hjem derfra, som hun gjorde den aften i 2015, hvor hun drak for sidste gang.

Det passede med, at hun kunne købe en sixpack. Tage hul på den første, mens hun kørte mod København, og sidde i bilen og tømme resten, inden hun gik op i lejligheden.

Hendes mand skulle helst ikke se, hvor meget hun drak.

Men den aften ramte hun sin bund.

Vil tale om noget vigtigt

- Det er sådan en grim historie, konstaterer Mathilde Falch over den hjemmelavede smoothie, hun havde klar, da jeg kom.

Der er spinat, grønkål, banan, lidt jordbær og havtorn i.

Vi sidder i køkkenet, hvor man umuligt undgår at rette blikket mod det store flygel i hjørnet. Det stod i hendes barndomshjem.

På det står et billede af Mathilde og hendes far, rockmusikeren Michael Falch. Med ham deler hun både kærligheden til musikken og glæden til livet – men også et mørke, der har defineret en periode for dem begge.

Når hun laver et personligt interview som dette, ved hun, at han og resten af familien får henvendelser fra folk, der er “kede af at høre det med Mathilde”.

Sådan plejer det at være.

Mange tror nemlig, at den nu 31-årige Mathilde Falch stadig står midt i alt det destruktive, som havde kontrollen over hende i næsten ti år. For det fylder stadig i hendes sange, og i de store interviews hun giver.

Misforståelsen har fået hende til at overveje, om hun deler for meget. Men den har endnu ikke stoppet hende.

Mathilde Falch

Født i 1989 i Søborg.  

Debuterede med sin første single i 2009 i en alder af 19 år. 

Samme år stiftede hun sit eget pladeselskab Just for the record, hvorfra hun siden har udgivet en ep og fem albums. Hendes seneste udgivelse, 'Solen brænder', udkom i 2021. 

Blev i 2015 udnævnt som ambassadør for Landsforeningen Sind, hvor hun gennem "fortællekoncerter" er med til at sætte fokus på psykisk sårbarhed.

Hun er også ambassadør for Red Barnet.

Gift med komikeren Jesper Juhl, som hun har sønnen Leo med. 

For selvom sangskriveren har lært at tøjle sin grænsesøgende side, synes hun stadig, det er vigtigt at fortælle om de nuancer, mange ofte glemmer.

Bruge sin sendetid til noget, som hun siger.

Derfor taler hun i ‘Toppen af poppen’ ærligt om den spiseforstyrrelse, der næsten kostede hende livet som 17-årig. Og om det misbrug, der lurede på den anden side.

Det var dengang, hun selv manglede et bevis på, at man faktisk kunne blive rask og glad igen – og så stabil, at man kunne blive nogens kone og nogens mor. Og en meget lykkelig en af slagsen.

I stedet skabte Mathilde Falch i sine ungdomsår et billede af sig selv som en, der ikke ville blive ældre end 27.

Mørket kom snigende

De destruktive tanker kom snigende, da hun gik i gymnasiet. I de år blev alt, Mathilde Falch kendte, revet væk under hende.

Blandt andet blev hendes forældre skilt, uden at hun havde set det komme. Hendes storesøster flyttede hjemmefra, efter at have været syg med kræft.

Og Mathilde Falch havde en kaotisk følelse af ikke at vide, hvor hun hørte til.

Frustrationerne vendte hun indad. Og faktisk lagde hun ikke rigtigt mærke til, at hendes tanker blev usunde, før hun var ret langt inde i anoreksien.

Det var nemlig aldrig, fordi Mathilde Falch følte sig for tyk.

- Maden var bare et symptom på, at noget indeni mig skulle heles, siger hun.

Hurtigt blev spiseforstyrrelsen dog alvorlig og krævede ugentlige kontrolvejninger. Og da Mathilde Falch gik i 2.G, blev hendes tilstand så livstruende, at hun blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.

Den vigtigste beslutning

Hun husker, at træerne var helt nøgne, da hun kom dertil. Og at de symbolsk nok var sprunget ud, da hun tog derfra.

Men i mellemtiden var Mathilde Falch så syg, at hun kun fik mad fra sonde og havde en vagt ved sin seng 24 timer i døgnet.

For hun havde mistet troen på, at der var en vej tilbage.

Da hun efter et halvt års indlæggelse var alene for første gang, sad hun med et skår fra en knust julekugle i hånden.

- Jeg sagde til mig selv: “Enten tager du dit eget liv nu, ellers prøver du at tage kampen op mod den her psykiske sygdom”.

