Maria Mainz blev ramt af corona få uger før sit bryllup.
Årgang 20

Hun har levet med en hemmelighed i ti år - nu er hun klar til at fortælle sin historie

Maria Mainz fra 'Årgang 20' har kæmpet med bulimi, siden hun var teenager. Alvoren gik først op for hende, da hun så, hvad det gjorde ved hendes krop.

Maria Mainz kunne se bekymringen i sin mors øjne.

Mange gange før havde hun købt sit tøj for småt. Helt bevidst.

Men denne gang drejede det sig ikke bare om en tilfældig trøje.

Midt i det store lokale, på en lille ophøjet skammel, stod Maria Mainz i en brudekjole til næsten 17.000 kroner.

Den var for lille, men hun var fuldstændig vild med den. Derfor var hun også fast besluttet på at tabe sig så meget, at hun kunne passe den på sin bryllupsdag to måneder senere.

Men Maria Mainz' mor var skeptisk.

- Jeg giver ikke næsten 20.000 kroner for en kjole, som du måske kan passe, sagde hun.

- Ikke måske. Jeg kommer til det. Støt mig i det her, fortsatte Maria Mainz.

Samtalen kunne måske virke som en forholdsvis uskyldig uenighed mellem mor og datter. Men i virkeligheden ligger der meget mere bag.

For der er noget, Maria Mainz har skjult for de fleste.

Vil gøre op med skammen

24-årige Maria Brask Mainz er sammen med sin mand Daniel og sønnen Louie en af de fire familier, som medvirker i dokumentarserien 'Årgang 20'.

Her følger et kamerahold familierne og deres liv, frem til børnene fylder 18 år.

Men det er svært for Maria Mainz at gense optagelserne fra den dag, hun prøvede sin brudekjole. For hun ved, hvor dårligt hun havde det.

- Jeg følte mig så grim og utilpas i min krop, siger hun.

Men oplevelsen står også tilbage som et vendepunkt. For det blev den dag, Maria Mainz bevægede sig ind i det, hun selv beskriver som "en god periode".

Faktisk den seneste "gode periode", hun har haft.

Siden 8. klasse har Maria Mainz nemlig – ligesom omkring 30.000 andre danskere – kæmpet med spiseforstyrrelsen bulimi.

En psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et stort fokus på krop og vægt samt skjulte overspisninger af store mængder mad og efterfølgende opkastninger.

Det er en stor ting ikke at fortælle om. For det er en stor del af mig

Maria Mainz

For Maria Mainz har det betydet ti år, hvor kampen med mad og vægt har fyldt alt. Og hvor hun ikke altid selv har set alvoren af det mønster, hun havde.

Men i særdeleshed har spiseforstyrrelsen også været forbundet med skam.

Af samme årsag var det ikke noget, hun fortalte om i sidste års premiere på 'Årgang 20'.

Faktisk troede hun aldrig, hun skulle blive klar til at dele sin hemmelighed på landsdækkende tv.

Men Maria Mainz har taget et valg.

- Daniel og jeg har valgt at være med i et program, der handler om vores liv, og så synes jeg, det er en stor ting ikke at fortælle om. For det er en stor del af mig, siger hun.

Håbet er, at åbenheden vil hjælpe hende personligt. For Maria Mainz har altid været flov over at lide af en spiseforstyrrelse.

Mest fordi hun skammer sig over tabet af selvkontrol, der følger med bulimien.

- Men jeg håber, at det at turde tale om det vil hjælpe mig til, at jeg ikke skammer mig lige så meget længere, siger hun.

Derfor deler Maria Mainz nu den historie, som kun få af hendes nærmeste kender.

Kan man virkelig tabe sig så nemt?

Det hele begyndte på en sommerhustur, da hun var 14 år gammel. Her fortalte Maria Mainz’ tætte veninde, at hun kastede op, når hun havde spist.

Nok af nød, fordi hun selv var fanget i det, tænker Maria Mainz i dag.

Dengang kendte hun selv ikke noget til diagnosen bulimi. Og hun ved i dag, at det lyder helt vanvittigt – men hun syntes, det lød "skidesmart".

- Kunne man virkelig tabe sig så nemt, tænkte hun.

- Altså spise, lige hvad man ville, og så "bare" kaste det hele op igen bagefter – som om alt var slettet?

