Tv-deltager mistede sin bror i krig, men fandt sin egen vej ud af sorgen
Morten Jørgensen har været nede og skrabe bunden, men han ved nu, hvad han skal gøre, næste gang en tragedie rammer, og livet gør ondt.
Morten Jørgensen var på arbejde hos bageren i den lokale Føtex.
Den lørdag i 2010 var hans opgave at sætte prismærker på poserne. Andre dage snittede han jordbær til tærterne. Han var mødt ind klokken 12, da vagten startede. Præcis som han plejede.
En times tid senere fik han at vide, at hans far stod ude i baglokalet, og at han skulle gå ud til ham. Han forstod ikke, hvorfor hans far kom ind på hans arbejdsplads. Det plejede han ikke.
Da han kom ud i baglokalet, registrerede han på et splitsekund, at faren havde en tåre i øjenkrogen.
Faren bredte armene ud og gav ham et ordentligt kram. Mens Morten Jørgensen stod i farens faste greb, sagde faren:
- Mikkel er død.
Alt gik i stå.
Det er 12 år siden, at Morten Jørgensen mistede sin storebror Mikkel. Han kunne let fortælle historien om den tunge sorg, og om hvordan verden aldrig blev den samme igen.
Men han insisterer på at fortælle, hvordan man igen kan få greb om livet og komme styrket ud af sorgen, når tragedien rammer.
Han fandt nemlig sin egen vej i den dybe sorg.
En rigtig storebror
I de seneste uger har seerne lært Morten Jørgensen at kende i TV 2-programmet ’Kærlighed hvor kragerne vender'. Han er ungkarl på jagt efter kærligheden og fortæller i glimt om sin baggrund for de kvinder, han møder.
Nu har han sagt ja til at sætte flere ord på, hvad der skete, da han mistede sin bror.
Hans storebror, Mikkel Jørgensen, var fire år ældre end ham. Han var en rigtig storebror, der altid ville konkurrere både i slåskampe, og hvem der kom først på cyklen. Og Morten havde tabt på forhånd, medmindre storebroren med vilje lod ham vinde.
Så derfor begyndte han at finde andre veje, hvor han kunne vinde.
Det kunne han eksempelvis, når det kom til skolearbejde og matematik eller at spille på instrumenter, så han meldte sig ind i den lokale garde på trækbasun og tromme.
Da Morten Jørgensen var 17, og hans bror var 21, havde de begge base hos forældrene på Lolland Falster, og de havde nået en alder, hvor de ikke længere brugte tid sammen, fordi de var brødre, men fordi de gerne ville.
De kørte ture og havde gode snakke.
- Til sidst fik vi et meget broderligt forhold til hinanden i stedet for bare storebror og lillebror og begyndte at vælge hinandens selskab. Men det var de sidste måneder, fortæller Morten Jørgensen.
Mikkel Jørgensen var soldat. Og i 2010 besluttede han, at han ville udsendes til Afghanistan.
Morten Jørgensen var rigtig ked af, at hans bror ville i krig. Men det var storebrorens ønske, og der var intet at gøre.
Mikkel Jørgensen rejste til Afghanistan, hvor han skulle være udsendt i et halvt år. Han var truppens sygehjælper, og ham der kunne træde til, hvis nogen blev voldsomt såret.
Mikkel er død
Tre måneder senere stod Morten Jørgensen i bagerens baglokale og fik den tragiske meddelelse: Hans storebror var blevet skudt som soldat i Afghanistan.
Morten Jørgensen forstod det ikke. Det hele var uvirkeligt. Der var ingen ord.
De fik på en måde, som han ikke husker, kommunikeret til Mortens chef, at han blev nødt til at afbryde sin vagt.
- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det var det, der var sket, fortæller Morten Jørgensen.
Ude i bilen ventede to fra Forsvaret, som havde overdraget nyheden til forældrene og nu skulle hjælpe familien med det videre forløb.
Han havde en følelse af, at Forsvaret tog hånd om familien og tilbød den hjælp, de havde brug for.
Det var afgørende for, hvordan han kom videre.
Smerter i brystet og psykologsamtaler
Morten Jørgensen var netop startet på Handelsskolen, da hans bror døde.
