Toppen af poppen

Da skægget faldt af, vidste Gulddreng, den var helt gal

Historien om Gulddreng er en fortælling om en konstant optur. Men for manden bag karakteren var det en anden historie.

Han synker udmattet ned i sofaen.

Foran sig har han de ikoniske solbriller med guldstel. Guldsmykkerne. De awards, som Gulddreng har vundet.

Ting fra en anden tid, som alligevel er lige nu. For det er ikke slut endnu.

Men han kan ikke mere. Han gider ikke mere. For første gang i mange år slukker han telefonen.

Han sidder i sin fancy penthouse lejlighed i kendis-komplekset ’Stay’ på Islands Brygge. På vej ind fik han ikke tændt lyset. Hans tanker var et andet sted.

Uvidende om værdien henter han en flaske rødvin i køkkenet. En ’Flor de Pingus’ til 1000 kroner, som han drikker selv.

Træt af det hele kigger han ud over den natsorte Amager Fælled.

Guldraketten

Dyrehaven i Vejle var et af de steder, der samlede Malte Ebert op efter halvandet år i en anden popstjernes intense gyldne sko.

Nu er sangeren og sangskriveren, der er sidste mand i denne sæson af ‘Toppen af poppen’, tilbage i det naturskønne område.

Han vil fortælle historien om Gulddreng. Og netop her i den frodige del af det nordlige Vejle har han det godt.

Midt i et Disney-lignende scenarie, der involverer hjorte i forskellige farver og racer.

Hans bevægelser er rolige. Han er rolig. Og det er noget, som de let skræmte drøvtyggere sætter pris på.

Havde Malte Ebert derimod taget sit alter ego med på skovtur, var flokken af overvejende rådyr nok løbet langt væk.

For der er stor forskel på de to personer, selvom de bor i den samme krop.

Gulddreng var en raket, der blev fyret af, og som mod alles forventning bare blev ved med at stige og stige, mens den kontinuerligt blev ved med at eksplodere i buketter af guldregn på den danske musikhimmel.

Præcis som en raket gik det hurtigt, da der først var sat ild til lunten. Og præcis ligesom en raket vidste Malte Ebert, at fyrværkeriet ikke varede evigt.

Men at det hele skulle blive så hårdt, som det blev, det vidste han ikke. Han vidste heller ikke, at selvom han stoppede Gulddreng, så stoppede Gulddreng ikke sådan lige med det samme.

Efter halvandet års nonstop guld, fest og farver blev stressen og angsten siddende i lang tid efter, at Malte var blevet til Malte igen.

Bagsiden af guldmedaljen

Året er 2016. Gulddrengsraketten er på himmelfart. Den første buket af guldregn kommer i form af publikumsprisen ved Danish Music Awards.

Det var her, den vilde optur startede. Men når Malte Ebert ser tilbage, så kunne det også være her, at nedturen startede. Det vidste han bare ikke dengang.

Han optrådte med sangen 'Se mig nu', der - ligesom Gulddreng selv - var en parodi på den danske popscene anno 2016.

Kunstnere som TopGunn, Christopher, Medina, Remee og Kesi fik hver et par gyldne stikpiller med på vejen.

- Men det var ikke alle, der syntes, det var lige sjovt. Lad mig sige det sådan, fortæller Malte Ebert.

Allerede ved udgivelsen havde Gulddreng nemlig modtaget trusler om blandt andet vold.

Point of no return

Nogle af kunstnerne var rasende over det, som Gulddreng synger om dem i ’Se mig nu’. De havde ikke forstået parodien.

For Gulddreng var helt ny, og ingen var helt sikker på, hvad han stod for. Var han ægte, eller var han en karakter?

For Malte Ebert var det lidt skørt.

- Voksne mennesker bliver jo heller ikke sure på Anders Matthesens karakter 'Stewart Stardust', når han siger noget voldsomt, siger han.

Men truslerne blev taget alvorligt, og Malte Ebert aka. Gulddreng blev udstyret med en livvagt.

Selvsamme livvagt måtte efter Gulddrengs optræden til Danish Music Awards eskortere Malte Ebert væk fra scenen. Vagten kunne ikke længere garantere hans sikkerhed.

Derfor endte Gulddrengs første pris - og karrierens første højdepunkt - i et bagagerum på vej væk fra både show og efterfest.

En duft af guld

Det var faktisk slet ikke meningen, at Gulddreng skulle have været i live.

Vejen, der for Malte Ebert var belagt med et talent for musik, havde ledt ham fra Vejle til spontant at blive sangskriver for en masse kunstnere i København.

