Urinpr√łve gav familie ubehagelig besked om pesticider

Pesticider kan skade uf√łdte b√łrn og give problemer med fertiliteten.

Familien Hauser l√łber flere hundrede kilometer ugentligt. Men derudover lever de, som de fleste andre familier. De spiser b√•de gr√łntsager, k√łdsovs, kager og slik.

Og n√•r de handler i supermarkedet, hiver de b√•de √łkologiske og ikke√łkologiske varer ned fra hylderne. Det er prisen, der er afg√łrende.

Men det har vist sig, at familien har en r√¶kke giftstoffer fra spr√łjtegift, ogs√• kendt som pesticider, i kroppen.

Det viser en urinpr√łve, de har f√•et lavet i forbindelse med programserien 'Min sindssygt sunde familie', hvor man blandt andet f√łlger Anders Hauser, Stephanie Hauser og deres fem sammenbragte b√łrn.

Og det er valget af ikke√łkologiske bananer, blomk√•l og anden frugt og gr√łnt, der kan v√¶re √•rsagen.

Det siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor p√• Institut for Folkesundhedsvidenskab ved K√łbenhavns Universitet.

- Der er et meget lavere indhold af pesticider i √łkologisk frugt og gr√łntsager end i konventionelt, s√• hvis du spiser konventionelt, er du mere eksponeret over for pesticider, end hvis du spiser √łkologisk, forklarer hun.

Giftstoffer overlever h√łsten

Helt konkret blev familiens urinpr√łver analyseret for seks forskellige hormonforstyrrende stoffer, der findes i spr√łjtemidler brugt i landbruget.

Sådan har vi gjort

De voksne i familierne fra 'Min sindssygt sunde familie' har alle afleveret en urinpr√łve.

Pr√łverne er blevet unders√łgt for stofferne glyphosat, chlorpyrifos, TTCA, neonikotinoider og to slags pyrethroider p√• et anerkendt tysk laboratorium.

Niveauerne af giftstofferne er herefter blevet kortlagt og placeret i et skema, der er udarbejdet p√• baggrund af litteraturstudier. Resultatet af pr√łverne g√•r s√•ledes fra "ikke p√•vist" til et niveau "meget over normalen".

De viste, at familien slog ud på to ud af seks stoffer. Der blev målt et gennemsnitsniveau af stoffet chlorporyfos, og deres niveau af stoffet TTCA lå over gennemsnittet.

Chlorpyrifos er en nervegift, der slår insekter ihjel, mens TTCA er et svampebekæmpende middel.

- Selvom stofferne er m√•lt i relativt lave koncentrationer i urinpr√łverne, er det ikke ensbetydende med, at det er ufarligt. Selv sm√• m√¶ngder kan give skader p√• l√¶ngere sigt, forklarer Lisbeth E. Knudsen.

Blandt andet viser forskning, at b√łrn f√łdt af m√łdre, der har v√¶ret udsat for chlorpyrifos under graviditeten, har en nedsat indl√¶ringsevne, nedsat intelligens og m√•ske ogs√• adf√¶rdsproblemer som adhd.

Samtidig viser forskning, at TTCA har nogle skadelige virkninger på immunapparatet og nervesystemet.

- Giftstofferne kan ikke kende forskel p√•, om det er insekter eller mennesker, de rammer. Og selvom en del af giftstofferne bliver nedbrudt, inden frugter og gr√łntsager h√łstes, er der stadig nogle, der "overlever", forklarer Helle Raun Andersen, der er lektor i milj√łmedicin p√• Syddansk Universitet og ekspert i helbredseffekter af pesticider og andre forureningsstoffer.

Kaffen er skiftet ud

Tidligere har familien Hauser ikke t√¶nkt ret meget over pesticider i madvarer, selvom de har hevet ikke√łkologiske blomk√•l og agurker ned fra supermarkedets hylder.

- Vi er en familie, der g√łr tingene meget afslappet og meget fra hoften. Vi er ikke superhysteriske, siger Anders Hauser.

Men efter at have f√•et resultatet af deres pr√łver, er familien alligevel blevet mere tilb√łjelige til at v√¶lge √łkologisk frugt og gr√łnt.

Og deres kaffe ‚Äď som de drikker meget af ‚Äď har f√•et et √ė-m√¶rke.

- De to stoffer, der blev p√•vist i pesticidpr√łven, var dem, man blandt andet f√•r, n√•r man f√•r kaffe og rosiner, s√• det har vi skiftet, siger han

- Det sker ogs√• oftere, at jeg v√¶lger √łkologi nu end f√łr. Men hvis der er et blomk√•l p√• tilbud til 5 kroner, og et √łkologisk koster 13, s√• v√¶lger jeg det almindelige, siger Anders Hauser.

Afstemning

K√łber du flest √łkologiske eller ikke√łkologiske madvarer?

Importerede madvarer

At √łkologi spiller en afg√łrende rolle i pesticidregnskabet, er ogs√• tydeligt hos en anden familie, der medvirker i 'Min sindssygt sunde familie'.

Ane R√łrdam Hoffmeyer, Jens Vestergaard Jensen og deres to d√łtre lever stort set selvforsynende, og hvis de k√łber frugt og gr√łnt i supermarkedet, g√•r de efter √łkologi. I deres urinpr√łver var der ingen spor af pesticider.

- De er eksemplariske i forhold til at undg√• spr√łjtegift, der er simpelthen ikke noget at komme efter, siger Lisbeth E. Knudsen.

Og mens √łkologi er det bedste middel mod pesticider, s√• er danskproduceret det n√¶stbedste.

I Danmark er mange stoffer nemlig reguleret h√•rdt med lave gr√¶nsev√¶rdier. Derfor tilskrives fundene af pesticider hos familien Hauser importerede f√łdevarer.