Det var en tid, hvor hans medstuderende festede og en tid med vennerne i centrum. Men for ham var det tre krævende år.
Der var en sorg, der skulle bearbejdes, og et studie, der skulle gennemføres.
- Især på andet år er jeg nede og vende en gang. Der var det værst. Det var smerter i brystkassen, svært at trække vejret, bare dyb tung fornemmelse i hele kroppen. Der var bare ikke energi eller overskud til noget i en periode, fortæller Morten Jørgensen.
Men han gik til psykolog hver uge.
Og lige så langsomt begyndte knuden i brystet at løsne sig, og der kom flere og flere dage, hvor sorgen fyldte mindre.
- Jeg fandt ud af, at verden ikke går under af at miste en bror. Det er hårdt, det er lort, og det gør superondt, men der var også et liv efter, og jeg skulle videre.
- Der var en masse små ahaoplevelser. Små erkendelser. Og en masse tid hos en psykolog, hvor jeg kunne bearbejde sorgen, få tingene lidt i perspektiv og nå lidt ned i dybden af mine følelser, fortæller Morten Jørgensen.
Han gennemførte Handelsskolen, og ligeså langsomt nærmede han sig et gennembrud.
Fem-årsdagen blev et vendepunkt
Morten Jørgensen var begyndt at vandre. Mange og lange ture.
Det var en god måde at lade tankerne få frit løb. Så da de nærmede sig femårsdagen for hans storebrors død, besluttede han sig for at give sig selv en udfordring og gøre noget til ære for sin storebror.
Fem års bearbejdelse af sorgen havde givet ham en ny styrke.
Han ville gå 80 kilometer. En tur rundt på Lolland Falster. Målet for gåturen var hans storebrors gravsted, og der ville han lægge den rose, han havde båret hele vejen.
Han satte det hele i værk. De var fire gutter. Morten Jørgensen og hans storebrors tre barndomskammerater, der træk i vandrestøvlerne en tidlig morgen. Venner og familie stødte til og stod af undervejs.
De skulle gå i 16 timer, men Morten Jørgensen havde haft ondt allerede efter de 3 først timer.
Det var den ene fod foran den anden. Det virkede så simpelt, men det var en mental kamp.
Han kunne mærke, at måden, han håndterede sin psyke skridt for skridt, var samme måde, som han håndterede sin psyke gennem sorgen. Det var et mentalt smertehelvede, men han havde styrken til at fortsætte.
De ankom endelig til kirken, hvor hele hans familie stod klar til at tage imod dem. Med kolde øl og snacks blev de klappet i mål. Det burde føles helt forkert at stå på en kirkegård og være så glad, men det var så rigtigt.
Sammen gik de over til Mikkels grav, hvor de lagde rosen.
Denne gang var tårer og smerte skiftet ud med smil og lettelse.
- Det blev det sidste vendepunkt. Nu var jeg 100 procent klar igen. For når jeg kunne klare den udfordring – bare at klø på og holde smerten ud og den mentale udfordring, det er - var jeg klar over, at nu var jeg kommet videre, fortæller Morten Jørgensen.
Mod på livet
For Morten Jørgensen var det starten på noget nyt. Han begyndte at holde foredrag om, hvordan han havde kæmpet sig igennem sorgen, og han startede på en uddannelse i Marketing management.
- Det var at gå fra at miste til at mindes. Det var en rejse. Han er altid med mig. Men det krævede tid og rigtig mange psykologtimer og en masse små skridt på vejen til stille og roligt at acceptere, at jeg havde mistet en bror, siger han og tilføjer:
- Acceptere, at han ikke kom tilbage. Acceptere, at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Og så mindes ham, for den han var, for den tid han havde haft, og for det vi havde gjort sammen, fortæller Morten Jørgensen.
Han kunne vende tabet til styrke. Det, der var sket med hans bror, var en lille reminder, om at man kun har et liv, og at det kan slutte lige pludselig. At gribe de muligheder, der opstår.
Og op igennem tyverne blev det hans mantra.
Han startede også på en videregående uddannelse i innovation og iværksætteri, hvor undervisningen foregik på engelsk, og han var absolut ikke stærk på engelsk. Det var en mulighed, der skulle gribes. Og sådan fortsatte det.