Og lige der mærkede hun et vindue ind til noget, hun kunne gribe fat i. Som om, der strømmede lys ned i hende og fyldte hende med “sindssyg lyst til at leve”.

Havde hun ikke grebet den der, tror hun, vinduet ville være lukket i igen.

Men Mathilde Falch smed skåret på jorden, rev sonden ud og gik op til personalet. Her proklamerede hun, at hun var rask. For fra det øjeblik følte hun sig faktisk rask.

- Jeg havde taget mit livs vigtigste beslutning. Jeg ville leve og kæmpe for at få et rigtig godt liv, siger Mathilde Falch.

Derfor begyndte hun også at spise normalt. For hun vidste, at det var det, der skulle til.

Og sådan har livet siden vist sig at være ret sort-hvidt for musikeren.

Sangene gav kontrol

Styrken til at udnytte vinduet kom måske af, at Mathilde Falch kort forinden var begyndt at skrive dagbog.

Her blev hendes ord til rim, der blev til sange. Og på mange måder føler Mathilde Falch, at hendes liv for alvor begyndte med dagbogen. For hun fandt ud af, at sangskrivningen kunne blive "hendes sted".

- Jeg fik følelsen af at opdage, hvem jeg var, og tage styringen over alt det destruktive, jeg var så fanget i, siger hun.

Da Mathilde Falch blev udskrevet i begyndelsen af 2008, blev det da også den ultimative drivkraft at bruge det, hun havde været igennem, til noget konstruktivt.

Jeg fik følelsen af at opdage, hvem jeg var, og tage styringen over alt det destruktive, jeg var så fanget i

Mathilde Falch

Hun flyttede direkte i egen lejlighed med et lille keyboard og sin guitar. Og så brugte hun alle sine vågne sekunder på at skrive sange.

Faktisk blev Mathilde Falch helt afhængig. Nogle gange kunne sangskrivningen få de destruktive impulser til at "holde helt kæft". Andre gange fik hun kontrollen over sine følelser gennem ordene.

De hudløst ærlige tekster blev starten på en karriere, der i dag tæller fem albums og en ep. Og sangene lyder ifølge Mathilde Falch selv, som “de føltes indeni”, da de blev skrevet.

Allerede et par måneder efter hun blev udskrevet, gik hun stædigt i gang med at skaffe spillejobs.

Mange gange bestod publikum af tre andre, der sad med korslagte arme og ryggen til. Men altid gik hun efter at “vinde” den i lokalet, der så mest skeptisk ud. Og på den måde byggede Mathilde Falch langsomt sin karriere op. Helt selv.

Men selvom hun havde medvind, bevægede hun sig sideløbende ned af en ny destruktiv vej.

For der var noget, hun var gået glip af, mens hun var syg.

Nemlig alle festerne, hvor de andre drak bajere.

En farlig kraft

Når man spillede så meget, som Mathilde Falch gjorde, var det acceptabelt også at drikke meget.

På klassisk rock-facon skabte hun sig en romantiseret forestilling om et undergrundsliv på mørke spillesteder uden antydningen af en hverdag med ansvar.

Hun dannede et billede af, at hun ville dø ung. Som en del af “club 27” – et tilnavn for rækken af rockmusikere, der på grund af misbrug ikke blev ældre end 27 år.

For allerede i begyndelsen vidste Mathilde Falch, at der var en farlig kraft over hendes lyst til at være påvirket.

- At drikke sig til et blackout var ligesom en målsætning for mig. Og jeg kunne jo godt se, at det var det ikke for andre, siger hun.

Det var som om, de mørke tanker forsvandt, indtil næste morgen hvor de kom igen

Mathilde Falch

Men rusen gjorde hende let. Og selvom Mathilde Falch i de år havde gode venner omkring sig og blev gift med sit livs kærlighed, trak den destruktive kraft mere og mere i hende.

- Når jeg drak, var det som om, de mørke tanker forsvandt indtil næste morgen, hvor de kom igen. Og så måtte jeg gentage det, forklarer hun.

Det var dog først, da hun som 24-årig var i gang med sit tredje album, at det udviklede sig til reelt fordærv.

Her vågnede Mathilde Falch hver morgen og hadede sig selv. Men hun følte ikke, at hun havde nogen kontrol tilbage. Det var alkoholen, der styrede hendes bevidsthed.

Hvor var der noget? Hvornår kunne hun få noget? Og bare det ikke blev for meget.

