Han levede i så store bunker af rod, at ingen fik lov at komme indenfor
Normalt skal de medvirkende i ’Vi drukner i rod’ skille sig af med halvdelen af deres ting, men for 62-årige Laus Koefoed var det slet ikke nok.
Når man træder indenfor i Laus Koefoeds rækkehus på 82 kvadratmeter, går man ind i en entre, der er kombineret med et køkken på venstre hånd.
Før i tiden var Laus nødt til at gå sidelæns rundt om en bunke rod for at komme hen til sit køkken. Her var han nødt til at skubbe ting til side på køkkenbordet, hvis han skulle lave mad.
Til højre for hoveddøren går en trappe op til førstesalen, hvor der plejede at ligge ting fordelt på trappetrinene, og lidt længere fremme i entreen fører en dør ned til kælderen og en dør ind til stuen.
I stuen havde Laus lavet en sti, der førte ham forbi alt fra værktøj til møbler, bådmotorer, knallerter og et gammelt skibsror – så han kunne lægge sig på sin sofa.
Her sov han altid, for førstesalens værelser var proppet med så mange ting, at han aldrig opholdt sig deroppe.
Han havde ikke haft besøg i over tre år, men det skulle der laves om på.
For Laus’ svigerdatter igennem seks år, Victoria Sliben Preetzmann, der aldrig havde været inde i huset, ventede sig Laus’ første barnebarn.
Hun mente, det var på tide, at der kom styr på Laus Koefoeds situation, og derfor tilmeldte hun ham ’Vi drukner i rod’.
Men i modsætning til alle de andre medvirkende i programmet, skulle der langt mere til fra Laus’ side, hvis han igen skulle få sig et funktionelt hjem, hvor barnebarnet kunne lege frit på gulvet.
I ’Vi drukner i rod’ bliver de medvirkendes hjem tømt for ting og kørt ud til en stor lagerhal. Her bliver alle tingene lagt ud på gulvet – sorteret i kategorier, så det er overskueligt.
Herfra skal de medvirkende sortere halvdelen af tingene fra, der enten doneres eller bliver smidt ud.
Øvelsen er vigtig for, at oprydningsekspert Marianne Gammelgaard kan skabe nogle systemer i de medvirkendes hjem, der fremadrettet skal sikre, at rodet bliver holdt nede.
Men i Laus Koefoeds tilfælde var det ikke nok kun at sortere halvdelen af sine ting fra, han var nødt til at sige farvel til minimum 70 procent, hvis der skulle gøres plads til fremtiden.
I alt blev der kørt 265 flyttekasser med ting ud i lagerhallen, og de indeholdt blandt andet 41 fjernbetjeninger, 31 mobiltelefoner, 172 skruetrækker, 190 t-shirts, 93 sweatre og otte støvsugere.
Hvis Laus Koefoed skal svare på, om han er en klunser, en samler eller en hoarder, så lyder svaret, at han nok er alle tre i én.
Hvor andre mennesker ser en defekt ting, der skal på lossepladsen, så ser Laus muligheder og endda måske chancen for at tjene penge.
Som da han for nylig fandt en retrocykel, der ligner noget fra fiktionsserien ’Stranger things’. Den skal bare lige fikses lidt her og der, for det er da synd at smide den ud, forklarer han, og når den står pænt og poleret, kan han sælge den.
Glæden ved ting kommer nok fra hans morfar, der havde en stor gildesal med alle mulige ting og sager. Han havde også et stort værksted, hvor Laus som barn kunne bygge og reparere.
Passionen for at sætte ting i stand har Laus Koefoed taget med sig nu på 62. år, og han har da også igennem tiden fået solgt mange ting videre.
Men en skæbnesvanger dag for over tyve år siden blev startskuddet på en deroute, der til sidst fik ham til at smide håndklædet i ringen og få hjælp til sit rod, trods de hjertekvaler det giver ham.
Blev til en halv mand på et splitsekund
Engang var Laus Koefoed rendegraver og lastbilchauffør for vejvæsenet i Rødovre Kommune.
Men en sen aften i februar måned i 2001 ændrede hans liv sig for altid.
Han skulle krydse en stor vej på sin cykel, da han glemte at se sig for og blev ramt af en personbil. Ulykken og det efterfølgende halve år af sit liv, kan Laus Koefoed i dag ikke huske.
Men han ved, hvilke konsekvenser det fik for ham. Dem mærker han stadigvæk.
- Jeg blev en halv mand på et splitsekund, fortæller Laus Koefoed tydeligt berørt.
Han kan ikke så godt lide at tale om den del af sit liv. Han får det mærkeligt indeni, forklarer han, for det får ham til at føle sig som et dårligt menneske.
På grund af ulykken blev Laus Koefoed plaget af smerter i hele kroppen, og efter lidt tid røg han ud af arbejdsmarkedet.
