Forlod tv-optagelser, da hun så sit eget rod – sådan ser familiens hjem ud i dag
Midtjysk familie fik hjælp til at blive deres rodede hjem kvit, men der skulle en stor omvæltning til, før det kunne lykkes.
Ægteparret Nicolai og Tine Brandstrup stod i en stor lagerhal, hvor alt inventaret fra deres hus var lagt sirligt ud på gulvet og fordelt i kategorier.
Halvdelen af tingene fra de i alt 236 flyttekasser skulle de skille sig af med. Det var en del af øvelsen i programmet ’Vi drukner i rod’, så de igen kunne få en overskuelig hverdag.
Ved Tine og Nicolais fødder lå der en række i kategorien ”ubrugte ting”. Her var der i alt 837 ting, som aldrig var blevet pakket ud og taget i brug.
37-årige Nicolai Brandstrup forsøgte at presse sin hustru til at give slip på tingene, imens han stod med hende knuget ind til sig i forsøget på at trøste hende.
- Det er ting, vi aldrig nogensinde har pakket ud eller brugt, fordi vi ikke har haft brug for det og ikke har haft overskud til det. Bare giv slip, sagde han.
- Du kan ikke bare sige, at der ikke er nogen idé i det, svarede Tine Brandstrup grådkvalt.
Det hele blev for meget for hende. Hun skyndte sig ud af lagerhallen og væk fra det hele.
Hvor mange af os andre bare ser ting, ser 35-årige Tine Brandstrup noget andet. Samtidig er hun udfordret af, at hendes hjerne er skruet lidt anderledes sammen.
Og den kombination har blandt andet været med til, at familien til sidst var tvunget til at søge hjælp.
Låst fast i rollemønstre
Tine og Nicolai Brandstrup bor i Højslev i Midtjylland. De har to små børn, Lia på fem år og Sune på to år. Og det var især, da Sune kom til verden, at familiens problemer blev meget udtalte.
Begge børn har haft mindre alvorlige, men længerevarende sygdomsproblematikker. Lia havde et stramt tungebånd som spæd, og Sune fik falsk strubehoste, da han var seks måneder gammel.
Hosten varede i over tre uger, og den blev erstattet af skrig, da Sune fik ørepine. Det stod på i et halvt år, og til sidst skiftedes Tine og Nicolai til at køre ture i bilen med ham om natten, for at den anden kunne få noget søvn.
Parret fortæller, at de i fire år sammenlagt havde været frarøvet deres gode nattesøvn, og det resulterede til sidst i, at Tine Brandstrup fik en belastningsreaktion og måtte sygemeldes.
På omtrent samme tidspunkt blev hun også diagnosticeret med adhd, og hun startede op i medicinsk behandling.
Diagnosen fik hende til at købe en masse ting, for det gav hende en følelse af velvære. Var hun i Føtex for at købe mælk, blev hun også fristet af at købe alt fra tøj til lysestager og klippe-klistre-ting.
- Tine har svært ved at beslutte sig på grund af sin adhd. Stod hun for eksempel med seks forskellige bluser i butikken, så købte hun dem alle sammen med hjem, forklarer Nicolai Brandstrup.
- På den måde kunne hun få tid til at beslutte sig for, hvad der skulle returneres. Men så blev bluserne glemt, og det samme gjorde sig gældende for lysestager og alt andet, siger han.
Med tiden fik familien alt for mange ting ind i deres 113 kvadratmeter store hus. Til at begynde med blev problemerne løst, ved at de havde et rum, hvor de kunne gemme alt rodet væk i.
Men da Nicolai Brandstrup var nødt til at bruge rummet til hjemmekontor, kravlede rodet lige så langsomt ud i hele huset, forklarer Tine Brandstrup.
Samtidig blev situationen fastlåst af deres rollemønstre. For når der skulle ryddes op, havde Tine på grund af adhd svært ved at træffe beslutninger, og Nicolai anede ikke, hvor han skulle gøre af tingene.
Derfor skete der altid det samme, hver gang parret forsøgte at gøre noget ved rodet.
Styr på sin egen rygsæk
I sin tid i Forsvaret lærte Nicolai Brandstrup at holde styr på sin egen rygsæk, som han beskriver det, og den mentalitet overførte han til familiens hjem.
Det var ikke ham, der rodede. Han havde styr på sine egne ting, og det fik ham til at vende det blinde øje til Tines rod, forklarer han.
Nogle gange blev det dog for meget for ham. Han blev flov over sit rodede hjem, der især blev tydeligt for ham, når børnene havde legeaftaler, og legekammeraternes forældre kom indenfor.
Derfor kunne han godt finde på at tage initiativ til, at nu skulle der gøres noget ved problemerne. Men det endte højst med, at rodet blev gemt væk og aldrig helt forsvandt.
Som ukrudt sprang det frem igen fra skuffer og skabe og bredte sig på husets flader.
Da tingene var Tines, vidste Nicolai aldrig, hvad han skulle stille op med dem. Derfor udviklede han en vane, hvor han forlod huset efter kort tid, hver gang der skulle ryddes op.
Måske tog han børnene med på legeplads eller på stranden, imens Tine forsøgte at skabe sig et overblik og beslutte sig for, hvad der skulle ske med hendes ting.
Eller også så han sit snit til at køre på genbrugspladsen.
- I programmet bruger de ordet ”drømme” om mange af Tines ting. Hun ser muligheder og kreative projekter i alt fra plastikbakker til chokoladeæsker. Men jeg ser kun affald, forklarer Nicolai Brandstrup.
