Dansk by har vild natur, smukke villaer og udsigt til vand – men mange har grove fordomme om den
Struer har idyllisk bakkelandskab, billige pragtvillaer og udsigt over Limfjorden. Derfor kan det undre, at boligerne ikke kan blive solgt.
Der findes mange fordomme om Struer.
I de omkringliggende byer kalder nogle Struer for "shit city". Andre siger, at Struer er byen, man flytter til, hvis man ikke har råd til andet.
Det opdager jeg efter en række samtaler med folk fra området, samt fortællinger fra struerboer, da jeg lægger en føler ud i deres gruppe på Facebook.
TV 2 sender i øjeblikket programmet 'Til salg i 100 år'. I den forbindelse finder jeg ud af, at Struer er den by i Danmark, der kommer tættest på netop det udsagn.
Struer er nemlig den by i Danmark med flest boliger med en liggetid på over fem år. Kommunen er samtidig den med næstlængst liggetid på boliger generelt. I gennemsnit lå de over halvandet år på markedet i 2022. I København var det halvt så lang tid.
Jeg besluttede mig for at besøge byen bag de kedelige tal, som mange har en fordom om, men som på papiret burde være gudeskøn. Er Struer en skidt by eller en overset perle?
Borgmesteren
Efter en længere køretur kan jeg parkere på en (gratis!) parkeringsplads i centrum og bevæge mig ned ad gågaden.
Midt på handelsstrøget troner en enorm, palæagtig bygning, og bag de sprossede vinduer ligger borgmesterens kontor.
Mads Jakobsen er en rolig og venlig Venstre-mand. Han er ulasteligt, men ikke prangende, klædt, og hans hår er blevet klippet for nylig. Han taler lavt og langsomt, og han kigger på én, som om han lytter til, hvad man siger. Når et spørgsmål er blevet stillet, går der et halvt sekund længere, end jeg er vant til, inden der kommer noget retur.
Hvad har udfordret Struer mest ifølge manden, der leder kommunen?
Der er ikke nok arbejdspladser.
Struers storhedstid var i 70'erne, hvor der var mange arbejdspladser i slagterivirksomhederne i og omkring byen, og Struer var i hele landet kendt for, at B&O havde hovedsæde i byen. Virksomheden stod for over 3000 arbejdspladser, og mange pendlede til byen fra de omkringliggende byer for at arbejde.
Dengang var Struer en by, man kørte til. Det var en by, man talte om. Der var storhed og stolthed.
Men det ændrede sig langsomt. Måske fulgte byen B&O's nedtur. Måske var det noget andet. Men nedad gik det.
- Der var nogle ... ja, kedelige statistikker hen over finanskrisen, siger Mads Jakobsen.
Faktisk var Struer den kommune i Danmark, der i forhold til indbyggertal mistede flest industriarbejdspladser i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne.
Siden 2008 er antallet af jobs i kommunen faldet med 21 procent ifølge Danmarks Statistik, men de seneste tre år er tallene vendt og har været let opadgående.
I dag har Stuer flere, der pendler ud af byen for at gå på arbejde, end der pendler ind.
Det kan være et symptom på, at der stadig ikke er nok arbejdspladser i kommunen, til trods for en vækst i nyopstartede virksomheder. Eller – hvis man spørger Mads Jakobsen – det kan være et symptom på, at det er så dejligt at bo i Struer, at man vælger at bosætte sig der, for at så arbejde andetsteds.
Man kan høre, at Struers udfordringer smerter Mads Jakobsen. Han kommer næsten tæt på at lyde irriteret, når han taler om det.
Til gengæld er han på nippet til at smile, når han fortæller om, hvad han selv elsker mest ved Struer.
- Jeg plejede jo at drive et økologisk landbrug med malkekvæg. Og der gik kvierne jo og græssede ude ved naturområdet Kilen. At gå ned og se til dem en lun sommeraften, det var ... Ja, altså det er jo vanvittigt flot natur, siger han.
11-årige Anna
11-årige Anna Larsen bor ikke langt fra Mads Jakobsens kontor. I et 70'er hus har hun et lysegult værelse, hvor hun har indrettet en plads til familiens to hunde, Leonardo og Kate, under en plakat af youtuberen Julia Sofia.
Hun er et andet eksempel på en af de udfordringer, som Struer kæmper med.
Om nogle år kommer hun nok til at pakke det hele ned i et par flyttekasser. Og hun kommer højst sandsynligt ikke til at flytte tilbage til Struer nogensinde. For Anna drømmer om at blive dyrlæge, læge eller youtuber, og vælger hun at forfølge en af de to første ting, skal hun uddanne sig i en af Danmarks største byer, der har de akademiske uddannelsesinstitutioner.
