En dag kunne Johnny ikke mere - nu kæmper han for at få sit liv tilbage
Johnny Sørensen har levet et hårdt liv. Han har kæmpet for at lægge sin barndom bag sig. Nu risikerer han at miste alt igen.
TV 2 har rettet elementer i denne artikel, da TV 2 er blevet opmærksom på, at oplysninger i dele af artiklen ikke var blevet efterprøvet tilstrækkeligt.
Tidlig morgen i Faxe. 61-årige Johnny Møller Sørensen siger godmorgen til sine hunde.
Inde i stuen giver papegøjen sit besyv med, og en kat strækker sig ude på gårdspladsen.
Der er stille i det røde murstenshus. Som der altid er, når Johnnys kone, Lori, sover et par timer længere, end hun plejer.
Hun har været på aftenvagt i hjemmeplejen, så Johnny klarer morgenmaden til sig selv og dyrene.
I dag får de mad. Men hvad med om en måned, om to? Er der råd til at have dyrene? Er der råd til noget som helst?
Tankerne suser gennem hovedet på Johnny. Han er bekymret.
Han har altid sagt nej til netbank og e-boks og kun brugt de penge, der var på lommen, men nu står han i en situation, hvor han risikerer at miste alt.
Han ved, hvad det betyder. For Johnny har en en slem fortid. En fortid han troede, han havde lagt bag sig for altid.
Nu er alt det, han har brugt sit liv på at bygge op, i fare.
- Jeg havde ikke drømt om, at jeg i 2016 skulle sidde som 61-årig og ikke have mere end 200 kroner til resten af måneden. Og det er kun den 9., siger Johnny Møller Sørensen.
Der er ikke lang vej igen. Ovenpå begynder Lori at røre på sig, kan han høre.
Om ikke så længe er livet, som de kender, slut. Det er både Lori og Johnny godt klar over.
Johnnys barndom
For at forstå hvordan en stor og stærk mand som Johnny kan bringes derud, hvor han er ved at give op, skal vi en tur tilbage i tiden.
Vi er tilbage i Faxe i 1950’erne og 60’erne.
I byen ligger ”kommunehuset”. Et hus hvor kommunens fattige familier er stuvet sammen. Her bor Johnny samen med sin familie.
Ifølge Johnny betragter omverden ham rakkerpak, og Johnny, føler sig udstødt.
Han er ham, de andre ikke må lege med. Han er også den, der får skylden for alle de drengestreger, der bliver begået. Sådan husker Johnny det.
- Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er blevet sat op på skødet af mine forældre, og at de har sagt, at jeg var en dejlig dreng, fortæller han.
Derfor var det en kæmpe sejr, da Johnny kæmpede sig op fra fattigdommen og endelig - mange år efter - fik mulighed for at købe sit eget hus. Endda i den samme by, hvor han voksede op.
Ifølge Johnny nogensinde var der ingen der troede, at han skulle nå så langt, men 50 år senere ville han være tæt på at miste det hele igen.
Hjælpen kommer til Johnny
Der er morgentravlhed på motorvejen.
Bilerne holder i utålmodig kø for at komme ind til København. Gældsrådgiver Annette Wisborg kører den modsatte vej - på vej til Faxe for at besøge Johnny.
Hun er først lige lært ham at kende, og det er hun ked af.
Hun ville ønske, at han havde ringet til hende noget før. Nu er Annette Wisborg ikke sikker på, at hun kan nå at redde Johnnys hus fra at ryge på tvangsauktion.
Annette Wisborg parkerer ude foran rødstenshuset i Faxe, går hen til døren og banker på.
Hun træder ind i et hjem, der er præget af beboernes store kærlighed til deres dyr. Men også af Johnnys passion for Elvis Presley.
Johnny fortæller, hvordan han i de svære drengeår som fattig dreng i Faxe finder et fast holdepunkt, der skal følge ham i alle årene.
- Elvis, han betyder alt for mig. Elvis er ham, der har hjulpet mig hver gang, jeg har været nede i hullet - og uanset humør så ryger der Elvis på, og så får jeg liv igen. Han er måske også en erstatning for min far, siger han.
Johnny skruer ned for musikken, og han og Annette sætter sig ved spisebordet i stuen. Johnnys kone, Lori, kommer ind for at være med.
