16x9

Sagde nej til egen lejlighed i København - 14 kvadratmeter er rigeligt for mig

I samarbejde med IKEA

For Johanne Thorkilsdatter er fællesskab vigtigere end pladsen. Derfor er hun flyttet fra lejlighed til lille kollegieværelse med meget mindre plads.

Klokken er 18. En efter en kommer beboerne ned i den store spisesal, tager noget mad og sætter sig. Snakken går. Hvordan har dagen været, hvordan går det med studierne. Efter maden trækker de sig tilbage i loungen eller på værelset for at læse – dog ofte med dørene åbne, så de andre kan stikke hovedet ind og sige hej.

På GA Hagemanns Kollegium er fællesskabet centrum, og det er derfor, den 26-årige DTU-studerende Johanne Thorkilsdatter bor her. For her kan hun få det hele – liv og fællesskab og samtidig en mulighed for at downsize. Præcis, som hun kan lide det.

Johanne Thorkildsdatter har fravalgt plads og mange møbler for at skabe mere fællesskab i sin dagligdag.
Johanne Thorkildsdatter har fravalgt plads og mange møbler for at skabe mere fællesskab i sin dagligdag. Foto: Jens Panduro

Johanne Thorkilsdatter bor på 14 kvadratmeter og har derfor kun plads til det allermest nødvendige. Før boede hun i en toværelses lejlighed, men den har hun valgt at flytte fra. For hende er det vigtigere at bo et sted med masser af mulighed for at være sammen med andre, og derfor opgav hun sin københavnerlejlighed med god plads til fordel for et lille kollegieværelse.

På hendes værelse er der hverken sofa eller spisebord. Til gengæld er der en sivmåtte på gulvet, og nogle gange bliver en hængekøje hængt op som en slags midlertidig sofa, der kan pilles ned igen.

Lykken ved hjemmet

Denne artikel er en del af serien Lykken ved hjemmet, der præsenteres i samarbejde med IKEA.

I artikelserien møder vi fem forskellige danskere, der bor i spændende og inspirerende hjem.

Johanne Thorkilsdatter er ikke alene med ønsket om at downsize. Der findes ikke konkrete tal på, hvor mange der gør det, men tal fra Danmarks Statistik i 2017 viste, at hver femte gjorde brug af deleøkonomi, der er et af redskaberne til at opnå downsizing.

10 procent af de studerende vælger i dag at bo på kollegium – og det er faktisk et betydeligt fald fra 2013, hvor 22 procent boede på kollegium. Til gengæld viser en YouGov-undersøgelse fra 2017, at 34 procent af de unge nu i stedet bor en eller flere sammen i lejede boliger.

Et helt nyt fællesskab

square to 16x9
Et helt nyt fællesskab. Foto: G.A. Hagemanns Kollegium

Behovet for fællesskab ramte Johanne Thorkilsdatter første gang, da hun som 15-årig kom på efterskole. Selv da hun var så heldig at få sin egen lejlighed i København, trak trangen så meget i hende, at hun opgav den til fordel for et værelse i et kollektiv.

I januar i år flyttede den nu 26-årige DTU-studerende Johanne Thorkilsdatter igen. Denne gang på kollegium. Men det skulle ikke være hvilket som helst et.

Valget faldt på GA Hagemanns Kollegium, der blev stiftet 1908 af den daværende direktør for, hvad vi i dag kender som DTU. Kollegiet, der er et af Københavns ældste, er kendt for at være yderst traditionsrigt med et stærkt fælleskab, og det var lige noget for Johanne Thorkilsdatter.

square to 16x9
GA Hagemanns Kollegium er et studenterkollegium på Østerbro i København oprettet af Gustav Adolph Hagemann i 1908. Kollegiet er beboet af 61 studerende. Foto: G.A. Hagemanns Kollegium

Fra første færd, da hun stod i den store hall, mærkede hun den særlige ånd.

- Det var anderledes fra alt andet, jeg havde oplevet. Her var fællesspisning både morgen og aften, fester og fordybelse beboerne imellem, fortæller Johanne Thorkilsdatter:

Socialt samvær er uundgåeligt og en naturlig del af dagligdagen på GA Hagemanns Kollegium.
Socialt samvær er uundgåeligt og en naturlig del af dagligdagen på GA Hagemanns Kollegium. Foto: Jens Panduro

- Kollegiets fællesskab, som er bygget på mange års traditioner, var så unikt og fint, og det kunne jeg se mig selv være en del af.

Og for hende var det faktisk en fordel, at hun skulle bo meget småt, da hun ønskede at downsize.

Hygge, hems og hængekøje

Johanne Thorkilsdatters værelse ligger på fjerde sal oppe under taget. Det er 14 kvadratmeter med en hems samt en lille repos op til vinduet, hvor hun kan sidde og kigge ud over hovedstaden.

Hun sover på hemsen, og nogle gange sætter hun en hængekøje, som hun har lånt af en anden beboer, op, så den slænger sig på tværs af værelset. Det er småt og hyggeligt - ligesom hun foretrækker det.