Han startede sin egen virksomhed med en kammerat. Et kommunikationsbureau, der rådgav inden for kommunikation på sociale medier og i pressen. De vandt endda en pris på studiet for virksomheden, som han er særligt stolt af.
Han stillede op i kommunalpolitik for Guldborgsundlisten. Han blev ikke valgt ind. Men ved det sidste kommunalvalg fungerede han i stedet for som rådgiver for flere kandidater i partiet, hvor han kunne dele sin erfaring om valgkampen, og to af dem, han rådgav, blev valgt ind.
Han blev ansat på lageret hos Møn Bolcher. Det var ikke det job, han ønskede. Så han begyndte at sætte tingene i system, lave tiltag uden for sit ansvarsområde. Koordinere og organisere.
Ledelsen opdagede det, og de forfremmede ham, så han fik den stilling som udviklingskoordinator, han drømte om.
Og så lavede han den store investering. Sammen med sin kæreste gennem fem år købte han et hus på Nykøbing Falster. Et renoveringsprojekt.
Det var noget, han havde drømt om. Og en kæmpe mundfuld, for han havde ikke evnerne inden for renovering – men det kunne han få.
Men der ventede en meget anderledes, men ny sorg.
Ny sorg i vente
Morten Jørgensen og hans kæreste havde været kærester i fem år, da de fandt ud af, at de skulle forskellige veje.
Han drømte om at slå sig ned og stifte familie. Hun drømte om at rejse ud i verden. Det var to retninger, der ikke kunne forenes, og hans hjerte blev knust.
Samme uge mistede han sit job hos Møn Bolcher.
Igen mærkede han smerten i brystet, som gjorde det svært at trække vejret. Han kunne genkende den manglende energi og ikke mindst savnet.
Men denne gang vidste han også, hvad han havde gjort, da han mistede sin bror for at komme igennem sorgen. Det handlede om at få den bearbejdet for at kunne komme rigtigt videre.
Derfor bad han om hjælp igen. Han begyndte til psykolog igen, og han fik åbnet for alle sine følelser.
I et halvt år gik han til psykolog hver uge og fik helet sit knuste hjerte.
- Det tog hårdt, for jeg holdt virkelig af hende, fortæller han.
- Man skal få kærestesorgen bearbejdet og lære af det. Jeg har fået meget ud af at gå til psykolog og lære, hvad jeg gerne vil i forholdet. Jeg kiggede indad og indså, at der også var noget galt herinde.
Og så fik han øjnene op for et andet redskab. I Morten Jørgensens reol begyndte der at stå små sorte notesbøger.
Øverst på de tomme sider noterede han en dato, et tidspunkt og en titel. Det kunne være ’Kærestesorger’, ’Bevar roen’ eller ’Et simpelt tak’.
Og under titlerne var der fri adgang direkte fra hans inderste tanker, ned gennem armen, ud i fingrene, ud i blyanten og ned på de blanke sider i notesbogen.
Han brugte det til at lede sig selv i den rigtige retning og få overblik over tankemylder. For der skete noget, når han fik tanker ned på papir. En slags accept af de følelser, der rumsterede inde i kroppen.
Og så kunne han komme videre. Han blev klar til at søge kærligheden igen.
Fik en mulighed og greb den
En eftermiddag for cirka halvandet år siden så Morten Jørgensen et opslag i lokalavisen. Produktionsselskabet BLU efterlyste singlemænd fra Lolland Falster, der ville være med i en ny sæson af ’Kærlighed hvor kragerne vender’.
Endnu engang valgte Morten at gribe den mulighed, der kom til ham.
Og gennem speeddates og romantiske dates på tomandshånd jagtede han kærligheden.
For Morten kræver kærligheden om noget mod.
- Kærlighed er også noget med at turde, for man kan fandeme blive såret, og man bliver såret, når man springer ud i det, og sådan er det. Hvis du vil være med på det, skal man også kunne tage nogle tæv, fortæller Morten Jørgensen.
Og næste gang, at livet giver ham tæv - for det ved han, at det indimellem gør - har han flere værktøjer i sin kasse.
Telefonnummeret til en psykolog, vandrestøvler, en notesbog og en forsikring om, at der venter fornyet styrke på den anden side.
Se 'Kærlighed hvor kragerne vender' tirsdag 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.