Det altafgørende problem er, at Johnny og Lori er kommet bagud med afdragene på de lån, de har i huset. Om få dage skal banken have pengene.
Johnny har boet i sit hus i 20 år. Der er dog sket afgørende ting i hans liv, der nu kan sætte en stopper for det.
Og der var ingen, der havde set det komme snigende.
Karrieren i gang
Allerede som barn forsøger Johnny at vriste sig fri af fattigdommen.
Johnny går ud af skolen efter 7. klasse tilbage i 1970.
Han vender aldrig tilbage til skolen igen, men det skal senere vise sig, at han skjuler et talent, der skal give ham en chance i livet, som kun de færreste får.
Han bliver arbejdsmand i Faxe, gift og får et barn.
Men én særlig ting er Johnny rigtig god til. Han kan spille fodbold.
- Fodbold var den del af mit liv, hvor jeg kunne ligesom hævde mig og vise omverdenen, at bare fordi man boede sådan et sted, så kunne man godt være god til noget. I skolen var jeg ikke særligt ferm. Det interesserede mig ikke en pind, fortæller han.
På fodboldbanerne i Faxe lyser Johnny op, og da en talentspejder kommer til byen, spotter han hurtigt Johnny, der klart skiller sig ud fra de andre på holdet.
Året er 1978, og professionel fodbold har netop gjort sit indtog i Danmark.
Nu kan de bedste drenge og unge mænd tjene penge på at spille bold, og det er lige, hvad der sker for Johnny. Han bliver tilbudt en kontrakt med klubben B1913 på Fyn.
Det bliver hans livs chance.
Johnny skal flytte fra de fattige kår i Faxe og helt til Fyn. Til et nyt liv som fodboldspiller.
Han bliver indlogeret på et lejet værelse i et parcelhus, hvor han må klare alt selv.
Det går bare ikke.
Johnny oplever klubben som "indspist". Han savner det derhjemme, og en dag misser Johnny en træningskamp.
Det bliver afslutningen på en kort professionel fodboldkarriere.
Det er et nederlag, men han vælger alligevel at blive boende på Fyn. Han har fået arbejde i et firma, der eksporterer blomster. Johnny læsser de biler, der skal køre varer til ind- og udland. Det er hårdt fysisk arbejde, men han har det godt og er glad for sit arbejde.
Det fynske eventyr er dog ved at være forbi. Noget er på vej.
Et nyt liv
Johnny, der er fyldt 40, længes tilbage til sine rødder.
Han forlod Faxe som rakkerpakket fra kommunehuset. Nu, 16 år senere, vender han tilbage som en solid arbejdsmand.
Hele sit liv har han boet til leje, men nu tager han det store spring og køber sit eget hus. Johnny fra ”kommunehuset” har nu fået sit eget rødstenshus med have og carport. Alt tegner godt.
På det tidspunkt har Johnny ingen anelse om, hvad der venter ham.
- Da jeg skrev under på huset her, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Nu havde jeg gjort noget for mig selv. Og jeg havde vist alle andre, at jeg også kunne. Så det var fantastisk.
- Og da jeg sov her første gang, vågnede jeg op næste morgen, og det eneste, jeg kunne høre, var fuglene. Der var ingen larm, og jeg tænkte: Kan livet også være sådan?
Vi springer frem i tiden - til 2011. Hvor Johnny pludselig bliver fyret.
Nedturen begynder
Siden han købte huset i Faxe, har det ikke været noget problem for den ufaglærte mand at finde et job, men det har ofte været hårdt ufaglært arbejde, som gradvist har slidt hans krop.
Johnny er derfor glad for det job, han har i dag - som omsorgsmedhjælper for psykisk udviklingshæmmede.
Men da nedskæringerne på opholdsstedet kommer, så bliver den stærke mand, der har fingre stive af gigt og en krop, som er mærket af årtiers hårde slid og gamle fodboldskader, ramt.
Efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet med hårdt, oftest manuelt arbejde, mærker Johnny, at kroppen siger stop.
- Det er så prisen for ikke at have en uddannelse, hvor man kan sidde ned hele dagen. Jeg har altid været glad for at arbejde. Og jeg har altid taget det arbejde, jeg blev tilbudt. Jeg tænkte ikke meget over, at man kan blive slidt af det. Men det kan jeg jo så se i dag, fortæller han.