Det blev i sommerhuset, hun selv prøvede metoden første gang. Og det var det eneste, der skulle til.

- Så har det siddet fast lige siden, siger Maria Mainz.

Har du brug for hjælp?

Hvis du synes, at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget i dit liv, og du er bekymret for dig selv, så er det vigtigt, at du reagerer.

En spiseforstyrrelse er ikke noget, du skal kunne klare alene.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade tilbyder både personlige samtaler og anonym rådgivning per telefon og sms.

De kan kontaktes her.

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade bliver mange inspireret til at overspise og kaste op bagefter af deres nærmeste venner eller veninder.

Men adfærden holder kun ved for dem, der mærker en psykisk gevinst.

Og det gjorde Maria Mainz.

Et liv på kur

Inden 14-årsalderen var hun med egne ord ikke synderligt påvirket af, at hun "ikke var en af de tyndeste". Men det ændrede sig.

Herfra begyndte hun at gå op i at tabe sig ved at følge kure eller kost- og træningsplaner.

Og slankekure er uden undtagelse den mest udløsende faktor til udvikling af en spiseforstyrrelse, lyder det fra Trine Svarrer, der er behandlingsansvarlig i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

For efter slankekuren kommer der for bulimikere typisk en periode, hvor man har svært ved at holde sig til disciplinen og de skrappe madvaner.

Det kan udløse situationer, hvor man kommer til at overspise, hvorefter man tyer til opkastning af frygt for at tage på.

Lige så snart jeg går ti kalorier over det, jeg må spise, er det hele lige meget

Maria Mainz

For Maria Mainz var og er det stadig sådan, spiseforstyrrelsen viser sig.

Hun har det bedst, når hun har fuld kontrol over, hvad hun spiser. Når det i hendes øjne går godt, er det, fordi hun kan holde en kur.

Dog skal der ikke meget til, før Maria Mainz får et tilbagefald.

- Lige så snart jeg går ti kalorier over det, jeg må spise, er det hele lige meget. Så bryder min verden sammen, siger hun.

Så bliver en toast måske til endnu en toast, en portion pasta, en halv plade chokolade og nogle chips.

- Til sidst synes jeg jo ikke engang, det smager godt. Der spiser jeg bare, fordi nu ved jeg godt, hvad der skal ske – og så kan jeg lige så godt få spist alt det, jeg har lyst til, inden jeg starter forfra i morgen, siger hun.

Bulimi i Danmark

  • Spiseforstyrrelsen bulimi kan ramme begge køn, men er ti gange hyppigere hos kvinder end mænd.
  • Det anslås, at cirka 2 procent af den kvindelig befolkning lider af bulimi. Det svarer til cirka 21.000 danske kvinder mellem 15 og 45 år.
  • Almindeligvis starter bulimi i alderen 15 til 24 år.
  • Der kan være mange årsager til, at nogle udvikler bulimi – lige fra psykologiske, sociale og kulturelle årsager til genetiske forhold. 
  • Mange fortæller, at de første symptomer på sygdommen viste sig på et tidspunkt, hvor de ydre krav og vanskeligheder blev for store og medførte et uoverskueligt pres og kaos indeni.
  • Anoreksi er den spiseforstyrrelse, der ses hyppigst i sundhedsvæsenet. Bulimi er formentlig mere almindeligt, men fører sjældnere til kontakt med sundhedsvæsnet, da bulimi kan være lettere at skjule for omgivelserne. 

Kilde: Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade & Psykiatrifonden.

I begyndelsen var Maria Mainz' dårlige samvittighed dog ikke knyttet til store overspisninger.

Den kunne komme, hvis hun havde spist en stor portion til aftensmad. Eller to, hvis noget smagte rigtigt godt. Så var det "nemt" bare at kaste maden op igen.

- Jeg tror slet ikke, at jeg på det tidspunkt tænkte det som noget, der var usundt, siger Maria Mainz.

Men i dag forbinder hun på ingen måde opkastningerne med noget positivt. Faktisk har hun aldrig oplevet at have det så dårligt med sig selv, som når det er sket.

- Jeg har det ulækkert og ubehageligt i min krop. Og så føler jeg en skam. For hvorfor kan jeg ikke bare lade være, siger hun.

