Bolig

Her er parrene, der skal dyste om et hus til 3,4 mio. kr. i Farum

Det er fire vidt forskellige par, der skal konkurrere om at skabe det skønneste hus - og vinde det efterfølgende - i programmet 'Nybyggerne'.

I aften starter den nye sæson af TV 2-programmet ‘Nybyggerne’, hvor præmien er den største i dansk tv: Et helt nyt hus, vinderne selv har skabt og indrettet.

I denne sæson styrer Puk Elgaard slagets gang som vært, hvor fire vidt forskellige par flytter ind i fire helt identiske huse i Farum nord for København.

Her skal de konkurrere om at omdanne de simple råhuse til ønskeboliger. Og vinderparret får som præmie lov til at blive boende i drømmehuset til en værdi af 3,4 milloner kroner.

Meget forskellig erfaring 

I toppen af artiklen kan du møde de fire vidt forskellige par. Også når det kommer til hvor meget gør-det-selv-erfaring, de har.

Håndværker-novicerne Frederik og Manne ved dårligt, hvordan man skruer en skrue ud af et stykke træ - mens sønderjyderne Peter og Rikke har en god idé til, hvordan man sparer tid på malerarbejdet.

Med i dysten er også det unge par Lise og Michael fra Aalborg, der gerne vil til København og læse. Og Christel og Johan fra Helsingør, som er både praktiske og kreative.

Og parrene skal tænke kreativt. Der er nemlig både begrænsede økonomiske midler og tid til at skabe ønskeboligen. Parrene har dog mulighed for hver uge at vinde 20.000 kroner ekstra at bygge for.   

Følg med på Facebook

Alle de fire par vil kunne følges - foruden på tv-skærmen og på tv2.dk - på Facebook, hvor de løbende opdaterer hver deres Facebook-profil med videoer og billeder fra livet i huset.

Under billedet kan du finde links til alle deltagernes Facebook-sider. 

Lise og Michael - Christel og Johan - Manne og Frederik - Rikke og Peter

I sidste ende er det netop seerne, der afgør, hvem der vinder hovedpræmien: Det færdige hus til 3,4 millioner kroner.  

I traileren nedenunder kan du se endnu mere til de fire par og deres tanker om drømmeboligen.