I to år fyldte sorgen alt for brødrene – rejsen skulle vise sig at blive et vendepunkt
Asger og Tue Ammundsen mistede i 2020 deres far til kræft. For at mindes ham havde de derfor en helt særlig genstand med på rejsen mod verdens ende.
Den har været umulig at overse i TV 2-programmet ’Først til verdens ende’:
Fodbolden.
Som en tryg og sikker vægt har den hængt på 22-årige Asger Ammundsens rygsæk, når man har fulgt ham og hans 20-årige lillebror, Tue Ammundsen, på rejsen.
Fodbolden er da også blevet hevet frem flere gange. For eksempel på en græsplæne foran Det Hvide Hus i den amerikanske hovedstad og på en strand i Panama.
Og på en fodboldbane i den colombianske by Medellín, hvor en gruppe lokale drenge kom løbende og fik gang i en rigtig kamp med Asger Ammundsen.
Imens sad Tue Ammundsen på sidelinjen og så sin bror spille.
- Jeg tror, at far havde været så glad, hvis han kunne have siddet her sammen med mig og kigge på Asger, kommenterede han lavmælt efter et stykke tid.
Blot to år forinden mistede de deres 61-årige far til kræft.
Med brødrenes egne ord rev farens sygdom og død dem direkte ud af barndommen og ind i voksenlivet.
Men kunne en rejse mod verdens ende med et tv-hold i ryggen hjælpe dem videre i den sorgproces, de befandt sig midt i?
Et minde om deres far
Fodbold har altid været et samlepunkt for Asger og Tue Ammundsen og deres far, Jan Michelsen. Ikke mindst når de var på ferie.
Faktisk har brødrene aldrig prøvet at rejse uden en bold. Selv da Asger Ammundsen var et år gammel, og hans lillebror stadig lå i deres mors mave, havde Asger en lille bold med på ferie.
Og åbner man et af familiens mange fotoalbum, viser størstedelen af billederne de to brødre med en fodbold mellem sig. Ofte på en strand et sted i Europa, hvor solen skinner ned på dem, mens deres far holder øje.
Da brødrenes far i sommeren 2018 blev syg med prostatakræft, var det fodbolden, der hjalp dem gennem sygdomsforløbet. De sidste måneder af deres fars liv spillede brødrene fodbold næsten hver dag, inden de trofast besøgte deres far på hospitalet.
- Fodbolden hjalp os helt vildt gennem den tid, fordi det var vores knæk tilbage til den "normale hverdag”. Det var også en god måde at komme ud med energi og vrede på, forklarer Tue Ammundsen.
Da deres far efter et hårdt og langt forløb til sidst tabte kampen mod kræften 4. oktober 2020, blev fodbolden derfor også en måde for brødrene at mindes deres far.
De prioriterede derfor også at tage en fodbold med på rejsen i 'Først til verdens ende'.
En måde at møde nye mennesker på
Men bolden var ikke blot et symbol på brødrenes savn.
Den var også et mere direkte forsøg fra brødrene på at gå i fodsporene på deres berejste far, der med brødrenes egne ord plejede at vade ind i folk med træsko på.
- Over hele verden spiller man fodbold, så det har altid været en nem og naturlig måde at falde i snak med mennesker på, fortæller Asger Ammundsen.
De håbede derfor, at de kunne bruge fodbolden på deres rejse, når de skulle møde de lokale – præcis som de gjorde på fodboldbanen i Medellín.
Og det var langt fra første gang, at den taktik virkede for brødrene.
Asger Ammundsen mindes en sommerferie, da brødrene var omkring ti år gamle, hvor familien aftalte, at hvis det blev ved med at regne i Danmark, ville de hoppe ind i bilen og køre, indtil de ramte 25 grader.
Efter et par dage endte de i Venedig. Her blev Asger og Tue Ammundsen sat af på en plads med en fodbold, så de kunne underholde sig selv, mens deres mor og far ledte efter et sted at overnatte.
- Vi endte med at møde en kvindelig brasiliansk landsholdsspiller, som vi spillede fodbold med. Til sidst kom vores far også og spillede med os. Så vi har altid gjort det, siger Asger Ammundsen.
Ændre fortællingen
Brødrene meldte sig blandt andet til ’Først til verdens ende’, fordi de gerne ville starte et nyt kapitel af deres liv efter en periode, hvor sorgen har fyldt alt.
De håbede derfor, at de på rejsen sammen kunne bearbejde deres sorg og samtidig få en masse fede oplevelser.
- Vi ville gerne ændre fortællingen om os til ikke at være dem, der mistede deres far og var rigtig kede af det i lang tid, men til at være dem, der tog på denne fantastiske rejse sammen, forklarer Asger Ammundsen.
Men hvor Asger Ammundsen gerne ville dykke ned i sine følelser omkring deres far og få talt ordentligt ud om hans død, havde hans lillebror svært ved at åbne op.
Og det har til tider skabt store konflikter mellem brødrene, der i starten af rejsen ofte kom op at skændes.
Tue Ammundsen havde det med at trække sig, når hans følelser blev for stærke, og samtidig gjorde hans storebror alt for at blive lukket ind og følte ofte, at han var nødt til at gætte på, hvordan hans lillebror havde det. Og det var ikke altid, at han ramte plet, hvilket irriterede begge brødre.
Men langsomt fik de en større forståelse af hinanden, og samtidig blev Tue Ammundsen tvunget til at åbne mere op og konfrontere sine følelser. For det var umuligt at fjerne sig fra dem på turen.
Til sidst fandt brødrene et midtersted, hvor de begge var trygge ved at mødes.
Synonym med at rejse
Men rejsen fik ikke kun antallet af skænderier mellem brødrene til at dale kraftigt.
Den åbnede også op for nogle af minderne om deres far fra alle årene, inden han blev syg.
- De år var så gode, men vi havde bare fuldstændig glemt dem, siger Asger Ammundsen og indrømmer, at det nogle gange kan være svært at huske, hvordan deres far var, inden sygdommen overtog hans liv.
På turen blev alle disse minder tvunget frem hos brødrene.
For deres far har altid været synonym med at rejse.
Brødrene fortæller, at de altid har haft et utrolig tæt bånd med deres far og beskriver ham som fantastisk, men det var især, når de var ude at rejse, at han brillerede.
Her forsvandt hverdagens mange distraktioner, så brødrenes far kunne være fuldstændig nærværende.
De gode minder
Derfor husker brødrene også tilbage på alle deres mange familieferier med vildt meget kærlighed, fortæller Asger Ammundsen. For alle deres bedste minder med deres far har fundet sted, mens de var på ferie.
Det har også betydet, at savnet af ham på nogle måder var større, mens de rejste mod verdens ende, fordi deres minder blev stimuleret af at være ude at rejse.
- Der var noget i farverne og duften og det hele, der mindede os om far og gjorde, at vi på en eller anden måde var i nogle gladere og bedre minder, end før vi tog afsted, forklarer Asger Ammundsen.
Hans bror tilføjer, at deres minder var lidt som et puslespil, hvor det først gik op for dem, at de manglede en masse brikker, da de tog afsted.
- Undervejs på rejsen har vi derfor prøvet at finde alle brikkerne, så vi endelig kunne samle puslespillet igen, siger Tue Ammundsen.
Følg Asger og Tue Ammundsens rejse i 'Først til verdens ende' mandag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.