Han var derfor nødt til at spørge sin hustru, hvad der skulle ske med alle de ting, han forsøgte at rydde af vejen. Derfor endte han med at køre afsted for at tilgodese både sine og Tines behov.
- Nicolai har jo taget skyklapper på for at være herhjemme. Når vi så skulle rydde op, måtte han tage dem af, og det kan han ikke være i særligt længe, fortæller Tine Brandstrup.
På hver sin måde var de altså med til at fastholde situationen, indtil den dag, Tine så, at man søgte medvirkende til ’Vi drukner i rod’.
Men det har sin pris at være medvirkende i programmet, føler parret. Derfor er de en smule ængstelige for, hvordan regningen kommer til at lyde.
En høj pris at betale
Tine Brandstrup ansøgte med det samme, hun så opslaget. Det var lige det, de havde brug for, tænkte hun. Så måtte hun overbevise sin mand senere.
Standardsvaret herfra var nej; Nicolai Brandstrup er ikke så god til forandringer. Men da parret så nogle afsnit fra første sæson, blev han mere tryg ved, at familien var blevet udvalgt.
Konceptet i ’Vi drukner i rod’ er, at de medvirkendes ting bliver pakket ned, kørt ud i en lagerhal, lagt ud på gulvet i lange rækker og inddelt i kategorier.
På den måde er det nemt at få et overblik over, hvad man rent faktisk ejer af ting, når man på kort tid skal sortere halvdelen af tingene fra.
Øvelsen er vigtig for, at organiseringsekspert Marianne Gammelgaard og tømrer Dennis Nielsen i mellemtiden kan finde holdbare systemer og løsninger i de medvirkendes hjem, der skal forhindre, at rodet opstår igen.
Men da hjemmet blev invaderet af produktionsfolk, lamper og kameraer, faldt temperaturen i Nicolai Brandstrups tæer igen. Det gik op for ham, at de havde inviteret danskerne indenfor til at se deres rod.
Hvordan ville de blive portrætteret? Hvor meget blev de gjort til syndebukke? De havde åbnet op for deres sårbarheder, og det var måske en lidt høj pris at betale for at få hjælp.
Men han finder ro i, at programmet har til formål at udstille problemerne og ikke menneskerne, forklarer Nicolai Brandstrup.
Selvom de flere gange havde forsøgt at gøre noget ved det, havde rodet alligevel fået overtaget til sidst, netop på grund af problemerne, de havde kæmpet med over længere tid.
På trods af at de har en legitim forklaring, kan parret alligevel ikke undgå at være lidt ængstelige for, hvilke reaktioner de vil blive mødt med.
Måske fordi tingene kørte op i en spids, da Tine Brandstrup kortvarigt forlod optagelserne i lagerhallen. Hendes reaktion rummer imidlertid langt mere, end man umiddelbart kan se.
Pressede på, og rollerne blev vendt
For blot at nævne et par eksempler på de følelser, Tine Brandstrup gennemgik i hallen, repræsenterede tingene bristede drømme og dårlig samvittighed.
Når hun så babytøjet ligge der på lagerhalsgulvet, mindede det hende om, at den vigtige tid med parrets børn var sluttet alt for hurtigt og aldrig kom igen.
Det var altså ikke bare tingene, hun og Nicolai skulle gøre op med; det var alt muligt andet – også deres rollemønstre, der ligesom i hjemmet var ved at få det hele til at gå i stå.
Hvor andre måske har nemt ved hurtigt at inddele deres ting i "vigtigt", "mindre vigtigt" og "overflødigt", fylder alt lige meget for Tine Brandstrup.
De havde været i lagerhallen i snart to dage, Tine havde ikke sovet om natten, og hun havde ikke spist noget. Derfor brændte hun uundgåeligt sammen til sidst, forklarer hun.
- Min hjerne var blevet til grød af alle de beslutninger, jeg skulle tage. Jeg vidste godt, det ville blive svært, men det var vigtigt for mig, at vi fik hul på det, siger hun.
Hun forsøgte at skynde sig, men det tog stadigvæk alt for lang tid. Derfor blev Nicolai bedt om at presse på, hvis de skulle nå at halvere deres ting, inden optagelserne sluttede.
Det plejede at være ham, der flygtede fra det hele – nu blev rollerne byttet. Men efter en pause kom Tine tilbage med fornyet styrke, og i en hæsblæsende afslutning smed hun ud til højre og venstre.
Resultatet er ikke til at tage fejl af. De er rigtig glade for forandringerne i deres liv. Alt er blevet meget nemmere, fortæller de.
Alting har en plads i parrets hjem i dag, og det betyder, at det også er nemt for Nicolai Brandstrup at rydde op.
- Det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg ville gerne tage mere ansvar for vores ting, og nu, hvor jeg ved, hvor Tines ting skal hen, hvis det roder, er det nemmere at rydde op for mig.
På grund af sin adhd-diagnose skal Tine Brandstrup arbejde lidt ekstra med at fastholde overskuddet, fortæller hun, men det er blevet nemmere for hende nu.
Ved at være med i ’Vi drukner i rod’ har hun fået nogle systemer at arbejde videre med, og fordi der er blevet gjort rent bord, er det nemmere for hende at se, når der skal ryddes op.
Fem minutters oprydning er bedre end nul minutter, siger hun ofte til sig selv. Før kunne hun godt blive handlingslammet, fordi hun gik for meget op i små detaljer.
Nu starter hun bare et sted og rydder det op, hun kan, inden overskuddet daler igen.
- Det kan jeg godt mærke på mit humør, siger Tine Brandstrup.
Du kan se anden sæson af ’Vi drukner i rod’ på TV 2 mandage klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY, når du vil.