Kan din gamle lampe blive det næste hit i de danske hjem?

Savner du inspiration til indretningen af dit hjem, giver indretningsekspert Mune Ditte Lawaetz Veilberg her seks bud på fede lamper.

Om 'Sæt pris på dit hjem'

I TV 2's boligprogram 'Sæt pris på dit hjem' bliver der sat fokus på de ukendte ’skatte’, som findes i mange danske hjem. I programmet kan du se, hvordan det går for sig, når tre professionelle opkøbere går på jagt i en helt almindelig dansk bolig og afgiver hemmelige bud på alt, hvad de finder interessant. Alt er til salg, og skuffer, skabe, lofter bliver endevendt, og i hvert program afholdes en budrunde, hvor ejeren af huset og de tre opkøbere mødes til en kamp om priserne. I sidste ende er det sælger, der afgør, om prisen er god nok til, at tingene skal gå videre og gøre glæde i et nyt hjem.

Der findes masser af guld i form af gamle møbler, stole og lamper i de danske hjem. 

I sæsonens andet afsnit af TV 2-programmet 'Sæt pris på dit hjem' er der fokus på lamper, som flere af opkøberne er vilde med.

Dét er der god grund til, hvis man spørger indretningsekspert Mune Ditte Lawaetz Veilberg, der driver en butik med vintagedesign og retromode. 

Gamle lamper kan nemt blive populære igen og passer fint ind i mange danske hjem, lyder det.

Kaiser Idell-lampen er et hit
Én af lamperne, som eksperterne falder over i programmet - en ældre Kaiser Idell-lampe - er en af de lampemodeller, som Mune Ditte Lawaetz Veilberg mener, man skal gå efter, hvis man ser den på et loppemarked.

Og har man lampen stående i sit hjem, skal man ikke være bange for, at den er sidste års mode.

Tværtimod er det en af de lamper, som Mune Ditte Lawaetz Veilberg, anbefaler, at man går efter, hvis man ønsker at give indretningen et pift.

Kaiser Idell-lampe er ikke den eneste lampe, eksperten anbefaler.

Øverst i artiklen kan du få Mune Ditte Lawaetz Veilbergs råd til, hvad du skal kigge efter, hvis du leder efter en lampe, der kan passe til dit hjem.