Denne forbedring i din bolig kan ALDRIG betale sig

Hvilken forbedring i din bolig er den dårligste investering – og hvilken kan du tjene penge på. Det kan du se i tv-indslaget herover.

I TV 2-programmet Nybyggerne indretter og istandsætter deltagerne deres eget hjem. Men kan det betale sig at renovere og forbedre dit eget hjem?

Skeler du til værdien af din bolig, når du istandsætter og forbedrer, er det i hvert fald afgørende, at du er opmærksom på, hvilke forbedringer, du bruger penge på. Mange forbedringer får du nemlig aldrig pengene hjem for igen, mens andre kan være en ren overskudsforretning ved et efterfølgende boligsalg.

Hvor stor en del af investeringen, du får hjem igen efter forbedringer i din bolig, kan du se i listen og tv-indslagene herunder.

Tallene bygger på en undersøgelse foretaget hos mæglerkæden Realmæglerne.

1: LuksusbadeværelseDet gamle nedslidte badeværelse skiftes ud med et luksusbadeværelse med spa og med bedste materialevalg i tidløs stilart.Udgift: 400.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 20-40 procentBemærkninger: Udgiften til luksusbadeværelser synes generelt at være sværere at hente hjem igen end udgiften til nye køkkener. Denne tendens er landsdækkende. Et nyt luksusbad til flere hundrede tusinde kroner skal man altså ikke forvente tjener sig selv hjem igen i form af en højere huspris.

2: LavprisbadeværelseDet gamle nedslidte badeværelse bringes up to date med nye klinker, sanitet og møbler i lavprissegmentet.Udgift: 75.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 50-100 procentBemærkninger: På samme måde som med køkkener har de små udskrivninger til badeværelser lettere ved at tjene sig selv hjem igen. Et nyt bad til 75.000 kroner kan derfor mange steder tjene sig selv hjem igen. Men en overskudsforretning er det ingen steder i landet.

3: Ekstra badeværelseEt pulterrum på 15 kvadratmeter inddrages og ombygges til badeværelse nummer to i gennemsnitlige materialer.Udgift: 200.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 50-150 procentBemærkninger: Hvis boligen kun har et enkelt badeværelse i forvejen, kan det være en god investering at opføre endnu et badeværelse. En kernefamilie har ofte ønske om 2 badeværelser. Og det ønske afspejler sig i højere priser. Dog er det mest i hovedstadsområdet, at udgiften hertil kan overvæltes i prisen. I enkelte tilfælde kan det være en overskudsforretning.

4: Nyt tag i bedste kvalitetDet gamle nedslidte tag udskiftes med et nyt tag i bedste og dyreste kvalitet, der stilmæssigt passer til huset.Udgift: 500.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 20-60 procentBemærkninger: Nyt tag over hovedet er påskønnet blandt boligkøbere. Men kun sjældent helt nok til, at boligejere kan få dækket deres udgifter hertil, hvis taget opføres i de dyreste materialer.

5: Nyt lavpris tagDet gamle nedslidte tag udskiftes med et nyt tag i lavprissegmentet (eternit, tagpap og lign.).Udgift: 150.000 kr.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 25-100 procentBemærkninger: Et tæt tag er vigtigt. Og boligkøberne er ofte parat til at gå på kompromis med valget af materialer, for til gengæld at få huset billigere. Det gør, at det er nemmere at tjene investeringen til et nyt tag hjem igen, hvis udgiften ikke er for høj.

6: AltanUdgift: 150.000 – 200.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 80 – 200 procentBemærkninger: Er altanen sydvendt og med udsigt, kan du i nogle tilfælde få det dobbelte hjem for altanen i forhold til, hvad du har givet for den. Er altanen derimod nordvendt og med udsigt til en baggård, kan du i nogle tilfælde blot få 80 procent tilbage ved et efterfølgende boligsalg.

7: LavpriskøkkenDet gamle nedslidte køkken bliver udskiftet med et lavpris-køkken.Udgift: 75.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 50-100 procentBemærkninger: Hellere et nyt billigt køkken, end et gammelt nedslidt køkken. Det synes at være devisen over hele landet. Og generelt er det nemmere at få udgiften til mindre fornyelser hjem igen. Derfor kan man især i hovedstadsområdet opleve, at hele investeringen vil kunne hentes hjem igen.

8: LuksuskøkkenDet gamle nedslidte køkken udskiftes med et luksuskøkken i bedste kvalitet og i tidløs stilart.Udgift: 300.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 25-50 procentBemærkninger: Dyre boliger har lettere ved at hente en større del af investeringen til et nyt luksus køkken hjem igen. Jo dyrere huset er, jo mere forventes det at indeholde et kvalitetskøkken. Men som udgangspunkt vil det være en dårlig investering, selv i de dyre geografiske områder.