- Jeg vil gerne blive i Struer, men jeg vil jo også gerne være det, som jeg vil være, siger Anna Larsen.
Går man uden for Annas hus, er det egentlig også et påfaldende syn, man bliver mødt af.
Her midt på formiddagen har de fleste mennesker på gaden gråt hår eller antræk til det. Observationen er ikke skudt helt ved siden af, kunne jeg forstå på Mads Jakobsen tidligere. Det er svært at få de unge til at flytte tilbage til Struer, hvis de først har fået smag for Århus eller Aalborg. Sådan er det også med borgmesterens egne børn, der uddannede sig i de større jyske byer og ikke er flyttet "hjem" igen.
Og Mads Jakobsen tager ikke fejl. Flere flytter fra Struer end til Struer, viser tal fra Danmarks Statistik, og sådan har det været i en del år efterhånden.
Tilflytteren fra København
Men det er langtfra alle, der flytter væk fra Struer.
En af dem, der for nylig har byttet en større by ud med Struer, er Trine Andersen, og da hun skal forklare, hvorfor hun og hendes familie er flyttet til byen, vil hun næsten ikke ud med det. Hun føler, at de har fundet frem til en hemmelighed, som gerne bare må være velbevaret lidt endnu.
- Vi ledte efter hus først på Sjælland og senere i Jylland, men vi ville gerne have noget wauw-effekt. Og det kostede mange penge, siger hun.
Trine Andersen og hendes familie ville have vand, udsigt og plads. De startede med at flytte til Holstebro, hvor hendes mand havde familie, men Holstebro ligger ikke ud til vandet. Så Trine fik øje på Struer.
- Men både min mand og vores netværk i Holstebro frarådede Struer, fortæller hun og fortsætter:
- De havde svært ved at være konkrete omkring, hvorfor de ikke mente, vi skulle flytte dertil, men der blev nævnt rockerborge, kriminelle unge og butiksdød.
Men familien fandt en villa i Struer ud til vandet. I første række. Til under tre millioner. Den slags kunne man ikke få mange andre steder.
Så de flyttede.
I dag tænker Trine Andersen på de fordomme, hun hørte, inden de flyttede. Hun kan genkende det med de tomme butikker.
Kun én ting savner hun i Struer.
- Der er ikke særligt mange spisesteder eller caféer. Der er nogle få gode, men mest bare pizzeriaer. Det er nok det, jeg savner mest ved ikke at bo i København, siger hun.
Familien er stadig i gang med at renovere, men de har et godt indtryk af byen. Selv Trines mand er blevet overtalt. Han elsker Struer i dag.
- Struer har havn, vand, natur, flotte bygninger, gamle murermestervillaer. I forhold til Holstebro er Struer nok en hyggeligere by, hvor man kender hinanden på en anden måde, siger Trine Andersen.
Pensioneret soldat
Kører man væk fra Trine Andersens hus, kommer man til indfaldsvejen, som borgmesteren kalder Struers ar, fordi den deler byen i to. Fortsætter man et par kilometer ud ad den og drejer til venstre, kommer man til den lille by Hjerm.
Her bor 57-årige Lars Mikkelsen i et byhus på hovedgaden bag en nypudset grå facade.
Fem-seks gange om ugen bruger han en speciel shampoo, der får meget af hans menneskelige lugt til at forsvinde, og så ifører han sig termoundertøj og camouflagetøj udover. Han pakker sine almindelige kameraer, undervandskamera, telt, stativ og walkie-talkier. Så smækker han sin hoveddør og begiver sig ud i den natur, som mange struerboer nævner, når de bliver spurgt, hvad de værdsætter allermest ved at bo i kommunen.
Lars Mikkelsen er tidligere soldat, men har siden 2013 arbejdet som wildlife-fotograf med opgaver for blandt andet DR og BBC. Han har fotograferet spækhuggere i Norge, faldskærmsudspringere i Saudi Arabien og søløver i Californien.
- Jeg er faktisk næsten stoppet med at rejse ud, for de skønneste naturoplevelser kan jeg få i min egen baghave i Klosterheden, siger han.
Klosterheden ligger midt mellem Struer og Lemvig og er Danmarks tredjestørste skovområde.
Naturen er uden tvivl til den pæne side. Selve Struer by ligger ud til Venø Bugt, og vandet bliver til en lille fjord, som bliver kaldet Kilen. Ni ud af ti på gågaden taler ligesom Lars Mikkelsen om Kilen og Klosterheden, når jeg stopper dem for at høre, hvorfor de bor i Struer.
