.
Bolig

Familie lever bæredygtigt: - Vi har sjældent behov for nyt

Annoncørbetalt indhold: Familien Bylov fandt drømmehuset på landet med vindmølle og jordvarmeanlæg. De køber sjældent nyt og kender ikke til madspild.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af artikelserien 'Home og Happiness', som er produceret i samarbejde med IKEA.

Den dårlige internetforbindelse fik beskeden fra ejendomsmægleren til at tikke langsomt frem. Alt for langsomt.

Men da Kasper og Kristina Moos Bylov endelig var nået i bund med beskrivelsen af den store landejendom med 23.000 m2 grund i Græsted, begyndte pulsen at stige hos dem begge.

- Her er det jo! Vores drømmested, lød det nærmest i kor fra dem.

De kunne lynhurtigt se konturerne: I det 300 m2 store hus med fire en halv tønder land ville de endelig få muligheden for at udleve deres drøm om en endnu mere bæredygtig og selvforsynende tilværelse.

Parret holdt vejret og nærstuderede ejendommen fra 1924. Her var egen hustandsvindmølle, jordvarmeanlæg og masser af plads til at dyrke frugt og grøntsager. Til at holde høns, lave bål og boltre sig i naturen.

Om Partnerskabet (Ikea Home of Happiness - ny)

Denne artikel er en del af serien Lykken ved hjemmet, der er produceret i samarbejde med IKEA.

I artikelserien møder vi fem forskellige danskere, der bor i spændende og inspirerende hjem.

Hjemvendt fra ferien gik der 14 dage, så havde de købt stedet. Deres nye hjem var en landejendom, så der var hverken tilstandsrapport eller ejerskifteforsikring. Men parret krydsede fingrene og havde aldrig været så sikre på noget i deres liv. Nu måtte deres drøm briste eller bære.

Med barnet kom bæredygtigheden

Kristina og Kasper Moos Bylov er langt fra ene om ønsket efter en bæredygtig tilværelse. Faktisk er Danmark førende i verden, når det kommer til at være klimabevidst, lyder det fra Retail Institute Scandinavia, der blandt andet undersøger forbrugeradfærd.

Men selvom de fleste danskere gerne vil leve bæredygtigt, er mange i tvivl om, hvordan de gør i praksis. Det var resultatet af en undersøgelse blandt 1000 danskere mellem 18-75 år foretaget af Arla i 2018.

Det billede kan Kristina, som i dag er 38, og Kasper Moos Bylov, i dag 39, sagtens genkende.

De flyttede sammen i en lejlighed på Amager i 2006 og har også haft kød på menuen dagligt, stanniol i skuffen og engangsservietter med i tasken.

- Vi var klart hyggeshoppere. Der gik ikke en måned, hvor vi ikke købte tøj eller noget til hjemmet, lyder det fra hende.

Da sønnen Sigurd kom til verden i 2010, begyndte parret lige så langsomt at ændre livsstil. Med ansvaret for et lille menneske gav det mening at undgå unødige kemikalier. Maden blev økologisk, møbler til hjemmet blev fundet brugt, og tøjet fik en reparation, hvis det trængte.

Men det blev et helt særligt sted, der fik parret til at drømme om en langt mere bæredygtig tilværelse.

Det lille grønne paradis

De fik fingrene i en nyttehave, og deres lille paradis var et 10 m2 skur og en 100 m2 have, som lignede et vildnæs, da de overtog det.

- Så snart vi havde fri fra arbejde, cyklede vi derhen. Var der fødselsdag, holdt vi den der, fortæller Kristina og Kasper Moos Bylov, der arbejder med henholdsvis byplanlægning og som selvstændig i filmbranchen.

Nyttehaven satte en drøm i gang. At se tingene gro i jorden, høste frugten, spise sine egne nyopgravede kartofler til middag. Ja, selv at slæbe køkkenaffald fra lejligheden med til kompostbunken i haven gav mening.

De kunne godt tænke sig at få direkte adgang til have fra deres bolig og fandt bungalowen i Rødovre. Men heller ikke dette sted kunne opfylde deres bæredygtige visioner. Især ikke efter Ingolf på i dag seks år og Solvej på i dag fire gjorde Sigurd til storebror.

