Han var alene hjemme, da han gennemgik sit livs mareridt
16-årige Jesper Johansen fandt sin mor livløs.
Der var smĂĄtravlt i parcelhuset i Albertslund.
Bordet skulle dækkes, og der skulle gøres klar til dagen efter, hvor huset ville blive fyldt med 16-årige Jesper Johansens klassekammerater på deres sidste skoledag.
Jespers mor, 51-ĂĄrige Dorthe Johansen, gik frem og tilbage mellem den solrige have og hjemmet. Det var endnu en lun eftermiddag i maj.
Dorthe fjernede ukrudt mellem terrassefliserne og fandt stole, bestik og tallerkner frem.
Imens gik Jesper i bad. Aftalen var, at han skulle lufte familiens schæferhund, Enzo, og så skulle de dække bord.
- Nu må du simpelthen blive færdig, kaldte Dorthe til Jesper, mens han stod under bruseren.
Jesper slukkede for vandet. Han tog jeans, t-shirt og sneakers pĂĄ og fandt hundesnoren.
Så kom han i tanke om et spørgsmål til sin mor.
Ud af øjenkrogen kunne han se, at hun sad bag computeren inde på familiens kontor.
Hun sad mærkeligt. Hun nærmest hang sidelæns ud over kontorstolen.
- Hvad laver hun? Laver hun sjov?, tænkte Jesper.
Han gik tættere på. Noget var galt. Hendes øjne var halvt åbne, huden var grålig.
Hans første tanke var, at hun havde fået en eller anden form for anfald.
Han ruskede i hende:
- Mor, mor!
Hurtig hjælp
Hvert ĂĄr rammes cirka 5000 danskere af hjertestop uden for hospitalet.
14 procent vender tilbage til livet igen.
Især de første minutter efter et hjertestop er afgørende, og der findes ingen andre sygdomme, hvor overlevelsen i samme grad afhænger af hjælp fra et andet menneske.
For hvert minut, der gĂĄr, falder chancen for at overleve med ti procent.
Dét sætter TV 2 og Hjerteforeningen fokus, når det store show 'Hjertegalla' afholdes lørdag aften.
Trækker hun vejret?
Jesper ringede 112.
Imens tog han instinktivt fat på sin mors håndled og hals og mærkede, om der var en puls. Det var der ikke.
Han lagde øret på hendes bryst for at høre hjertebanken. Det var der heller ikke.
Han havde lyst til at gå væk fra situationen, men han vidste, at han blev nødt til at gøre noget. Han kunne ikke gå i panik.
Telefonen blev taget hos alarmcentralen.
- Jeg hedder Lene. Hvad er der sket?
- Jeg kom ud fra toilettet, og det er, som om min mor er bevidstløs. Jeg tror ikke, hun trækker vejret, forklarede Jesper.
- Du skal finde ud af med det samme, om hun trækker vejret.
- Jeg kan ikke se nogen tegn på vejrtrækning.
- SĂĄ skal du gĂĄ i gang med hjertemassage.
16-årige Jesper løftede sin mor fra kontorstolen og ned på parketgulvet, hvor han lagde hende på ryggen.
Og så begyndte han førstehjælp, mens han blev guidet fra alarmcentralen:
- Et, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti. Et, to, tre, fire. Du fortsætter i det tempo her.
(OvenstĂĄende video er en rekonstruktion lavet i forbindelse med indsamlingsshowet 'Hjertegalla')
BlĂĄ blink
Normalt er de fem mennesker hjemme i parcelhuset, der ligger pĂĄ en blind vej i Albertslund.
Men 19. maj 2022 var faren i Barcelona på Formel 1-tur, den ene storebror i Etiopien og den anden storebror på højskole.
Derfor var Jesper alene, da han fandt sin mor siddende slapt pĂĄ den sorte kontorstol.
Jesper havde kun kendskab til førstehjælp fra film. Men han gjorde det rigtige.
I stedet for at gå i panik eller løbe efter hjælp, ringede han 112.
- Fordi jeg var alene hjemme, så havde jeg ikke tid til, at følelser skulle komme frem. Jeg var nødt til at være klar. Jeg havde ikke råd til at fucke up, siger Jesper Johansen.
Jesper har ingen tidsfornemmelse. Men han ved, at opkaldet til alarmcentralen varede fire minutter og 54 sekunder.