Ejendomsmægleren
Bevæger man sig ind til bymidten igen, kommer man til Gitte Lund Ellebæks ejendomsmæglerbutik. Den ligger med udsigt over en mindre slotsagtig park med kuperet terræn og enorme træer. I København er den slags adresser ejet af en velhavende revisionsvirksomhed eller staten. I Struer er der palævillaer fra starten af 1900-tallet i overflod, og de er ejet af pizzeriaer, tøjbutikker og – som her – EDC.
Ikke overraskende fortæller Gitte Lund Ellebæk, at hun og hendes team undrede sig, da jeg ringede og fortalte om grunden til mit besøg i byen. De kunne ikke genkende de lange liggetider.
"Er det virkelig sådan?" havde de sagt til hinanden
Men måske handler det om, at lange liggetider egentlig ikke bliver set som et problem, foreslår Gitte Lund Ellebæk, da hun sætter sig i stolen foran et enormt luftfoto af Struer, hvor de hundredvis af røde tegltage står i kontrast til gule rapsmarker og grønne skove. Man er måske indstillet på, at det kan godt tage lidt tid, når man sætter sit hus til salg her i byen.
Hun husker en episode med en ældre mand, der havde sit hus til salg hos hende for et par år siden.
Huset havde været til salg i seks år, da det pludselig blev solgt.
"Det var godt, at vi var tålmodige, Gitte. Jeg kender flere, der har haft deres hus til salg i meget længere tid her på egnen. Og nu fik vi jo den pris, vi havde ønsket os," havde den ældre mand sagt, da han tilfreds havde givet hende hånden.
- Det er jo et eksempel på, at det ikke var et problem for ham. Ting må gerne tage lidt tid, siger Gitte Lund Ellebæk.
Og så er der altså også en del boliger, der ryger nærmest med det samme, når de rammer markedet, pointerer den garvede ejendomsmægler. Ligesom i alle andre byer.
Hvad koster et hus?
Jo flere mennesker jeg taler med, jo mere kan jeg se, hvorfor folk vælger at flytte til Struer.
I en Facebook-gruppe nævner Ole pindebøffen og den kolde Grimbergen på Den Glade Pingvin. Anne Helene nævner en rideturene på stranden. Arly peger på de hummere, han hiver i land fra sit kolonihavehus.
Stemningen er faktisk, at de mennesker, jeg taler med, ikke kunne forestille sig en bedre by at bo i. "Den bedste by i Danmark" er ord, jeg hører mere end fem gange på de 48 timer, som jeg bruger i Struer. Og det er måske ikke mærkeligt, når man taler med folk, der faktisk bor i byen.
Men Struer har mange udfordringer. Man skal for eksempel ikke lukke øjnene for unge i mistrivsel, og ret skal være ret – jeg har også kun været her i knap 48 timer. Rockerbulerne og de kriminelle unge er måske ikke noget, man møder på en smuttur.
Men kæmper København ikke også med disse ting, til trods for markant kortere liggetid og langt højere boligpriser, tænker jeg, da jeg kører tilbage mod Gitte Lund Ellebæk. På vejen svinger jeg ind forbi et af de huse, som det hele handler om. Et hus, der har været til salg i over ti år. Ingen åbner, da jeg ringer på, men på trods af skønhedsfejl, store paraboler og lidt slidte fuger er huset pænt og relativt indbydende.
Sådan et hus har jeg engang budt fire millioner for i Vanløse, tænker jeg på. Huset her står til lige over en million. Det ligger cirka 200 meter fra vandet.
Tilbage hos ejendomsmægler Gitte Lund Ellebæk er jeg i vildrede. Jeg havde en klar forestilling om, at Struer ville være en by i afvikling med et hav af triste mennesker, der var strandet i byen med deres usælgelige huse.
Men det var ikke det, jeg mødte.
Gitte Lund Ellebæk smiler over min entusiasme, da jeg spørger til en pragtvilla, jeg har set inde i midtbyen. Hvad ville sådan en sag koste mig?
- Maks. 1,7 millioner, siger hun.
Det kan jeg ikke engang få et kolonihavehus op ad en trafikeret vej i københavnsområdet for, når jeg at tænke.
- Men den er altså ikke til salg. Når først folk har bosat sig i Struer, så vil de ikke væk igen, siger hun med et glimt i øjet.
Du kan se 'Til salg i 100 år' på TV 2 PLAY, lige når du vil, eller på TV 2 onsdag klokken 20.50.
Topfoto: Henrik Jørgensen