Forbrug

Styr på bilforsikringen? Sådan sparer du op til 4.000 kroner på to timer

Selvom de fleste ved, at det kan svare sig at forhandle om prisen hos tandlægen eller på autoværkstedet, og at det er en god idé at lede aktivt efter det billigste mobilabonnement eller forsikring, er det de færreste, der gør det.

Det viser en omfattende Megafonundersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Eksempelvis har 78 procent ikke skiftet bilforsikring inden for de seneste to år, selvom de kunne spare, hvis de gjorde. Resultatet overrasker ikke Kristian Pitzner-Jørgensen, der er direktør i prisportalen Samlino.dk.

Øverst i artiklen kan du få råd til, hvordan du sparer 80.000 kroner på din nye bil

- Generelt er danskerne meget loyale over for deres forsikringsselskab, og loyaliteten gælder også i forhold til leverandører af andre svært gennemskuelige produkter og services inden for blandt andet bank- og telesektoren, siger han.

Loyaliteten er dog dyrekøbt. Leder man ikke aktivt efter de billigste tilbud, ender de fleste med at betale for meget, mener Kristian Pitzner-Jørgensen.

Bilforsikringsfronten er et af de områder, hvor danskerne ikke er aktive nok, og her kan man spare rigtig mange penge, hvis man skifter selskab, lyder det Kristian Pitzner-Jørgensen, der har fundet et eksempel:

En 38-mand med en Skoda Octavia fra 2009, der kan spare op til 4.000 kroner, hvis han skifter fra det billigste til det dyreste selskab:

Spørger man de danskere, der har fundet en anden og bedre forsikring, er det ikke svært.

Ifølge undersøgelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik 98 procent af dem, der har skiftet deres bilforsikring, enten en bedre pris eller ydelse, og for langt de flest tog det under to timer.

Ønsker man at finde den billigste bilforsikring, er der flere steder, man kan lede på internettet.

På hjemmesider som www.samlino.dk, www.comparo.dk og www.forsikringsguiden.dk kan du få tilbud på nye og billigere forsikringer på din bil.