Livsstil

Vores nytårstraditioner går mange århundreder tilbage – her er historien bag

Bulder og brag ved nytårsaften kan spores tilbage til en bestemt overtro flere århundreder tilbage.

Dronningens nytårstale, bordbomber og fyrværkeri, champagne og kransekage.

Der mangler ikke ligefrem traditioner forbundet med nytåret i Danmark, særligt omkring den mad og drikke, vi skåler det nye år ind med.

Men hvorfor har vi lige netop disse traditioner, der skiller sig ud fra andre lande omkring?

Det kan Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum, gør os klogere på.

- Går vi langt tilbage i tiden, dengang vi boede på landet i en selvforsynende husholdning, blev nytårsmenuen kaldt den anden jul. Det var juleaftensmenuen. Det var gris, kål, julebrød og smør. Det, som vi selv havde produceret på gårdene, for det var det, der var til rådighed, siger hun til TV 2.

Vi begynder i slutningen af 1800-tallet at ville skåle nytåret ind

Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum

Julemad blev afløst af finere spise

For mange har torsk været synonym med nytårsmiddagen, men der er siden kommet hård konkurrence fra blandt andet sushi, som danskerne har taget til sig. Men da vi var selvforsynende i husholdningerne var kogt torsk i perioden fra september til april en hyppig spise, forklarer Bettina Buhl.

Med industrialiseringens indtog forlader julemaden nytårsbordet.

- Det bedre borgerskab bor inde i byerne og har måske også en god klink på lommen, som gør, at man fejrer det med venner og naboer. Man vender sig mod det eksklusive og fine, som nødvendigvis ikke er danske råvarer, siger hun.

Med ordet eksklusivt retter tankerne sig også mod de fine bobler fra Champagne-distriktet i Frankrig, men det er faktisk ikke helt ligetil at datere præcist, hvornår champagnen gjorde sit indtog i de danske nytårsfejringer, forklarer Bettina Buhl.

- Vi begynder i slutningen af 1800-tallet at ville skåle nytåret ind. Emma Gad skriver det blandt andet også i starten af 1800-tallet, hvor vi skal fylde glassene og skåle med vennerne. Men faktisk kan jeg først se i 1930’erne, at der går champagne og kransekage i nytåret.

Når det kommer til det høje tårn af marcipanringe, skal vi også nogle hundrede år tilbage. Allerede i middelalderen begynder konfekt at optræde og optræder i 1600-tallets første kogebøger i Danmark.

- Jeg kan se i kogebogen 'Kogebog for unge fruentimmere' fra 1806, at vi har kransekagen bagt i ringe. Men som forfatteren skriver, er det en lidt besværlig ting, så lad konditoren om det. Så vi begynder med kransekage i anden halvdel af 1700-tallet. Hos eliten var det på mode med sådan nogle overflødighedshorn, som var bagt af kransekage.

Larm til nytår kom på grund af overtro

Endnu en ting, man ikke kommer uden om ved det danske nytår, er bulder og brag. Fyrværkeriet på himlen, knaldperlerne på jorden og bordbomben på middagsbordet. Ja, endda også champagneproppens højlydte flugt fra flasketoppen forbinder sig til en særlig overtro.

- Det, som man tog med sig i byen, var den her overtro, som hærgede nytårsnat, at der var onde magter på spil, og at de skulle jages bort. Det gjorde man ved at larme, lave ballade og løjer. Der var champagnen jo effektiv, for når proppen sprang, gav det jo en vis form for larm. Det var altså før, at fyrværkeri blev almindenligt.

Mens vi har taget en masse nytårstraditioner med os til nutiden, er der også dem, der har fået lov at blive i fortiden. I gamle dage spiste man også en nytårsgrød, der også havde en overtro forbundet til sig.

- Det er noget af den sorte humor. Man tog nytårsgrøden ind, og så talte man de folk, der sad rundt om bordet, og de fik en klat grød hver. Så kaldte man hunden ind, og den gik så i gang med at spise de her klatter. Den person, som havde klatten, som hunden spiste først, ville dø som den første, var overtroen. Så det var noget farligt noget, fortæller Bettina Buhl.

Og mens Bettina Buhl lever af at studere og formidle vores fortid, mener hun ikke, at vores nuværende traditioner er på vej væk fremadrettet.

- Det kan godt være, at vi har sluppet den tunge julemad, og nu skal der lettere ingredienser på bordet, men det er alligevel traditioner, som vi holder fast på med vores venner. Der kan man se, at for hver enkelt selskab i Danmark er der hver sin tradition, som man bærer videre til næste år, for danskerne elsker traditioner.