Hr. og fru Clemmensens hus er en kunstnerisk nerve - kom med indenfor
I denne uge åbnes dørene for en af landets grimmeste perler, PH's hus. Her er endnu en bolig, der har huset en berømt dansk arkitekt.
I et forsøg på at genoplive og bevare nogle af danmarkshistoriens arkitektoniske perler, har Realdania By & Byg købt og istandsat en række huse, der er bygget af nogle af Danmarks mest prominente arkitekter gennem de seneste 100 år.
Et af de huse, som fonden har valgt at bevare, er det 'eksperimenterende hjem', som arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen opførte til dem selv som bolig og tegnestue.
Huset, der har et samlet bruttoetageareal på i alt 316 kvadratmeter ligger i smukke omgivelser ved den fredede Hundesømose i Gentofte Kommune, er opført i beskedne og prisbillige materialer.
Alligevel fremstår det med "en sjælden kunstnerisk nerve i sit formsprog og leg med helhed, detaljer og farver", og det er et eksempel på tidens strømninger og holdning til arkitektur. En slags modreaktion mod samtidens mere formelle arkitekturopfattelse med påvirkninger fra international modernisme, lyder fondens beskrivelse.
Du kan se en præsentation af huset øverst i artiklen.
TV 2 har samlet billeder og video af en række andre danske stjernearkitekters egne boliger. Se dem her:
* Arne Jacobsen: Se hans banebrydende hus
* Arne Jacobsen: Her levede han frem til sin død
* Arne Jacobsen: Her er hans eget sommerhus
* Bertel Udsen: Sådan ser hans hus ud i dag
* Edvard Heiberg: Se villaen hvor alt er nøje planlagt
* Svenn Eske Kristensen: Se 'Esken'
* Halldor Gunnløgsson: Se hans eget hus indefra
* J.F. Willumsen: Se hans 'moderne' middelalderborg
* Hr- og fru Clemmensen: Se huset der en en kunstnerisk nerve
* Jørgen Varming: Se hans ikoniske hus indefra
* Exner: Her er Inge og Johannes' arkitekthus - som de selv har tegnet