Den lille plads ved vinduet fungerer optimalt som læsehjørne med masser af lys.
Den lille plads ved vinduet fungerer optimalt som læsehjørne med masser af lys. Foto: Jens Panduro

- Det er et sted, hvor jeg kan trække mig tilbage. Men alligevel vil du se, at vores døre ofte står åbne, siger Johanne Thorkilsdatter:

- Det er en del af ånden; vi vil fællesskabet, og vi tager ansvar for hinanden og kigger derfor ofte ind til hinanden.

Johanne Thorkildsdatter har på sine 14 kvadratmeter mulighed for at trække sig tilbage, men som oftest står hendes dør åben.
Johanne Thorkildsdatter har på sine 14 kvadratmeter mulighed for at trække sig tilbage, men som oftest står hendes dør åben. Foto: Jens Panduro

Livet på meget lidt plads har også givet Johanne Thorkilsdatter mulighed for at opfylde en anden drøm: At bo mere enkelt.

Af den grund tog hun en drastisk beslutning, da hun flyttede ind på fjerdesalen. Værelset var nemlig så specielt med hemsen og reposen, at det var perfekt til downsizing. Derfor gav hun sin sofa, seng og kommode videre til nogle andre beboere.

Afstemning

Nu har hun bare en madras på hemsen, en lænestol, hængekøjen, et lille tøjstativ og en reol til kun det mest nødvendige. Toilet og bad ligger på gangen. Det samme gør en fælles garderobe. Her kan hun hænge det meste af sit tøj, så hun ikke behøver at have det på værelset.

Og ligesom det er almindeligt at låne eller bytte møbler, skriver folk ud, når de rydder ud i deres tøj, så de andre beboere kan kigge det igennem, før det ryger til genbrug.

square to 16x9
Både sofa, seng og kommode blev givet videre til andre beboere på kollegiet, da Johanne Thorkildsdatter så værelsets størrelse som en mulighed for at downsize. Foto: Jens Panduro

Det eneste minus ved downsizingen er, at da hun havde den store sofa, var det nemmere at mødes på værelset.

- Det er lige om at finde balancen mellem ønsket om minimalisme og fællesskab. Min løsning bliver nok at få nogle yogapuder, så folk kan sidde behageligt, griner Johanne Thorkilsdatter.

Downsizing er en kime til kreativitet og smarte løsninger i hjemmet.
Downsizing er en kime til kreativitet og smarte løsninger i hjemmet. Foto: Jens Panduro

For der er noget med det fællesskab – man gemmer sig ikke bare på værelset. Og det smitter af. Så når Johanne Thorkilsdatters familie og venner kommer på besøg, vil de også på opdagelse og være en del af kollegielivet.

- Jeg forstår dem. Jeg har fået det fællesskab, jeg søgte, her. Jeg bor småt med få ting, men har liv og fællesskab omkring mig. Hvad mere kan man ønske sig?

Fra mere til bedre

square to 16x9
Med de meget få møbler opstår der nye problematikker. Blandt andet hvordan man sørger for sine gæsters bekvemmelighed, når man har besøg. Foto: Jens Panduro

En analyse fra Momentum viser, at mens folk på Samsø i gennemsnit har 73 kvadratmeter til rådighed per person, har københavnerne 40 kvadratmeter.

De få kvadratmeter i København er, ifølge Københavns Kommune, en konsekvens af den store tilflytning, men trendeksperter hæfter sig også ved de høje boligpriser, hvor det ofte bliver nødvendigt at bo sammen på mindre plads.

Dermed kommer downsizing ind i billedet i især de store byer.

Og faktisk kan det føles socialt og økonomisk frigørende ikke at have så mange ejendele og udgifter, siger fremtidsforsker og cheffuturist i Universal Futurist, Anne Skare Nielsen.

Fester og sociale aktiviteter er en stor del af livet på GA Hagemanns Kollegium.
Fester og sociale aktiviteter er en stor del af livet på GA Hagemanns Kollegium. Foto: G.A. Hagemanns Kollegium

Ikke overraskende lever tendensen derfor også i bedste velgående blandt de unge, ”fordi de er blevet vaccineret for den forbrugerisme, som de oplevede som børn”, som Anne Skare Nielsen forklarer. De ved kort sagt, at ting ikke gør dem lykkelige:

- Men vi andre kender det også: Roen man får, når man står i en tom, ny lejlighed. Vi har så meget støj om os i vores dagligdag, at vi får mere brug for at skære ned, og det kan være en ganske god idé.

Det er særligt den unge generation, der er opmærksom på ikke at fylde sin hverdag med unødvendige ting, mener eksperter på området. For dem vægter oplevelser og socialt samvær højest.
Det er særligt den unge generation, der er opmærksom på ikke at fylde sin hverdag med unødvendige ting, mener eksperter på området. For dem vægter oplevelser og socialt samvær højest. Foto: Jens Panduro

Fordi de unge går op i at kunne sælge eller give ting videre, går de ofte også mere op i kvalitet, ifølge Anne Skare Nielsen – for kvalitet kan man netop ekspedere nemt videre. Og derfor går de også efter kvalitet i alt fra møbler til tøjvalg og madvaner. Mindre, men bedre tøj, mindre, men bedre mad, og det skal helst være på mindre plads med mere fællesskab.

