De lå stille på Atlanterhavet i 48 timer i robåd, mens deres træner fandt løsning
De tre danske kvinder kendte ikke hinanden så godt, inden de tog afsted, men 52 dage på havet har givet dem særligt venskab.
Da Camilla Tvernø, Marie Adserballe og Anne-Marie Feilbergs robåd konstant røg ud af kurs, kunne de ikke forstå det.
Fra robåden midt på Atlanterhavet ringede de hjem til deres træner Lasse Wulff Hansen i Danmark og spurgte om hjælp. Et år forinden havde han ligesom kvinderne deltaget i 'The Atlantic Challenge', og han sendte dem hurtigt på rette spor.
Styrepinden, man bruger til at styre båden med, var knækket – noget Camilla Tvernø, Marie Adserballe og Anne-Marie Feilberg ikke havde forberedt sig på.
- Man råber ting meget højt, som ikke skal siges i et tv-studie, forklarer Camilla Tvernø i ’Go’ morgen Danmark’.
Lasse Wulff Hansen lovede dem at finde en løsning, og han sendte dem i seng, mens han arbejdede på en løsning hjemme fra Danmark.
I 48 timer lå de stille, mens de afprøvede forskellige reparationsmuligheder, og det skulle vise sig, at gaffatape, strips og snor skulle blive deres redning.
Efter 52 dage på havet og 4800 kilometer sejlede de sammen i land i Antigua i Caribien, hvor deres familier ventede.
- Det var en ud af kroppen-oplevelse at se vores familier stå og vinke med Dannebrog og komme ind og kramme dem. Et kram, som vi havde glædet os til og drømt om. Det var fantastisk, fortæller Marie Adserballe.
Var ikke veninder
Da forberedelserne til 'konkurrencen The Atlantic Challenge' startede for halvandet år siden, havde hverken Camilla Tvernø, Marie Adserballe eller Anne-Marie Feilberg prøvet noget lignende før.
Marie Adserballe og Anne-Marie Feilberg havde motioneret på en romaskine, men for Camilla Tvernø var roning helt nyt.
De tre kvinder kendte heller ikke hinanden. Alligevel var Marie Adserballe ikke i tvivl om, at hun ville med på robåden.
- Det med at være et hold, der sætter sig noget for og så gør det, tiltalte mig. Jeg tænkte, at jeg simpelthen var nødt til at gribe den her chance, for den kommer ikke igen, lyder det.
Camilla Tvernø så det ligeledes som en fordel, at de tre ikke var veninder, men et professionelt setup med både coach og træner involveret.
- Fra starten af var det det, jeg helst ville, fordi jeg var bange for at miste venskaber på det, fortæller hun.
Ville ikke ankomme om natten
Da Camilla Tvernø, Marie Adserballe og Anne-Marie Feilberg stævnede ud fra de De Kanariske Øer i december, var de derfor spændte på, hvordan de ville trives sammen på den bare otte meter lange robåd.
Her skulle de, udover at bo og sove, have reservedele og mad til næsten to måneder og selv lave 30 liter havvand om til drikkevand hver dag. Med andre ord skulle de skabe en hverdag sammen på den bare otte kvadratmeter lange robåd.
- Vi havde 52 dage ude på Atlanterhavet til at blive veninder, og det blev vi så, forklarer Camilla Tvernø.
Camilla Tvernø, Marie Adserballe og Anne-Marie Feilberg trivedes nemlig rigtig godt sammen, og sætningen “vi er fandeme seje” blev sagt mange gange, når der blev uddelt highfives ombord – blandt andet da de lykkedes med at fikse deres styrpind.
Hver dag på havet var forskellig, og det oplevede de tre især de sidste par dage af deres tur.
Efter nogle hårde dage med modvind vendte det, og pludselig gik det så hurtigt, at de kunne regne sig frem til, at de ville ankomme om natten før tid.
- Vi ville rigtig gerne ind, når der var dagslys. Vi ville gerne have oplevelsen selv og give den til vores børn og være en del af det her. Så vi måtte bremse lidt og stoppe lidt og snurre nogle gange rundt om os selv, fortæller Anne-Marie Feilberg.
Det kan ikke overgås
For Marie Adserballe har roturen over Atlanten ikke bare handlet om at ro.
Det har været en eventyr og en rejse, som hun er taknemmelig over, at hun kom med på.
- Det var fantastisk. Det her med at komme tættere på naturen på en måde, som er lidt unik, det tror jeg, vi alle sammen er blevet lidt ’hooked’ på, fortæller hun.
Camilla Tvernø, Marie Adserballe og Anne-Marie Feilberg ved dog ikke, hvad deres næste eventyr sammen bliver, men de er ikke færdige med hinanden.
- Det kan ikke overgås det der, og det skal det heller ikke. Så kan det være, der er noget andet, vi skal, siger Marie Adserballe.