Bolig

Det sidste rum i 'Nybyggerne' afsløres: - Det er utrolig flot

Sidste afsnit af 'Nybyggerne' og finalen sendes onsdag aften på TV 2, men i søndags fik tusindvis af seere mulighed for at få et smugkig.

Flere ugers hårdt arbejde nærmer sig sin afslutning.

Onsdag den 30. marts klokken 20.00 sender TV 2 niende og sidste afsnit af 'Nybyggerne', og efterfølgende skal vinderne af programmet findes i finalen.

Klokken 20.50 kan du komme med bag kulissen, når tv2.dk sender live fra finalen bag kameraerne

Det bliver seerne, der bestemmer, hvilket par der skal vinde hovedpræmien. 

Søndag fik de mulighed for at se de færdige huse, som deltagerne kan vinde.

Tusindvis af seere var taget til Farum for at møde deltagerne og se det niende og sidste rum, stuen.

Øverst i artiklen kan du se billeder af parrenes stuer og interview med de gæster, der dukkede op i Farum for at se det færdige resultat. Nederst kan du se billeder af parrenes stuer.

Der var delte meninger om resultatet, og der blev diskuteret smag og finish blandt de besøgende, som TV 2 mødte. Men der var også rosende ord til deltagerne.

- Det her rum er utrolig flot, og jeg er helt fascineret af haven derude, lød det fra Siri Hansen, da hun besøgte Rikke og Peters 'røde' hus.

- Jeg synes, de har gjort det rigtig godt allesammen. Vi har ikke set det sidste hus, men det er nogle fede ting, der er i alle husene. Alle har gjort det på deres helt egen måde, lød det fra en af de andre 'gæster', Patricia F. Sørensen.

Læs mere om deltagerne i 'Nybyggerne'

Hvem kan ALT selv, hvem elsker træ, hvem elsker 50’erne, og hvem har nærmest ingen erfaring med at bygge selv? Få svarene her.

Rødt hus: Rikke og Peter

Rødt hold i Nybyggerne: Rikke og Peter

Rødt hus: Rikke og Peter

Rikke og Peter bor i Aabenraa i Sønderjylland sammen med deres tre børn: Emma, Emil og Elina. De er gift og har været sammen i femten år. Rikke er billedkunstner med eget galleri, mens Peter arbejder som kok. De drømmer om at forlade deres lejebolig, vinde drømmehuset og starte en restaurant sammen.

De mener, at de kan lave stort set ALT selv. Peter er dygtig til håndværk, mens Rikke står for hjemmets indretning. Parret blander moderne og rå elementer i deres indretning og bygger gerne selv møbler til hjemmet.

Du kan følge og 'like' Rikke og Peters Facebookside HER.

Foto: TV 2

Gult hus: Christel og Johan

Gult hold i Nybyggerne: Christel og Johan

Gult hus: Christel og Johan

Christel og Johan bor i Helsingør med parrets to fælles børn Asta og Carl, samt teenagedatteren Cecilia, som Christel har fra et tidligere forhold.

Christel er kunstner og har netop startet egen butik, mens Johan arbejder med IT i Helsingør Kommune. Christel er den kreative og den spontane i parret, mens Johan står for det praktiske og forsøger at holde alle Christels ideer på et realistisk niveau. Johan og Christel synes, at indretning skal skabe et hyggeligt hjem og arbejder meget med træ. Og så skal der være plads til alle familiens børn.

Du kan følge og 'like' Christel og Johans Facebookside HER.

Foto: TV 2

Blåt hus: Lise og Michael

Blåt hold i Nybyggerne: Lise og Michael

Blåt hus: Lise og Michael

Lise og Michael er Nybyggernes yngste par. Parret kommer fra Aalborg, hvor de bor i en mindre lejlighed. De drømmer om at flytte tættere på Lises søster i København og (måske) udvide den lille familie i drømmehjemmet i Farum. Lise skal til at studere til sygeplejerske, mens Michael arbejder som automekaniker. Parret har en forkærlighed for 50’erne og mixer retro-elementer med deres ellers moderne indretning.

Du kan følge og 'like' Lise og Michaels Facebookside HER.

Foto: TV 2

Grønt hus: Manne og Frederik

Grønt hold: Manne og Frederik

Grønt hus: Manne og Frederik

Manne og Frederik bor sammen i Mannes lille lejlighed på Nørrebro sammen med deres lille hund Badu. Manne læser Visuel Kommunikation mens Frederik er arkitektstuderende. Parret er meget stilbevidste og har mange idéer og visioner for indretningen af deres hjem, men de har ikke meget erfaring med at bygge selv. Deres stil er minimalistisk i en skandinavisk stil med massere af grønt i hjemmet.

Du kan følge og 'like' Manne og Frederiks Facebookside HER.

Foto: TV 2

Deltagerne er nervøse inden finalen

På pladsen kunne seerne også møde deltagerne, der var troppet op for at svare på spørgsmål. Det var tydeligt at mærke, at nervøsiteten allerede har bredt sig blandt de fire par.

- Det er nervepirrende. 

- Jeg ryster helt.

Sådan lød nogle af reaktionerne, da TV 2 mødte deltagerne, Rikke og Peter, Manne og Frederik, Lise og Michael, Christel og Johan, i forbindelse med åbent hus-arrangementet i weekenden inden finalen.

Herunder kan du se et interview med de fire par og høre, hvad værten Puk Elgaard mener om indsatsen fra årets fire deltagere:

Her kan du se billeder af det niende rum, stuen, før og efter parrenes arbejde:

Lise og Michael fra blåt hus følger den retrostil, de har lagt:

Blåt hus før
9 rum efter

Manne og Frederik fra grønt hus vælter en væg og laver stuen som et gennemgående rum i huset: 

stue før
grønt holds stue

Christel og Johan fra gult hus forsøger igen at skabe en hyggelig stemning. Det endte med en sofa med farve:

Gult hus stue
gult hus stue

I rødt hus bruger Rikke og Peter store lænestole og et miks af stole til at skabe en hyggelig ramme omkring familien:

Rød stue 9
Rødt hus 9