Og den skam er Maria Mainz ikke alene med.

Skammen er typisk en af forklaringerne på, at der ofte kan gå mellem otte og ti år, før en person med bulimi kommer i behandling, forklarer Trine Svarrer fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Det samme skulle ske for Maria Mainz. For der gik lang tid, før hun indså, at hun havde brug for hjælp.

Emojis til veninden

I begyndelsen var det bare noget, hun og hendes veninde havde sammen.

De sendte hinanden en emoji, hver gang de havde kastet op. For at have hinanden at støtte sig til.

Det skulle ikke være noget, der kunne afsløre dem. Derfor blev det to sorte fodaftryk. Og ret hurtigt begyndte Maria Mainz at sende flere emojis om ugen.

  1. Maria Mainz

    👣

  2. Maria Mainz

    👣

  3. Maria Mainz

    👣

I 9. klasse blev det så mange, at veninden fortalte det til deres lærer, som gik til Marias mor.

Maria Mainz husker, hvordan hun gemte sig under dynen, da hendes mor forsøgte at tale med hende om det.

- Jeg ville slet ikke have den samtale. Jeg kunne overhovedet ikke rumme, at der skulle være fokus på det, siger hun.

Derfor talte Maria Mainz spiseforstyrrelsen ned over for sine forældre. Hun løj eller kom med undskyldninger, hvis de opfattede nogle tegn og konfronterede hende med dem.

Men i virkeligheden fik bulimien mere og mere fat.

Umuligt at skjule

I dag kan Maria Mainz godt se, at det blev slemt, da hun var omkring 18 år.

Her arbejdede hun på en natklub og begyndte at sammenligne sin krop med andres. Hendes søster var eksempelvis "værtinde" på klubben og skulle have en stram kjole på. Og det gjorde indtryk på Maria Mainz.

- Det gik virkelig op for mig, at jeg ikke ville have det godt med at have sådan en kjole på, siger hun.

Det var også heromkring, hun flyttede hjemmefra, hvilket gjorde spiseforstyrrelsen nemmere at skjule.

På det tidspunkt fremprovokerede hun opkastninger flere gange om dagen. Typisk efter hvert måltid.

Da hun som 19-årig flyttede sammen med Daniel, fyldte spiseforstyrrelsen så meget, at hun var nødt til at fortælle ham det. Vanerne var umulige at skjule i deres toværelseslejlighed.

Derfor blev Daniel den første, Maria Mainz virkelig snakkede med. Og han blev også den, der hjalp hende videre, da alvoren gik op for hende.

Chokket hos tandlægen

Maria Mainz skulle bare til et helt almindeligt tandlægetjek. Derfor fik hun et chok, da tandlægen konstaterede, at hun havde voldsomme syreskader på bagsiden af tænderne.

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade er det ganske typisk, at den hyppige opkastning skader tændernes emalje – og at de første fysiske tegn på bulimi derfor ses hos tandlægen.

Det gik op for mig, at det var ved at ødelægge min krop

Maria Mainz

Men Maria Mainz havde overhovedet ikke tænkt, at det kunne afsløre noget.

Hendes søforklaring blev, at hun drak virkelig meget sodavand. Men oplevelsen gjorde indtryk.

- Det gik op for mig, at det var ved at ødelægge min krop, siger Maria Mainz.

Samme aften kom hun og Daniel frem til, at hun skulle kontakte sin læge. Og da Maria Mainz få dage senere sad foran lægen, brød hun fuldstændig sammen, inden hun fremstammede, at der var noget, hun blev nødt til at sige.

Lægen sendte hende videre til udredning i psykiatrien.

Og da hun nogle uger senere skulle udfylde centerets indledende spørgeskema, blev det mere og mere tydeligt for Maria Mainz, hvor det bar hen.

Svært at erkende

Hun syntes, det var så grænseoverskridende, at alle krydser havnede i den høje ende.

Både når hun skulle svare på, hvor meget hun gik op i sin krop. Om hun ofte følte sig for tyk. Om hun var på kur hele tiden. Og hvor ofte hun havde overspisninger og opkastninger.

- Jeg vidste jo godt, at det var sket så sent som i går. Men det blev meget virkeligt, når man skrev de ting ned om sig selv, siger hun.