Kan du ikke sætte en lap på, mor?

Det er nu to år og cirka et par hundrede nyplantede træer siden, at familien flyttede til Græsted. Drømmen holdt.

I stuen står en stor papkasse skåret som et hus med vinduer. Pludselig kigger nogle små øjne ud. På sofabordet ligger stofrester og andre materialer, der også har fundet vej til et kreativt børneprojekt.

- Børnene elsker at gå ud i vores affaldssortering og finde ting, de kan bruge til at skabe noget af. Hård plast er favoritten, siger Kasper Moos Bylov.

Meget i hjemmet har de selv lavet. Bænken er lavet af gamle reoler, der er sat låg på til børnenes legetøj, og stativet til brombærbuskene har Kasper bygget af et gammelt plankeværk fra deres gamle hus i Rødovre. Byggematerialerne klunser han som regel.

Forleden kom et af børnene ind med hul på knæet. Mange forældre ville hive dankortet op for at købe et par nye bukser, men ikke her. Som det naturligste i verden blev mor spurgt, om hun ikke kunne sætte en lap på?

Ud over at reparere tøjet i familien syr Kristina Moos Bylov også nyt af gammelt stof, hun enten allerede har eller finder i genbrugsbutikker.

- Det kan da godt være, vi ikke har det sidste nye modetøj, og hva’ så? Man kan finde meget fedt brugt, og børnene er ok med det, lyder det.

Og netop børnene bliver flasket op med miljøvenlige vaner – uden det bliver fanatisk.

Et hjem uden køkkenrulle

Børnene elsker at gå med i køkkenhaven efter sprøde grøntsager til aftensmaden, og de lytter nysgerrigt til, hvordan forældrene forsøger at holde mosegrisene væk fra rødbederne.

De kan også gå med mor ud og grave en rødgran op til jul, der selvfølgelig bliver plantet ud igen.

En dag havde Sigurd været hjemme hos en klassekammerat og sagt, at ”hjemme hos os har vi ikke køkkenrulle”. Det griner Kristina og Kasper lidt forlegent af, for de kan godt høre, at det lyder som noget, der kommer fra dem. De bruger nemlig hjemmesyede klude. Men de ønsker faktisk ikke at komme med formaninger eller skrækhistorier om klimaet og miljøet.

- Vi inddrager dem ved at gøre ting med dem. Viser dem vores værdier, giver dem nogle gode vaner. Show don’t tell, som man siger. Selvfølgelig taler vi engang imellem om, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen, men på deres niveau. De bliver ikke pålagt noget, siger de samstemmende.

Familiens bæredygtige yndlingsaktiviteter med børnene

  1. Gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker når man har brug for ’nyt’

    Børnene elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker med os. Det er et eventyr og en skattejagt for både børn og voksne. Vi viser børnene, hvor fine ting man kan finde brugt, og de lærer, at man oftest ikke behøver at købe nyt, når man har brug for noget. Det kan være ret sjovt, at det man køber, har en historie.

  2. Så, plante og høste

    At så eller plante noget i jorden, se det gro og selv høste udbyttet er et stort hit hos børnene. Det giver en fin forbindelse til det, man spiser og en respekt for råvaren. Børnene synes, det er fedt at være med til at lave mad af råvarer, de selv har hentet i haven.

  3. Selv lave ting af ting, der skal smides ud

    De er vilde med at lave ting af ting. De er ikke altid så gode til at lege med deres legetøj, de synes tit, det er langt sjovere selv at finde materialer og skabe noget. Og skidt med at det roder og sviner, så rydder vi bare op.     

  4. Samle skrald

    Vores børn synes, det er megasjovt at samle skrald langs landevejen med os. Folk smider jo blandt andet chipsposer og plastikflasker ud ad vinduet, og så går der lidt sport i, hvem der kan samle mest. Her kan de jo se en forskel med det samme.

  5. Ferier uden fly

    Ferie handler for os om tid sammen og spændende oplevelser. Det kan være godt at komme væk hjemmefra sammen, men det behøver ikke nødvendigvis at foregå på den anden side af jorden hvert år. Bondegårdsferie og overnatning i shelter eller telt er ferieformer vores børn har nydt. Vi drømmer også om højskoleophold og rejser med tog ud i Europa.

