Kun hver tredje dropper solcremen til sommer - og det er faktisk ret godt

16x9
Selvom solen skinner, v√¶lger mange danskere ikke at tage solcremen frem. Det viser en ny unders√łgelse, som Megafon har foretaget for TV 2. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Hver tredje dansker bruger sjældent eller aldrig solcreme, når solen skinner om sommeren - det er ret godt, lyder det fra flere fronter.

Selvom solens stråler kan skade huden, når skinner skarpest på året, vælger mange danskere ikke at bruge solcreme.

Hver tredje dansker bruger sjældent eller aldrig solcreme, når de opholder sig i solen i årets sommermåneder. To ud af tre har dog mindst en gang i mellem fat i tuben med solcreme.

Det viser en ny unders√łgelse, som Megafon har foretaget for TV 2.

Hans Christian Wulf, der er professor og overl√¶ge p√• Bispebjerg Hospitals hudafdeling, er ikke overrasket over unders√łgelsens resultat.

Adskillige unders√łgelser har tidligere vist, at danskerne ikke er verdensmestre i at beskytte sig mod solens str√•ler.

Og set i det lys er det positivt, at det kun er hver tredje, der ikke bruger solcreme.

- Faktisk vil jeg sige, at hvis man virkelig har f√•et to tredjedele af befolkningen til at bruge solcreme regelm√¶ssigt, s√• er det et godt resultat, siger overl√¶gen til TV 2.

For bruger man ikke solcreme, risikerer man at blive solbrændt - og så stiger risikoen for, at man udvikler hud- eller modermærkekræft markant.

Så mange bliver skoldet

Peter Dalum, der projektchef ved Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne, er enig.

- Helt overordnet, s√• vidner unders√łgelsen om, at der er en meget stor gruppe danskere, der beskytter sig mod solen, siger Peter Dalum om TV 2s unders√łgelse.

Antallet af dem, der har forstadiet til hudkræft, er i voldsom stigning.

Hans Christian Wulf, professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital

Ser man på, hvor mange der faktisk bliver solbrændt eller skoldet, så er antallet tilmed endnu lavere.

If√łlge den seneste rapport fra¬†Solkampagnen, som¬†Kr√¶ftens Bek√¶mpelse og Trygfonden st√•r bag, blev 'kun' 23 procent af de¬†15-64-√•rige danskere¬†solskoldet i Danmark inden for de seneste 12 m√•neder.¬†

Det er et fald på syv procentpoint siden 2011.

Det er et problem

Selvom danskerne er blevet bedre til at beskytte sig mod solen, og færre bliver skoldet, så er det dog ikke noget at råbe hurra for.

N√•r det¬†tyder¬†p√•, at selv en s√• alvorlig diagnose ikke kan flytte folk for alvor, s√• m√• man sp√łrge:¬†Hvad¬†skal der s√•¬†til?

Hans Christian Wulf, professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital

For konsekvenserne ved danskernes solvaner kan aflæses i statistikkerne.

- Antallet af dem, der har forstadiet til hudkr√¶ft, er i voldsom stigning - det er et udtryk for, at der kommer for meget sol ned i huden, hvor den kan g√łre skade, fort√¶ller overl√¶ge Hans Christian Wulf.

Og¬†risikoen for at f√• hudkr√¶ft og den potentielt d√łdelige moderm√¶rkekr√¶ft stiger markant med antallet af solskoldninger, forklarer han.

Og f√łlgerne kan v√¶re ret s√• alvorlige.

Koster 274 mennesker livet om året

I 2014 fik 2.268 danskere konstateret en form for hudkræft, og hvert år får omkring 2.000 mænd og kvinder konstateret modermærkekræft.

Modermærkekræften alene koster hvert år omkring 274 mænd og kvinder livet.

Der er med andre ord god grund til at beskytte sig selv og sine b√łrn mod solens str√•ler.

De unge kender ikke risikoen

  • Omkring hver femte dansker er ikke klar over sammenh√¶ngen mellem solskoldninger og udviklingen af kr√¶ft.

  • F√¶rrest 15-19-√•rige ved, at solskoldninger √łger risikoen for kr√¶ft (71 procent), mens de andre aldersgrupper ligger t√¶t.

  • Der er flest respondenter fra Region Hovedstaden, der ved, at solskoldninger √łger risikoen for kr√¶ft (81 procent), og f√¶rrest fra Region Syddanmark (75 procent) og Region Nordjylland (76 procent).

Kilde: Solkampagnen | Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden

Er du blevet solbrændt?

Der er dog fortsat grupper, der ikke beskytter deres hud mod solen i en tilstrækkelig grad.

Is√¶r de danske m√¶nd lader solcremen blive liggende i skuffen, viser TV 2s rundsp√łrge¬†-¬†og 37 procent¬†af de¬†unge mellem 15 og 19 √•r er blevet solskoldet inden for de seneste 12 m√•neder, viser Solkampagnens unders√łgelse.