Udredningen førte til, at Maria Mainz fik diagnosen bulimisk spiseforstyrrelse i begyndelsen af 2019. Og hun har det stadig ikke godt med ordet bulimi.

- Det bliver så ægte, når man siger det. Jeg prøver altid at holde det hele på afstand, men det kommer tæt på og bliver så alvorligt, når ordet kommer på, siger hun.

Af samme grund har hun også først lige lært at bruge ordet spiseforstyrrelse.

- Ellers har Daniel og jeg altid sagt "det med mig", forklarer hun.

Og bulimi kan være svær at erkende for personen selv, lyder det fra Trine Svarrer fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Mange bulimikere tænker fejlagtigt, at det er noget, de selv må komme ud af, hvis bare de tager sig sammen. Derfor kan man leve med en ubehandlet spiseforstyrrelse i mange år, hvilket kan forværre den.

Fordi det var grænseoverskridende for Maria Mainz bare at få stillet diagnosen, takkede hun også nej til det behandlingsforløb, hun blev tilbudt bagefter.

Få måneder senere fik hun dog ikke noget valg. Hun blev gravid, og i hendes journal kunne lægerne se, at hun led af bulimi.

Derfor opfordrede de hende kraftigt til at begynde i behandling. Og graviditeten ændrede noget vigtigt.​

Tilpas i sin krop

Pludselig var Maria Mainz' største frygt, at spiseforstyrrelsen kunne skade hendes ufødte barn. Bare tanken om, at hun tog mad fra ham, var ubehagelig at være i.

Derfor begyndte Maria Mainz i behandling i psykiatrien med ugentlige gruppesamtaler. Og effekten var positiv.

Faktisk husker Maria Mainz ikke, at hun har haft det bedre end i de sidste tre måneder af sin graviditet.

Det er jo sådan, jeg gerne vil have det. Jeg vil gerne have det godt i min krop

Maria Mainz

Hun lærte at håndtere, at hun skulle tage på. Hun spiste moderate mængder og havde ingen opkastninger. Men vigtigst af alt havde hun det godt i sin krop.

- Jeg syntes, jeg var flot med den mave. Jeg følte mig pæn som gravid, og jeg kunne faktisk tage en stram trøje på og føle mig tilpas. Fordi nu var det okay, at jeg havde en mave, siger hun.

For første gang i mange år kunne hun sågar tænke: "Hold kæft, du ser godt ud, Maria".

Derfor er de sidste måneder af graviditeten en af de perioder, Maria Mainz ser tilbage på som "en god periode".

Det samme gør hun med de måneder, der fulgte efter den dag, hun valgte en brudekjole, der var for lille.

Frygtede at trigge sygdommen

I behandlingsøjemed ser man ikke de "gode perioder", Maria Mainz beskriver, som sunde perioder.

For bulimien lever typisk af, at personen stadig gerne vil tabe sig og går meget op i kost, vægt og udseende. Til sidst bliver det så udmattende og udsultende, at man falder i igen.

Og det var netop det, Maria Mainz' mor var bange for ville ske, da hendes datter ville købe en brudekjole, der var for lille.

- Det var rigtigt svært for min mor. Hun var bange for, at jeg kom ind i en dårlig periode, fordi jeg var så presset over at skulle tabe mig, forklarer Maria Mainz.

Det skal du gøre, hvis spiseforstyrrelsen vender tilbage

Det er normalt at personer, som har lidt af en spiseforstyrrelse, fra tid til anden igen begynder at få spiseforstyrrende tanker.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade har lavet en liste over, hvad skal man være opmærksom på, og hvad kan man gøre.  

  1. Fasthold og genoptag mekanisk spisning.
  2. Genoptag din kostdagbog – hold øje med ønsker om vægttab.
  3. Tal med en eller flere, du holder af – og bed dem bare lytte.
  4. Betragt spiseforstyrrelsen som en meddeler – hvad drejer det sig egentlig om?
  5. Vær nysgerrig på spiseforstyrrelsens funktion i dit liv.
  6. Undersøg, på hvilke andre områder i dit liv du eventuelt føler dig presset.
  7. Vær opmærksom på om spiseforstyrrelsen får dig til at trække dig socialt eller træne mere – og gå imod det. 
  8. Overvej, om du kan skaffe dig et frirum på en anden måde end ved hjælp af spiseforstyrrelsen.
  9. Tænk over, hvilke konkrete handlinger der har tidligere hjulpet, når du har følt dig stresset. 
  10. Vær tålmodig og venlig over for dig selv – det er den bedste medicin mod en spiseforstyrrelse. 

