Forbrug

Se testen og spar penge: Den billigste LED-pære er den bedste

Der kan være penge at spare, hvis man skifter sine gamle el-pærer ud med en LED-pære. Det er dog ikke alle LED-pærer, der er lige gode. 

Det viser en test af fem forskellige LED-pærer foretaget af Forbrugerrådet Tænk i TV 2-programmet 'Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste'.

Forbrugerrådet Tænk har test 20 LED-pærer og har fundet frem til, at testens billigste pære - en LED-pære fra Ikea - faktisk også er den bedste. Du kan se hele testen her.

Øverst i artiklen kan du se, hvordan Forbrugerrådet Tænk har fundet frem til den bedste pære. Resultatet ses i bunden af artiklen.

Spar op til 80 procent af strømmen
Der kan være man fordele ved at skifte de gamle glødepærer eller halogenkrystalpærer ud med en moderne LED-pære, fortæller Kim Jørgensen, der er energiteknolog ved Energitjenesten.

Gør man det, kan man spare mellem 70 og 80 procent af elforbruget til belysning. Derudover kan LED-pærerne tåle at blive tændt og slukket meget mere, end de ældre modeller, og derfor har de en længere levetid, fortæller han til TV 2.

- Der er sket rigtig meget de seneste par år - ikke mindst i forhold til det lys der kommer ud af dem. Det er blevet meget bedre. Havde man en pære 60 watt, gik man før i tiden bare ud og fandt en ny 60-watts pære. Sådan er det ikke i dag, siger Kim Jørgensen.

Dette skal du gå efter
I dag er der flere typer pærer, man kan vælge mellem, men LED-pæren er langt den bedste - langt bedre end elsparepæren, lyder det fra energiteknologen.

Kim Jørgensen peger på tre ting, man skal se på, når man skal vælge en LED-pære:

1. Lumen: 'Lm' angiver, hvor meget lys pæren giver fra sig. Jo højere tal, jo mere lys. En gammel pære på 60 watt giver 800 lumen, så skal du finde en LED-pære, der kan erstatte din gamle glødepære, skal du gå efter det tal.

2. Kelvin: Kelvin angiver pærens farvetemperatur, og indikerer hvor varmt eller koldt lyset er. En god glødepære på 60 watt giver et lys på 2.700 kelvin, som er et balanceret lys, der hverken er for hvidt eller varmt. Jo lavere tallet er, desto varmere bliver pærens lys. 

3. Ra. Ra-værdien indikerer, hvor god pærens lys er til at gengive farver. Jo tættere tallet er på 100, desto bedre er det, da dagslys har en Ra-værdi på 100 (procent). De fleste nye LED-pærer ligger på en Ra-værdi på lidt over 80. Man kan få en pære med en Ra-værdi på over 90, hvilket er rigtig godt. Dog er de typisk også de dyreste på markedet.

Du læse mere om de fem pærer nedenunder videoen.

Bedst i test: Den billigste LED-pære er den billigste

TV 2 har den 8. december ændret i rækkefølgen i testen, da det har vist sig, at pæren fra Osram ikke var den samme, som den pære, der blev testet i programmet.

Nedenstående oversigt afviger fra resultatet i programmet, da listen tager udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænks egne resultater og bedømmelse, hvor der ikke bliver taget højde for produkternes pris. 

Her kan du se resultatet af testen - rangeret efter Forbrugerrådet Tænks testskema:

Lister : TEST af fem LED-pærer: Her er den bedste