9: Pudset facadeDet nedslidte hus friskes op med en indfarvet pudset facadeUdgift: 100.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 30-150 procentBemærkninger: At få frisket et nedslidt hus op med en ny pudset facade er mange steder i landet en af de bedste investeringer boligejerne kan gøre. Pengene vil mange steder kunne hentes hjem igen i form af højere huspriser. Og ofte endda mere til - dog med størst sikkerhed for investeringen i hovedstadsområdet.

10: Udnyttelse af kælderEn fugtig og ubrugelig kælder på 75 kvadratmeter gøres tør ved udvendig dræning og isolering, og indrettes til tre brugbare rum, der dog ikke godkendes til beboelse.Udgift: 150.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 25-200 procentBemærkninger: Har man en dårligt udnyttet kælder, der måske ikke rigtig er anvendelig på grund af fugt, kan det være en god investering at gøre kælderen brugbar, ikke mindst i hovedstadsområdet, hvor kvadratmeterpriserne er høje. Det er en relativ billig investering, som udløser mange ekstra kvadratmetre. I den forbindelse betyder det ikke så meget, om kvadratmetrene lovligt kan anvendes til beboelse eller ej.

11: CarportDer etableres en carport fra et byggemarked på 30 kvadratmeter i en stilart, der ikke passer ind i husets stil.Udgift: 50.000 kr.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 0-50 procentBemærkninger: Det er ikke ud fra ønsket om at gøre huset mere værd, at man skal opføre en billig byggemarkeds carport. Selvom udgiften ikke er svimlende høj, kan investeringen ikke hentes hjem igen.

12: GarageDer mures en garage op på 30 kvadratmeter, der er tilpasset husets arkitektur.Udgift: 200.000 kr.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 25-100 procentBemærkninger: Der er langt større chance for at hente investeringen hjem igen i form af stigende huspriser, hvis man ofrer de ekstra penge på at opføre en muret garage i stedet for en billig carport.

13: UdestueDer opføres en uisoleret udestue fra et byggemarked på 25 kvadratmeter. Udestuen passer ikke ind i husets arkitektur.Udgift: 75.000 kronerVærdiforøgelse i procent af udgiften: 0-25 procentBemærkninger: Udestuer er helt ude i kulden i hovedstadsregionen, og medfører kun sjældent en højere prisfastsættelse af boligen. Mange boligkøbere vælger således som det første at rive udestuen ned, hvis en sådan følger med den købte bolig. I provinsen kan udestuen i visse tilfælde øge husets værdi, men aldrig nok til at hente investeringen hjem igen.

14: TilbygningDer opføres en isoleret og opvarmet havestue på 50 kvadratmeter i en arkitektur, der er tilpasset husets stil. Udgift: 500.000 kroner.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 0-50 procentBemærkninger: Generelt er investeringer der øger boligarealet en god investering. En decideret tilbygning i form af en havestue er dog en mindre god investering for tiden. Trenden er ikke til ekstra stuer. De ekstra kvadratmetre skal helst være i form af flere regulære værelser.

15: Etablering af første salDer etableres en overetage på et hus i en arkitektur, der passer ind i husets stil. Gode materialer. Det samlede boligareal er 75 kvadratmeter. Der etableres et badeværelse, og to værelser.Udgift: 1.250.000 kr.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 20-100 procentBemærkninger: Selvom udskrivningen er meget stor, kan investeringen i visse områder med høje kvadratmeterpriser godt hentes hjem igen. Som udgangspunkt gælder, at jo længere væk fra storbyerne man kommer, jo sværere har investeringen ved at tjene sig selv hjem.

16: Udskiftning af vinduerBoligens nedslidte vinduer udskiftes med topisolerede vinduer i en stilart, der passer til huset.Udgift: 150.000 kr.Værdiforøgelse i procent af udgiften: 60-100 procentBemærkninger: Nye vinduer er populære blandt boligkøbere. Hvis en bolig ikke har nye vinduer, skal den handles med så klækkelig en rabat, at det ofte svarer til hele udgiften ved at skifte vinduerne. Tendensen er landsdækkende.

17: Køkkenalrum

Mægler Christian Brøndum understreger, at en af de allerbedste investeringer, du kan foretage i dit hjem er at lave et køkkealrum, hvis du har muligheden for det. Hvort meget du kna tjene på det, kan du høre i tv-indslaget herunder.

En af de bedste investeringer i dit hjem er investeringen i den helt rigtige slags køkken.