Og nu havde han mere eller mindre for sjov skrevet en sang, der handlede om modeller og typer af alkohol, der rimer på hoteller.

De rette mennesker hos Universal kunne se et kæmpehit for sig.

De lugtede succes og guldplader.

Men Malte Ebert var ikke typen, der sang den slags sange. Hans ansigt og navn skulle ikke forbindes med ’Model’.

Vil du med på hotel?

Tanken var, at en anden skulle synge sangen.

Men ret hurtigt fik Malte Ebert også idéen om, at han selv kunne finde på en hemmelig karakter, der i stedet kunne stå for at synge det potentielle hit.

Efter en tur i tænkeboks i Vejle med vennerne og bud på navne som ‘Leonardi Uartig’ faldt Malte over en artikel om en arabisk oliesheik, der havde fået lavet en skjorte i 16 karat guld.

“Hold kæft, det er dumt,” tænkte Malte Ebert dengang.

Men pludselig så han en mulighed for et tema. Derfor gik han tilbage og fremlagde karakteren ved navn Gulddreng til pladeselskabet.

Og så var Gulddreng født og klar til at synge om modeller og hoteller.

Gulddreng?

Sangen ‘Model’ røg ind som nummer et på de danske hitlister. Der var intet varsel, og i starten var folk forvirrede.

Hvem var ham Gulddreng?

Man vidste det ikke. Man havde kun kunstnernavnet, men fra første øjeblik opførte Gulddreng sig som alle de andre selvfede kunstnere.

Så hvad pokker?

Det blev ikke meldt ud, at Gulddreng var mest for sjov. Så hverken musikbranchen eller den hurtigt voksende fanskare anede noget om det projekt, som Gulddreng i virkeligheden var.

- Jeg har hele tiden syntes, at det var et spændende og fascinerende projekt, der var drevet af den der mystik: ”Hvem er Gulddreng?”, fortæller Malte Ebert.

- Nysgerrighed avler jo interesse.

Og interesse blev der nok af. For alle ville have Gulddreng.

Alt i guld

Han overvejede, om han bare skulle nøjes med at lave tre numre forklædt som Gulddreng.

Derefter skulle der så være et farvel til Gulddreng, og så - bang! - ud af asken skulle Malte Ebert komme som fugl Fønix og lave musik i eget navn.

Men ret hurtigt stod det klart, at Malte måtte vige pladsen for Gulddreng.

- Jeg indså, at jeg nok måtte give Gulddreng de næste halvandet år, mens Malte blev sat på pause, fortæller Malte Ebert.

Det blev nemlig meget større, end både han og Universal havde håbet på.

‘Model’ blev fulgt op af singlerne ‘Se mig nu’ og ‘Hva så’, der begge bragede ind som nummer et.

Gulddreng gik fra den ene branchefest til den anden. Alle ville have en bid. Gik han i byen, begyndte folk at filme ham. Folk på gaden råbte efter ham.

Anders Breinholt dedikerede et helt afsnit af ‘Natholdet’ til ham. Det blev til ‘Guldholdet’.

Og på Youtube lavede folk detektivarbejde for at finde ud af, hvem manden bag guldbrillerne var.

Gulddreng havde fundet El Dorado i Danmark og kunne uhindret krone sig selv til konge.

- Det var enormt fedt. Jeg kan kun beskrive det, som når ens største drøm går i opfyldelse. Du svæver på en lyserød sky. Du bliver nærmest skør, fortæller Malte Ebert.

Pludselig stod han midt i sin egen drøm.

Alt der går op

Det gjorde ikke så meget, at det i virkeligheden var en fiktiv karakter, der udlevede Malte Eberts drengedrøm.

- På den måde kunne jeg bedre skabe en historiefortælling og slutte det hele, når jeg ville. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg havde gjort det i eget navn, fortæller Malte Ebert.

Men det skulle ikke sluttes lige med det samme. Der skulle smedes, mens jernet var varmt.

De første syv singler gik nummer et på hitlisterne. Der var kun opad for Gulddreng, der red på en bølge af succes.

Men for Malte var det en anden sag.

Kommer også ned igen

- Der gik et halvt års tid, og så måtte jeg sige: ”Okay, lad os sætte den slutdato, for jeg holder ikke til det her.”

Malte Ebert blev nødt til at vide, hvornår projektet ville få en afslutning.

For så var planen, at han ville give den fuld gas og køre på med 200 procent indtil da.

Pludselig skulle han altid noget. Han var altid på vej et sted hen, og han skulle hele tiden forberede sig på noget nyt.