Det var også det spil, Mathilde Falch var fanget i, den aften hun sad med den sixpack i bilen.

Stærkere end et ultimatum

Da hun bevægede sig op i lejligheden, lovede hun sig selv, at hun ikke ville drikke mere.

Alligevel satte Mathilde Falch kursen mod en ny flaske kort efter.

Men inden hun kom særlig langt, sagde hendes mand det, der blev de afgørende ord.

Han ville aldrig forlade hende, slog han fast.

- Men vi får et lorteliv sammen, hvis du fortsætter sådan der, sagde han så.

Det var endnu stærkere end et ultimatum, fordi hun ikke var i tvivl om hans kærlighed. Og hun vidste, at han havde ret.

Jesper havde altid set hende bag hendes kampe, og han kunne nok også se, at det her var bunden. Og at hun var modtagelig lige netop der.

Pludselig følte hun et ansvar, hun ikke havde mærket før. Hun ville ikke være skyld i, at han fik et dårligt liv.

Det var som et nyt vindue for Mathilde Falch.

Vi får et lorteliv sammen, hvis du fortsætter sådan der

Jesper Juhl, Mathilde Falchs mand

Tilfældighederne ville, at hun skulle til lægen dagen efter. Blærebetændelse, igen.

Efter at have kigget på hendes tal, spurgte lægen Mathilde Falch direkte. Var hun alkoholiker? For hendes nyre var ved at stå af.

Her blev alvoren umulig at ignorere.

Da Mathilde Falch bagefter mødtes med Jesper, fortalte hun, at fra nu af var hun ædru. Og hun følte, at han troede 100 procent på hende fra starten.

Det fyldte hende med følelsen af, at et nyt liv begyndte den dag.

Men hvordan kommer man videre, når det, man elsker at lave, trives i et misbrug?

Så frygten i øjnene

For Mathilde Falch viste vejen sig igen at være sort-hvid, men med en skillelinje hun selv definerede.

Hun har ikke rørt alkohol, siden den aften for mere end seks år siden. Men har hun trodset frygten for tilbagefald mange gange.

To dage efter hendes hidtil sidste aften på druk, spillede hun sin første koncert som ædru. I Ølgod af alle steder.

Mange mente ellers, at hun burde aflyse den og den efterfølgende turne for at holde fokus på sin nye livsstil. Men for Mathilde Falch var det afgørende at lære at være i sammenhænge, hvor folk drak – og hvor hun selv plejede at gøre det.

- Jeg skulle være med og se frygten i øjnene. Frygten for at falde i og frygten for ikke at kunne klare, at andre måtte noget, jeg ikke må, siger hun.

Lærte hun ikke det, ville det frarøve hende koncerterne og den glade feststemning, hun elsker at være i. Det kunne hun slet ikke bære.

Det var nemlig aldrig det sociale i alkoholen, som Mathilde Falch forbandt med misbrug. Det destruktive foregik, når hun var alene.

Derfor handlede det for Mathilde Falch om at vide, hvad hun skulle vente med.

Og det, hun frygtede mest, var at skrive sange igen. For inden 2015 havde hun aldrig skrevet noget uden at være påvirket.

Skrev og græd på skift

Når sangene dukker op og vil ud, har det har altid været intenst, kaotisk og voldsomt for Mathilde Falch.

Hun elsker den intensitet, og den plejede at være ekstremt god “at ryge og drikke på”, som hun siger. Men derfor var følelsen også farlig at være i.

Da hun i sin første tid som ædru prøvede at sætte ord på sine tanker, blev hun gang på gang nødt til at stoppe. Fordi hun blev bange for sig selv.

Omvendt følte Mathilde Falch sig også overbevist om, at det var en fase, hun skulle igennem. At sangene ville komme tilbage.

Og det var, hvad der skete.

Jeg ved, at det ville jeg ikke have kunnet klare, uden alle de ting jeg har været igennem

Mathilde Falch

Den første tekst kom efter et møde med andre alkoholikere. Fordi det pissede Mathilde Falch så kraftigt af, at ædrueligheden virkede nærmest lige så fanatisk som misbruget i sig selv.

Albummet 'Børn på ny', som fulgte efter, blev til i en vild proces, hvor hun skiftevis græd og skrev linjer som:

"Jeg si'r, jeg håber, du forstår

At det bli'r lettere i dag, end det var i går

Hver dag du vågner op

Vil et mareridt forsvinde ud af din krop"

Og én ting var helt afgørende for, at Mathilde Falch er nået dertil, hvor hun har fundet en måde at leve med sine dæmoner.