Stoffet chlorpyrifos har eksempelvis været forbudt i Danmark siden 2006. I 2020 blev det også forbudt i EU, og generelt er EU ved at nå samme restriktioner som danskerne.

Derfor er det frugt og gr√łntsager fra lande uden for EU, som er potentielt allermest skadelige.

- Generelt er der et lavere indhold af pesticider i f√łdevarer, der er produceret i de nordiske lande, end der er i de sydeurop√¶iske lande, og der er f√¶rre pesticider i madvarer fra EU sammenlignet med fra tredjeverdenslande, siger Helle Raun Andersen.

Farlige fors√łg

Mens forskning viser, at chlorpyrifos påvirker indlæringsevnen, TTCA påvirker immunsystemet og glyphosat mistænkes for at påvirke reproduktionen, er der stadig mange pesticider, hvor effekterne på mennesker ikke er kortlagt.

Det skyldes blandt andet, at det er ekstremt sv√¶rt at lave fors√łg p√• mennesker. Det vil nemlig indeb√¶re, at man over lange perioder m√•ler, i hvor h√łj grad fors√łgspersonerne er udsatte for spr√łjtegifte. Samtidig skal der tages h√łjde for en lang r√¶kke andre ting, de er udsat for.

Faglig diskussion

Hvad angår forskning i pesticider, placerer forskere sig groft sagt i to lejre.

Den ene lejr mener, at d√©t at finde rester af pesticider i urinpr√łver ikke er ensbetydende med, at det skader sundheden.

Desuden mener den fl√łj, at vi i Danmark er s√• dygtige til at drive landbrug, at man ikke b√łr bekymre sig for pesticider i sine madvarer.

Den anden lejr mener, at b√•de udlandet og Danmark tager for f√• forholdsregler, n√•r det kommer til at regulere ting, der p√•virker vores sundhed.

Her er argumentet, at vi ved, at majoriteten af spr√łjtegifte har negative konsekvenser for helbredet. P√• den m√•de er det forebyggende for vores sundhed at v√¶lge f√łdevarer, der ikke er spr√łjtede.

Helle Raun Andersen og Lisbeth E. Knudsen arbejder derfor ud fra forsigtighedsprincippet.

- Vi kan se, at spr√łjtegift er skadeligt, n√•r vi tester p√• dyr. For eksempel viser fors√łg, at hanrotter, der bliver eksponeret for azoler (stoffer brugt til svampebek√¶mpelse i landbruget, red.) udvikler sig i en mere feminin retning. Andre fors√łg har vist, at mange pesticider for√•rsager en lavere f√łdselsv√¶gt, siger Lisbeth E. Knudsen.

Imens peger Helle Raun Andersen p√•, at anvendelse ofte f√łrst bliver vurderet til at v√¶re helt uskadeligt ved de g√¶ldende gr√¶nsev√¶rdier. Lige indtil man finder ud af, at de alligevel ikke var s√• uskadelige.

- Om nogle år vil grænseværdien sandsynligvis være sat ned for nogle af disse stoffer, eller måske vil de være forbudt, efterhånden som dokumentationen for skadelige effekter stiger, siger hun.

Se 'Min sindssygt sunde familie' på TV 2 PLAY lige nu eller torsdag klokken 20.00 på TV 2.

S√•dan undg√•r du spr√łjtemidler i kosten

  1. √ėkologi

    G√• efter √łkologiske madvarer, s√¶rligt n√•r du handler frugt, gr√łntsager, t√łrret frugt og kaffe.

    √ėkologiske f√łdevarer er produceret uden ‚Äď eller kun med meget f√• ‚Äď spr√łjtemidler. Blandt andet viser F√łdevarestyrelsens kontroller, at der sj√¶ldent bliver fundet pesticidrester i √łkologiske f√łdevarer.

  2. Danskproduceret

    Dansk frugt og gr√łnt er oftere fri for spr√łjtemidler end udenlandsk. Kan du ikke v√¶lge √łkologisk, er konventionelt dansk frugt og gr√łnt derfor et godt alternativ.

    Reglerne i Danmark er desuden strammere, end de er p√• markeder uden for EU. I f√łdevarer fra andre steder i verden kan du ind i mellem finde rester af pesticider, som ikke er tilladt i EU.

  3. Skyl din frugt og gr√łntsager

    Frugt og gr√łnt skal en tur under vand fra hanen, inden du spiser det. P√• den m√•de skyller du nogle spr√łjtemiddelrester af.

    Alle pesticidrester forsvinder dog ikke, og det er forskelligt, hvor effektivt det vil være. Men generelt er det en god vane at have, hvis du vil mindske dit indtag af pesticider.

  4. √ėkologisk alkohol

    Vin er blandt de 25 f√łdevarer, der gennemsnitligt bidrager mest til en danskers pesticidindtag.

    Men der er ret stor forskel p√• indholdet af spr√łjtemidler i vine fra forskellige lande

    Tal fra F√łdevarestyrelsen viser, at der oftest findes rester af spr√łjtemidler i r√łdvin fra Italien og USA.

    Det samme kan overf√łres til pesticider i √łl.

  5. V√¶r opm√¶rksom p√• ni f√łdevarer

    En unders√łgelse af F√łdevarestyrelsen har vist, at der s√¶rligt er pesticider i ni popul√¶re f√łdevarer, n√•r de er ikke√łkologiske. Der er derfor meget at hente ved at v√¶lge √łkologisk, n√•r du handler:

    • √Übler
    • Hvedemel 
    • Tomater  
    • P√¶rer 
    • R√łdvin
    • Vindruer
    • Kartofler 
    • Agurker 
    • Jordb√¶r