Der gik ikke længe, før de konstant gentagende møder med folk og journalister, der alle ville vide det samme om Gulddreng, begyndte at tære på ham.

Nedturen lå og lurede i horisonten for Malte Ebert. Men i hans egne øjne kunne det hele have været undgået.

Hjælpen manglede

Malte Ebert manglede værktøjer til at forstå sig selv i den verden, han pludselig var havnet i.

Han foretrak at hænge ud med de gamle venner fra Vejle, men noget var ændret.

Han var ikke længere bare Malte. Den pludselig berømmelse havde sneget Gulddreng ind ad bagdøren i gruppen.

Uden at Malte egentlig ville have det.

Når de var i byen sammen, kunne han ikke stå og snakke med sine venner. I stedet var der en masse andre mennesker, der ville have en bid af Gulddrengs opmærksomhed.

Det betød, at han lidt efter lidt og helt ufrivilligt trak sig fra både venner og familie. Og han følte sig alene.

Det får i dag Malte Ebert til at opfordre pladeselskaberne og managere til at sørge for terapi til deres unge kunstnere.

Han ville nemlig gerne selv have haft hjælp.

Den hemmelige artist

Han var i en gylden, skizofren verden.

I det ene øjeblik stod han med solbriller og smykker på og hældte champagne ud over skrigende teenagepiger fra scenekanten.

Med ekkoet ringende i ørerne lå han i det næste øjeblik og forsvandt ind i sig selv på sofaen hos forældrene i Vejle.

Han var blevet vant til at tænke som Gulddreng. At opføre sig som Gulddreng. Og selvom den ene ikke deler værdier med den anden, så flød de to verdener sammen.

Og det var svært for Malte, at andre måske ikke kunne se forskellen.

- Gulddreng var jo en arrogant karakter, og jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg var blevet til det der. Især ikke mine gamle venner og bekendte, fortæller Malte Ebert.

For ung til stress

Stressen startede i virkeligheden med al balladen om sangen ’Se mig nu’. Med de trusler og den usikkerhed, der fulgte med.

Det ved han i dag.

Men dengang smilede han blot af det hele, for han forstod ikke alvoren.

- Når jeg ser tilbage, så har det jo været helt vildt stressende og hårdt psykisk, fortæller Malte Ebert, der oveni også havde et helt vanvittigt program.

Der var hele tiden interviews, sangskrivning, optagelser i studiet og koncerter med efterfølgende fester.

- Så når jeg endelig havde fri en søndag, så havde jeg tømmermænd, husker Malte Ebert, der i dag ved, at han skulle have sagt stop længe før.

Men det kunne man ikke sige til en 23-årig, der som en anden kong Midas forvandlede alt, hvad han rørte ved, til guld.

Så Gulddreng kørte på.

Nedtur i æteren

Hans liv var blevet vendt på hovedet. Karrieren og opmærksomheden stressede.

- Da jeg nåede den sidste etape på nogle måneder, føltes det som om, det var Alpe d’Huez, der lå forude. Der ville jeg bare i mål uden at knække nakken, fortæller Malte Ebert.

Han sagde ja til alt, fordi han hellere ville tage af sit eget manglende overskud for at gøre andre glade.

Han kunne ikke længere slappe af de steder, han plejede at kunne slappe af.

Og så en sen fredag aften i september 2017 satte Malte Ebert kursen mod DR Byen.

Han skulle i studiet og snakke med P3-værten Andrew Moyo.

Muren

Direkte i radioen blev Malte Ebert pillet fra hinanden.

Han forsøgte at glide af på spørgsmålene om hvorvidt, han havde snydt folk ved at spille Gulddreng.

"Om Gulddreng var færdig? Nå, det var han måske?"

Han prøvede at sige, at han var træt, og at det bare var et på gensyn. Men det nyttede ikke noget.

Da han satte sig ud i taxaen for at køre de få kilometer tilbage til kendiskomplekset 'Stay', kunne han på mobilen allerede se den ene overskrift efter den anden.

Og så begyndte telefonen at vibrere uafbrudt.

Både koncertarrangører og journalister ville have fat i ham.

Men Malte Ebert svarede ikke.

Sent en fredag aften i september - med et glas dyrt rødvin i hånden og penthouseudsigt til Amager Fælled - ramte Malte Ebert muren.

Starten på slutningen

Gulddreng kunne man ikke få fat på de næste par dage.

Herefter lavede Malte Ebert og pladeselskabet et lille plottwist, hvor de lavede lidt sjov med det hele, mens de prøvede at holde døren åben for Gulddrengs tilbagekomst.

