I Danmark tager vi i sommerhus – sådan gør de i andre lande
Man skulle måske tro, at et sommerhus er et sommerhus, men sådan forholder det sig langt fra.
Siger man sommerhus til en dansker, vil de fleste nok tænke på et klassisk mindre hus tæt ved strand eller skov.
Men kigger man ud i verden, ser sommerhustraditionerne helt anderledes ud. Det fortæller fem eksperter i forbindelse med dette års sæson af 'Sommerdrømme', hvor fire par dyster om at vinde netop et sommerhus.
Der findes lidt over 200.000 danske sommerhuse, og de ligger generelt tæt på kysten. De er hovedsageligt koncentreret i Nordsjælland, på Sjællands Odde, langs den jyske vestkyst, på Syddjurs, Falster samt Bornholm. Det viser en rapport fra 2018 udført af Danmarks Statistik.
I Danmark er det oftere familier uden børn, som har sommerhus og langt størsteparten af sommerhusene ejes af ældre mennesker (78 procent er over 50 år).
Men hvordan ser det egentlig ud i Japan, Rusland, Frankrig, USA og Ghana? Dyk ned i vores liste herudover.
Japan
I Japan er sommerhus-konceptet en del anderledes end i Danmark.
Det fortæller arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup, der har boet i Japan i en længere årrække og har tegnestuefællesskabet "Det Levende Hus", der arbejder med japansk inspirerede helårs- og sommerhuse.
På japansk hedder et sommerhus 別荘 (bessou), som betyder "andet hjem". Men der er ikke mange japanere, der har et fast sommerhus.
- Folk arbejder meget mere i Japan end i Danmark, og der er heller ikke mange feriedage eller lange ferier som her i Danmark, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.
Japanerne rejser mere rundt i landet og opholder sig på hoteller eller i kurbade, da årstiderne betyder meget i forhold til, hvor folk tager hen.
- Så det med at tage det samme sted hen, som vi gør ved at have et sommerhus, er ikke så udbredt, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.
Om foråret er det kirsebærtræerne, som folk rejser efter. Om sommeren er det naturen i bjergene, hvor det er køligere eller til stranden. Om efteråret er det bjergene med efterårsfarverne, som folk rejser efter. Om vinteren er det skiferie, kurbade eller varme kilder.
Med hensyn til sommerhusenes udseende er udtrykket ofte mere forskelligartet end i Danmark.
- Der er nogle, som er moderne, og andre er gamle huse. Nogle er avancerede og andre primitive. Størrelsen varierer også meget. Nogle sommerhuse er bygget i træ og andre i mere moderne materialer, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.
USA
I USA har de en pendant til de danske sommerhuse, og på nogle punkter minder det klassiske amerikanske sommerhus om det danske.
Det fortæller den amerikansk-danske arkitekt Kathryn Larsen.
I USA kalder man et sommerhus et beach house, og som navnet antyder ligger sommerhusene i USA tit ved vandet. Ligesom i Danmark. Og ligesom i Danmark er de ofte bygget af træ.
Klassiske amerikanske sommerhuse er fra 1900-tallet og plejer at have trækonstruktion, forklarer Kathryn Larsen. De er ofte i en af disse stilarter:
- Colonial revival (ofte mange søjler)
- Shingle style (asymmetriske og i træ)
- Farmhouse style (rustik stil med flere gavle forrest)
- Contemporary huse (mere moderne i udtrykket)
En ting, man kan se på næsten alle klassiske amerikanske sommerhuse, er en veranda eller terrasse, hvor man kan sidde udendørs men med skygge.
At have et sommerhus i USA er et tegn på privilegium, og det er derfor oftest de rige, der har et beach house.
Frankrig
I Frankrig hedder et sommerhus et résidence secondaire. Altså en 'anden bopæl'.
Siden 1950'erne er antallet af fritidshuse i Frankrig fortsat med at vokse. I dag udgør fritidshuse 10 procent af den nationale boligmasse – hvilket ifølge den franske finanspresse er en verdensrekord.
Men de franske sommerhuse er ikke for alle sociale lag.
- Langt størstedelen af dem er ejet af den bedrestillede del af befolkningen, færre af middelklassen, siger Merete Birkelund Lektor og fagkoordinator for Fransk Sprog, Litteratur og Kultur ved Aarhus Universitet.
