Urinprøve gav familie ubehagelig besked om pesticider
Pesticider kan skade ufødte børn og give problemer med fertiliteten.
Familien Hauser løber flere hundrede kilometer ugentligt. Men derudover lever de, som de fleste andre familier. De spiser både grøntsager, kødsovs, kager og slik.
Og når de handler i supermarkedet, hiver de både økologiske og ikkeøkologiske varer ned fra hylderne. Det er prisen, der er afgørende.
Men det har vist sig, at familien har en række giftstoffer fra sprøjtegift, også kendt som pesticider, i kroppen.
Det viser en urinprøve, de har fået lavet i forbindelse med programserien 'Min sindssygt sunde familie', hvor man blandt andet følger Anders Hauser, Stephanie Hauser og deres fem sammenbragte børn.
Og det er valget af ikkeøkologiske bananer, blomkål og anden frugt og grønt, der kan være årsagen.
Det siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
- Der er et meget lavere indhold af pesticider i økologisk frugt og grøntsager end i konventionelt, så hvis du spiser konventionelt, er du mere eksponeret over for pesticider, end hvis du spiser økologisk, forklarer hun.
Giftstoffer overlever høsten
Helt konkret blev familiens urinprøver analyseret for seks forskellige hormonforstyrrende stoffer, der findes i sprøjtemidler brugt i landbruget.
De viste, at familien slog ud på to ud af seks stoffer. Der blev målt et gennemsnitsniveau af stoffet chlorporyfos, og deres niveau af stoffet TTCA lå over gennemsnittet.
Chlorpyrifos er en nervegift, der slår insekter ihjel, mens TTCA er et svampebekæmpende middel.
- Selvom stofferne er målt i relativt lave koncentrationer i urinprøverne, er det ikke ensbetydende med, at det er ufarligt. Selv små mængder kan give skader på længere sigt, forklarer Lisbeth E. Knudsen.
Blandt andet viser forskning, at børn født af mødre, der har været udsat for chlorpyrifos under graviditeten, har en nedsat indlæringsevne, nedsat intelligens og måske også adfærdsproblemer som adhd.
Samtidig viser forskning, at TTCA har nogle skadelige virkninger på immunapparatet og nervesystemet.
- Giftstofferne kan ikke kende forskel på, om det er insekter eller mennesker, de rammer. Og selvom en del af giftstofferne bliver nedbrudt, inden frugter og grøntsager høstes, er der stadig nogle, der "overlever", forklarer Helle Raun Andersen, der er lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet og ekspert i helbredseffekter af pesticider og andre forureningsstoffer.
Kaffen er skiftet ud
Tidligere har familien Hauser ikke tænkt ret meget over pesticider i madvarer, selvom de har hevet ikkeøkologiske blomkål og agurker ned fra supermarkedets hylder.
- Vi er en familie, der gør tingene meget afslappet og meget fra hoften. Vi er ikke superhysteriske, siger Anders Hauser.
Men efter at have fået resultatet af deres prøver, er familien alligevel blevet mere tilbøjelige til at vælge økologisk frugt og grønt.
Og deres kaffe – som de drikker meget af – har fået et Ø-mærke.
- De to stoffer, der blev påvist i pesticidprøven, var dem, man blandt andet får, når man får kaffe og rosiner, så det har vi skiftet, siger han
- Det sker også oftere, at jeg vælger økologi nu end før. Men hvis der er et blomkål på tilbud til 5 kroner, og et økologisk koster 13, så vælger jeg det almindelige, siger Anders Hauser.
Importerede madvarer
At økologi spiller en afgørende rolle i pesticidregnskabet, er også tydeligt hos en anden familie, der medvirker i 'Min sindssygt sunde familie'.
Ane Rørdam Hoffmeyer, Jens Vestergaard Jensen og deres to døtre lever stort set selvforsynende, og hvis de køber frugt og grønt i supermarkedet, går de efter økologi. I deres urinprøver var der ingen spor af pesticider.
- De er eksemplariske i forhold til at undgå sprøjtegift, der er simpelthen ikke noget at komme efter, siger Lisbeth E. Knudsen.
Og mens økologi er det bedste middel mod pesticider, så er danskproduceret det næstbedste.
I Danmark er mange stoffer nemlig reguleret hårdt med lave grænseværdier. Derfor tilskrives fundene af pesticider hos familien Hauser importerede fødevarer.
Stoffet chlorpyrifos har eksempelvis været forbudt i Danmark siden 2006. I 2020 blev det også forbudt i EU, og generelt er EU ved at nå samme restriktioner som danskerne.
Derfor er det frugt og grøntsager fra lande uden for EU, som er potentielt allermest skadelige.
- Generelt er der et lavere indhold af pesticider i fødevarer, der er produceret i de nordiske lande, end der er i de sydeuropæiske lande, og der er færre pesticider i madvarer fra EU sammenlignet med fra tredjeverdenslande, siger Helle Raun Andersen.
Farlige forsøg
Mens forskning viser, at chlorpyrifos påvirker indlæringsevnen, TTCA påvirker immunsystemet og glyphosat mistænkes for at påvirke reproduktionen, er der stadig mange pesticider, hvor effekterne på mennesker ikke er kortlagt.
Det skyldes blandt andet, at det er ekstremt svært at lave forsøg på mennesker. Det vil nemlig indebære, at man over lange perioder måler, i hvor høj grad forsøgspersonerne er udsatte for sprøjtegifte. Samtidig skal der tages højde for en lang række andre ting, de er udsat for.
Helle Raun Andersen og Lisbeth E. Knudsen arbejder derfor ud fra forsigtighedsprincippet.
- Vi kan se, at sprøjtegift er skadeligt, når vi tester på dyr. For eksempel viser forsøg, at hanrotter, der bliver eksponeret for azoler (stoffer brugt til svampebekæmpelse i landbruget, red.) udvikler sig i en mere feminin retning. Andre forsøg har vist, at mange pesticider forårsager en lavere fødselsvægt, siger Lisbeth E. Knudsen.
Imens peger Helle Raun Andersen på, at anvendelse ofte først bliver vurderet til at være helt uskadeligt ved de gældende grænseværdier. Lige indtil man finder ud af, at de alligevel ikke var så uskadelige.
- Om nogle år vil grænseværdien sandsynligvis være sat ned for nogle af disse stoffer, eller måske vil de være forbudt, efterhånden som dokumentationen for skadelige effekter stiger, siger hun.
Se 'Min sindssygt sunde familie' på TV 2 PLAY lige nu eller torsdag klokken 20.00 på TV 2.