Og så var det hele lidt glemt igen.

Nu skulle Malte bare klare den til den planlagte mållinje, der var en kæmpe afskedskoncert i Royal Arena i starten af februar 2018.

- Jeg begyndte så småt at passe på mig selv den sidste tid. Jeg aflyste ting og sagde min latterlige penthouse op, fortæller Malte Ebert.

Han tog afstand fra alt det usunde i sit liv og ville bare i mål med projektet.

Indtil den sidste koncert.

Og den blev en kæmpe succes.

Guldklædte fans i alle aldre masede sig sammen i det udsolgte Royal Arena.

- Det var for sindssygt at se, hvor mange der var kommet for at se afskedskoncerten for en karakter, siger Malte Ebert.

Det blev det brag af en koncert, han havde ønsket sig. Og så var det slut.

Nu skulle det handle om Malte Ebert, og det kom det også til.

Men ikke som han havde forestillet sig.

Vejle Fjord

Med forventningens glæde vågnede Malte Ebert dagen efter koncerten. Hvad nu?

Desværre var der ikke noget svar. Den angst og stress, han havde bygget op som Gulddreng, var ikke forsvundet i den samme gyldne dis.

Tværtimod.

Da han gik til lægen for at spørge, hvorfor han nogle steder mistede sit skæg, svarede lægen det forventelige. Stress.

Halvandet år med fuldt blus på kedlerne havde sat så dybe spor, at Malte Ebert nu måtte lære at leve som Malte Ebert igen.

Han genoptog gamle hobbyer og brugte nogle af de penge, han havde arbejdet så hårdt for at tjene, på at prøve på at slappe af.

Han ville den kroniske stress til livs.

Han rejste væk med kæresten og prøvede generelt bare på at forsvinde.

- Men du kan ikke bare stoppe med at arbejde, og så går stressen i sig selv. Man skal aktivt gøre noget for det, fortæller Malte Ebert.

Og pludselig kunne man se manden tidligere kendt som Gulddreng stå med sin far og fiske i Vejle Fjord, dyrke motion og gå lange ture både i København og Dyrehaven i Vejle.

At lytte til sig selv

Det blev til en pause på fire måneder. Så var han i gang igen.

Men det var for tidligt.

For samtidig med at Malte Ebert prøvede kræfter med at lave det notorisk svære andet album - og så på engelsk - tog præstationsangsten lige så stille over.

- Det lå konstant i baghovedet, at mit løb kunne have været kørt med Gulddreng, fortæller Malte Ebert.

Det blev til over halvandet års kamp for at komme op igen.

Guldkornene i sommerhuset

Men så en dag erkendte Malte Ebert, at alt jo ikke behøvede at være lige så stort som Gulddreng.

Det var vendepunktet.

- Lige så stille fandt jeg tilbage til at lytte til mig selv og stole på min egen intuition, fortæller han.

Det, han hørte sig selv sige, var, at det var på tide at gå tilbage til at synge på dansk.

Så efter en tur i sommerhus med et par venner, hvor inspirationen ledte dem fra det ene guldkorn til det andet, var han omsider tilbage på sporet.

Klar til fremtiden.

Hvem har badebilletten?

Når han ser tilbage på guldalderen, der strakte sig fra 2016 til 2018, ser han ikke kun de dårlige ting.

Han ser børn, der blev klædt ud som Gulddreng til Halloween. Statsministeren citerede Gulddreng i sin nytårstale.

Og han fik overrakt en pris af – og efterfølgende drak drinks med – ingen ringere end Lars Ulrich fra Metallica.

Men Malte Ebert ser også de ting, han skal passe på i en fremtidig karriere. Blandt andet er han meget mere opmærksom på kroppens signaler i dag, end han var dengang.

Og har rutsjebaneturen med Gulddreng i sidevognen også været en læring for ham?

- Jeg tror, at man bliver et mere afrundet og sympatisk menneske af lige at have været nede og ligge.

Men han tænker ikke længere som Gulddreng. Nu om dage kommer han blot frem, når Danmark har allermest brug for ham, som Malte Ebert siger det.

Spørger man alligevel, hvad Gulddreng ser som den største forskel på ham og hans skaber, er Malte Ebert ikke i tvivl om, hvad svaret er.

- Gulddreng ville sige, at han har ti hits, mens Malte ikke har lavet ét eneste. Han mener, at Malte er med på en badebillet.

Men måske er det i virkeligheden omvendt.

Se 'Toppen af poppen' på TV 2 i aften klokken 20.00 eller lige nu på TV 2 PLAY.