Bolig

Her er boligerne, som forskere mener skal fredes på lige fod med villaer i Nordsjælland

Parcelhuskvarterer og almene boligområder bør fredes på lige fod med arkitekttegnede villaer og sommerhuse i Nordsjælland. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse lavet af to arkitekturforskere. Bolius- og bsjviborg.dk-collage

Langt de fleste fredede boliger siden 1945 er arkitekttegnede familiehuse i Nordsjælland, og det er problematisk, mener forskere bag ny undersøgelse.

I Danmark findes der omkring 9000 fredede bygninger. Heraf er størstedelen fra 1700- og 1800-tallet - eller endnu ældre.

Men i de senere år er der kommet større fokus på boliger fra efterkrigstiden. Ifølge Bygningsfredningsloven skal de afspejle bolig- og arbejdsvilkår i Danmark op gennem historien.

Stort set alle de fredede boliger siden Anden Verdenskrig er unikke huse tegnet af kendte arkitekter

Svava Riesto, lektor ved Københavns Universitet

To arkitekturforskere har i en undersøgelse gennemgået de fredede boliger fra efterkrigstiden og fundet frem til, at det næsten udelukkende er familievillaer og sommerhuse nord for København, der er udvalgt til fredning.

- Vi kan se, at stort set alle de fredede boliger siden Anden Verdenskrig er unikke huse tegnet af kendte arkitekter som Jørn Utzon og Arne Jacobsen. Men hvis fredningen skal afspejle befolkningens boligvilkår i Danmark i perioden, bør almene boligbyggerier og de almindelige typehuse, der kendetegner efterkrigstidens boligudvikling, også være repræsenteret.

Sådan lyder det fra Svava Riesto, som er lektor i landskabsarkitekur og planlægning ved Københavns Universitet, til TV 2.

Sammen med Rikke Stenbro, der er ph.d. og driver rådgivningsvirksomheden Substrata, står hun bag undersøgelsen, som afslører en både geografisk og demografisk skævvridning i fredningen af boliger fra efterkrigstiden.

Af de 27 fredninger af boliger bygget efter 1945, er de 26 tegnet af en kendt arkitekt. Eneste undtagelse er en gård på Langeland.

Fakta om fredning af huse

  • Bygningsfredningsloven har eksisteret siden 1918.
  • Alle kan indstille en bolig til fredning, og i princippet kan alle typer huse fredes, hvis de opfylder kriterierne herfor.
  • Fredningsforslag kommer først for Det Særlige Bygningssyn, hvis 13 medlemmer vurderer, hvilke boliger, der er fredningsværdige. Herefter afgør Slots- og Kulturstyrelsen, om indstillingen skal efterkommes.
  • Bygningerne vurderes efter to primære kriterier: Kulturhistorisk værdi og arkitektonisk værdi. Derudover kigges der også på den miljømæssige værdi.

Når en bygning bliver fredet, betyder det, at den ikke kan ændres, uden at man søger tilladelse til det. Samtidig er den beskyttet mod nedrivning.

Et af formålene med fredning er at vise skiftende tiders boligvilkår. Derfor er det problematisk, når vi i Danmark vælger kun at bevare den kulturelle elites boliger fra efterkrigstiden, lavet i lækre materialer og beliggende i attraktive boligkvarterer, mener de to forskere.

- Lige nu er der skabt en elitær fortælling i stedet for at fortælle den brede befolknings historie. Men hvis bygningsfredning skal give mening i forhold til at fortælle om den periode i historien, hvor der er bygget mest og for flest, bør den have et større perspektiv. Det handler om demokrati, og om hvis historie der bliver repræsenteret, siger Rikke Stenbro.

Eksempler på boliger, der er fredet:

Arkitekten Arne Jacobsens egen villa i Charlottenlund hører til de boliger, bygget efter 1945, som er fredet.

Også Jørn Utzons bolig i Hellebæk er blandt de bygninger fra efterkrigstiden, som staten har udvalgt til fredning.

Fredet villa i Rudersdal Kommune fra 1970, tegnet af arkitekten Gehrdt Bornebusch.

Søholm ligger ved Strandvejen i Klampenborg og er en samling på 18 rækkehuse, tegnet af Arne Jacobsen og opført i 1951. Det er et af få eksempler på fredede efterkrigsbygninger, som ikke er énfamilieshuse.