Professor og overl√¶ge Hans Christian Wulf mener, at man g√• m√•lrettet efter de unge, hvis man vil g√łre sig forh√•bninger om at flytte statistikkerne i en positiv retning.

- Der¬†er meget, der tyder p√•, at det er sv√¶rt at rykke ved folk,¬†n√•r de har f√łrst har f√•et deres vaner.

- Vi unders√łgte solvanerne hos en gruppe, der havde¬†f√•et moderm√¶rkekr√¶ft, og mange af dem gik tilbage til deres gamle vaner, da de igen blev raske. Og n√•r det¬†tyder¬†p√•, at selv en s√• alvorlig diagnose ikke kan flytte folk for alvor, s√• m√• man sp√łrge:¬†Hvad¬†skal der s√•¬†til?, lyder det fra¬†Hans Christian Wulf.

Hver tiende kender ikke uv-indekset

11 procent af danskerne kender ikke til uv-indekset, der er en indikator for intensiteten af solens skadelige ultraviolette str√•ling, der kan give solskoldning og hudkr√¶ft.

Dertil ved fire ud af ti af danskerne ikke, hvorn√•r man skal beskytte sig.

Kilde: Solkampagnen | Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden

Her er ekspertens bedste råd

Selv har Hans Christian Wulf¬†√©t simpel r√•d, som han mener, at alle b√łr f√łlge:

- Sm√łr dig ind to gange,¬†og g√łr det 30 minutter,¬†inden¬†du g√•r ud i solen. P√• den m√•de undg√•r man¬†helligdage, og man sikrer sig, at man f√•r p√•f√łrt et lag af solcreme, der er tykt nok til at beskytte mod solens str√•ler, lyder det fra overl√¶gen.

Heldigvis kan op til 90 procent af disse kræfttilfælde forebygges med fornuftig soladfærd.

Her kan du se de gængse råd:

Sådan beskytter du dig mod solen

S√łg skygge

Sloganet fra Kræftens Bekæmpelse lyder: Flyt hyggen i skyggen. Og det skal du gøre mellem 12 og 15, hvis UV-indekset er mere end tre.

Brug en håndfuld solcreme

Uanset, hvor højt UV-indekset er, så skal du huske solcremen på steder, hvor din hud ikke er dækket til.
Til kroppen anbefaler skønhedsekspert Annette Kirstine Poulsen at smøre sig ind hvert tyvende minut. Ligger man i direkte sol, er det vigtigt med et tykt lag. Til hele kroppen skal der cirka bruges en håndfuld.
I ansigtet har mange kvinder solfaktor i deres ansigtscreme, men ligger du i fuld sol er det ikke nok, for typisk tager du ikke en stor nok klat ansigtscreme i ansigtet til, at det beskytter nok.

Brug faktor 15 eller derover

Solcremens faktor siger noget om, hvor meget sol, der kan trænge igennem. Jo højere faktor, jo mindre sol trænger igennem.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at bruge faktor 15, når man er i Danmark, men opholder man sig i direkte sol, anbefales en højere faktor. Hvis man er meget lys i huden eller på ferie sydpå, skal man skrue op for faktoren.

Solhat og t√łj er vigtigt

Når solen står højest, skal du sørge for at dække dig til og anvende en solhat.
Solhatten er vigtig, fordi den både beskytter ører, hoved, nakke og ansigt, som alle er udsatte områder.
Med hensyn til tøj skal du sørge for, at det beskytter nakke, overkrop, overarme og lår.

Kig på din hudtype

Der er forskel på, hvor meget beskyttelse, vi har behov for - det afhænger af din hudtype. 
Hudtyperne deles op i seks typer, der går fra de fregnede til de sorte. De sorte kan tåle meget mere end de helt fregnede. Du kan høre mere om alle typerne i videoen ovenfor.
De fleste danskere hører til i den lyse kategori, hvor det anbefales at bruge solcreme og følge solrådene ved UV-indeks 3.

Vær opmærksom på dit barn

Det er særlig vigtigt at beskytte børn i solen. Hvis børn får solskader tidligt i livet, forhøjer det nemlig risikoen for hudskader og kræft senere i livet.
Grundlæggende gælder de samme solråd som for voksne. Dog bør små børn aldrig være i direkte sol, så væn dem til at lege i skyggen.
Vær også opmærksom på, at dit barn får solcreme på, når det er i institution. Mange institutioner har en solpolitik, så vær opmærksom på, om din institution også har det.

Undgå hormonforstyrrende stoffer

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man køber solcreme med miljømærket Svanen, Astma-Allergi. Så er produktet uden indholdsstoffer, som kan være problematiske for dig både når det kommer til sundhed og miljø.