Familiens bæredygtige yndlingsaktiviteter med børnene

Det er en god idé at gøre sig tanker om, hvordan man taler med børn om klimaet, mener Johanne Stenstrup. Hun er en af kvinderne bag webmagasin-sitet og podcasten Sustain Daily, der hjælper folk til en mere bæredygtig livsstil.

Hun kan godt følge familien Moos Bylov, der undgår at komme med skrækhistorier om klimaet til deres børn. Hun bryder sig heller ikke om løftede pegefingre. Børn har dog en naturlig nysgerrighed, som vi godt må tilfredsstille.

- Det er oplagt at tale med dem om løsninger på både klima- og miljøproblemer. Forklare sin tech-interesserede datter, hvordan en solcelle virker. Eller som familien gør: samle skrald sammen og måske fortælle, hvorfor det er så vigtigt, at vi ikke lader ting flyde i naturen.

Det kan lyde nemt at leve bæredygtigt, når man hører Kasper og Kristina Moos Bylov fortælle. Og de røber gerne deres hemmeligheder bag.

Mad, forbrug og energi

Lørdag formiddag gør familien den kommende uge nemmere for dem selv: Over en hyggelig morgenmad laver de nemlig en madplan, der gælder hele ugen. Altid også med ingredienser, de kan finde ude i deres have.

Bagefter tager de ned og køber ind efter den. Og forklaringen bag deres zero waste-liv ligger i, at de holder sig til madplanen. Madspild er ikke-eksisterende i Græsted-hjemmet.

Hvad der måtte være af smårester, ryger nemlig på komposten eller ud til hønsene.

- Det kan lyde bøvlet med en madplan, men det gør det langt nemmere at ændre vaner og hverdagen mere overskuelig, at vi ikke kommer til at impulskøbe alt muligt, lyder det fra dem.

Og hvad siger den bæredygtige familie til, at børnenes yndlingsmadpakker indeholder leverpostej og skinke? Intet. De har ingen fanatiske regler, og Kristina Moos Bylov tager da også bilen på arbejde for at kunne komme hurtigere hjem og hente børnene.

Hvad angår deres forbrug stiller parret altid sig selv spørgsmålet, om de virkelig har brug for noget? Og i så fald om de kan finde det brugt? Eller reparere noget, de allerede har?

Jordvarmeanlægget kører bliver drevet af strøm fra hustandsvindmøllen, der knejser på en lille bakketop i haven.

Solfangere varmer vandet i hanerne, og om vinteren må el fra vindmøllen klare det.

- Vi kan desværre ikke levere al strøm selv, da vi ikke kan opmagasinere den overskydende strøm, vi producerer. Men hvis det blæser helt vildt, bruger vi det, vi nu skal bruge og sælger resten på el-nettet. Andre gange er det os selv, der må købe noget energi på nettet, fortæller Kasper.

Familien Bylov Moos er ikke i tvivl om, hvordan de lever bæredygtigt i hverdagen. Men heldigvis kan mindre også gøre det.

Er din bank grøn?

Johanne Stenstrup nikker genkendende til, at vi danskere er meget optaget af bæredygtighed.

- Mange af os har dog lidt svært ved at ændre de store ting som familien her: flyrejser, købsforbrug, bilkørsel og kødindtag. Men jeg råder til, at man starter med de lavthængende frugter. De mange bække små kan også gøre en forskel.

Johanne Stenstrup nævner et eksempel, de færreste tænker over. Vi kan tjekke om vores bank og pensionskasse investerer i grønne fonde. Som hun siger, skal vi huske, at vi alle er investorer i vores land, og her er muligheden for at få accelereret den grønne omstilling.

Også alle de produkter, vi skyller ud, såsom shampoo, vaskepulver og rengøringsmidler, kan vi give et tjek. Er de Svane- eller miljømærkede? Derudover kan det være en god idé at spare på vasken og kun vaske tøjet, når det har pletter eller lugter, påpeger Johanne Stenstrup.

Derudover kan man kigge på de råvarer, man putter i indkøbskurven. Hvad er i sæson, og hvad kan vi få af lokale varer? De spørgsmål bør vi altid stille os selv, når vi står nede i supermarkedet. Og undlade jordbærrene om vinteren og i stedet frådse i æbler og gulerødder, der smager fantastisk nu.

Johanne Stenstrup kommer også med en udfordring: Prøv at lave mad af det, du kan finde i køleskabet og køkkenskabene. Ofte vil du sagtens kunne sætte et godt måltid på bordet fremstillet af rester og med ingredienser, der allerede er derhjemme.

Slår fantasien ikke til, anbefaler hun Forbrugerrådet Tænk’s app ”For resten”, hvor du bliver klogere på fødevarerne både i forhold til opbevaring og brug.

Lykken ligger i Græsted

Hjemme hos familien kigger de ofte ikke i køleskabet, men i køkkenhaven for at finde ingredienser til maden. Listen tæller blandt andet forskellige bønner, græskar, spidskål, rosenkål, vindruer, tomater, agurker, rød- og bladbeder og diverse frugter og bær.

Og de råvarer bliver ikke kun lavet om til mad. Kasper Moos Bylovs ribs- og mirabellevin står i stuen og gærer. Hvis alt går vel, er den klar om otte måneder. De håber, den bliver lige så god som den rosé-agtige mælkebøttevin, han lavede i sommer med masser af honning. Ikke fra egen avl, men han har netop fået et biavlerkursus i gave af sin kone.

De tyve cideræbletræer, de har plantet ude i haven, har han selvfølgelig også planer for om nogle år, når træerne er blevet større.

- Ud over at vores energiregnskab gik i plus, kunne jeg godt tænke mig at sælge noget af det, vi fremstiller. Eventuelt sammen med andre lokale. Det ville da være fedt med lokalproducerede delikatesser, ik’? spørger han entusiastisk.

Der er ingen tvivl om, at parret elsker deres selvforsynende og bæredygtige livsstil. Og at kunne tilbyde børnene en opvækst med store vidder, åben himmel og plads til at boltre sig. Og ikke mindst: lære dem at ting sagtens kan repareres eller genbruges.

De har alle fingrene nede i den muld, der også leverer mange af fødevarerne, og det giver dem mening, at opleve naturens cyklus på tætteste hold.

Og som Kasper og Kristina Moos Bylov begge siger, er det lykken at køre op ad indkørslen til deres grønne sted og nyde roen og fuglenes kvidren efter en tur ind til hovedstaden. For byen kan være ret støjende.

Parret ved godt, de er gået meget all-in, og at det kan være svært for nogle at leve på samme måde.

- Vores prioriteter og vaner er kommet af holdninger og vilje. Vi synes bare, man skal vælge de områder, der interesserer en. Måske er det zero waste? Flyrejserne? Genbruget? Det skal ikke være en sur pligt. Bare start et sted, så er det også fint.

5 HURTIGE: HVOR STOR ER DIN GRØNNE VIDEN?

  1. En europæisk borger genererer i gennemsnit 477 kg affald årligt. Hvor meget affald genererer en gennemsnitsdansker? (Tal fra 2016)

    Du har 0 rigtige

  2. Danskerne er et af de folkefærd i Europa som bruger flest penge på økologi. Hvor stor var markedsandelen for økologiske æg i 2018?

  3. Hvor meget CO2 udleder en madpakke pakket ind i sølvpapir, i forhold til en madpakke pakket ind i madpapir?

  4. Hvor stor en andel af Danmarks energiforbrug blev i 2017 leveret af vindmøller?

Kilder: dakofa.dk, lf.dk, samvirke.dk, videnskab.dk, danskenergi.dk, gogreendanmark.dk, ing.dk

Sponsoreret indhold

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med en virksomhed eller organisation. Indhold af denne slags er markeret som 'Sponsoreret indhold', ligesom det fremgår, hvem indholdet er sponsoreret af.

Sponsoreret indhold produceres af den selvstændige afdeling TV 2 Branded Content uafhængigt af TV 2s øvrige redaktioner.