Står du og mangler en ny klap- eller barnevogn, kan du måske finde den her. TV 2 har i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk testet og fundet den bedste.
Det kan være svært at vælge, når der skal findes en klapvogn eller en barnevogn til de små.
Der er dog hjælp at hente
I TV 2-programmet 'Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste' tester værten, Morten Spiegelhauer, fem forskellige kombivogne i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og en testfamilie.
Resultatet er entydigt: Én af vognene kører fra konkurrenterne.
Se hele testen: Resultatet kan du se nederst i artiklen.
De fleste kombivognene har ifølge Forbrugerrådet Tænk en række fordele og ulemper.
Som der ligger i navnet, så har de den klare fordel, at de forener klapvognenes fleksibilitet med barnevognenes størrelse.
Vognen er typisk mere kompakt end en barnevogn og egner sig derfor godt til bykørsel, og selvom en kombivogn typisk er dyrere end både en barnevogn og klapvogn, så kan man nøjes med den alene.
Der er dog også ulemper ved en kombivogn.
En af ulemperne er, at kombivognenes barnevognskasser er mindre, end kasserne på de regulære barnevogne, så barnet vokser hurtigt ud af vognens kasse - og så er de fleste modeller ikke robuste nok til, at man bare kan lade dem stå med et sovende barn i, skriver Forbrugerrådet Tænk.
Se her, hvordan de testede vognene herunder - under videoen kan du se testresultaterne:
Kombivognen har fået titlen "Bedst i test" af Forbrugerrådet Tænk. Den ligger nummer 1 ud af i alt 7 testede produkter.
Den samlede bedømmelse er:
God (72 ud af 100)
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Fordele:
God liggeplads i barnevognskassen for nyfødte, og op til de er 6 måneder.
Myggenet og solskærm til barnevognskasse og klapvogn medfølger.
God, stor og stille kaleche.
Kører godt.
Ryglænet kan lægges langt tilbage, så også i klapvognene er der et godt sengeleje til middagsluren.
Godt stort klapvognssæde.
Lever op til krav om sikkerhed og holdbarhed. Meget solid.
Fri for uønskede kemikalier i både klapvognssæde, barnevognskasse og styr.
Ulemper:
Er blandt de største og tungeste af duovognene, særligt med barnevognskasse.
Sammenklapning oplevede brugerne som relativt besværlig.
Tilbagelægning af ryglæn og justering af fodstøtte er ikke det letteste.
Tilgængelighed af bagagekurv er begrænset, når den fungerer som klapvogn.
Stokke Trailz
Forbrugerrådet Tænk Foto: Forbrugerrådet Tænk
Fundet til 10.498 kroner.
Den samlede bedømmelse er:
God (71 ud af 100)
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Stokke Trialz klarer sig godt i testen af duovogne. Det er en anderledes vogn end de mere traditionelle klapvogne, og generelt synes brugerne, at det er en fin vogn, der kører godt.
Fordele:
God liggeplads for nyfødte og op til de er 6 måneder.
God at køre med.
Let at tage barnevognskassen og klapvognssædet af og på.
Let at køre og manøvrere rundt med vognen.
Rummelig og god bagagekurv.
Lever op til krav om sikkerhed og holdbarhed.
Fri for uønskede kemikalier i både barnevognskasse og styr.
Ulemper:
Klapvognssædet er ikke den bedste soveplads, da vinkel mellem sæde og ryg ikke ændres, når sædet lægges tilbage.
Fodstøtten giver begrænset støtte, når sædet ligger ned.
Klapvognssædet og barnevognskassen skal afmonteres inden vognen kan klappes sammen.
Tilbagelægning af sæde er besværligt, når klapvognssædet er i den position, hvor barnet vender med hovedet i kørselsretning/fremad.
Sammenklapning af vognen er ikke den enkleste.
Selen er besværlig at justere.
Betrækket kan ikke komme af, så det kan vaskes.
Trille Viper 4
Forbrugerrådet Tænk Foto: Forbrugerrådet Tænk
Fundet til 5.249 kroner.
Den samlede bedømmelse er:
Middel (49 ud af 100)
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Fordele:
God liggeplads i barnevognskassen for nyfødte og op til de er 6 måneder.
Ryglænet kan komme langt tilbage i klapvognssædet, så der er et godt sengeleje til middagsluren også når barnet bliver større.
Lever op til krav om sikkerhed og holdbarhed.
Solid.
God at køre med.
Betræk kan maskinvaskes.
Barnevognskasse fri for uønskede kemikalier.
Ulemper:
Tilbagelægning af ryglæn er besværligt.
Lidt stor og tung.
Indeholder mindre mængde PAH i klapvognssædet samt PAHer blandt andet naftalin i håndtag. Stofferne er ikke forbudt i klapvogne, men de er uønskede.
Rettelse: TV 2 har ved en fejl angivet beskrivelsen af Stokke Trailz i stedet for beskrivelsen af Trille Viper 4. Bedømmelsen og prisen var angivet korrekt, men selve produktbeskrivelsen er ændret den 30.6.2016.
Hauck King Air
Forbrugerrådet Tænk Foto: Forbrugerrådet Tænk
Fundet til 3.989 kroner.
Den samlede bedømmelse er:
Under middel (38 ud af 100)
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Fordele:
God liggeplads i barnevognskassen for nyfødte og op til de er 6 måneder.
Tilbagelægning af ryglæn fungerer nemt.
Lever op til krav om sikkerhed og holdbarhed.
Solid.
Barnevognskasse fri for uønskede kemikalier.
Ulemper:
Begrænset plads og tilgængelighed til bagagekurv.
Begrænset soveplads. Benstøtten er meget lille.
Barnevognskassen og klapvognssæde skal afmonteres inden sammenklapning.
Betrækket kan ikke tages af for vask.
Indeholder klorparaffiner i håndtag og PAHer i klapvognssæde og håndtag. Stofferne er ikke forbudt i klapvogne, men de er uønskede.
Mountain Urban Jungle
Forbrugerrådet Tænk Foto: Forbrugerrådet Tænk
Fundet til 6.000 kroner.
Den samlede bedømmelse er:
Under middel (33 ud af 100)
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Mountain Buggy Urban Jungle er den af de 7 duovogne, der klarer testen dårligst. Den indeholder problematiske kemikalier i håndtag og klapvognssæde.
Fordele:
God liggeplads i barnevognskassen for nyfødte og op til de er 6 måneder.
Kører godt.
God og rummelig bagagekurv.
Barnevognskasse fri for uønskede kemikalier.
Ulemper:
Benstøtten er utilstrækkelig til at give en ordentlig soveplads for barnet.
Sædet kan ikke vendes begge veje.
Delte meninger om håndtag, fodstøtte, justering af ryglæn mm.
Ikke tilstrækkelig stabil med autostol monteret istedet for klapvognssæde eller barnevognskasse.
Besværligt at tage barnevognskassen af og på.
Indeholder PAH'er og klorparaffiner i klapvognssæde og håndtag. Stofferne er ikke forbudt i klapvogne, men de er uønskede.