- De unge vil hellere ud at rejse og frigøre tid til at være sociale end have masser af ting og bo i en kæmpe lejlighed, siger Anne Skare Nielsen:

- For de unge ved, hvad der tæller – nu handler det om at gå fra mere til bedre. Ikke mer’ vil ha’ mer’.

Fælles om det praktiske

Johanne Thorkilsdatter har fundet en, for hende, perfekt kombination mellem downsizing og fællesskab, og når hun taler om fællesskab, mener hun det. Efter festerne mødes beboerne, spiser først brunch og tager så oprydningen med tømmermænd, ligesom der er regelmæssige arbejdsweekender, hvor de sammen fikser ting rundt omkring i huset.

Sidste arbejdsweekend satte beboerne et ubrugt rum i stand, der nu er blevet en hyggelig lounge, hvor de kan hænge ud. Alle beboere har rengøringstjanser, men når det fordeles mellem 61 beboere, er det både ofte nemt og hyggeligt.

Her er en stor del af kollegiets beboere samlet til hygge i hallen.
Her er en stor del af kollegiets beboere samlet til hygge i hallen. Foto: G.A. Hagemanns Kollegium

Og så er der fællesspisning – både morgen og aften. Den, der har morgentjansen, møder 6.30, laver kaffe og stiller morgenmad frem, så de andre bare kan komme ned og spise, når de er klar.

I starten var det lettere grænseoverskridende for Johanne Thorkilsdatter at skulle spise morgenmad sammen med alle de andre, fordi hun ikke var det store morgenmenneske.

- Men nu har jeg vænnet mig til det og nyder det faktisk, siger hun:

- Og skulle jeg have en enkelt morgen, hvor jeg ikke orker den store snak, læser jeg avis. Sådan har vi det jo alle sammen af og til, og det er der selvfølgelig forståelse for.

Kollegiet har to køkkendamer ansat, der møder ind alle hverdage. De køber ind og laver aftensmaden klar, hvorpå beboerne med aftentjansen blot skal varme aftensmaden op, så de andre kan komme og spise klokken 18.

5 tricks til at udnytte pladsen optimalt, når du bor småt

Få mere plads i køkkenet

Hæng køkkenredskaber på væggen fremfor at lade dem fylde i skuffer.
 

Udnyt pladsen i højden

Mange overskabe i køkkener går ikke helt op til loftet, og ofte har lejligheder højt til loftet. Her gemmer sig nogle gode kubikmeter.

Tænk over, hvordan du lever

Find møbler, der passer til din lejlighed, og overvej om du egentlig har brug for det sofahjørne?

Pak tingene væk

En stor reol på en bærende væg, kan indeholde masser af ting. Sæt låger på nogle af hylderne, så du også kan gemme ting væk.

Indret med multifunktionelle møbler

En skænk er eksempelvis genial til opbevaring, ligesom en god sovesofa kan være perfekt, bør man på ganske lidt plads, men gerne vil have gæster.

Du behøver ikke være hjemme til middag, men alle prioriterer det som regel.

- Det er hyggeligt, fordi vi får snakket om løst og fast og lærer hinanden at kende. Og så er det rart ikke at skulle lave mad og ikke at skulle nå alle de praktiske gøremål i hverdagen, forklarer Johanne Thorkilsdatter:

- Det frigør tid til studierne og ens sociale liv.

Tid til at være social

square to 16x9
Det er vigtigt, at man har mod på det sociale og mod på at møde nye mennesker, når man bor på et kollegium. Foto: Jens Panduro

Det er nemlig også nødvendigt at have tid til det sociale på GA Hagemanns. For her får man ofte nye naboer, og Johanne Thorkilsdatter nyder, at der kommer friske pust ind, så fællesskabet altid er dynamisk. For de nye skal tages godt imod, og regelmæssigt kommer gamle beboere også på besøg.

- Her skal du have lyst til at lære nye mennesker at kende hele tiden. Men det er fedt - jeg blev selv taget så godt imod, da jeg flyttede ind, at det har jeg lyst til at give videre, siger Johanne Thorkilsdatter.

Selvom kollegiet bygger på traditioner, er det samtidig et sted, hvor der er noget for enhver smag. For hver sal er forskellig. Mens andensalen som regel er der, du skal gå op, hvis du trænger til en fest – også af den spontane slags - er eksempelvis førstesalen spækket med historiske fotografier af stedet og tidligere alumnier gennem årene.

For som beboer bliver du også en del af en 111 år gammel tradition, og Johanne Thorkilsdatter holder af at studere de gamle fotografier. Hvordan beboerne i 1940’erne spiste sammen og holdt de samme fester sammen såsom Mathilden – en årlig gallafest, opkaldt efter GA Hagemanns kone Mathilde.

- Generation efter generation har vi klædt os fint på, spist treretters middag og danset lancier, fortæller Johanne Thorkilsdatter:

- Mathilden er årets højdepunkt. Her fejrer vi vores liv sammen på kollegiet.