Uden uddannelse må han søge efter de ufaglærte job, som oftest er fysisk arbejde. Men nu er han for nedslidt til at kunne varetage manuelt arbejde. Og så er der pludselig ingenting til Johnny.
- Det føles jo lidt underligt, når man har været vant til at være på arbejde stort set hele sit liv og så pludselig ikke at skulle op til noget.
Det liv, som han blev givet for 56 år siden, barndommen, begynder pludseligt at ånde ham i nakken igen.
Johnny søger hjælp
Et gennemsnitligt dansk arbejdsliv er på 39 år. Johnny har arbejdet i 43. Men der er stadig syv år til, at han kan gå på folkepension.
Kroppen er træt, og det føles for sent at skulle i gang med omskoling og uddannelse, så han søger hjælp hos kommunen.
Dybest set håber han på en førtidspension. Meldingen fra kommunen er helt dog klar.
Hvis Johnny blot kan arbejde et par timer om ugen, skal han ikke have førtidspension. Så han bliver sendt i praktik i forskellige lokale virksomheder i det, man kalder et ressourceforløb for at afprøve hans arbejdsevne.
Under forløbet skal kommunen betale Johnny en ydelse, og det gør de også - i hvert fald i et stykke tid.
Det skal senere vise sig, at der her sker en fejl, der er ved at koste Johnny alt, hvad han ejer.
Mødet med gældsrådgiveren
Ved spisebordet i huset i Faxe gennemgår gældsrådgiveren Johnnys økonomi gennem de seneste år.
Hun kan se, at Johnny og Lori godt kunne klare økonomien, selvom Johnny ikke har et arbejde. En kombination af Loris løn og Johnnys understøttelse - tilsat en god portion sparsommelighed - ville gøre det muligt for parret at bo i huset.
Men i 2015 sker der noget, der ændrer Johnnys situation, og som nu - otte måneder senere - fanger Annette Wisborgs interesse.
Kommunen standser udbetalingerne og sætter Johnny på kontanthjælp.
Det skal vise sig at blive fatalt for Johnny og Loris økonomi. Det betyder nemlig i praksis, at Johnny ingen penge får udbetalt, overhovedet.
Reglerne for kontanthjælp siger, at hvis Lori tjener 22.000 kroner eller derover før skat, skal hun forsørge Johnny.
Lori er ikke højtlønnet i den kommunale hjemmepleje, men hun rammer loftet. Efter skat har hun dog kun cirka 14.000 kroner hver måned, og det er ikke nok til at dække parrets udgifter.
- Det er ubehageligt at være fattig, fordi jeg ikke kan betale mine regninger, og det har jeg det dårligt med. Man mister gnisten, siger Johnny.
56 kroner om dagen til mad
Johnny klager over kommunens beslutning, men har får at vide, at det skyldes, at han er udeblevet fra et møde i kommunen.
Han er fortvivlet over den nye situation og vælger at anke sagen.
Det svar, han venter, kommer ikke fra den ene dag til den anden. Så den lange ventetid gør intet godt for Johnny og Lori.
De ser, at deres tilværelse langsomt ramler.
Både Johnny og Lori kan se, hvad det venter dem.
De sælger bilen og sparer alt, hvad de kan. Lori passer sit arbejde, og Johnny er fortsat i arbejdsprøvning. To gange om ugen sætter han varer på plads i det lokale supermarked – en praktik, han i bund er grund er glad for.
Men i virkeligheden arbejder han gratis - for lønnen trækkes fra i hans kontanthjælp.
Johnny og Lori lever på en sten.
Realiteten er, at hvis alle faste udgifter skal betales, er der kun 56 kroner om dagen tilbage til mad, tøj, medicin og andre dagligdags fornødenheder.
Så hvis der skal mad på bordet, er der ikke penge til terminerne. Så sker der det, der ikke må ske. Johnny kommer bagud med regningerne, og tvangsauktionen truer.
Det er her gældsrådgiver Annette Wisborg møder Johnny første gang.
En mand, der har arbejdet sig op og investeret i sit eget hus. En mand, der har knoklet som ufaglært i et langt arbejdsliv, men som nu er slidt ned. En mand, der nu mærker livsfundamentet vakle.