Arne Jacobsen står foran bebyggelsen Søholm i Klampenborg, som her ses fra en anden vinkel.

Snæver definition

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er definitionen af "arkitektonisk værdi" for øjeblikket alt for snæver, når der vælges, hvad der skal repræsenteres på fredningslisten.

For eksempel er det, efter deres mening, ikke bare dyre materialer og den enkelte boligs særegenhed, der kan være fredningsværdig.

- Når vi taler om efterkrigstidens velfærdssamfund, kan den arkitektoniske værdi lige så godt findes i den overordnede planlægning, for eksempel at boliger er anlagt, så alle har nem adgang til grønne områder, legepladser og fællesrum for de mennesker, der bor der, siger Svava Riesto.

Hun fremhæver elementbyggeri og serielt fremstillede typehuse, som særligt prægede boligudviklingen efter Anden Verdenskrig. De nye teknikker og materialer gjorde det muligt for den brede befolkning at få råd til rummelige lejligheder eller for nogle menneskers vedkommende til parcelhuse med egen have.

- Arkitektonisk værdi handlede i denne periode i høj grad om at danne gode rammer for hverdagslivet for alle befolkningsgrupper, lyder det fra arkitekturforskeren.

Eksempler på boligtyper, som ikke er fredet, men som kunne blive det:

Ellekonebakken i Viborg er et eksempel på et stort, helhedsplanlagt alment boligområde, der giver adgang til udsigt, lys, luft og grønne områder. Denne type områder er fraværende på fredningslisten i dag, selvom de er kendetegnende for velfærdssamfundets boligudbygning.

Grenhusene i Hvidovre er et elementbyggeri med stor fokus på grøn beplantning og fællesrum. Blev foreslået til fredning i 2013, men Slots- og Kulturstyrelsen har endnu ikke behandlet sagen.

Holmstrup Brabrand Boligforening har store, rummelige lejligheder og godt lysindfald. Sætter man et større alment boligbyggeri som Holmstrup på fredningslisten, ville man tage et skridt i retning af at udligne den geografiske og demografiske skævvridning, som fredningen af efterkrigstidens boliger har, mener forskerne.

- Ja, vi mangler noget på fredningslisten

Hos Slots- og Kulturstyrelsen, som træffer de endelige beslutninger om, hvilke bygninger, der skal fredes, er man faktisk helt enig med de to forskere.

- Jeg deler synspunktet om, at vi mangler noget på fredningslisten. Ikke bare typehusene og de almennyttige boliger, selvom de er meget vigtige at få med, men generelt velfærdssamfundets bygninger, som vi endnu kun er startet langsomt op på, siger enhedschefen for Center for Kulturarv, Merete Lind Mikkelsen, til TV 2.

Ifølge hende er der en god grund til, at der i de senere år stort set ikke er foretaget nye fredninger.

Styrelsen har nemlig brugt seks år, fra 2010-2016, på at besøge alle de fleste fredede bygninger, altså den langtovervejende del af de omkring 9000 i alt. Efterfølgende har man så taget deres fredning op til revision.

Vi skal jo sikre, at det, vi freder, rent faktisk bevares, så det fortæller historien

Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen

- Der manglede beskrivelser af bygningerne, så ejerne fik ord på, hvad de særlige værdier i bygningerne er. Vi var nødt til at gennemgå dem én for én for at vurdere, om de fortsat havde fredningsværdi. Blandt andet fandt vi 300 bygninger, som var ombygget uden tilladelse, og yderligere omkring 250, som ikke havde tilstrækkelige fredningsværdier, og som vi måtte affrede igen, siger Merete Lind Mikkelsen.

Hun betegner den omfattende fredningsgennemgang som et tidskrævende, men helt afgørende stykke arbejde, som nu gør styrelsen i stand til at lægge en strategi for fremtidige fredninger.

- Vi er nødt til at finde en metode til at kunne håndtere de nye former for bygninger, der er kommet siden 1945. Hvis vi for eksempel freder en almennyttig bebyggelse med 500 boliger, hvordan håndterer vi det så? Vi skal jo sikre, at det, vi freder, rent faktisk bevares, så det fortæller historien, siger Merete Lind Mikkelsen og tilføjer:

- I de næste år vil vores hovedfokus være at udarbejde strategien og nyfredninger som følge heraf. Vi har en liste over fredningsforslag og en række andre potentielt interessante bygninger, som vi nu vil gå i gang med at se på.