Så kom de blå blink og sirenerne. Lidt efter trådte ambulanceredderne ind gennem den åbne terrassedør og tog over, mens Jesper blev sendt udenfor.
Hun lignede en, der sov
Næste gang Jesper så sin mor, lå hun med hvidt hospitalstøj i en seng på Rigshospitalet.
Hun var i live.
Hun havde iltmaske over næse og mund og lignede en, der sov. Farven i huden var kommet tilbage.
Jesper kiggede på sin mors brystkasse. Det bevægede sig. Hun trak vejret, tænkte han.
51-ĂĄrige Dorthe Johansen var blevet lagt i kunstig koma.
Jesper fik at vide, at dét, han havde gjort, havde været med til at redde hendes liv.
Der var stadig bekymringer om, hvordan hun ville være, når hun vågnede. Men tallene var gode, lød meldingen fra hospitalet.
Hukommelsessvigt
Dorte Johansen var indlagt i 15 dage i alt. Så kom hun hjem. Konfus og træt.
Hun kan stort set intet huske fra dagen, hvor hun fik et hjertestop.
Hun kan se, at hun har sendt en e-mail, hvor hun bestilte noget vanilje. Og så kan hun huske, at hun tænkte ”kom nu, Jesper”, fordi han var lang tid om at blive færdig i badet.
De første dage efter hjertestoppet er også væk fra hukommelsen.
Da hun vågnede op efter at have været i kunstig koma, blev hun ved med at glemme, hvad hun lige havde sagt og gjort.
- Jeg fik mange besøg, og vi gik ud på et fællesareal på Rigshospitalet. Hver gang sagde jeg ”Gud, her kan man også være”. Det var den samme film, der kørte, forklarer Dorte Johansen.
Lægerne fandt ud af, at hun havde en genfejl. Hun har derfor fået indopereret et apparat, der kan give stød, hvis hjerterytmen kokser. En såkaldt ICD.
Ellers slap Dorthe Johansen for de fleste mén.
Hun bliver hurtigere træt, men det er det.
Derfor er hun også kommet tilbage til sit arbejde som leder på en socialpædagogisk institution og tilbage som frivillig i den lokale håndboldklub, AG Håndbold.
Farlige hjertestop i hjemmet
Modtager man genoplivning fra pårørende eller fremmede, er der cirka 40 procent større chance for at vende tilbage til sit job sammenlignet med dem, der ikke får hjælp, inden ambulancen kommer frem.
Derudover overlever flere og flere ogsĂĄ et hjertestop, fordi vi er blevet dygtige til at yde førstehjælp og starte effektiv behandling, straks ambuÂlancen ankommer til et hjertestop.
Cirka tre ud af fire hjertestop sker i private hjem. Tal fra 2021 viser, at overlevelsen efter hjertestop i det offentlige rum er næsten tre gange større end i det private.
Det er altså vigtigt, at langt flere borgere kan træde til i det private rum, hvor chancen for at overleve er mindst.
Det bedste spørgsmål i verden
Det er over et ĂĄr siden, at Dorthe Johansen fik et hjertestop.
Nogle gange føles det stadig, som noget Jesper har drømt. Få hændelser er så voldsomme, som at være 16 år og give sin egen mor førstehjælp.
Men samtidig har mor og søn haft hinanden til at bearbejde oplevelsen. Og jo flere gange, Jesper har fortalt historien, desto mere virkeligt er det blevet.
De joker med, at hjertestoppet skete på et dårligt tidspunkt, fordi Dorthe stjal opmærksomheden fra Jesper, dagen inden han skulle kaste karameller og skyde med vandpistol på sin sidste skoledag.
Men samtidig var det ogsĂĄ det bedste tidspunkt, fordi Jesper var hjemme.
I dag kan Jesper ikke huske, hvad han skulle spørge sin mor om, da han fandt hende livløs. Det var nok noget med festen dagen efter.
Men de kalder det det bedste spørgsmål i verden.
For var Dorthe Johansen ikke blevet fundet, havde situationen været en anden.
Og det endte med, at Jesper kom med til sidste skoledag og kastede karameller.
Han tog også med videre til fest, fordi den blev holdt i Fælledparken, som lå tæt på Rigshospitalet og hans mor.
- Så var jeg oppe at besøge hende, da hun vågnede første gang, siger han.
Her krammede han sin mor. Hun var omtĂĄget. Men hun var blevet reddet.
Hun var i live.
Se 'Hjertegalla' lørdag 16. september klokken 20.50 på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.