- Da jeg stoppede med at være bange for, at mørket skulle overtage noget i mig og bare leve med det, så kunne jeg være i alle situationer. Også i ting, der gør ondt, siger hun.

Det viste sig i den grad for tre år siden, hvor Mathilde Falch oplevede en helt ny smerte.

Fik knust hjertet dagligt

Den kom, da hun blev mor til Leo. For hendes søn havde virkelig ondt de to første år af sit liv.

Han led af refluks. En sygdom, hvor mavesyren løber tilbage gennem spiserøret og kan give voldsomt ubehag og syreskader. Derudover viste det sig, at han også havde ubalancer i tarmene.

Smerterne betød, at Leo græd meget. Op mod 20 timer i døgnet. Det kunne blive så voldsomt, at han fik næseblod, fråde om munden og krampeanfald.

Mathilde Falch eller hendes mand havde ham i armene konstant. Og hun fik knust sit hjerte dagligt af at se sin lille baby sådan.

Suk, hjerte, men brist ej

Fra sangen 'Suk', der blandt andet handler om Leos smerter

Hun husker, hvordan folk sagde: “Hvorfor skulle det også lige falde ned til dig?”.

Efter alt det andet.

- Men jeg er kommet frem til, at det skulle det måske, fordi jeg kunne klare det, siger hun.

For Mathilde Falch og hendes mand kunne lige præcis klare at være i smerten og acceptere, at den var i deres liv.

- Og jeg ved, at det ville jeg ikke have kunnet klare, uden alle de ting jeg har været igennem, fortsætter Mathilde Falch.

Hun lægger ikke skjul på, at oplevelsen med hendes søn har gjort hende til en anden, end den hun var. Måske en hårdere udgave. Det var hun nødt til at blive.

Men smerten gav ingen udsving indeni. I stedet følte Mathilde Falch, at hun stod virkelig stærkt, fordi hun har været tvunget til at lære sine egne grænser at kende.

Det betyder også, at Mathilde Falch i dag føler sig som den "med det bedste liv" overhovedet.

- Det er min største bedrift, at det er lykkedes mig at skabe det. At jeg er blevet en sjov og stabil voksen, tilføjer hun og smiler.

Når man ser sig omkring i Mathilde Falchs hjem, forstår man hende.

Superwoman i voksenstørrelse

Overalt i villaen Birkerød er der spor af hverdag og leg med hendes tre-årige søn, der i dag er helt rask.

På flyglet i køkkenet står der en lille figur af en superhelt. For Leo er besat af superhelte.

Så meget at hans mor har investeret i et superwoman-kostume i voksenstørrelse, som hun tager på dagligt for at lege med ham, når han vil være Spiderman, Captain America eller Batman.

Legen giver hende noget af den vildskab, som hun engang søgte i det destruktive.

Sangene kommer stadig indefra med måneders mellemrum – nogle gange midt i aftensmaden. Og hun elsker at spille sine koncerter og møde sit publikum.

Men ellers bruger Mathilde Falch meget af sin hverdag på at hjælpe andre, der står, hvor hun selv stod.

Hun har blandt andet skabt det netværk, som hun selv manglede, da Leo var syg.

Netværk for refluksfamilier

Da Leo blev syg, valgte Mathilde Falch at søge hjælp alle steder, hun kunne, både i det etablerede sundhedssystem og i den alternative verden.

Hun uddannede sig til zoneterapeut og børnesundhedsvejleder for selv at kunne hjælpe ham. 

Og i 2018 stiftede hun netværket Refluksfamilie, som blandt andet tilbyder workshops og rådgivningsgrupper for at hjælpe andre familier i samme situation. 

Derudover rejser hun rundt i landet for at møde sårbare unge mennesker og fortælle sin historie.

Enkelte har hun haft boende, mens de fandt fodfæste efter at have været indlagt. Andre har været “praktikanter” i hendes band. Og hun siger altid til dem, at man bliver virkelig stærk og livsglad af at kæmpe sig ud på den anden side.

Sådan søger Mathilde Falch i dag det meningsfulde i alt, hvad hun gør. Men hun understreger også, at hun “absolut ikke er nogen moder Theresa”. Eller superwoman om man vil.

Alligevel kan jeg dog ikke lade være med at tænke, at hun alligevel er lidt af en superhelt.

På sin helt egen måde.

Se 'Toppen af poppen' søndag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.