 Læs uddybende forklaringer her

Da Maria fortalte Daniel om brudekjolen, var hans første reaktion også, at det var en dårlig idé.

- De har jo set mig, når det går galt, forklarer Maria Mainz.

Men trods den vovede plan lykkedes det hende at reducere sine opkastninger ved at holde en kostplan fra en personlig træner.

Hun tabte sig seks-syv kilo – det var ikke helt nok, så kjolen måtte tilpasses.

Men da hun prøvede den igen to dage før sit bryllup, tænkte hun alligevel: "Wauw".

På selve bryllupsdagen følte Maria Mainz sig smukkere end nogensinde. Samtidig fyldte hendes spiseforstyrrelse ingenting, og den følelse er blevet et mål for hende.

- Det er jo sådan, jeg gerne vil have det. Jeg vil gerne have det godt i min krop. Og jeg vil gerne have, at jeg ikke skal tænke på de skide kalorier og blive sur på mig selv, fordi jeg ikke kan finde ud af at holde en kur, siger hun.

Siden er det dog gået ned ad bakke igen.

Vil have det bedre

Maria Mainz lægger ikke skjul på, at hun stadig kæmper med sin spiseforstyrrelse.

Måske kan der være en pause på et par uger, men mønsteret kommer igen, hvis hun føler sig sårbar eller presset.

Og det har hun været det seneste halve år, da sønnen Louie både er gået gennem en udredning for autisme og flere operationer for sin nyresygdom.

Til trods for det stoppede Maria Mainz dog i gruppeterapien efter knap et år, fordi hun havde det ambivalent med behandlingen.

Som led heri skulle hun eksempelvis vejes ugentligt for at sikre, at hun holdt en stabil vægt. Maria Mainz følte dog, at vejningerne var med til at trigge hendes mønstre.

Alligevel lyder hendes råd til andre, at man skal tage imod den hjælp, man kan få.

- Det kan godt være, at den behandlingsform ikke var rigtig for mig. Men jeg mærkede en positiv effekt, og jeg kunne også se, at det hjalp andre, siger Maria Mainz.

Jeg er overhovedet ikke færdig. Jeg skal bare finde ud af, hvad der fungerer for mig

Maria Mainz

Derudover har det betydet meget for hende at have nogen at tale med.

- Jeg ved ikke, hvor jeg var endt, hvis jeg ikke havde haft Daniel. Jeg kan snakke med ham, hver gang jeg har det dårligt – han er virkelig blevet god til at mærke, hvad jeg har brug for, siger hun.

Daniel har blandt andet deltaget i familieaftener for at lære at forstå Maria Mainz' udfordringer. Selv ved hun, at der venter mere behandling i fremtiden.

- Jeg er overhovedet ikke færdig. Jeg skal bare finde ud af, hvad der fungerer for mig, siger hun.

Har du brug for hjælp?

Hvis du synes, at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget i dit liv, og du er bekymret for dig selv, så er det vigtigt, at du reagerer.

En spiseforstyrrelse er ikke noget, du skal kunne klare alene.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade tilbyder både personlige samtaler og anonym rådgivning per telefon og sms.

De kan kontaktes her.

Og selvom Maria Mainz længe har ønsket bedring, er behovet kun blevet endnu større, efter hun er blevet mor.

For hun vil ikke have, at hendes spiseforstyrrelse på nogen måde påvirker Louie og de børn, der måske kommer til i fremtiden. Især ikke når de bliver store nok til at forstå.

- Det gør, at jeg vil have det bedre, siger hun.

- Men jeg er også ved at erkende, at jeg måske aldrig får et liv helt uden.

Selvom Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade understreger, at man med den rette hjælp og støtte godt kan komme ud af en spiseforstyrrelse, tror Maria Mainz, det bliver svært for hende at nå dertil.

- Men det ville være en stor forbedring, hvis bare det ikke fylder alt, siger hun.

Sådan som det var tilfældet den dag, hun og Daniel blev gift.

Se premieren på den nye sæson af 'Årgang 20' tirsdag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.