Kendt kok fik alarmerende besked under tv-optagelser

Gorm Wisweh er kendt som Danmarks pizzakonge. Han har stor succes med sine ni pizzaforretninger og er derudover fast inventar i en lang række tv-programmer og som tv-kok i ’Go’ morgen Danmark’.

Men flere gange har det været ved at gå helt galt for den kendte kok. Derfor har han måttet stoppe op og tage et kig på både sit mentale og psykiske helbred.

For nylig fandt han ud af, at hans krop var syv år ældre end hans reelle alder. Det fik ham til at tænke på sin far.

- Det ramte hårdt, for min far han døde af aggressiv nyrekræft, da jeg var otte år gammel, fortæller Gorm Wisweh.

Gorms far døde alt for tidligt – netop i den alder, som Gorms krop nu var.

Gorm Wisweh er en af deltagerne i dette års sæson af 'Fem fede kokke', og det var netop her, han fik beskeden om, at hans krop var 46 år gammel, selvom hans reelle alder kun var 39 år.

Hvad gør du anderledes sundhedsmæssigt end din far?

Min far var bange for læger, for han havde haft nogle traumatiserende oplevelser med læger, da han var barn lige efter Anden Verdenskrig. Så han gik simpelthen ikke til lægen, før han faldt om en dag på badeværelset og pissede blod over det hele. Da lægerne skulle undersøge ham, åbnede de ham og kunne konstatere, at der intet var, de kunne gøre, så de lukkede ham bare igen. Kræften var overalt. Der var det allerede slut. Han havde haft smerter i over et år.

Så det er det eneste, jeg kan sige, at jeg holder imod ham. Det var, at han havde jo også to børn, og min lillebror var på vej. Han nåede aldrig at møde ham. At han så ikke tog ansvar for sig selv, det kan jeg godt være vred over. Der var større ting på spil end bare ham selv – han havde jo en familie at tage hensyn til.

Derfor går jeg til lægen, hvis der er noget at gå til lægen over.

Gorm Wisweh bor med sin kone Charlotte og deres tre børn i København. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Hvordan var dit forhold til din krop, da du voksede op?

Jeg har altid været utilfreds med min krop. Jeg har altid tænkt, at jeg havde lidt for meget på sidebenene. Og at jeg godt kunne være højere. Men hvis jeg ser billeder fra barndommen og ungdommen, så var jeg pillet. Jeg var så spinkel.

Det var faktisk allerede, fra jeg var 10-11 år gammel, at jeg var lidt for opmærksom på det. Min mor fjernede badevægten, fordi jeg vejede mig konstant. Så hun sagde, at badevægten var gået i stykker, og vi købte ikke en ny.

Jeg har haft et par mennesker i mit liv, der har kæmpet med anoreksi og bulimi, og derfor forstår jeg godt den måde at se sig selv på. Aldrig at være helt tilfreds, selvom der ikke er noget at komme efter. Og jeg ved ikke, om det har noget med min far at gøre. Men det har i hvert fald fulgt mig.

Kan det have noget med tabt kontrol efter din fars død at gøre?

Min vægt kunne jeg i hvert fald kontrollere, når jeg ikke kunne styre så meget andet. Jeg kunne ikke styre, at han ikke var der, og min mor var alene. Men jeg kunne i det mindste tjekke min egen krop.

Men jeg har faktisk aldrig været bange for at blive tyk, jeg har været bange for at blive syg af at være tyk.

Har du senere i livet haft problemer i forhold til din sundhed?

Jeg havde en periode, før jeg mødte min kone Charlotte, hvor jeg drak alt for meget. Jeg kan se på billeder, at jeg var helt gul i huden i den periode. Det var ikke en god periode i mit liv.

Jeg var 27 år gammel og var blevet selvstændig med to restauranter, der bare bragede derudad. Jeg sov nærmest ikke, så jeg blev også delirisk og usammenhængende i den periode.

Jeg var aldrig hjemme i min egen lejlighed. Det var bare et sted, hvor der lå bunker af gammelt tøj, og noter jeg skulle tage mig af. Jeg var kun på arbejde.

Der var folk, der hev fat i mig og prøvede at sige til mig, at jeg måske lige skulle slappe lidt af, men det var først, da jeg mødte Charlotte, at jeg gav slip på alkoholen. Det var mit held, at jeg mødte hende, for så fik jeg et fokus på kærlighed i stedet.

Hvorfor havde du brug for alkoholen i den periode?

Det ved jeg ikke, det skete bare. Det var en måde at afreagere. Men jeg var jo ikke sur, jeg var glad.

Jeg havde aftener, hvor jeg ikke kunne sove, fordi jeg havde haft sindssygt meget at lave og havde arbejdet 16-18 timer. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen. Men hvis jeg fik noget alkohol, så kunne jeg sove to-tre timer. Og så kunne jeg gå i gang igen.

Hvornår har du arbejdet allermest i dit liv?

Fra jeg var 26, til jeg var 30, arbejdede jeg ofte 7 dage om ugen 16 timer om dagen. Det er over 100 timer om ugen. Det kunne jeg gøre i lange perioder.

Jeg har en del billeder, fra jeg var omkring 30, hvor jeg ser meget ældre ud, end jeg gør i dag, fordi jeg var så slidt.

Det var virkelig sindssygt, men efter jeg fyldte 30 år, begyndte jeg at arbejde mindre – nok omkring 60 timer men så begyndte jeg at lave mere ved siden af. Det var blandt andet 'Go' morgen Danmark'.