Modsat Danmark så er der ikke en bestemt måde, som sommerhuse i Frankrig ser ud på.
Hun forklarer, at der er stor variation i, hvad der kan være en sommerbolig:
- Mindre slotte
- Slotte der er indrettet med flere lejligheder
- Større huse, både ældre og helt nybyggede 'villaer' med eller uden swimmingpool
- Traditionelle huse i landsbyer, ved kysten eller i baglandet
- Traditionelle hytter i bjergene
- Lejlighed i større lejlighedskomplekser
Hun fortæller videre, at mange af dem ligger ved kysterne - ligesom der også er tradition for i Danmark.
Rusland
I Rusland kalder man et sommerhus en дача (datja), men de adskiller sig på centrale punkter fra danske sommerhuse.
Det fortæller Birgitte Beck Pristed, der er professor i Ruslandstudier på Aarhus Universitet.
Sommerhustraditionen i Rusland strækker sig tilbage til 1700-tallet, og i takt med den moderne storbys fremkomst opstod behovet for, at overklassens byboere kunne trække sig tilbage på landet.
Efter revolutionen i 1917 afskaffede man den private ejendomsret i Rusland, men proletarerne blev anbefalet at anlægge nyttehaver for at få en mere alsidig kost.
Sovjetborgerne havde brugsret, og ikke ejendomsret til deres havestykker, men man kunne opnå permanent brugstilladelse, hvilket var det tætteste, man kom på privat ejendomsret, forklarer Birgitte Beck Pristed.
- På grund af kronisk varemangel i sovjetiske butikker, blev selvforsyning vigtigt for alle. Hjemmedyrkede køkkenhaver gav større udbytte per hektar end kollektivlandbrug, fordi arbejderne lagde mere vægt på egne jordlodder end fællesjorden. Desuden blev datjaerne for almindelige mennesker et privat frirum fra de grå sovjetiske betonblokke i byerne, siger hun.
Og datjaerne ligner mere de danske kolonihavehuse blandet med byg-selv-stilen kendt fra Christiania i København, for selvom datjaer er typehuse så laver russerne alverdens tilbygninger og personlige præg på deres små huse.
- Datjaerne spiller fortsat en vigtig kulturel rolle i dagens Rusland, og der er mange sociale ritualer knyttet til datja-livet, fortæller Birgitte Beck Pristed.
Når man er i sin datja, skal man samle svampe og bær, indkoge og sylte høsten fra køkkenhaven, eller lave grillspyd, sjasjlyki. Ofte er der ikke toilet og bad i datjaen, i stedet mødes man med naboerne og går i banja – en slags dampsvedehytte.
Ghana
I Ghana er sommerhuse ikke et fænomen på samme måde som i Danmark.
Det fortæller Karen Lauterbach, der er lektor ved center for Afrika Studier på Københavns Universitet.
- Det er ikke normalt, at folk har sommerhuse, man tager til i weekenden. Man har i stedet familiehuse, for eksempel i den landsby man kommer fra, og hvor man for eksempel mødes til højtider og begravelser, siger Karen Lauterbach.
Nogle ghanesere, der har flere penge og for eksempel bor i udlandet, bygger også huse i de byer, de kommer fra, og bruger dem så, når de er hjemme på ferie, eller hvis de flytter tilbage til Ghana, når de bliver ældre og ikke arbejder mere.
Ved kysten er det rige udlændinge og rige ghanesere, der har huse. Det kan være i byer som Prampram eller i bjergene - for eksempel i byen Aburi.
- Her tager folk hen i weekenden eller i ferier, og holder sociale sammenkomster. Typisk er det store huse med plads til mange mennesker. Det er en måde at komme væk fra de store byer med deres larm, stress og megen trafik, siger Karen Lauterbach.
Man kender derfor ikke til sommerhuse på samme måde som i Danmark, men i stedet til familiehuse i ens hjembyer eller de mere mondæne huse ved stranden eller i bjergene bag ved Accra, siger hun.
Du kan se 'Sommerdrømme' på TV 2 onsdag klokken 20 eller på TV 2 PLAY her.