Bang og basserne

Komiker samlede sine soldaterkammerater efter 35 år – og det gjorde ondt

Komiker Carsten Bangs soldatertid var med til at forme ham som menneske. Nu mødes de igen, for at se om kroppen kan det samme som dengang.

- På pladserne. Færdig. Løb, råbte seniorsergenten, og de ti gamle rekrutter begyndte at lunte.

- Puha, udbrød én.

- Puha, gentog en anden.

De midaldrende mænd grinede over situationen på deres tur rundt på løbebanen. Alvoren havde endnu ikke ramt dem, så løbeturen på de to kilometer på den nordjyske militærbase skræmte dem ikke.

Med smørrede grin jokede de med, at det var heldigt, at banen var rund, så de havde medvind halvdelen af vejen.

En af de gamle rekrutter, komiker Carsten Bang, løb sidelæns et stykke af vejen.

- Det er bare for ikke at få en skade, sagde han kækt.

Men så skete der noget. Konditionen begyndte at halte.

- Jeg har lagt mig i medvind her, sagde Carsten Bang smilende og forpustet, mens han løb bag nogle af sine soldaterkammerater.

Men så forsvandt smilet.

Carsten Bang og de andre løb i stilhed, ansigterne krøllede. Kun lyden af deres besværede åndedræt bestod.

I programmet ’Bang og Basserne’ mødte Carsten Bang ni af sine gamle soldatervenner for første gang, siden de sagde farvel ved porten til kasernen for 35 år siden. Sammen skulle de teste, om de er fysisk og mentalt klar til en eventuel genindkaldelse, hvis Danmark pludselig skulle i krig, og de eneste, der kunne beskytte vores land, var de tidligere værnepligtige på over 50 år.

Gensynet

Komiker Carsten Bang var værnepligtig i 1985. Han var 20 år, da han trak nummer 321 og blev sendt til Dragonkasernen i Holstebro i ni måneder.

De ni måneder var med til at forme ham til det menneske, han er i dag.

Så da han fik muligheden for et gensyn med kasernen og de gamle soldaterkammerater 35 år senere, faldt svaret uden tøven.

- Jeg tror, at jeg passer fint ind i klichéen om, at når man har været værnepligtig, fortæller man mange historier om dengang, man var derinde. Så jeg tror ikke, der var nogen i min omgangskreds, der var overraskede over, at jeg takkede ja til at være med, siger Carsten Bang.

Soldaterkammeraterne aftalte at holde kontakten, men det gjorde de aldrig. De havde derfor ikke set hinanden, før Carsten Bang pludselig bankede på med et kamerahold i ryggen.

Han var nemlig selv rundt i Danmark og invitere sine gamle venner med tilbage til kasernen. Rekrutterne blev dengang opkaldt efter deres hjembyer, og Carsten Bang kendte ikke andet end deres adresser fra 80’erne, så det krævede et stort opklaringsarbejde at finde frem til dem.

- Det er jo ikke sikkert, at Mammen bor i Mammen, eller at Varde bor i Varde, siger han.

Men det lykkedes ham at finde ni af de gamle kammerater.

- Jeg kom egentlig forbi for at høre, om du vil med ind til militæret igen, spurgte Carsten Bang, som han fandt dem på arbejdet, i hockeyhallen, ved hoveddøren og midt i frokosten.

Den havde de ikke lige set komme.

- Jeg var lidt spændt på, hvordan de ville reagere, men de sagde jo alle ’ja’ med det samme. Det fortæller mig, at det også har været en betydningsfuld tid for dem, siger han.

Der gik heller ikke lang tid, før gruppen faldt ind i den gamle jargon.

- Jeg havde en idé om, at vi nok skulle klikke, men det er jo ikke til at vide. Der er løbet meget vand i stranden siden. Men vi har en fælles historie og føler alle, at det var en tid, der formede os, siger han.

Udødelig

20-årige Carsten Bang så mest af alt værnepligten som en forlænget spejderlejr.

- Man føler sig udødelig, når man er ung, fortæller han.

- Men det handler jo om krig. Det tænker jeg mere over nu, end jeg gjorde dengang, siger han.

Det stod klart for ham, da han og soldaterkammeraterne vendte tilbage til kasernen 35 år senere.

- Vi havde et førstehjælpskursus, hvor vi snakkede om, at det her jo fandeme er alvor. Det tror jeg ikke, at vi talte om, da vi tog kurset dengang, siger han.

Fysik under pres

Carsten Bang og de ni soldaterkammerater kunne da også for alvor mærke, at de lever, da de skulle igennem de fysiske tests efter at have rundet de 50 år.

- Det er seriøst noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. På papiret tænkte jeg, at det nok skulle gå, men det var sindssygt hårdt, siger han.

Egentlig kan komikeren godt lide at blive presset fysisk. Han spiller golf, står på ski og nyder et spil hyggefodbold i ny og næ.

- Nu er jeg lige blevet 56, og det kan mærkes. Det er kommet trinvis de seneste par år, at jeg ikke kan så meget, som jeg har kunnet, siger han.

Kroppen giver små signaler, som den ikke har givet før. Eksempelvis når han løber op ad trapper. Det kan pludselig mærkes – ikke bare på konditionen, men også i led og muskler.

- Men det er jo bare livet. Det har jeg det sådan set fint nok med, siger han og uddyber:

- Jeg havde en alderskrise op til, at jeg fyldte 50 år. Det virkede som et helt vanvittigt tal. Men jeg kom hurtigt over det igen. Det var jo bare et tal, siger han.

En vigtig tid

Noget, der til gengæld ikke har ændret sig med årene, er sammenholdet blandt soldaterkammeraterne.

- Jeg kan huske, hvordan vi hjalp hinanden, dengang vi var værnepligtige. Og sådan var det også, da vi vendte tilbage. Vi hjalp dem, der havde sværest ved de fysiske udfordringer, gennem forhindringerne, fortæller han.

Det intense sammenhold og de hårde udfordringer i militæret tilbage i 80’erne har gjort stort indtryk på ham – så stort, at oplevelsen sidder i ham 35 år senere. Det var intensivt at bruge ni måneder sammen med de andre, og sammen kom de ud i nogle pressede situationer.

- Vi så hinandens bedste og værste sider. Det endte med at blive en meget betydningsfuld tid for mig, som har været med til at forme mig til den person, jeg er i dag, fortæller Carsten Bang.

Se ’Bang og Basserne' onsdag klokken 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.