Fem afgrøder der altid er en succes i køkkenhaven

16x9
Gider du ikke spilde tiden på umulige afgrøder, der ikke bliver til noget? Så er her fem nemme af slagsen. Foto: Shutterstock / Shutterstock

I samarbejde med ISABELLAS

Er du begynder i køkkenhaven eller blot tilhænger af nem dyrkning med stort udbytte? Så får du her en guide til fem smagfulde afgrøder.

Hvis du rigtig gerne vil have en lille køkkenhave, men er helt grøn på området og ikke ønsker, at det skal være for tidskrævende samtidig med, at der gerne skulle være et stort udbytte, så er det ikke lige meget, hvad du putter i jorden i slut april og maj måned.

Susie Helsing Nielsen, der er gartner, giver her sine bedste råd til at udvælge de rigtige afgrøder, og hvordan du dyrker dem.

Se det geniale trick: Nu er det slut med slatne tulipaner

Nemme afgrøder er dem, der ikke skal forspires, dem, der ikke angribes så let af skadedyr og sygdomme, og dem, der ikke stiller store krav til varme og vanding. Hvis du dyrker forskellige afgrøder sammen, kaldes det blandingskultur.

Når du dyrker dine afgrøder som blandingskultur, blander du dem, så de får indbyrdes gavn af hinanden, og pladsen udnyttes optimalt, forklarer Susie Helsing Nielsen.

Succes med stueplanter: Her er 8 nemme planter til dit hjem

Forbered jorden inden såning

Succes i køkkenhaven kræver ordentlig muld. Husk derfor at forberede jorden, inden du går i gang med at så. Som regel kan du nøjes med at løsne overfladen grundigt med en kultivator og slutte af med at jævne med en rive. Men er jorden komprimeret, er det godt at løsne med en greb først.

Stik greben i jorden med jævne mellemrum gennem hele bedet og vrik den frem og tilbage, så strukturen brydes. Jorden skal ikke vendes, blot gennembrydes.

Er du usikker på, om jorden er varm nok til at så i, bør du investere i et jordtermometer. Jorden er som regel klar, når den er 12°. Tjek dog altid bag på frøposerne inden såning.

Seks praktiske ting du kan bruge dine enlige sokker til

Fem nemme afgrøder til køkkenhaven

Radiser

Radiser Foto: Scanpix Danmark
Radiser spirer villigt og trives i det kølige, danske klima. De kan sås fra april i 1-2 centimeters dybde. Får du ikke spist dem alle, så lad dem vokse op og blomstre. Blomsterne smager dejligt, og får de lov til at udvikle sig til frøstande (skulper), er disse også sprøde og lækre at spise. I blandingskultur kan radiser stå sammen med de fleste andre afgrøder undtagen kål, majroer og rucolasalat.
Forslag til sorter: ’Easter Egg’ – blandede farver: Rød, hvid, lilla, rosa • ’Cherry Bell’ – rund og rød • ’French Breakfast’ – aflang, rød med hvid bund.

Spinat

Spinat Foto: Shutterstock
Den sunde spinat kan dyrkes fra marts, til efteråret for alvor sætter ind, i rækker eller hist og pist, hvor der er tomme pladser mellem de andre afgrøder. Du kan så spinat løbende gennem hele vækstsæsonen, men i meget varme perioder kan det ikke betale sig at så, fordi planterne går i stok med det samme. I blandingskultur kan spinat stå mellem alle afgrøder.
Forslag til sorter: ’Reddy’ – mørkegrøn med røde kanter • ’Bordeaux’ – grøn med røde stilke • ’Matador’ – grøn, resistent mod spinatskimmel.

Squash

Squash Foto: Shutterstock
Den aflange grøntsag er kendt for at vokse villigt, men fylder også meget, så det er nok med en eller to planter, hvis pladsen er trang. Vær opmærksom på, at squash enten vokser som en ”busk” eller danner lange ranker. Så tjek dette på planteskolen, når du køber frø. Squash kan sås direkte i jorden fra sidst i maj i 3-5 cm’s dybde med omkring 100 cm’s afstand. Squash kræver både sol og varme for at få et godt resultat. Det kan være svært at dyrke squash i blandingskultur på grund af deres størrelse.
Forslag til sorter: ’Gold Rush’ – gul med busket vækst • ’Black Beauty’ – mørkegrøn med busket vækst • ’Cocozelle’ – stribet med busket vækst.

Gulerødder

Gulerødder Foto: Shutterstock
Gulerødder trives bedst i en sandet eller løs muldjord, så rødderne uhindret kan trænge ned i jorden og blive lange uden at dele sig. Så dem i ca. 1 cm’s dybde fra april. Gulerødder skal tyndes ud, efterhånden som de vokser til. Heldigvis kan de spæde gulerødder, der luges væk, sagtens spises hele. I blandingskultur kan gulerødder stå mellem løg, porrer, salat, bladbeder, dild, spinat og ærter.
Forslag til sorter: ’Harlekin’ – blandede farver: Lilla, gul, hvid og orange • ’Atomic Red’ – rød • Cosmic Purple’ – lilla • ‘Yellowstone’ – gul • ‘Nantes 2’ – orange, tidlig • ‘Burpees Short’ – orange, god til knoldet jord og altankasser.

Ærter

Ærter Foto: Scanpix Danmark
Den populære spise findes både som slik- og sukkerærter og som ærter, der skal bælges. De smager skønt rå og friske, men alle typer kan også tilberedes eller fryses, så du har ærter til madlavningen i de kolde efterårsmåneder. Alle ærtetyper kræver støtte, så planterne ikke lægger sig hen ad jorden, hvilket gør det en hel del sværere at høste dem.
Der findes sorter med højder lige fra ca. 50 cm til flere meter, så tjek højden på posen, når du køber frø. Der findes også særlige ærtetyper, der er specielt udviklet til krukker og altankasser, så spørg dig frem på planteskolen, hvis du vil dyrke ærter på altanen. Ærter kan sås i april-maj i 3 cm’s dybde med 5-7 cm mellem frøene. Det kan betale sig at lægge frøene i blød i vand, dagen før de skal sås, så de suger vand til sig og er spireklar med det samme. I blandingskultur kan ærter stå sammen med gulerødder, salat, pastinakker, radiser, spinat, majs og kål.
Forslag til sorter: ’Tomb Thumb’ – en sort, der er beregnet til krukker • ’Sugar Snap’ – klassisk sukkerært • ’Karina’ – stort udbytte, bliver ca. 65 cm høj • ’Golden Sweet’ – sukkerært med gule bælge og blå blomster.