Det var nok først et halvt år, efter Vilhelm, min ældste søn, kom til, at jeg begyndte kun at arbejde 50 timer om ugen plus det løse. Det løse kunne være en festivalsæson, hvor jeg var væk i tre-fire uger.

Hvad er mental sundhed for dig?

Ultimativt er det at kunne være ægte til stede i nuet. Jeg har en tendens til at være meget i fortid og rigtig, rigtig, rigtig meget i fremtid. Jeg er hele tiden på vej videre til det næste.

Lige nu sidder jeg og koncentrerer mig meget om at snakke med dig, for det er faktisk ikke nemt, for jeg kommer også til at tænke på, hvad næste måneds pizza skal være, eller at jeg skal huske at sende en mail – og de tanker skyder hele tiden ind i vores samtale.

Det er også noget, jeg har haft tendens til i min familie, hvor jeg hele tiden har haft hovedet et andet sted. Men børnene sidder jo lige her, og de er her kun lige nu. Så jeg er blevet bedre til bare at være lige her lige nu. Det er mental sundhed for mig.

Hvad er noget af det, du fortryder mest?

Jeg har også søgt nogle grænser på en rigtig dum måde. Første gang jeg gik ned med stress, gjorde jeg det bevidst. Det kan lyde sindssyg dumt, og det er det også.

Jeg havde simpelthen sat mig for, at jeg skulle have stress engang i mit liv. For ligesom at mærke, hvad det var.

Jeg havde en ting med, at man skal prøve alt én gang. Så åndssvagt og uansvarligt. Til det vil jeg bare lige sige til alle, at det er virkelig, virkelig, virkelig en dårlig idé. Jeg blev mentalt rigtig syg.

Hvordan gjorde du, da du forsøgte at give dig selv stress?

Altså, jeg gik åbenlyst og sagde, at jeg prøvede at få stress. Det var tydeligvis meget umodent. Jeg prøvede at gøre det sejt. Det er ni år siden.

Jeg gjorde bare sådan, at jeg bookede min kalender helt op med arbejde og møder, og hvis jeg klarede måneden, så bookede jeg bare flere ting på næste måned. Og sådan fortsatte jeg.

På et tidspunkt så taber man bare kuglerne.

Hvordan ramte stressen dig?

Det var en morgen, hvor jeg stod op klokken 4.15 for at kunne nå det hele. Så stod jeg ude på badeværelset og kiggede mig selv i spejlet og kom i tanke om en mail, jeg virkelig skulle have sendt i går. Den var rigtig, rigtig vigtig.

Tanken om at have glemt den mail fik lyden af en julekugle, der faldt på gulvet. Den der sarte lyd af glas, der splintres mod gulvet. Og så kom der bare 50 ting, jeg ikke havde styr på, og alle havde lyden af julekugler, der faldt ned omkring mig.

Det føltes som en fysisk oplevelse, selvom det var en psykisk oplevelse. Det var virkelig sindssygt.

Hvad gjorde du så?

Jeg overbeviste mig selv om, at det nok var bedre at tage en dag på computeren end at skulle ud for ligesom at få alle de løse ender samlet og at skrive nogle lister. Men jeg ved, at den dag sad jeg bare og kiggede på min cursor, der blinkede på et hvidt stykke papir. Og fik ikke gjort noget.

Da Charlotte kom hjem fra arbejde fakede jeg, at jeg havde været et eller andet sted. Jeg havde skiftet tøj, så det så ud som om, jeg havde været ude af døren.

I starten anerkendte jeg overhovedet ikke over for mig selv, at der var noget galt. Jeg havde bare en off day. Det har alle jo engang imellem. Men næste dag var også en off day, og det var dagen efter også.

Og så gik det op for mig, at der ingenting skete. Jeg kunne ikke tage fat i lejlighedens håndtag ud til verden, hvis jeg vidste, at jeg skulle ud at arbejde. Det var ekstremt svært.

Hvordan arbejdede du dig ud af stressen?

Først og fremmest bad jeg om hjælp. Det tog en uges tid at erkende, at jeg ikke kunne komme ud af min lejlighed. Men så blev jeg nødt til at skrive en mail ud til alle i Gorms. Og så måtte jeg jo bare lukke øjnene og håbe på det bedste.

Da fandt jeg jo ud af, at der havde stået en masse mennesker, der gerne ville hjælpe, som bare ikke havde fået lov, fordi jeg ville gøre det selv. Så det gik faktisk fint. Stort set. På den måde fik jeg taget arbejdspresset af med det samme.

Så begyndte jeg at løbe nogle ture og stoppe med at drikke kaffe. Jeg er ikke begyndt at drikke kaffe siden. Jeg kan godt drikke te og alt mulig andet, så det er ikke koffeinen, men det er smagen af kaffe, som gør, at jeg får stressreaktioner. Så den ligger jo ret dybt psykisk. Det kan være, at jeg skulle gå til hypnotisør. Fordi jeg elsker smagen af kaffe.

I dag arbejder Gorm Wisweh cirka 40 timer om ugen. Derudover dyrker han regelmæssigt motion. Han har det godt i sin krop og er mentalt er rigtig godt sted, fortæller han.

Du kan følge ham og de fire andre kokke i 'Fem fede kokke' på TV 2 FRI torsdage klokken 20.45 eller på TV 2 PLAY allerede nu.