Især én ting i hendes rod var svært at skille sig af med – sådan så hjemmet ud efter oprydningen
68-årige Inger-Mitte Svendsen fra Kastrup på Amager traf en vigtig beslutning for den sidste tid i sit liv. Se, hvordan hendes hjem forandrede sig.
Kontoret kunne man ikke længere træde ind på.
Det var fyldt op med ting fra gulv til loft. Det lignede et bombekrater, som Inger-Mitte Svendsen beskriver det.
Det var hendes egen skyld, at der var så mange ting. Det erkender hun. Det var hende, der havde samlet det sammen, og det var blevet for meget.
I soveværelset stod der flyttekasser med frimærkesamlinger og brevkorrespondancer fra de sidste 50 år.
Der var ting alle vegne i den 86 kvadratmeter store lejlighed, og ”rygsækken” var efterhånden blevet for tung at bære – sådan rent psykisk.
Lejligheden afspejlede, hvordan der så ud inde i hovedet på den pensionerede farmakonom, forklarer hun.
Siden hun var en lille pige, havde hun båret på en udefinerbar melankoli, der har fået hende til at samle ting sammen. For tingene rummer mere, end hvad det blotte øje kan se.
Men her i sit livs efterår er der blomstret noget i Inger-Mitte Svendsen, der har givet hende det sidste skub, der skulle til, for at hun gjorde op med sit rod.
Vil kunne danse spontant
Igennem en fælles jagtkammerat mødte Inger-Mitte Svendsen til alt held Kai Svanberg. Kai er også jæger. Han er også fisker, naturelsker og spontan – ligesom Inger-Mitte Svendsen.
- Livet skal leves. Vi sidder ikke og falder hen. Der er altid noget, vi kan finde på, som han siger.
I cirka fem år har de nu været kærester. Første gang Kai Svanberg var hjemme hos Inger-Mitte, blev han lidt rystet over rodet. Men det var ligegyldigt for ham, for det var jo ikke lejligheden, han var interesseret i.
Det nærvær, som han gav Inger-Mitte, gjorde en kæmpe forskel for hende, fortæller hun, og hun mindes ikke, at hun har talt så meget og så længe ad gangen med noget andet menneske før.
- Fordi jeg lærte Kai at kende, fik jeg mere overskud. Han har opfyldt så mange behov hos mig. Det gav mig selvtilliden til at tro på, at nu var det brydningstid med rodet i hovedet.
- Da der blev ryddet op i mit hoved, så skulle der også ryddes op i lejligheden, fortæller Inger-Mitte Svendsen.
For der var ikke ordentlig plads til Inger-Mitte og Kai i nuet, når alle tingene fra fortiden fyldte så meget. Inger-Mitte Svendsen havde brug for luft.
Der skulle gøres plads til at danse spontant rundt med Kai. Børnebørnene skulle have et sted at sove, og hun ville have plads til sine små projekter.
Men før det kunne ske, skulle hun først igennem en hård proces.
Frygten for at miste
For at få styr på rodet i sin lejlighed sagde Inger-Mitte Svendsen ja til at medvirke i tv-programmet ’Vi drukner i rod’.
Det medførte, at alle tingene i hendes lejlighed blev pakket ned i flyttekasser og kørt ud i en stor lagerhal. Her blev de pakket ud igen og lagt op i kategorier på gulvet i hallen.
Hun skulle skille sig af med halvdelen af sine ting, så organiseringsekspert Marianne Gammelgaard og tømrer Dennis Nielsen kunne skabe nogle holdbare løsninger i hendes hjem.
Løsninger, der fremadrettet kunne være med til at holde hendes hjem ryddeligt.
Der blev kørt 231 flyttekasser ud i lagerhallen.
De indeholdt blandt andet 152 jagtrelaterede ting, 127 kjoler og 7 til 8 fyldte flyttekasser med breve samlet igennem 50 år.
Der var 47 kvadratmeter møbler og så mange lp’er, at man kunne høre musik uden pause i over 11 døgn.
Men det var meget mere end bare ting. Det var hendes liv.
I det øjeblik hun så det hele ligge foran hende, åbenbarede alle minderne sig for hende, og det var meget overvældende.
- Var det virkelig nødvendigt for mig, at jeg skulle have så mange ting omkring mig for ikke at miste? siger Inger-Mitte Svendsen.
Hele livet havde ordet ”miste” være et fyord for hende. Derfor har hun samlet så mange fysiske minder sammen som muligt.
Når folk går bort, er tingene det sidste, der er tilbage af dem, forklarer hun, og med tingene kunne hun holde fast i dem.
Det kunne for eksempel være i form af breve fra hendes forældre, bedstemor, faster, søskende og morbror.
Den samme frygt for at miste gjorde sig gældende, når det kom til ting, hun havde fået af sine børn.
En træfigur af en elefant, som hendes søn havde fundet til hende på et loppemarked. Hendes datters digte skrevet til hende hvert år til mors dag. Og børnebørnenes tegninger.
- Jeg har jo ikke mine børn eller mine børnebørn hos mig fysisk hver dag, men når jeg har deres ting omkring mig hele tiden, så føles det, som om de er her, fortæller Inger-Mitte Svendsen.
Men alle minderne var også inde i hende. Dem kunne hun ikke miste.
Det var den erkendelse, der skulle til, for at hun kunne gøre sig fri af rodet. Og det skete først, da kærligheden til Kai fyldte hende.
Mistede fodfæste for en stund
Det sværeste for Inger-Mitte Svendsen at skille sig af med var brevene.
Her var der rigtig mange minder. Penneveninden, hun havde haft, siden hun var 12 eller 13 år gammel. Farens breve fra Grønland. Feriekort, julekort og påskekort.
- Det var svært, kan jeg godt sige dig. Til sidst måtte jeg sige til produktionen, at jeg var nødt til at tage brevene med hjem igen, fortæller Inger-Mitte Svendsen.
For hun var nødt til at have ordentlig tid til at sortere i dem. Hvert eneste brev læste hun igennem.
De sidste tre kasser med breve tog hende fem dage at sortere. Men nu er det slut. To kasser er der tilbage.
- Jeg er lettet. Jeg har fået taget en byrde af mine skuldre, og det er godt. Jeg mistede fodfæste for en stund, men det er ikke så farligt.
- Jeg har lært, at hvis der er for mange ting, der skygger for mit udsyn, så kan jeg ikke se alt det gode. Det kan jeg nu, for nu har jeg fået indre ro, siger Inger-Mitte Svendsen.
Nu skal hun ikke længere koncentrere sig om ting, hun ikke har styr på. Sidste trimester af livet skal handle om hendes relationer.
Om Inger-Mitte og Kai, der nu kan danse rundt i lejligheden til tonerne af 'Ta eg verði gamal' med færøske Stanley Samuelsen.
En sang, der på dansk hedder 'Sig at du vil med (når jeg bliver gammel)'.
Du kan se ’Vi drukner i rod’ på TV 2 mandag klokken 20.00 og på TV 2 Play, når du vil.