Et uventet opkald satte Mikkel Beha i gang: - Jeg opdagede ting i min krop, jeg ikke anede fandtes
Det, der skulle have været en tur for de tre Erichsen-brødre, blev i stedet en familietur. Og så fik Mikkel Beha travlt.
Theis Midé Erichsen havde knoklet lige så meget som sine to brødre.
Han havde været på vejrtrækningskursus, hoppet i en iskold sø og trukket dæk hver eneste dag for at gøre sig klar til det, der ventede forude.
En barsk gåtur i den bidende arktiske kulde for de tre Erichsen-brødre Emil, Theis og Alfred, der skulle binde dem endnu mere sammen.
Men sĂĄdan skulle det ikke gĂĄ.
For en aften sad holdet omkring bålet efter en træningstur. Her fortalte Theis Erichsen, at han ville hoppe fra.
Ă…rsagen skulle delvist findes i den ring, han sad og fumlede med, mens han fortalte om sin beslutning.
Den store perle i ringen symboliserer hans søn, Nis. Den lille diamant ved siden af symboliserer den lille dreng, som han og kæresten fik.
Men som ikke klarede den.
Udskiftning
Theis Erichsens beslutning blev mødt af uforbeholden forståelse hele vejen rundt om bålet.
- Det var en fin, lille dreng, der var helt rigtig og helt rigtig skabt, fortalte Theis de andre rundt om bĂĄlet.
Men hurtigt indtraf sorgen. Drengen var blevet født for tidligt.
- Og det var bare en lillebitte smule for tidligt til, at han kunne overleve, siger Theis.
Nu var hans kæreste, Ida, blevet gravid igen.
Men da terminsdatoen lå meget tæt på turen mod nord, ville han ikke risikere noget.
- Selvfølgelig vil jeg være der til en fødsel. Men specielt fordi vi har lidt historie i baglandet, så betyder det ekstra meget, at jeg skal være der, fortæller han.
Herefter blev der uddelt både krammere og skål for den kommende forøgelse af Erichsen-familien.
Og sĂĄ ringede de til far.
Det ligger i dna'et
I den anden ende af røret lød Mikkel Beha Erichsens velkendte stemme.
- Sådan lige på stående fod, så ja tak, det vil jeg gerne, lød svaret på spørgsmålet om, om han så ville med i stedet.
Han havde indtil nu fulgt tv-projektet 'Den sidste breddegrad' pĂĄ sidelinjen, for det var aldrig hverken tanken eller pĂĄ tale, at han skulle med.
Da drengene ringede, var de seks måneder inde i det intense træningsforløb, der skulle ruste dem til de barske forhold langt mod nord.
Og da afgangen til den sidste breddegrad lĂĄ blot tre mĂĄneder ude i fremtiden, havde farmand travlt.
- Jeg kunne jo godt se, at min dåbsattest var lidt mere falmet end deres. Elastikkerne i kroppen er ikke lige så bløde mere, når man er 56 år, som når man er i 20’erne, siger Mikkel Beha Erichsen.
Han så på sine sønners lårmuskler og erkendte, at der lå enormt meget arbejde forude. Og for en mand, der aldrig har trænet ved at dyrke fitness eller løbe, var det også særdeles hårdt arbejde.
Men han holdt fast i sit ja.
- Mine drenge ringede jo og spurgte: ”Vil du med op og gå en tur i et af de mest vilde, ugæstfri, ufremkommelige, kolde, ukendte øde landskaber i verden?" fortæller Mikkel Beha Erichsen.
- Og der sagde hele mit dna til mig: ”Selvfølgelig vil du det".
Træningsturen
Det var juletid 2021, da Mikkel Beha Erichsen sagde ja til turen, så han udsatte den hårde træning til januar.
Og med januar kom også regnen og sneen og blæsten.
Pludselig kunne man se den berømte søfarer knokle rundt i skoven tæt på sit hjem i al slags vejr og trække et dæk efter sig. Senere hen to dæk.
Og selvom han var alene, kunne man jævnligt høre Mikkel Beha Erichsen skælde ud på nogen.
- Jeg gik og tænkte, at hvis jeg nu havde en personlig træner med, så ville de sige sådan noget optimisme-noget med: ”Ja, det er supergodt! Kom, mærk, hvor godt det er for dig", og så gik jeg og bandede over dem, fortæller han.
Det var hĂĄrdt. Og det var tungt. Men han blev ved.
- Jeg opdagede ting i min krop, jeg ikke anede fandtes, og som jeg ikke anede, der kunne blive ømme, siger han.
Tre uger inden den store afgang tog holdet på en træningstur til Finnmark i det nordligste Norge.
Og selvom han både havde trukket dæk og cyklet lange ture i et væk, så ramte han muren deroppe.
Afhængigheden
For første gang skulle Mikkel Beha Erichsen og drengene prøve at gå med langrendsski, mens de trak pulkene bag sig.
Det gik godt, men pĂĄ den sidste etape gik det dog galt for ham.
- Der blev jeg sat. Vi skulle gå 15 kilometer den dag, og jeg var bare helt færdig til sidst, fortæller han.
Senere i teltet spurgte han sin kammerat Tobias, der har været i Siriuspatruljen, og som skulle hjælpe med turen, om han var bekymret.
Svaret var ja.
- Der havde vi stadig tre uger, til vi skulle afsted, så jeg tænkte: ”Det skal edderpiveme være løgn”, og så skruede jeg op for træningen, da vi nåede hjem, fortæller han.
For at blive klar til turen slæbte Mikkel Beha Erichsen nu afsted med dækkene to gange om dagen, mens cykelturen blev udvidet betragteligt.
- Så op mod afgangen lavede jeg ikke meget andet end at træne og restituere, siger han.
Undervejs havde han dog opdaget det, som mange oplever, når de træner.
Afhængigheden.
- Det var som om, at min krop havde brug for træningen. Den havde brug for at komme ud og trække de dæk et par timer hver morgen, siger han.
Og sĂĄ var det ikke noget problem at blive klar til turen.
Se både Mikkel Beha Erichsen og hans sønner træne hårdt i 'Den sidste breddegrad' på TV 2 mandag 20.00 eller lige her på TV 2 PLAY.