Det ser sort ud, men en underlig mavefornemmelse siger dog gældsrådgiver Annette Wisborg, at noget er helt galt.
Det skal senere vise sig, at hun har ret.
Afgørelsens time nærmer sig
I stuen i huset i Faxe sidder Lori og Johnny med gældsrådgiveren.
Første opgave er at vinde tid. Banken har krævet at få afdragene i gang, og rent faktisk har Annette Wisborg gjort et forarbejde.
Banken er gået med til, Johnny får tre måneders udsættelse med afdragene på lånet. Det løser dog på ingen måde Johnnys problemer.
Samme udfald får det efterfølgende møde med kommunens sagsbehandlere, som har afgjort, at Johnny ikke er berettiget til en ydelse.
Gældsrådgiver Annette Wisborg er bestemt ikke tilfreds.
Efter mødet med kommunens sagsbehandlere sidder hun tilbage med en nagende fornemmelse af, at der måske er noget galt i Johnnys sag.
Ikke længe efter skal det vise sig, at mistanken er begrundet.
Annette Wisborg gør noget, der får afgørende betydning for Johnny.
Hun beslutter sig for at sende sagen til den privatpraktiserende socialrådgiver, Margit Ottow.
Johnny er blevet frataget sin kontanthjælp, men spørgsmålet er, om kommunen havde loven på sin side, da man tog den beslutning. Reglerne er komplicerede, og på nogle punkter er det op til den enkelte kommune at fortolke og forvalte dem.
En gennemgang af Johnnys sag efterlader ingen tvivl hos den uafhængige socialrådgiver.
Kommunen har formentlig ikke handlet efter lovens hensigt.
- Det er en atypisk måde at behandle en sag på, og det er bestemt ikke det, lovgivningen lægger op til, siger Margit Ottow.
- Og nogle gange kan jeg være bange for, at de slet ikke er klar over, hvor alvorligt det er for folk, siger socialrådgiveren.
Den 18. juli 2016 kommer det brev fra Ankestyrelsen, som afgør Johnnys fremtid.
Brevet: Nu får Johnny svaret
Johnny sidder i sin stue, da han læser brevet fra Ankestyrelsen op. Han fandt det i postkassen for ikke så længe siden.
Hvis Johnny får medhold i sin klage, har kommunen uberettiget fjernet hans kontanthjælp. Det vil ændre alt.
Det modsatte svar vil gøre det umuligt at undgå en tvangsauktion. Derfor er brevets indhold altafgørende for Lori og Johnny.
Det er med rystende hænder, han åbner brevet.
Johnny læser flere gange de knudrede formuleringer, før han føler sig sikker på, hvad der står.
Johnny får ikke bare ret i sin anke.
Afgørelsen tilkender ham også de penge, han skulle have haft under sit arbejdsprøvningsforløb. Det svarer til otte måneders ydelse – næsten 70.000 kroner.
Afgørelsen ændrer med ét slag Johnnys liv.
- Nu kan jeg heldigvis få min hjertebanken på plads. Lori og jeg kan falde til ro, og vi kan se, at der er en fremtid for os her. Det er det allerbedste, der kunne ske. Det er jo ekstra solskin at få at vide, at man har ret, siger Johnny.
Der er nu råd til at betale terminerne, og den truende tvangsauktion er afværget.
Hvad nu hvis...
Det kunne lige så godt være gået galt.
Hvis ikke gældsrådgiveren Annette Wisborg oprindeligt havde skaffet udsættelse i banken, kunne Johnny have mistet sit hus, mens han ventede på en afgørelse i sagen mod kommunen.
Han tør næsten ikke tænke tanken. Hvordan ville det så være gået? Hvad var der sket med hans og Loris tilværelse? Og ikke mindst: Hvad var der sket med deres elskede dyr?
Gældsrådgiveren Annette Wisborg er tilfreds.
- Fra at stå i en situation, hvor du havde 0 kroner, har du nu en fornuftig økonomi, hvor der ikke er noget, der halter. Jeg vil sige, at opgaven er løst.
Johnny Møller Sørensen beholder sit hus, men får ikke førtidspension. Det afgjorde kommunen kort efter sommerferien.
Han accepterer afgørelsen om, at han skal finde et flexjob to-fire timer om ugen.