For at dulme smerterne tog han stærkt smertestillende medicin, som han endte med at blive dybt afhængig af.
- Overskuddet forsvandt, da jeg begyndte at tage for mange piller, og det tog mange år at komme ud af bagefter.
- Det er ikke en periode, jeg er særlig stolt af. Men det har jo været mit liv, fortæller Laus Koefoed.
Hvor han tidligere fik ordnet mange af de projekter, han hele tiden slæbte med hjem, så begyndte de efterhånden at samle støv og bunkerne voksede.
Pillerne blev erstattet af stoffer. For 15 år siden slap Laus ud af det misbrug, men senere hen blev alkohol hans flugtvej fra smerterne.
I dag er han fri af det hele, fortæller han, lige bortset fra smerterne som han forsøger at holde nede ved hjælp af fysiske øvelser.
Men skaden var sket. De mange års fortabelse i tågerne havde efterladt ham i et hjem, hvor han til sidst ikke længere kunne se, at han havde et problem.
- Jeg har jo ikke set det som rod. Jeg syntes, det var meget fint alt sammen. Jeg havde en lille sti iblandt tingene, hvor jeg kunne gå ind til min sofa. Den sov jeg på i godt og vel otte år, fortæller Laus Koefoed.
Men efter sin oplevelse i ’Vi drukner i rod’ ser han alt i et nyt lys. Derfor er vejrtrækningen også begyndt at rykke længere og længere op i brystkassen på ham.
Drømmer om den rolige horisont
Hvad vil folk ikke tænke om, den måde han boede på?
Laus Koefoed stiller ofte sig selv det spørgsmål, og udsigten til svaret gør ham rigtig nervøs. Men han forsøger at bevare roen ved at trække på skuldrene af det og lade fortid være fortid.
- Jeg havde det jo godt med alle mine ting. Men det var ikke et hjem. Jeg har ikke haft besøg i årevis, så det var ikke hjem, for der er ikke nogen, der bor, ligesom jeg gjorde.
- Men jeg har jo boet, som jeg har boet, og det var ikke pænt, konstaterer han.
Selvom det berører ham, at folk kommer til at se, hvordan hans hjem så ud engang, er han alligevel nødt til at prøve at grine af det indvendigt, forklarer han.
Det er nemlig alle kvalerne værd, at han har deltaget i ’Vi drukner i rod’. Over 70 procent af sine ting skulle Laus Koefoed skille sig af med, men han endte faktisk med at fjerne næsten 80 procent.
Kun 56 af de 265 flyttekasser blev kørt retur til rækkehuset i Rødovre. Det har givet en masse luft omkring ham, og det var hans store drøm at opnå, for det minder ham om et sted han holder af.
Før i tiden flygtede han ofte fra hjemmet. Når han vågnede, satte han sig i sin sofa og kiggede på alle tingene.
Han gennemgik alle projekterne i hovedet, men det var totalt uoverskueligt for ham, hvor han skulle begynde.
Derfor fandt han hele tiden på noget andet han skulle, og især båden han havde liggende i havnen var en kærkommen undskyldning for at slippe ud af huset.
Ude på vandet er der kun den rolige horisont, og den gør ham altid fuldstændigt afslappet.
- Derude er der ikke nogen tanker, der fortæller mig, at nu skal jeg det ene eller det andet, forklarer Laus Koefoed.
Hvor stormvejret hele tiden lå ligefor fra udsigten i sofaen, er den i dag langt mere fredsommelig, og han har opnået sin drøm med at få mere horisont ind i sin stue.
Men man skal nok ikke regne med, at Laus Koefoed har tænkt sig at ændre sig selv radikalt fra den ene dag til den anden.
Førstesalen står stadigvæk ryddelig, som den gjorde efter tv-optagelserne, og soveværelset bliver brugt hver nat i stedet for sofaen i stuen.
Men stuen bærer igen præg af, at Laus elsker at rode med ting. Der står en nyindkøbt elcykel midt i rummet, på gulvet henne ved vinduet står der en antik enarmet tyveknægt.
Der er også et gammelt cykelhjul, der skal repareres.
Et projekt med at få ført strøm ud i haven er gået lidt i stå ovre i hjørnet, og noget af hans værktøj ligger på papkasser, der nu fungerer som små arbejdsstationer.
Men indtil videre lader der til at være en passende balance for Laus Kofoed imellem, at have nogle småprojekter han kan hygge sig med, samtidig med at han trives i sit hjem.
Han føler sig i hvert fald meget mere hjemme nu, fortæller han, og han er også meget mere derhjemme, end han nogensinde har været før.
Du kan se anden sæson af ’Vi drukner i rod’ på TV 2 mandage klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY, når du vil.