Pernille fik risikabel 'mommy makeover': Jeg føler mig som en på 20 år
En af de helt store trends inden for skønhedsoperationer er den såkaldte mommy makeover, hvor både bryster og mave løftes i én operation.
32-årige Pernille Madsen har født tre piger, og det havde sat sine spor på Pernilles krop. Brysterne var begyndt at hænge og maveskindet var også blevet lidt slappere.
- Så stod jeg der foran spejlet og tænkte: Nu gør du noget for dig selv, og bliver den glade Pernille igen. Jeg er ikke så god til at forny med tøj, men nu var det "mig"-tid, fortæller Pernille Madsen, der har valgt at få en såkaldt mommy makeover.
En mommy makeover er en operation, for hvor både bryster og mave løftes i én operation, der tager op til fem uger og kræver, at kvinden forholder sig i ro i otte uger efter. Og selvom det er et stort indgreb, er det populært.
Flere og flere lægger sig under kniven
I USA er antallet af kvinder, der lægger sig under kniven for denne operation steget med 85 procent på 10 år. Og herhjemme er mange kvinder også hoppet med på bølgen, men de fleste af operationerne bliver lavet i Litauen, for herhjemme tilbydes operationen ikke særlig mange steder på grund af de ricisi, der er forbundet med det.
Men Pernille Madsen ville gerne have udført begge ting på én gang.
- Jeg havde taget konklusionen, at hvis jeg først havde fået lavet den ene del, så var jeg i tvivl om, jeg ville få lavet den anden del på grund af smerter. Jeg er ikke en pivskid, men det gik helt galt, så ville jeg måske ikke få lavet mine bryster, så jeg tog det over en kam, og så måtte vi tage det, som det kom, siger Pernille Madsen, der derfor rejste til en klinik i Litauen for at få operationen.
Ville du overveje det samme som Pernille? Deltag i debatten på Facebook.
En behandling med stor risiko
Og hun er langt fra alene. På klinikken Luxuskirugi, hvor Pernille Madsen fik sin mommy makeover, laver de op til ti af den slags operationer om ugen, og en tredjedel er danske kvinder. Klinikkens medejer Michael Dalgaard har det fint med at hans klinik udfører operationer, der ikke tillades i Danmark.
- Der er risiko for alle. Det er klart, at jo større operationen er, des større risiko, men vi har specialiseret os, og vi ville jo ikke lave operationen, hvis der var stor risiko for komplikationer, siger Michael Dagaard, da TV 2 besøger ham på klinikken i Litauen.
Hjemme i Danmark er Pernille Madsen da også glad for sin nye krop.
- Jamen, jeg kan kun smile. Jeg synes egentlig, jeg ser godt ud. Jeg føler mig som en på 20 år, siger hun.
Se før- og efterbillederne og hør Pernille Madsen fortælle om, hvorfor hun rejste til Litauen for at få en 'mommy makeover' i dette indslag fra 19-Nyhederne på TV 2: